Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Allan Uhre Hansen
|
|
Hold
|
2023 ol-b (3b ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den græske tragedie
Vi vil i dette forløbet arbejde med den græske tragedie, dens forhold til De store Dionysier, dramaets oprindelse og selve afviklingen. Vi vil i forbindelse med læsningen af Antigone berøre korets og skuespillernes roller og omstændighederne ved opførelserne. Vi vil diskutere civil ulydighed, og bruge begreberne miasma (besmittelse), fysis (naturgivne, guddommelige love) nomos (menneskeskabte love), oikos (familie/slægt), polis (bystat). I forhold til at beskrive tragedien som genre vil vi undersøge tragisk ironi, renselse (katharsis), samt tragediens peripeti (vendepunkt) og genkendelse/erkendelse (anagnorisis). Derudover vil vi også arbejde med begreber, der knytter sig særligt til tragediestrukturen: Prolog, epeisodion, stasimon, stichomyti mm.
Basistekst
Hele tragedien (læst i Marcel Lysgaard Lechs oversættelse (Lindhart og Ringhoff 2019))
Perspektivtekst
Baggrund
Refslund og Andreasen "Paideia", s. 101-110, 115-116 (eller lignende fra nettet eller AI)
Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Skønsmæssigt omfang: ca. 80 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Homer og det græske epos
Vi vil i forløbet blandt andet bruge begreberne arete, kleos, time og moira og diskuteret, i hvilke situationer Odysseus er polymetis og polytropos.
Til at betegne stilistiske kendetræk for eposgenren vil vi anvende begreberne epiteter (prydadjektiver), patronymika, daktylisk heksameter, proømion, musepåkaldelse og homeriske lignelser. Vi vil i læsningen have fokus på Odysseus’ karakteristika og selviscenesættelse, civiliseret vs. uciviliseret, gæstevenskab, værdisammenstød, fortællersyn. Vi vil desuden bruge følgende begreber: antropomorfe guder, arete, time, kleos, oikos vs polis, teofani, moira, polytropos, polymetis.
Basistekst
Odysseen 1. sang vers 1-105, 6. sang og 9. sang, samt 22.sang vv.1-160 i Otto Steen Dues oversættelse
Perspektiverende tekst
Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion,
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Skønsmæssigt omfang: ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Græsk skulptur og dens efterliv
Forløbets mål
• At lære de grundlæggende termer til at beskrive skulpturer præcist, detaljeret og kvalificeret – altså at få et ”skulptur-sprog”.
• At kunne beskrive en skulptur struktureret og systematisk med de korrekte termer.
• At kunne formidle sin viden om skulpturer videre til andre.
• At kende hovedlinjerne i europæisk kunsthistorie, herunder romertiden, renæssancen, barokken, nyklassicismen etc.
• At kunne trække linjer mellem antikke og moderne skulpturer.
Gennemgåede skulpturer:
Arkaisk periode
Kleobis og Biton, kalvebæreren, Tenea-kouros, Anavysos-kouros, Kritios-drengen.
Akropolis-kora 675, Peploskora
Klassisk periode
Zeus fra Artemision, diskokasteren, spydbæreren, gavlskulpturerne og metoperne fra Parthenon-templet på Athens Akropolis, gavlskulpturerne og metoperne fra Zeus-templet i Olympia.
Afrodite fra Knidos, Hermes med Dionysosbarnet
Hellenistisk periode
Demosthenes, Laokoon, Nike fra Samothrake, den fordrukne kælling, den døende galler.
Romersk periode
Prima Porta-statuen af Augustus
Augustus som Pontifex Maximus
Baggrundsviden
Susan Woodford "Græsk og romersk kunst" (Systime 1990) ss.6-20
Arbejdsformer
Eleverne har arbejdet delvist projektorienteret og præsenteret selvvalgte skulpturer, både antikke og moderne.
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Filosofi - Løgn og sandhed som demokratisk problem
I dag er sandheden voldsomt udfordret. AI, Fake News, spin og konspirationer vinder frem og forplumrer sandheden i medierne og politisk. Hvordan skal vi som mennesker forholde os, når antropomorfe ChatBots kan give os oplevelsen af en virkelig samtale? Når medierne ikke nødvendigvis fortæller os sandheden? Når politikere lyver bevidst for at konsolidere egen magt? (En del af?) svaret og utallige vigtige refleksioner om sandhedens betydning kan findes i den antikke kløft mellem relativisme og absolutisme. Vi skal i dette forløb forholde os til Platons beskrivelser af sand viden og retorikkens kraft som potentielt demokratisk problem – en stor problemstilling i det klassiske Athen og globalt i dag. Forløbet tager sit udgangspunkt i retorik, demokrati og dannelse som samfundsfænomener og i en debat om, hvad sandhed er sammenholdt med de aktuelle problemstillinger, der knytter sig hertil: AI, Fake News, politiske løgne. Emnets antikke tekster (uddrag af Platons Staten og Gorgias) giver et bud på forskellen mellem løgn og sandhed i et demokrati - og i menneskers tilværelse generelt - og viser, hvordan retorik kan være problematisk set i forhold til en søgen efter fakta og sandhed. I forløbet undersøger vi Platons absolutisme og verdenssyn set i forhold til samtidens sofisters relativisme. Forløbet afsluttes med konkrete dilemmaer fra i dag: konspirationer, politisk spin, retoriske fordrejninger, deep fake, Fake News, AI osv.
UNDERVISNINGSMÅL
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
· analysere og fortolke Platons Hulebillede og hans filosofiske dialog Gorgias i oversættelse både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
· identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Platons dialoger samt i de efterantikke tekster.
· nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af særligt Platons Hulebillede og Gorgias.
ARBEJDSFORMER
· Læreroplæg
· Klassediskussion
· Individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt)
· Par- og gruppearbejde
MATERIALE
BASISTEKSTER
Platon; Gorgias
Platon; Staten, 7. bog, uddraget ”Hulebilledet”, Kend dig selv, Gyldendal (2000) s. 159-170.
SEKUNDÆRLITTERATUR
Paideia s.142-152
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ovid og de antikke myter
Vi har i forløbet læst forskellige af Ovids myter og fokuseret på sprogbrug (metafor), skæbne, nemesis og hybris, mytens funktion som ætiologisk (årsagsforklarende), normativ eller deskriptiv og/eller didaktisk (belærende).
Basistekst
Ovids Metamorfoser (oversat af Otto Steen Due, Samlerens bogklub 2001)
Daedalus og Icarus, 8. sang vv.183-235
Perdix, 8.sang vv.236-259
Pygmalion, 10. sang vv.243-297
Apollo og Daphne, 1. sang vv.452-567
Galatea, Acis og Polyphemus, 13. sang vv.750-897
Perspektiverende tekster
Siri Hjelm Jacobsen "Dafnesyndromet" (uddrag)
Kate Tempest "Icarus"
Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion,
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Skønsmæssigt omfang: ca. 20 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70867283457",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70867283457",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70867283457"
}