Holdet 2022 BkB - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Nina Thomsen
Hold 2022 BkB (2h3g BkB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den sete og den oplevede virkelighed
Titel 2 Grønlandsk kunst
Titel 3 Kvindekroppen i samtidskunsten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den sete og den oplevede virkelighed

Formål og indhold:
Forløbet giver eleverne en viden om ismernes impressionisme og ekspressionisme og en genopfriskning af formanalyse og indholdsanalyse.

Forløbet har også fokus på at tydeliggøre den europæriske kunstforståelse, da eleverne i næste forløb skal stifte bekendtskab med grønlandsk, ikke-vestlig, kunst.
Eleverne var d. 17/9 på ekskursion til Johannes Larsens Museum i Kerteminde, hvor de fik omvisning og tegneundervisning af Ole Vederby.  Derefter var eleverne også på Brandts Klædefabrik m. omvisning, hvor fokus var på museologi og kuratering og strategierne for museets opsætning.  Omvisningerne fungerede dels som "et punktum" i forløbet om impressionisme, men også med omvisningen på Brandts Klædefabrik som en opstart på anden halvdel af forløbet, som handler om den oplevede virkelighed, eksemplificeret ved ekspressionisme.

Vi lavede også en kort parallel til landart (i forbindelse med klimahandledagen), hvor eleverne så et eksempel på, hvordan man (også) kan arbejde rent formbaseret - hurtige betragtninger mellem impressionisme og landart.

Kernestof:
- før og efter 1800
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
̶ kuratering og/eller museologi

Eleverne kan:
- reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
- anvende relevant fagterminologi

Evaluering:
Omvisningen på Johannes Larsens Museum i Kerteminde med fokus på de danske impressionistiske inspirerede kunstnere fungerede som evaluering på forløbet om impressionisme, den sete virkelighed. Eleverne har udarbejdet impressionistiske friser og et ekspressivt selvportræt, hvor de har afleveret skriftlige form- og indholdsanalyser.

Materialer:
-"Impressionismen og øjeblikkets landskab" (s. 24-25)  i "Temaer i kunsten" (2013) af Jonas Walther [2 sider]
-"Om farver" i Billedkunstbogen (2013) af Katrine Charlotte Busk [10 sider]
-"Impressionisterne, ekspressionisterne, kubisterne og surrealisternes samtid – kort fortalt" fra ”Eqqumiitsuliorneq” (2021), Thomsen: 4.3. Udvalgte ismer) [2,5 side] 
"En indre virkelighed - følelse, fantasi og drøm" (s. 105-114) i "Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum" af Eriksen, Strøm og Oxvig [10 sider]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grønlandsk kunst

Formål og indhold:
Forløbet har omhandlet grønlandsk kunst. Først har fokus været på de kontrasterende forskel i forhold til den (ældre) europæiske kunst, men senere har eleverne også lært, at den grønlandske kunst - særligt i formsprog - bærer tydelig præg af europæisk tradition.  Eleverne har stiftet bekendskab med to eksempler på grønlandsk kunstforståelse: det eskimoiske kunstbegreb (defineret af Bodil Kaalund) og det grønlandske begreb for kunst for kunstens skyld: eqqumiitsulioneq. Eleverne har set og arbejdet analytisk og praktisk med forskellige værktyper, som har repræsenteret de to forståelser for kunst. Forløbet har også indeholdt en workshop om den ældre grønlandske kunst med kunstner og underviser Drude Aviaja Larsen.
Forløbets sidste moduler har omhandlet grønlandsk samtidskunst og en gennemgang af kontekstanalysens begrebssæt. Basale teorier om postkolonialisme og etnoæstetik er læst og gennemgået.

Kernestof:
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
-̶ visuelle værker, fænomener og kulturer med følgende spredning:
o før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
o danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- ̶ forskellige analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ forskellige teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
-̶ æstetiske og innovative processer.

Eleverne kan:
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Evaluering:
Eleverne har arbejdet med tupilakken og udformet en imitation af tupilakken med forståelse for det spirituelle aspekt. Ud fra det eskimoiske kunstbegreb kan tupilakken forstås som en funktionelt, æstetisk og spirituelt værk. Eleverne har lavet linoleums tryk som eksempler på eqqumiitsulioneq. Eleverne har afleveret en form,.indhold, - og kontekstanalyse af grønlandsk samtidskunst.

Materialer:
Postkolonialisme I TAP (Porse og Andersen 2022)
Etnoæstetik i TAP (Porse og Andersen 2022)
Magi og inuitisk religion
Analysemodeller til samtidskunst (For Øjeblikket)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kvindekroppen i samtidskunsten

Formål og indhold:
Forløbet har hovedsageligt været praktisk orienteret og har skullet give eleverne mere avancerede teknikker inden for akrylmaling. Forløbets centrale element har været maleriworkshop med fokus på rumskabende virkemidler med kunstner Erik Langkjær.
Som overgang fra forløbet om Grønland har eleverne med udgangspunkt i Panofskys ikonografi sammenlignet Jesse Kleemanns performance ”Subartic Sushi” (2015) med Abramovics ”Rhythm 0” (197??). Eleverne har også stiftet om samtidskunstens karakteristika, og vi har fokuseret på kontekstanalysen.

Kernestof:
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
o danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- forskellige analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
- forskellige teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger

Eleverne kan:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
̶ anvende relevant fagterminologi

Evaluering:
Et stort maleri med forskellige teknikker inden for rum, komposition og farver, hvor motivet har skullet være en samtidskvindekrop. Eleverne har også lavet en skriftlig form,-indhold, - og kontekstanalyse af Ursula Reuter Christiansen: Kvinder frem! (1971)

Materialer:
Den ikonografiske metode, kap. 2.1 i ”Billedkunstboget” (Busk) [3 sider]
Om Ursula Reuter Christiansen [2 sider]
Skulpturanalyse [1 side]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer