Holdet 2022 IdB2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Lene Norbert Glyager
Hold 2022 IdB2 (3g IdB2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro modul
Titel 2 Træningsprojekt
Titel 3 Fodbold og aerobe processer
Titel 4 Arbejdsfysiologi
Titel 5 Anatomi og bevægelseslære
Titel 6 Sportens mentale del
Titel 7 Aerobic og step-aerobic
Titel 8 Sundhed i det senmoderne
Titel 9 Pickleball
Titel 10 Spring
Titel 11 Volley
Titel 12 Hiphop og bevægelseslære
Titel 13 Repetition og lanciers
Titel 14 Afslutning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro modul

Eleverne blev introduceret idræt på b-niveau ift. krav, forventninger og hvad de kunne regne med at skulle igennem.

Derefter lavede de forskellige teambuilding øvelser, for at ryste eleverne lidt bedre sammen, da eleverne på dette hold, kommer fra 7 forskellige klasser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Træningsprojekt

Eleverne skal udarbejde og gennemføre træningsprojekt med fokus på konditionel udvikling.

De skal opnå grundlæggende teoretisk viden om træningsplanlægning (variation, intensitet, mængde, progression og restitution) samt gennemføre fysiologiske tests, såsom bip-test og cooper-test (udholdenhedstest). Sideløbende tilegner eleverne sig viden om aerob og anaerob energiomsætning, som skal bringes i spil i træningsplanlægning samt i den afsluttende træningsrapport om forløbet med refleksioner over eget program og resultater.

Praktisk arbejder eleverne med deres egen planlagte træning i idrætsmodulerne, hvor de skal sætte intensitet, tid og øvelser i spil. Desuden bliver eleverne præsenteret for forskellige aktiviteter såsom 10-20-30, aerobe og anaerobe løbeformer samt cirkeltræning ude og indenfor. Desuden afprøver eleverne træningsmetoder som udbydes udenfor skolen fx en tur i TFW.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og  
  teoriområder
- udarbejde, gennemføre og evaluere træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og  
  livsstilens betydning for sundheden
- kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
- opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske  
  og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsrapport 14-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fodbold og aerobe processer

Formål:
I dette forløb skal eleverne arbejde med basale færdigheder i fodbold og kunne sætte disse basale færdigheder i spil i småspils-øvelser og andre spilnære situationer. Eleverne skal i grupper udarbejde øvelser med fokus på aerob kapacitet og effekt (udholdenhed og kondital) og præsentere og introducere de andre fra holdet i disse øvelser, hvorefter øvelserne skal evalueres af resten af holdet. I dette forløb er der ikke fokus på det færdige spil, men derimod primært på læringen af basale tekniske færdigheder, såsom driblinger, tæmninger, indersideafleveringer, afleveringer i bevægelse og afslutninger samt taktiske færdigheder såsom bevægelse uden bold, hvor det smartes at jeg spiller bolden hen, sammenspil og kommunikation.

Faglige mål:
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet: boldspil
- opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- opnå kropsbevidsthed
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder

Hvad skal jeg som elev kunne:
- Beherskelse af grundlæggende tekniske færdigheder såsom indersideafleveringer og -tæmninger
- Rimelig beherskelse af driblinger, tæmninger, afleveringer og afslutninger
- Taktiske færdigheder: bevægelse uden bold/forståelse for placering på banen samt betydningen af kommunikation
- Træningsmæssige færdigheder: i grupper kunne plan lægge og gennemføre øvelser med bold i forhold til træning af aerobe processer   
- Kunne lave en arbejdskravsanalyse af hvad det kræver at spille fodbold på højere niveau
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arbejdsfysiologi

Formålet:
Teoriforløbet "Arbejdsfysiologi" er koblet til de praktiske forløb, træningsprojekt og fodbold. Vi kommer til at arbejde med en naturvidenskabelig - fysiologisk - tilgang til fodbold samt træningsprojekt i praksis, og på den måde skabe en forståelse for, hvordan man arbejder med at forbedre præstationsevnen gennem forbedring af den fysiske kapacitet. Hovedfokus er på, hvordan aerob og anaerob træning anvendes og tilrettelægges. Desuden bliver eleverne præsenteret for metoderne arbejdskravsanalyse og kapacitetsanalyse.

Fokus på centrale begreber:
- Ilttransportkæden og kredsløbet, herunder minutvolumen, slagvolumen, maksimal iltoptagelse og kondital
- De forskellige former for energiomsætning - resyntese af ATP: aerob forbrænding og anaerob spaltning
- Aerob og anaerob træning - dvs. specifik træningsfokus. Herunder har vi talt om træning af udholdenhed og maksimal iltoptagelse, iltdeficit, staedy state samt anaerob kapacitet og effekt.
- Vi skal også tale om intervaltræning kontra kontinuerlig træning, træningsadaptationer, træningsintensitet, arbejdskrav og træningsplanlægning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Anatomi og bevægelseslære

Formål med forløbet:
I det teoretiske forløb "Anatomi og bevægelseslære" (bevægelsesanalyse) skal eleverne arbejde med den naturvidenskabelig - anatomisk og fysiologisk - tilgang for i sidste ende at få en forståelse af, hvordan et styrketræningsprogram skal planlægges for at en given case-person for en præstationsfremgang/forbedring af en given fysisk kapacitet. For at kunne tilrettelægge et styrketræningsprogram er det nødvendigt at få en fysiologisk viden om musklerne, bevægelsesmuligheder, styrke samt styrketræningsformer. Den opnåede faglige viden anvendes i en rapport, hvor resultaterne fra ekskursionen til SDU analyseres og diskuteres.

Centrale begreber:
Anatomi:
- underekstremiteterne (benenes anatomi). Musklernes navne og funktion
- bevægelsesanalyse: Led, funktion (agonist, synergist, antagonist) og arbejdsform (statisk, dynamisk: koncentrisk, excentrisk)

Fysiologi:
- Musklernes opbygning
- Kontraktion (tværbrodannelsen)
- En muskels styrke

Styrketræning:
- Maksimal styrke, eksplosiv styrke, spændstighed og muskeludholdenhed
- 1RM - maksimal styrke
- Belastning, antal gentagelser, antal sæt, pause mellem sættene
- Træningsadaptationer
- Power
- Bevægelighedens begrænsninger

Faglige mål:
- kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
- opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske
  og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sportens mentale del

Formålet:
I det teoretiske forløb "Sportens mentale del" arbejdes der ud fra et humanistisk perspektiv, da eleverne skal beskæftige sig med dele af sportspsykologien herunder præstationspsykologien. I første modul defineres det, hvad der ligger i mental styrke, hvorefter eleverne arbejder med Team Danmarks sportspsykologiske filosofi samt den sportspsykologiske model omhandlende forskellige redskaber til hvordan atleter kan arbejde og fremme deres mentale styrke. Desuden prøve eleverne at reflektere over deres egen mental styrke og hvordan de kan arbejde med den i forskellige henseende. Eleverne skal anvende deres teoretiske viden på dokumentaren "Sarah Mahfoud - champ eller fiasko?" og foredraget med Anne-Marie Ringdom hvor de skal anvende fyrtårnet/det mentale kompas til at identificere hvordan de handler mentalt stærkt under pres. Ydermere skal eleverne arbejde med at se på sammenhængen mellem spænding og præstation og hvilke teknikker der kan anvendes for at få styr på sit spændingsniveau. Slutteligt diskuterer eleverne hvorfor det er vigtigt at arbejde med atleters mentale sundhed samt trivsel.  

Centrale begreber:
- Sportspsykologi
- Mental styrke
○ Ydre problemer
○ Indre problemer
- Team Danmarks sportspsykologiske filosofi
- Den sportspsykologiske mode
○ Det nederste lag: Atletens personlige identitet og drivkraft
○ Det mellemste lag: Livet som eliteatlet
○ Det øverste lag: Det mentale hjul
- 3R-modellen og de 7 centrale færdigheder
□ Gået i dybden med visualisering, målsætninger og Game plan (fyrtårnet/det mentale kompas)
- Normative og non-normative transitioner
- Eksterne/interne ressourcer
- Visualisering
- Sammenhængen mellem spænding og præstation
- Mental sundhed og udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Aerobic og step-aerobic

Formål:
Gennem dette forløb vil eleverne blive præsenteret for både aerobic og step-aerobic med lige meget vægtning på dem. Forløbet vil indeholde workshops, hvor elevernes kreativitet kan få lov at blomstre. I step-aerobic vil der desuden blive arbejdet med og afprøvet forskellige højder af step-bænken samt køre serier til forskellige BPM og derigennem erfare hvilken effekt det har på kondition og udholdenhed. Eleverne vil både i aerobic og step-aerobic delen blive præsenteret for en serie, som de skal arbejde videre, eleverne skal desuden blive i stand til selv at sammensætte små koreografier i både aerobic og step-aerobic

Fokus vil være på at eleverne får arbejdet med deres:
- Koordination
- rytmiske forståelse
- kropslige udtryk og korrekt teknik (rank kropsholdning, store bevægelser, strakte ben og arme og i step hele foden på step-bænken)
- kondition og udholdenhed

I modulerne vil vi fokusere på:
- At fastholde et flow (dvs. forsøger at undgå at skulle stoppe op og forklare  bevægelserne. I stedet forsøger vi at opbygge trinene langsomt, så man gradvist bygger mere og  
  mere på)
- At opnå træningseffekt og snakke kontinuerligt vs. intervalarbejde (aerob træning)
- At nedbryde, opbygge og sammensætte trin/koreografier. Her vil der være krav om symmetri (at serien udføres med både højre og venstre ben først)
- At træne den rytmiske forståelse og koordinationen
- At lade eleverne være kreative og lave egne produktioner og dermed arbejde med det kropslige udtryk

Faglige mål:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og
  teoriområder
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet musik og bevægelse
- opnå kropsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sundhed i det senmoderne

Formålet:
I forløbet "Sundhed i det senmoderne" skal vi se på forskellige måder at definere sundhed på, og hvad KRAM-faktorerne egentlig er og deres betydning for middellevealderen. Eleverne skal desuden arbejder med sundhed i et naturvidenskabeligt (biologisk) perspektiv, hvor eleverne tager udgangspunkt i det metaboliske syndrom samt livsstilssygdommene. Ydermere skal eleverne arbejde med hvilket effekter fysisk aktivitet har i forbindelse med at forebygge og helbrede blandet andet livsstilssygdomme. Desuden skal eleverne arbejde med den mentale del, grundet at der i det senmoderne er kommet et øget fokus på mentale sundhed.

Ydermere skal eleverne se på danskernes idrætsdeltagelsen fra 1960'erne og frem til i dag samt snakket om organisationsformerne (organiseret og uorganiseret idrætter), hvilket er det samfundsvidenskabeligt perspektiv indenfor idrætsområdet. Sociologisk skal eleverne forsøge at bruge Bourdieus habitusbegreb som forklaring på, hvorfor nogle dyrker idræt og er sunde samt har en bestemt livsstil, hvor andre derimod er inaktive og usunde. Vi har også snuset til Giddens' karakteristik af de mange valg, der præger den enkelte i det senmoderne samfund. Afslutningsvis har vi set på, hvorvidt der er ulighed i sundhed og hvilke muligheder der er, for at mindske uligheden i sundhed.

Centrale begreber:
- Sundhedsdefinitioner
- Faktorer som kan være med til at bestemme sundhed - BMI, hofte-taljemål, hvilepuls, fedtprocent og kondital
- KRAM-faktorer - deres indvirkning på sundhed, KRAM-venlig livsstil
- Det metaboliske syndrom, herunder: hjertekarsygdomme, Type 2-diabetes, knogleskørhed, kræft og mental sundhed
- Bourdieu og habitus
- Giddens, mange valg, brud med traditioner og risikovurdering  
- Danske befolknings idrætsadfærd, herunder organiseringsformer ulighed i idrætsdeltagelse
- Ulighed i sundhed, hvilke parametre er med til at skabe ulighed i sundhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Pickleball

Formålet med forløbet i pickleball er at eleverne får en Introduktion til pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Gennem undervisningen skal eleverne tilegne sig tekniske og taktiske færdigheder således at de kan anvende disse færdigheder i kamp til sidst.

Tekniske færdigheder:
• Kunne beherske et korrekt greb
• Batføring at kunne beherske i rimelig grad diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink, lob samt smash med særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling
• At kunne sammensætte i rimelig grad forskellige slagserier med den rigtige teknik bag de anvendte slag

Taktiske færdigheder:
- I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden i double når der spilles forsvar og angreb
- Kunne beherske reglerne i forhold til double bounce og the kitchen
- Tælle korrekt point og skifte af serv
- At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig
- I rimelig grad at beherske slagserier

Faglige mål:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og
  teoriområder
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet nye og klassiske idrætter
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- opnå kropsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Spring

Formålet med forløbet er at få kendskab til de basale teknikker i springgymnastik samt forskellige deløvelser frem mod det færdige spring: kraftspring, araberspring og salto. Forløb i gymnastik har fokus på at træne og forsøge opnå udvikling indenfor de fysiske springgymnastiske færdigheder gennem mange gentagelser. Udgangspunktet er grundlæggende bevægelser, håndstand og rulle, som tilpasses den enkeltes niveau. Forløbet afholdes i den lokale springforening - SG Huset - således at eleverne samtidig med præsenteres for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi. Forløbet afsluttes med at forskellige udvalgte teknikker vises samt filmes og evalueres. Enten som isolerede øvelser, eller hvis det er muligt på en bane, hvor så mange relevante teknikker som muligt inddrages.

Hvad skal jeg kunne?
- Have godt styr på kropsspænding og vise øvelser, hvor kropsspænding er vigtig fx hovedstand, håndstand (evt. med modtagning) og vejrmølle
- Ophop i trampolin
- Kunne vise nogle af deløvelserne (fx forlæns og baglæns rulle) frem mod de færdige spring
- Have kendskab til de færdige spring: kraftspring, araberspring og salto

Faglige mål:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og
  teoriområder
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Volley

Formål med forløbet:
I dette praktiske forløb skal eleverne arbejde med volley, hvor der er stor fokus på de tekniske og taktiske elementer samt på at lære det færdige spil. Fokus vil primært være på grundslagene - finger- og baggerslag - da disse færdigheder er altafgørende for at det færdige spil, kan spilles på et nogenlunde niveau og der kommer reelt spil ud af det. Der vil hovedsageligt blive spillet 3 mod 3 eller 4 mod 4, grundet at de basale færdigheder bedst trænes via mange gentagelser/boldberøringer. I de første moduler vil der primært være fokus på grundslagene (finger- og baggerslag samt serv), hvorefter færdighederne udvides til også at indbefatte smash og blokade samt forskellige sammensatte øvelser. I de sidste moduler vil fokus ydermere være på samspillet og det taktiske i volleyspillet.

Hvad skal jeg som elev kunne:
- Grundslag: fingerslag, baggerslag og serv
○ Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
○ Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for "hæveren" at spille bolden
○ Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Timingen i at komme op og blokere
- Kommunikation og placering på banen under modtagning og spil
- Forståelse for regler og rotationssystem ved 6 mod 6 spil
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen

Faglige mål:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og
  teoriområder
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet nye og klassiske idrætter
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- opnå kropsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Hiphop og bevægelseslære

Formål med forløbet:
Forløbet udforsker hiphoppens karakteristiske udtryk og stil med det formål at styrke elevernes bevægelseskompetencer og grundlæggende forståelse af genren.
Eleverne vil blive udfordret i deres musik- og rytmeforståelse, samtidig med at de skal udvikle et autentisk bevægelsesudtryk og koreografisk kreativitet. Der lægges vægt på at opbygge bevægelsesfærdigheder og at fremhæve bevægelseskvalitet, så eleverne kan udtrykke sig autentisk gennem deres krop.
Målet er, at eleverne skaber deres egen "bevægelsesbank" og opnår tryghed i at præsentere koreografi, dette opnås bl.a. gennem mange gentagelser og formativ feedback. Gennem inspiration af bl.a. Rudolf Labans bevægelseslære opnås en teoretisk forståelse, som kobles direkte til udviklingen af hiphopkoreografi.
Elever samt en erfaren gæsteinstruktør inddrages i undervisningen i ønsket om at udvide hiphoppen alsidige bevægelser, samt belyse dans uden for skoleregi, og forhåbentlig skabe øget motivation og interesse for bevægelse.

Faglige mål (viden):
- At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
- At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop.
- At eleverne kan anvende og redegøre for udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt argumentere for
  udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

Faglige mål (færdigheder):
- At eleverne kan følge rytmen i hiphopmusikken – herunder bl.a. at starte sekvenser på 1-slaget.
- At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
- At eleverne kan udføre basistrin, og koreografier med mange gentagelser, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
- I tillæg skal eleverne kunne indgå konstruktivt i et gruppesamarbejde på tværs af deres forudsætninger og udvikle egen showcase med koblinger til BESS-konceptet og tildelte
  fokuspunkter.
- At eleverne kender til og kan forevise bevægelseskvalitet i;
- Større og langsomme bevægelser vs. mindre og hurtige bevægelser
- ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop
- isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele
- forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse
- forskellige freezes, isoleret og i kombination med koreografi
         - six step, isoleret og i kombination med koreografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Repetition og lanciers

I det praktiske blev de 6 eksamensforløb repeteret samt de forskellige eksamensgrupper udarbejdede drejebøger til de 6 forløb. Udøver repetition øvede eleverne Lanciers, som de skulle danse til Galla festen d. 9 maj.

I det teoretiske afleverede eleverne en mundtlig besvarelse af en eksamenscase derudover arbejdede eleverne i par med besvarelser af eksamenslignende cases, som de fremlagde for et andet par.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Caseaflevering 04-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Afslutning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer