Holdet 2023 ps1-h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Maria Roug Winther
Hold 2023 ps1-h (2h ps1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologisk teori og metode
Titel 2 Læring og motivation i en digital tid
Titel 3 Udvikling, omsorgssvigt og mønsterbrud
Titel 4 Ekstreme fællesskaber
Titel 5 Identitet, køn og mistrivsel i det senmoderne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologisk teori og metode

Forløbet har givet en kort introduktion til forskellige psykologiske teoriretninger, og et overblik over, hvordan disse teorier hver især vil anskue en case om spiseforstyrrelser. Vi har endvidere kigget nærmere på de metoder, vi arbejder med inden for psykologien, og hvilke mulige fejlkilder, man i den forbindelse skal være opmærksom på.

Omfang: 19 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Læring og motivation i en digital tid

Forløbets fokus
Vi har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvordan har psykologiens syn på undervisning og læring ændret sig over tid?
- Hvordan påvirker digitale devices samt multitasking vores hukommelse og læring?
- Under hvilke betingelser mener teoretikeren, Vygotsky, at læring finder sted?
- Hvordan kan den enkeltes mindset påvirke indlæringen?
- Hvilken sammenhæng er der mellem evnen til at behovsudsætte og indlæring?
- Hvilke forhold kan være med til at motivere os?
- Hvilken rolle spiller social arv ift., hvordan den enkelte elev klarer sig i uddannelsessystemet?

I forsøget på at besvare disse problemstillinger har vi inddraget fagligt materiale om:
Steen Becks læringscirkel
Knud Illeris' læringstrekant
Vygotskys læringsteori
Teori om hukommelse
Selvdisciplin og behovsudsættelse samt grit
Carol Dweks mindset-teori
Indre og ydre motivation
Banduras sociale indlæringsteori
Flow
Selvbestemmelsesteori
Motivationsorienteringer

Kernestof
Forløbet dækker over følgende kernestof:
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse

Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø og kultur

Der er arbejdet med følgende faglige mål i forløbet:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Omfang ca. 33 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Udvikling, omsorgssvigt og mønsterbrud

Vi har i dette forløb arbejdet ud fra følgende problemstilinger:
- Hvad kendetegner Daniel Sterns syn på barnet og dets udvikling?
- Hvad er ifølge Bowlby og Ainsworth kendetegnende for børns tilknytningsadfærd?
- Hvad kan virke forstyrrende for tilknytningen mellem barn og omsorgsperson og hvad kan være konsekvensen af tilknytningsforstyrrelser?
- Hvornår kan man tale om omsorgssvigt, og hvilke reaktioner kan man se hos børn, der har været udsat for omsorgssvigt?
- Hvilke faktorer hos hhv. barnet og det omgivende miljø kan gøre et barn modstandsdygtigt, og hjælpe det til at blive mønsterbryder?

Vi har i forsøget på at besvare disse problemstillinger inddraget følgende teorier, begreber og eksperimenter i undervisningen:
- Stern: Det begyndende selv, Kerneselvet og Det subjektive selv.
- Still Face Experiment
- The Visual Cliff Experiment
- Bowlbys teori om barnets tilknytningsmæssige udviklingen
- Ainsworths teori om tilknytningsadfærd.
- Fremmedsituationstesten
- Spitz: spædbarnsdepression og hospitalisme
- Harlows forsøg med abeunger
- Kari Killéns defintioner af forskellige former for omsorgssvigt samt børns reaktioner på omsorgssvigt.
- Resiliens- og risikofaktorer

Forløbet dækker desuden over en blokdag á tre moduler, hvor eleverne bl.a. har hørt et oplæg fra to sundhedsplejersker, der fortalte om deres fokuspunkter og arbejde med små børn og disses familier.

Derudover har en gruppe elever i forbindelse med studiepraktik på 2.hf, besøgt pædagoguddannelsen her i Svendborg, hvor de har arbejdet med en case omkring socialt udsatte børn.

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Omfang 53 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ekstreme fællesskaber

Vi har i forløbet arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvordan påvirker kommunikationen på Sociale Medier holdninger og synspunkter i ekstreme grupper?
- Hvad er kendetegnende ved stereotyper og fordomme, og hvilken effekt kan det have for den enkeltes selvforståelse at blive mødt af omgivelserne med fordomme?
- I hvor høj grad kan autoriteter påvirke vores holdninger og handlinger?
- Hvad har betydning for, hvordan vi opfatter og tolker verden omkring os, og kan vi stole på det, vi husker om denne?
- Hvilken organiserende effekt har roller i sociale sammenhænge?
- Hvordan kan gruppedynamikker påvirke den enkeltes adfærd samt bidrage til ekstremisme inden for forskellige grupper?
- Under hvilke betingelser kan der opstå konflikter mellem to grupper, og hvad kan man gøre for at mindske en sådan konflikt og øge gensidig forståelse?
- Hvornår kan vi tale om ondskab, og hvordan kan radikaliserede personer i ekstreme fællesskaber retfærdiggøre egne (onde) handlinger over for sig selv og andre?

I forsøget på at belyse ovenstående problemstillinger har vi arbejdet med følgende teori, begreber og eksperimenter:
- Ekkokamre og filterbobler
- Konflikttrappen
- Fordomme, stereotyper og Rosentahall-effekten
- Holdningens komponenter samt kognitiv dissonans og konsonans
- Perception
- Roller
- Gruppedynamikker og konformitet
- Den realistiske konfliktteori samt den sociale identitetsteori
- Ondskab
- Moralsk frakobling
- Kontaktteorien
- Dukketesten
- Milgrams stødeksperiment
- Standford Prison Eksperimentet
- A Class Divided
- Asch's stregforsøg

Holdet har desuden deltaget i et arrangement under Svendborg dokumentarfilmfestival, hvor de har set dokumentaren, "Hacking Hate" om højreekstremistiske onlinefora og radikalisering i Norden og hørt et oplæg  v. ekspert hos Cybernauterne, Maia Kahlke Lorentzen.

Følgende kernestof er dækket i forløbet:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
- stereotyper, fordomme og diskrimination

Kognition og læring
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Der er i forløbet blevet arbejdet med nedenstående faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Omfang: ca. 76 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Identitet, køn og mistrivsel i det senmoderne

Følgende problemstillinger er blevet belyst igennem forløbet:
- Hvad kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund?
- Hvordan påvirker det individet at leve i en konkurrencestat?
- Hvad er kendetegnende for hhv. den forsigtige og den risikovillige personlighedstype, og hvilke af disse to typer er bedst gearet til at klare sig i det senmoderne konkurrencesamfund?
- Hvad er stress, hvornår bliver vi stressede, og hvordan kan vi cope med stress?
- Hvordan vil man ud fra en forståelse af køn som betinget af biologi forklare, at kvinder og mænd tackler og reagerer forskelligt på senmodernitetens udfordringer?
- Hvordan vil man - ud fra en forståelse af køn som kultur – forklare, at kvinder og mænd tackler og reagere forskelligt på senmodernitetens udfordringer?
- Hvordan kan man fagligt beskrive, hvis de ting man tænker og føler ikke stemmer overens med det man gør?
- Hvordan står det til med trivslen blandt unge under uddannelse og hvordan kan man nuancere (/inddele) begrebet trivsel?

I forsøget på at besvare disse problemstillinger, har eleverne arbejdet med følgende teoretikere og begreber:
- Giddens
- Institutionaliseret individualisering
- Konkurrencestaten
- Henrik Høgh-Olesen - den forsigtige og den risikovillige type
- Stress
- Krav-kontrol-modellen
- Krav og stressorer
- Køn som biologi (evolutionspsykologi og neuropsykologi)
- Køn som kultur (socialkonstruktivismen og queer-teori, herunder Judith Butlers begreb om den heteroseksuelle matrice samt kønskomponenter)
- Holdningsbegrebet (kognitiv, affektiv, adfærdsmæssig komponent)
- Kognitiv dissonans og kognitiv konsonans
- Trivsel (faglig, social, personlig)

Følgende kernestof er dækket i forløbet:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af køn og kultur

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.


Nedenstående faglige mål er blevet trænet i forløbet:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Omfang 51 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer