Holdet 2022 IdB1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Jacob Snogdal
Hold 2022 IdB1 (3g IdB1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Træningsprojekt & Træningsfysiologi
Titel 2 Pickleball
Titel 3 Sundhed i det senmoderne
Titel 4 Hiphop og bevægelseslære
Titel 5 Springgymnastik
Titel 6 Anatomi og bevægelseslære

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Træningsprojekt & Træningsfysiologi

Færdighedsområde: Nye og klassiske idrætter
Praktisk disciplin: Træningsprojekt
Teori: Fysiologi, energiprocesser

Beskrivelse
Eleven skal udarbejde og gennemføre træningsprojekt med primær fokus på enten konditionel eller styrkemæssig udvikling.

Teoriforløbet "Træningsfysiologi" er koblet til de praktiske forløb, Træningsprojektet. Fokus har været på den naturvidenskabelige, fysiologiske tilgang til særligt træningsprojektet i praksis, og på den måde skabe en forståelse for, hvordan man arbejder med at forbedre præstationsevnen gennem forbedring af den fysiske kapacitet. Hovedfokus er på, hvordan aerob og anaerob træning foregår i praksis, tilrettelægges og afvikles. En del af forløbet på testning, herunder start-, midtvejs-, og sluttest, i styrke- som konditionsprægede tests.
Eleverne har endvidere afleveret to opgaver som har været knyttet til den teoretiske og praktiske del af træningsprojektet, og træningsfysiologi.

Begreber i fokus:
• Ilttransportkæden og kredsløbet, herunder minutvolumen, slagvolumen, maksimal iltoptagelse og kondital
• De forskellige former for energiomsætning, anaerob og aerob, - resyntese af ATP: aerob forbrænding og anaerob spaltning
• Aerob og anaerob træning:
Forskellige typer af aerob træning. Træning af udholdenhed og maksimal iltoptagelse, iltdeficit, staedy state samt anaerob kapacitet og effekt. intervaltræning kontra kontinuerlig træning, træningsadaptationer, træningsintensitet, arbejdskrav og træningsplanlægning.
Forskellige typer af styrketræning. Maksimal styrke, RFD Eksplosiv, udholdenhedstræning, spændstighed.

Teoretisk
Eleven skal opnå grundlæggende teoretisk viden om træningsplanlægning (variation, intensitet, mængde, progression og restitution) samt gennemføre en fysiologisk test - bip-test - udholdenhedstest, samt styrketests. Sideløbende vil du tilegne dig viden om aerob og anaerob energiomsætning og træning, som skal bringes i spil i den afsluttende træningsrapport om forløbet med refleksioner over eget program og resultater.

Praktisk
Praktisk arbejder du med din egen planlagte træning minimum én gang om ugen ud over din normale træning, hvor du arbejder målrettet og kobler teori og praksis, eks. ved at sætte intensitet, tid og øvelser i spil. Undervejs i forløbet tilegner du dig viden, som gør dig i stand til at ændre i din træningsplanlægning, således at din træning optimeres.

Faglige mål
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: nye, klassiske og nye idrætter  
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- udarbejde, gennemføre og evaluere træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
- opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige,  og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Kernestof
Kernestoffet er:
- aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
- Aktiviteter, der træner kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- grundlæggende principper for træning
- centralt arbejdsfysiologisk stof
- aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
- natur- og sundhedsvidenskabeligt stof om fysisk aktivitet
- de for undervisningen relevante digitale redskaber de for undervisningen relevante videnskabelige metoder.


Primær litteratur
T. Wolf & J. Hansen. "B - for bedre idræt." 3. udgave
Siderne 67-92, 94-106, 121-130, 145-153


Sekundær litteratur
https://www.facebook.com/watch/?v=501529580939846
https://www.dif.dk/media/df0fpxgw/fysisk-træning-hæfte.pdf
https://www.dif.dk/raadgivning-og-stoette/udgivelser/traening/styrketraening
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 - Træningsprojekt 18-08-2024
Aflevering 2 - Træningsprojekt 20-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Pickleball

Færdighedsområde: Nye og klassiske idrætter
Disciplin: Pickleball

Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Primær litteratur
https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/pickleball-et-velegnet-ketsjerspil-til-gymnasiet/

Sekundær litteratur
How to Play Pickleball
TOP 10 PICKLEBALL POINTS OF THE YEAR 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sundhed i det senmoderne

Teori: Sundhed i det senmoderne samfund, samfundsvidenskab

Beskrivelse:
I forhold til sundhed undersøges forskellige definitioner af begrebet samt de såkaldte KRAM-faktorer. Der arbejdes med sundhed ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv, særligt i relation til metabolisk syndrom og livsstilssygdomme. Derudover fokuseres der på, hvordan fysisk aktivitet kan forebygge og behandle livsstilssygdomme. Endelig diskuteres betydningen af mental sundhed for den almindelige idrætsudøver, samtidig med at den sættes i relation til et foredrag af Anne-Marie Ringdum om mental og fysisk sundhed i eliteidræt.

Fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv analyseres udviklingen i idrætsdeltagelse fra 1960'erne til i dag, og forskellen mellem organiseret og uorganiseret idræt diskuteres. Sociologisk anvendes Bourdieus habitusbegreb til at forklare, hvorfor nogle engagerer sig i idræt og sundhedsfremmende livsstil, mens andre forbliver inaktive og mindre sunde.

Begreber i fokus:
- Sundhedsdefinitioner
- Faktorer som kan være med til at bestemme sundhed - BMI, hofte-taljemål, hvilepuls, fedtprocent og kondital
- KRAM-faktorer - deres indvirkning på sundhed, KRAM-venlig livsstil
- Det metaboliske syndrom, herunder: hjertekarsygdomme, Type 2-diabetes, knogleskørhed, kræft og mental sundhed
- Bourdieu: habitus, kapitaler
- Giddens, mange valg, brud med traditioner og risikovurdering  
- Danskernes idrætsvaner og adfærd, herunder organiseringsformer, ulighed i idrætsdeltagelse

Faglige mål
- gennem alsidig undervisning kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for idrætten teoriområder
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- evaluere og kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
- opnå viden og kundskaber om samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
- kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.


Kernestof
- aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
- sundhedsvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
- samfundsvidenskabeligt teoristof om dansk og international idræts- og bevægelseskultur
- de for undervisningen relevante digitale redskaber de for undervisningen relevante videnskabelige metoder.

Primær litteratur
N. Vogensen - Sundhed - Det gode liv på krykker, siderne 133-147
Columbus 2014. Sygt sund. Siderne 28-33
Laila Ottesen og Lone Friis Thing. 2009 Sport, Sundhed og Identitet. Siderne 12-20
T. Wolf & J. Hansen. "B - for bedre idræt." 3. udgave, siderne 26-36 + 176-204


Sekundær litteratur
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48374
https://www.danskernessundhed.dk
https://www.sst.dk/da/nyheder/2022/Det-gaar-den-forkerte-vej-med-unges-sundhed
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Corona/Pjecer/Mental-sundhed/UngeSamlet_A4_Online_05_tilgaengelig.ashx?la=da&hash=CE6ADA389F9BAC1EED1CA98030FE6F4E3F277021
https://www.velliv.dk/dk/privat/vaerktoejer/guides-og-beregnere/trivsel


https://alkohologsamfund.dk/files/media/document/Hvor%20trykker%20skoen%20i%20forebyggelsen%20af%20de%20alkoholrelaterede%20problemer%20og%20skader%20dna17_0.pdf

https://www.youtube.com/watch?v=6_pT_uL2b3E&list=PLF_-tIFq2lAoRbAKgsd5iwyTbMC0JmIN3&index=2
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/overvaegt-er-tredjestoerste-aarsag-til-kraeft-men-kun-faa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Hiphop og bevægelseslære

Færdighedsområde: Musik og bevægelse
Disciplin: Nye og klassiske idrætter

Beskrivelse:
Forløbet udforsker hiphoppens karakteristiske udtryk og stil med det formål at styrke elevernes bevægelseskompetencer og grundlæggende forståelse af genren.
Eleverne vil blive udfordret i deres musik- og rytmeforståelse, samtidig med at de skal udvikle et autentisk bevægelsesudtryk og koreografisk kreativitet. Der lægges vægt på at opbygge bevægelsesfærdigheder og at fremhæve bevægelseskvalitet, så eleverne kan udtrykke sig autentisk gennem deres krop.
Målet er, at eleverne skaber deres egen "bevægelsesbank" og opnår tryghed i at præsentere koreografi, dette opnås bl.a. gennem mange gentagelser og formativ feedback. Gennem inspiration af bl.a. Rudolf Labans bevægelseslære opnås en teoretisk forståelse, som kobles direkte til udviklingen af hiphopkoreografi.
Elever samt en erfaren gæsteinstruktør inddrages i undervisningen i ønsket om at udvide hiphoppen alsidige bevægelser, samt belyse dans uden for skoleregi, og forhåbentlig skabe øget motivation og interesse for bevægelse.

Faglige mål (viden):
• At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
• At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop.
• At eleverne kan anvende og redegøre for udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt argumentere for udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

Faglige mål (færdigheder):
• At eleverne kan følge rytmen i hiphopmusikken – herunder bl.a. at starte sekvenser på 1-slaget.
• At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
• At eleverne kan udføre basistrin, og koreografier med mange gentagelser, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
• I tillæg skal eleverne kunne indgå konstruktivt i et gruppesamarbejde på tværs af deres forudsætninger og udvikle egen showcase med koblinger til BESS-konceptet og tildelte fokuspunkter.
• At eleverne kender til og kan forevise bevægelseskvalitet i;
      · Større og langsomme bevægelser vs. mindre og hurtige bevægelser.
      · ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende
         for hiphop.
      · isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige
        kropsdele.
      · forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
      · forskellige freezes, isoleret og i kombination med koreografi.
      · six step, isoleret og i kombination med koreografi.

Litteratur:
https://www.youtube.com/watch?v=D5ZpQ73R_z4
https://www.youtube.com/watch?v=Lj5O-LMW6uU
Helle Winther m.fl. (2005): Fodfæste og Himmelkys, Hovedland – institut for idræt  (Uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Springgymnastik

Færdighedsområde: Klassiske og nye idrætter
Disciplin: Springgymnastik

Springgymnastisk forløb, hvor eleverne træner en række relevante fysiske færdigheder, og skal indgå i forskellige roller pba. forskellige forudsætninger. Praksisteorien bygger på 'del, del, hel' konceptet, herunder Springtrappen, som bygger på at alle elever kan træne deres forudsætninger på forskellige niveauer for at understøtte niveau og motivation.

Faglige mål
Eleverne skal:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
- beherske centrale færdigheder i springgymnastik (klassisk og ny idræt)
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer
- kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
- opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Faglige fokuspunkter (uddybet)
- have viden og forudsætninger for at udføre motoriske grundbevægelser
- kunne forevise springgymnastiske færdigheder, herunder forudsætninger for håndstand, kraftspring, vejrmølle, rondat og forlæns salto.
- have viden om og kendskab til udvikling af springgymnastiske færdigheder.
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.

Litteratur:
https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/flow-i-undervisningen-hvorfor-hvornaar-og

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Anatomi og bevægelseslære

Formål med forløbet:
I det teoretiske forløb "Anatomi og bevægelseslære" er fokus på den naturvidenskabelige del af idrætsfaget med en anatomisk og fysiologisk tilgang. Eleverne opnår viden og forudsætninger for at foretage bevægelsesanalyser og forstå kroppens funktionelle sammenhænge.
Forløbet bygger videre på elevernes tidligere viden om styrke- og konditionstræning. Med afsæt i denne viden reflekterer eleverne over, hvordan træningsprogrammer kan struktureres med henblik på at forbedre en specifik fysisk kapacitet. For at kunne udarbejde et målrettet træningsprogram er det nødvendigt at have en fysiologisk forståelse af musklernes funktion, bevægelsesmuligheder, styrkeudvikling samt forskellige former for styrketræning.
Den opnåede faglige viden anvendes i en rapport, hvor eleverne analyserer og diskuterer testresultater fra ekskursionen til Vejle Idrætshøjskole, hvilket skaber en praksisnær kobling mellem teori og anvendelse.


Centrale begreber:
Anatomi:
• Underekstremiteterne (benenes anatomi). Musklernes navne og funktion.
• Bevægelsesanalyse: Led, funktion (agonist, synergist, antagonist) og arbejdsform (statisk, dynamisk: koncentrisk, excentrisk)

Musklerne i underekstremiteten
○ Lænde-hoftebensmusklen (m. illopsoas)
○ Sædemusklerne (m. gluteus maximus, medius, minimus)
○ Hasemusklerne (m. biceps femoris + m. semimembranosus)
○ Indadførerne (m. adductor magnus, brevis og longus)
○ Skræddermusklen (m. sartorius)
○ Den firhovede knæstrækker (m. quadriceps femoris)
○ Flyndermusklen (m. soleus)
○ Den tohovede lægmuskel (m. gastronemius)
○ Den forreste skinnebensmuskel (m. tibialis anterior)

Fysiologi:
• Musklernes opbygning
• Kontraktion (tværbrodannelsen)
• Faktorer bag en muskels kraftudvikling, (neurale, tværsnit, hastighed, længde/spænding, muskelfibertyper).

Styrketræning:
• Maksimal styrke, eksplosiv styrke, spændstighed og muskeludholdenhed
• 1RM - maksimal styrke
• Belastning, antal gentagelser, antal sæt, pause mellem sættene
• Træningsadaptationer
• Power
• Bevægelighedens begrænsninger


Primær litteratur:
B for bedre idræt Systime, 3 udgave
Side 38-45, 56-61, 108-120

Sekundær litteratur:
Hvordan virker en muskel?

3. Muscle contraction  detail Concept   Cell Biology

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde