Holdet 2022 as1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 as1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Svendborg Gymnasium
Fag og niveau	Astronomi C
Lærer(e)	Rune Høirup Madsen
Hold	2022 as1 (3g as1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion
Titel 2	Solen, Månen, Årstiderne og Stjernehimlen
Titel 3	Solsystemets Opbygning
Titel 4	Exoplaneter og Liv i Universet
Titel 5	Stjerners udvikling
Titel 6	Mælkevejen, Galakser og Kosmologi
Titel 7	Astronomiske opgaver og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion Forløb 1: Introduktion Indhold: Afstandsforhold i rummet Galaktiske år Kort introduktion til astronomiens historie Geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede Hubbles lov Læsepensum er: Side 7-13 i Helle og Henrik Stub: Det Levende Univers, Praxis - Nyt Teknisk Forlag, 2015. Aktiviteter: Gruppefremlæggelser om udvalgte højdepunkter indenfor astronomiens historie.
Indhold	Kernestof: Velkommen til Astronomi C. I dette modul får I bogen "Det Levende Univers" udleveret, og derefter snakker vi om faget og årsplanen. Læs side 7-13 i Det Levende Univers, der handler om astronomiens historiske udvikling. I dette modul hører vi gruppernes fremlæggelser om astronomiens historiske udvikling.
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Solen, Månen, Årstiderne og Stjernehimlen Forløb 2: Solen, Månen, Årstiderne og Stjernehimlen Indhold: Solens opbygning indefra og ud Solens energiproduktion (pp-processen) Strålingszonen og konvektionszonen Strukturer på Solens overflade Månens opbygning Månens bane om Jorden Siderisk og synodisk omløbstid Månens faser Sol- og måneformørkelser Årstiderne Dyrekredsen og ekliptika Stjernebilleder nær himmelkuglens nordpol Stjernebilleder som er typiske for årstiderne Brug af planetarieprogrammet Stellarium Aktiviteter: 1. Vi bruger det gratis planetarieprogram Stellarium (www.stellarium.org) til at opnå øvelse i at genkende stjernebilleder og planeter. 2. Holdet har deltaget i Naturvidenskabsfestival 2024, hvor de har formidlet astronomi til folkeskoleelever, bl.a. ved fremvisning af modeller (fx af Jorden og Månens placering i forhold til Solen) og elevinddragende aktiviteter (fx quiz og spil). Læsepensum er: Siderne 17-25, 57-72 i Helle og Henrik Stub: Det Levende Univers, Praxis - Nyt Teknisk Forlag, 2015.
Indhold	Kernestof: Læs side 57-62m i Det Levende Univers. Dagens tema er Solen - vores nærmeste stjerne. Læs side 71-72 i Det Levende Univers. I dette modul ser vi nærmere på Solens energiproduktion. Læs side 62m-70 i Det Levende Univers. I dette modul lærer vi om Månen og dens bane. Ingen ny lektie. I dette modul arbejder vi videre med Solen og Månen. I dette modul begynder vi at forberede astronomiholdets deltagelse i Naturvidenskabsfestival i Uge 39. Læs side 17-25 i Det Levende Univers, der handler om årstiderne og stjernehimlen. I dette modul arbejder vi videre med at forberede vores deltagelse i Naturvidenskabsfestival. I dette modul bruger vi programmet Stellarium til at lære nattehimlen at kende, herunder at vi kan genkende stjernebilleder og finde ud af hvilke planeter, som er synlige for tiden.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Solsystemets Opbygning Forløb 3: Solsystemets opbygning Indhold: Planeternes opbygning og fysiske forhold på overfladen Klippeplaneterne: Merkur, Venus, Jorden og Mars Asteroidebæltet Gasplaneterne: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun Kuiperbæltet, herunder Pluto Kometer og Oort-skyen Cirkelbaner og ellipsebaner Keplers love Newtons tyngdelov Cirkelbanehastighed og undvigelseshastighed Tyngdeaccelerationen ved en planetoverflade Læsepensum er: Siderne 77-83, 91-115 i Helle og Henrik Stub: Det Levende Univers, Praxis - Nyt Teknisk Forlag, 2015. Aktiviteter: 1. Gruppearbejde om de indre planeter i Solsystemet med efterfølgende præsentationer. 2. Opgaveregning om planetbaner (cirkelbaner, ellipsebaner, Keplers love, undvigelseshastighed, tyngdeacceleration m.m.)
Indhold	Kernestof: Læs side 91-99m i Det Levende Univers. Dagens tema er de indre planeter i Solsystemet (Merkur, Venus, Jorden og Mars). I dette modul arbejder vi med gruppefremlæggelser om de indre planeter, og derefter begynder vi at høre gruppefremlæggelserne. Læs side 99m-110 i Det Levende Univers (fra asteroider til og med Pluto). Jeg ved godt, det er mange sider, men der er også en del billeder undervejs :-) Læs side 111-115 i Det Levende Univers. Dagens tema er asteroider og kometer i Solsystemet. Læs side 77-83 i Det Levende Univers. Dagens tema er planetbaner i Solsystemet. Medbring Det Levende Univers. Vi arbejder videre med planetbaner og Keplers love.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Exoplaneter og Liv i Universet Forløb 4: Exoplaneter og liv i Universet Stikord: Solsystemets dannelse Hvad er exoplaneter? Keplers love, især Newtons version af Keplers 3. lov Eksempler på exoplaneter (Hot Jupiters, vandplaneter etc.) NASA’s Kepler-teleskop Planetpassager (transitmetoden) Bestemmelse af en exoplanets omløbstid og størrelse Temperaturen på planetens overflade Radialhastighedsmetoden Bestemmelse af en exoplanets masse og densitet Hvad er liv? Betingelser for liv Den beboelige zone (Guldlokzonen) Biomarkører Søgningen efter liv Drakes ligning Aktiviteter: Vi har gennemført øvelserne i Afsnit 2.5, 2.7 og 3.4 i i-bogen Exoplaneter. 1. Lyskurvesimulatoren (Afsnit 2.5) er et virtuelt eksperiment, der handler om, hvilke parametre der har indflydelse på måling af planetpassager. 2. Analyse af data fra Kepler-missionen (Afsnit 2.7). Ved hjælp af det interaktive redskab bestemmes omløbstiden, planetens størrelse, afstanden mellem stjernen og planeten m.m. 3. Analyse af radialhastighedsmålinger (Afsnit 3.4). Ved hjælp af det interaktive redskab bestemmes stjernens hastighed om det fælles massemidtpunkt, som efterfølgende kan bruges til beregning af exoplanetens masse og densitet. Læsepensum er: Afsnittene 1.1-1.3, 2.1-2.4, 2.6, 2.8, 3.1-3.3, 3.5-3.6, 5.1-5.3, 6.2 i i-bogen Exoplaneter af Torben Arentoft og Hans Kjeldsen, Systime.
Indhold	Kernestof: Ingen lektie. I dag går vi i gang med et nyt forløb om Exoplaneter og Liv i Universet. Læs Afsnit 2.1-2.4 i i-bogen Exoplaneter. Dagens tema er, hvordan man finder exoplaneter ved måling af planetpassager (formørkelsesmetoden). Læs Afsnit 2.6 og 2.8 i Exoplaneter. I dag arbejder vi videre med, hvordan man bruger data fra Kepler-teleskopet til at bestemme egenskaberne for en exoplanet. Læs Afsnit 3.1-3.3 i Exoplaneter. Dagens tema er radialhastighedsmetoden, som bruges til at bestemme exoplaneters masse og densitet (densiteten kræver også at man har målt exoplanetens størrelse med formørkelsesmetoden). Læs Afsnit 3.5 og 3.6 i Exoplaneter. I dette modul arbejder vi videre med radialhastighedsmetoden. Læs Afsnit 5.1-5.3 i Exoplaneter. I dag går vi i gang med den del af forløbet, der handler om Liv i Universet. Læs Afsnit 6.2 i Exoplaneter, der handler om Drake-ligningen, som nok er den mest omdiskuterede ligning indenfor astronomien.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Stjerners udvikling Forløb 5: Stjerners udvikling Indhold: Stjernernes udvikling Stjernedannelse, hovedserien, kæmpestjernefasen, stjernedød Energiproduktion og fusionsprocesser Lette og tunge stjerners levetid og udviklingsforløb Hvide dværge, neutronstjerner og sorte huller Klassifikation af stjerner: Spektralklasse og luminositetsklasse Hertzsprung-Russell diagrammet Udviklingsspor Aktiviteter: Vi har undersøgt computermodeller af stjerners udvikling og deres udviklingsspor i Hertzsprung-Russell diagrammet (http://rainman.astro.illinois.edu/ddr/stellar/index.html). Læsepensum er: Siderne 143-156, 163-171 i Helle og Henrik Stub: Det Levende Univers, Praxis - Nyt teknisk forlag, 2015.
Indhold	Kernestof: Læs side 143-148m i Det Levende Univers. I dag går vi i gang med et nyt forløb, der handler om stjerners udvikling. Læs side 148m-156 i Det Levende Univers. I dag ser vi nærmere på den sidste fase af en stjernes udvikling, nemlig stjernedøden, og hvordan den forløber for forskellige slags stjerner. Læs side 163-167 i Det Levende Univers. Dagens tema er klassifikation af stjerner. Læs side 168-171 i Det Levende Univers, der handler om, hvordan Hertzsprung-Russell diagrammet bruges til at beskrive stjerners udvikling. Medbring Det Levende Univers. I dag afrunder vi forløbet om Hertzsprung-Russell diagrammet og stjerners udvikling.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Mælkevejen, Galakser og Kosmologi Forløb 6: Mælkevejen, Galakser og Kosmologi Indhold: Mælkevejens opbygning Skiven og spiralarmene Centralområdet Stjernepopulationer Indhold af gas og støv Haloen og koronaen Mørkt stof i Mælkevejen Galaksetyper Hubbles gaffeldiagram Stjernedannelse i galakser Galaksehobe Universets storstruktur Hubbles lov Den historiske baggrund for Big Bang teorien Den kosmiske baggrundsstråling Universets udvikling ifølge Big Bang teorien Dannelsen af partikler og atomer, stjerner og galakser Modeller for Universets udvidelse Begreberne skalafaktor og tæthedsparameter Almindeligt stof, mørkt stof og mørk energi Den accelererende udvidelse Læsepensum er: Siderne 175-184, 186-187, 193-200m, 221-242 i Helle og Henrik Stub: Det Levende Univers, Praxis - Nyt teknisk forlag, 2015.
Indhold	Kernestof: I dette modul vil jeg orientere jer om eksamen i astronomi. Derefter går vi i gang med næste forløb, der handler om Mælkevejen og andre galakser. Læs side 175-184 og 186-187 i Det Levende Univers. Dagens tema er Mælkevejens opbygning og dens indhold af stjerner og mørkt stof. Ingen ny lektie. I dag arbejder vi videre med Mælkevejens indhold af stjernepopulationer og mørkt stof. Læs side 193-200m i Det Levende Univers. I dette modul lærer vi om galakser og galaksehobe. Læs side 221-229 i Det Levende Univers. I dag ser vi på den historiske udvikling i astronomien, som førte frem til Big Bang teorien og moderne kosmologi. Læs side 230-232ø i Det Levende Univers, der handler om Universets udvikling ifølge Big Bang teorien. Læs side 232ø-234m i Det Levende Univers, der handler om modeller for Universets udvidelse. Læs side 234m-242 i Det Levende Univers. Dagens tema er, at Universets udvidelse accelererer i stedet for at bremse, og mulige forklaringer herpå.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Astronomiske opgaver og repetition
Indhold	Kernestof: I dette modul vil vi regne nogle astronomiske opgaver og begynde at repetere. Medbring Det Levende Univers. I dag repeterer vi og arbejder med astronomiske opgaver. I dette modul vil vi tale om eksamensforberedelse, og derefter går vi videre med repetitionen. Til sidst har vi lidt hygge :-)
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb