Holdet 2022 bk - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Nina Thomsen
Hold 2022 bk (3g bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i portræt og formalanalyse
Titel 2 Klassisk krop og samtidskrop
Titel 3 Grønland
Titel 4 Funktionalisme og dekonstruktivisme
Titel 5 Eksamensprojekt: Tiden, vi lever i

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i portræt og formalanalyse

Formål og indhold:
Forløbet har en opstartsforløb i basale formalistiske virkemidler, gengivelsesstrategier og portrætgenren. Eleverne har lavet mindre praktiske og analytiske øvelser med og i de formalistiske virkemidler.

Kernestof:
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
-praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger

Eleverne kan:
- forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
- anvende fagterminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Evaluering:
Eleverne har lavet en mindre form- og indholdsanalyse af Bolatta Silis-Høegh: ”LIGHTS ON LIGHTS OFF".
Som afslutning på forløbet har eleverne lavet et selvportræt med udgangspunkt i den naturalistiske eller ekspressive gengivelsesstrategi.

Materiale:
"Farver" i Billedkunstbogen af Katrine Charlotte Busk (10 sider)
"Lys" i Billedkunstbogen af Katrine Charlotte Busk + "skygge" (5 sider)
"Selvportrættet", s. 75-85  i Temaer i kunsten 2 (Grundbog i billedkunst) (10 sider)
"Gengivelsesstrategier"  i Billedkunstbogen af Katrine Charlotte Busk, Kap. 1.2 + tidlinjen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klassisk krop og samtidskrop

Formål og indhold:
Forløbet har haft hovedvægt på den klassiske krop, repræsenteret ved eksempler fra antikken og renæssancen. Eleverne kender til de renæssancens idésæt inden for kunst og kultur.
Eleverne har stiftet bekendtskab med Panofskys ikonografi og Wölfflins stilanalyse. Eleverne forstår forskellen mellem de to analysetilgange, og hvad de to analysetilgange undersøger. Eleverne har analyseret skulpturer og fået kendskab til skulpturens analysebegrebssæt. Eleverne har lavet mindre praktiske øvelser i tegning og ler. Forløbet har også indeholdt en ekskursion til København, hvor eleverne besøgte Glyptoteket og Statens Museum for Kunst. Eleverne fik basal kendskab til museologi og ekskursionen fungerede også som et loop over til nye tid, da anden del af forløbet bestod af samtidskunsten med særligt fokus på kroppen, og hvad der sker, når kropsmotiver rykkes ud fra museerne. Eleverne har forståelse for samspillet mellem værk og rum, og beskuerens mere aktive involvering med et værk. Eleverne arbejder med performancens og installationskunstens karakteristika, og laver selv små, praktiske øvelser med rum.  

Kernestof:
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
-praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
o før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst

Eleverne kan:
- forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
- anvende fagterminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger

Evaluering: Ekskursion

Materiale:
Hvad dækker begrebet samtidskunst over? Fra Kunstskolen.dk [2 sider]
Figur, køn og kontekst (Eriksen) [7 sider]
Den ikonografiske metode, kap. 2.1 i ”Billedkunstboget” (Busk) [3 sider]
Wölfflin – form og stil i ”Billedkunst (2006) af Scheel og Andersen [4 sider]
"Er det gyldne snit udtryk for skønhed?" i Videnskab.dk [5 sider]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grønland

Formål og indhold:
Forløbet har omhandlet grønlandsk kunst. Først har fokus været på de kontrasterende forskel i forhold til den (ældre) europæiske kunst, men senere har eleverne også lært, at den grønlandske kunst - særligt i formsprog - bærer tydelig præg af europæisk tradition.  Eleverne har stiftet bekendskab med to eksempler på grønlandsk kunstforståelse: det eskimoiske kunstbegreb (defineret af Bodil Kaalund) og det grønlandske begreb for kunst for kunstens skyld: eqqumiitsulioneq. Eleverne har set og arbejdet analytisk og praktisk med forskellige værktyper, som har repræsenteret de to forståelser for kunst. Forløbet har også indeholdt en workshop om den ældre grønlandske kunst med kunstner og underviser Drude Aviaja Larsen.
Forløbets sidste moduler har omhandlet grønlandsk samtidskunst og en gennemgang af kontekstanalysens begrebssæt. Basale teorier om postkolonialisme og etnoæstetik er læst og gennemgået.

Kernestof:
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
-̶ visuelle værker, fænomener og kulturer med følgende spredning:
o før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
o danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- ̶ forskellige analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ forskellige teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
-̶ æstetiske og innovative processer.

Eleverne kan:
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Evaluering:
Eleverne har arbejdet med tupilakken og udformet en imitation af tupilakken med forståelse for det spirituelle aspekt. Ud fra det eskimoiske kunstbegreb kan tupilakken forstås som en funktionelt, æstetisk og spirituelt værk. Eleverne har lavet linoleums tryk som eksempler på eqqumiitsulioneq.

Materialer:
Postkolonialisme I TAP (Porse og Andersen 2022)
Etnoæstetik i TAP (Porse og Andersen 2022)
Magi og inuitisk religion
Analysemodeller til samtidskunst (For Øjeblikket)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Funktionalisme og dekonstruktivisme

Formål og indhold:
Forløbet har været et kort forløb i arkitektur med særligt fokus på funktionalisme og dekonstruktivisme. Eleverne har haft fokus på stilarternes samtid (mest funktionalismens samtid).
Eleverne kan lave basal analyse af arkitektur, og vi har særligt haft fokus på funktionelle og æstetiske valg i arkitekturen og samspillet mellem disse. Eleverne har læst og gennemgået Le Courbusiers fem principper for moderne arkitektur og efterprøvet principperne i Villa Savoye.

Kernestof:
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
̶ elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger


Eleverne kan:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet

Evaluering:
Eleverne har lært etpunktsperspektiv og topunktsperspektiv, og de har skullet lave et moderne bud på en funkisvilla. Eleverne har også skullet dekonstruere Villa Savoye.


Materialer:
"Introduktion til arkitektur - form" fra [3 sider]
"Fem principper for moderne arkitektur" [2 sider]
"Funktionalismen - stil og samtid" fra  www. dac.dk/viden/artikler/modernismen/ [5,5 side]
"Funktionalisme - hvor stil møder form" fra www.kunstskolen.dk/funktionalisme/ [4 sider]
"Definition af dekonstruktion i arkitekturen" www.dac.dk/viden/artikler/dekonstruktion/ [1,5 side]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensprojekt: Tiden, vi lever i

(Inden eksamensprojektet gik i gang havde eleverne to moduler, hvor du øvede akvarel med udgangspunkt i den impressionistiske maleteknik. De to moduler med dette fokus var for at få instrueret i akvarel, hvis nogen gerne ville have muligheden for at arbejde med dette i eksamensprojektet).

Eksamensprojektets overemne har været: "Tiden, vi lever i".
Eleverne har haft fem arbejdsmoduler til projektet og to moduler til research.
Eleverne har arbejdet med problemstillingen: "Hvordan kan kunst være debatskabende?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer