Holdet 2c re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Horstmann Nøddeskou
Hold 2024 re-c (2c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Intro til religion
Titel 2 Forløb#2 - Hvad er/indeholder
Titel 3 Forløb#3 - Den mytiske dimension
Titel 4 Forløb#4 - Den sociale dimension
Titel 5 Forløb#5 - Den rituelle dimension
Titel 6 Forløb#6 - Den dogmatiske dimension
Titel 7 Forløb#7 - Den etiske dimension
Titel 8 Forløb#8 - Pensumrepetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 - Intro til religion

INTRO TIL RELIGION

FORMÅL
Formålet med dette lille, introducerende forløb er at konfrontere eleverne med deres egne forforståelser af religion og give dem en forsmag på nuancerne og bredden i religionsfaget. Vi diskuterer blandt andet, hvordan vi skal studere religion hensigtsmæssigt, og hvorfor er det vigtigt at vide noget om religion.

MATERIALE

Hazen, Isabella (2024): "Hvad er religion?" i 'Kristeligt dagblad'. https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-religion

Sjørslev, Inger (2020): "Hvad skal vi med ritualer?" på www.Religion.dk. https://www.religion.dk/hvad-skal-vi-med-ritualer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 - Hvad er/indeholder

FORMÅL
Formålet med dette forløb har været at give eleverne en kort introduktion til alle de religioner + det mere overordnede emne 'religion i det senmoderne samfund', som vi resten af året skal studere tematisk gennem Ninian Smarts syv dimensioner.

INDHOLD
Alle de her nedenfor introducerede begreber er gennemgået forholdsvist hurtigt for at eleverne kunne stifte bekendtskab med dem. De vil blive taget op igen og uddybet i løbet af de kommende tematiske forløb.

Introducerede begreber inden for emnet kristendom :
Jesus Kristus
Treenigheden
Kirken
Gudsriget
Dåben
Nadver
Gudstjeneste
Synd
Frelse
Kærlighedsbuddet
Monoteisme/polyteisme

Introducerede begreber inden for emnet islam:
Profeten Muhammed
Islams helligste skrift, Koranen
Pilgrimsdestinationen Mekka
Medina
Sharia - den islamiske lov
Allah og monoteisme
Sunni- og shia-islam
Hadith-litteraturen
Ramadan - den muslimske faste
Islams fem søjler

Introducerede begreber inden for emnet hinduisme:
Generel baggrundviden om hinduismens opståen og udbredelse
Helligskrifter (Vedaerne, Upanishaderne, Bhagavad Gita og Puranaerne)
Verdenssyn, menneskesyn og gudesyn
Do ut des
Karma og reinkarnation
Retninger inden for hinduismen (RSS vs den individuelt orienterede hinduisme)


Introducerede begreber inden for emnet sekter:
Religiøse fællesskaber (kirke, sekt, denomination og kult)
Majoritets- og minoritetsreligion
Beckford: Den ydre dimension (tilflugt, personlig udvikling og fornyelse af samfundet)
Beckford: Den indre dimension (støtte, klient, tilhænger, hengiven og frafalden)

Introducerede begreber inden for emnet 'Religion i det senmoderne samfund':
Anthony Giddens begreber om det senmoderne samfund, traditionens betydning og selvidentiteten
Sekularisering og afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme (Det religiøse supermarked)
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Maksimalisme/Minimalisme


MATERIALE

Artiklen 'Det vigtigste at vide om Kristendommen' (2,5 side)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/det-vigtigste-vide-om-kristendommen

Filmen 'Islam - introduktion' på youtube af 'Religionsnørden'. (13 min = ca. 2,5 side) https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA&t=1s

Starten af kapitlet om hinduisme i Grundbogen til Religion C, side 151-156 (5 sider)

"Fem skarpe om hinduisme" (20 min = 4 sider)
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000029632

Kapitlet 'Religiøse fællesskaber' fra Begrebsnøglen (ca 2,5 side) https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=158

Kapitlet "Religion i det senmoderne samfund" i Grundbogen til religion C, side 14-19 (5 sider) https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280

Afsnit 2 "Camilla" fra podcastserien 'Ruths Hus' (Third Ear). (46 min = ca. 7,5 side) https://thirdear.dk/podcasts/ruths-hus/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 - Den mytiske dimension

FORMÅL
Formålet med dette forløb har været at introducere eleverne til nogle af de mest centrale myter inden for henholdvist kristendom, islam og hinduisme i et sammenlignende perspektiv. Vi har arbejdet med myten og offeret som religionsfænomenologiske kategorier og set nærmere på centrale forestillinger inden for hver religion. Eleverne har fået træning i at læse, forstå og analysere en religionsfaglig tekst, men vi har også arbejdet mere kreativt med myterne ved fx at lave en remediering (et skuepil) af myten om Jesus sidste nadver, tilfangetagelse, korsfæstelse og genopstandelse.
I løbet af dette forløb er arangementet 'Religionernes dag' blevet afholdt. Her fik eleverne mulighed for at høre et foredrag om religion i det senmoderne samfund af religionsforsker, Mikael Rothstein, samt at møde og tale med religiøse repræsentanter fra en lang række religioner. 2.c var til tre mere intime oplæg med henholdsvist en hinduist, repræsentanter fra Jehovas Vidner og Dansk spirituel sammenslutning.
I dette forløb har vi også afholdt en skriftlig religionsquiz som optakt til karaktergivningen.

INDHOLD
Hvad er en myte?
Mytetyper (Kosmogoniske myter, teogoniske myter, antropogoniske myter, eskatologiske myter og ætiologiske myter)

Hvad er et offer?
Offertyper (gaveoffer, sonoffer, konvivieoffer og kommunionsoffer)

Introduktion til det gamle testamente
Introduktion til det nye testamente
Introduktion til koranen
Introduktion til hadiths
Introduktion til hinduistiske helligskrifter (Vedaerne, Upanishaderne, Bhagavad Gita og Puranerne)

Det kristne myteunivers (herunder begreberne problemmyte og løsningsmyte)
Centrale forestillinger i kristendommen, herunder syndsbegrebet.
Grundmyterne om:
- Verdens skabelse
- Adam og Eva
- Syndefaldet
- Abraham og hans families rolle i henholdsvist kristendom og islam
- Jesus og hans sidste nadver, tilfangetagelse, korsfæstelse og genopstandelse

De seks trosartikler i Islam
1. Gud - tawhid
2. Engle - malaikah
3. Skrifter - kutub
4. Islamsiske profeter - nubuwwah
5. Dommedag
6. Forudbestemmelse – al-qadr

Helligskrifter og centrale forestillinger i hinduismen:
- Vedaerne og forestillingen om de mange guder
- Upanishaderne og forestillingen om Gud som en kraft
- Bhagavad Gita og forestillingen om den personlige og kærlige gud
- Puranaerne og forestillingen om de mange guder


MATERIALE

Myter fra det gamle testamente
1. mosebog https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1:
- kapitel 1: Verdens skabelse
- kapitel 2: Adam og Eva
- kapitel 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens hav
- kapitel 16: Hagar og Ismael
- kapitel 17: Omskærelsen
- kapitel 21: Isak og Ismael
- kapitel 22: Abraham skal ofre Isak
I alt: ca. 14 sider

Myter fra det nye testamente https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/26:
Matthæusevangeliet kapitel 26-28 (myterne om Jesus' sidste nadver, tilfangetagelse, korsfæstelse og genopstandelse)
I alt: ca. 6 sider

Myter fra koranen
- Sura 21, vers 30-33 (om verden og menneskers skabelse)
- Sura 41, vers 9-12
Sura 15, vers 28-31 (om verden og menneskers skabelse)
- Sura 2, vers 29-35
(om verden og menneskers skabelse)
- Sura 37, vers 1 (102) (om profeterne, Abraham, Isak og Ismael)
I alt: ca. 6 sider

Fortællingen om Hagar og Ismael (en omskrivning af hadiths af Ibn Kathir og al-Bukhâri på http://islamstudie.dk/?page_id=1062). Ca. 2 sider

Purusha-hymnen. Ca. 2 sider


Baggrundslitteratur:
Grundbogen til religion C:
- Side 251-252 om myter (2 sider)
- Side 108-109 om, hvad muslimer tror på (2 sider)
- Side 123-133 om hinduistiske helligskrifter, herunder en masse om deres guder (6 sider)

Artikel på Kristeligt Dagblad: "Hvem var Abraham?" (Ca. 2,5 side), https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvem-var-abraham

Artikel på Kristendom.dk: "Fem afgørende forskelle mellem det gamle og det nye testamente" (ca. 2,5 side), https://www.kristendom.dk/fem-afgorende-forskelle-mellem-det-gamle-og-det-nye-testamente

MATERIALEOMFANG I ALT: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 - Den sociale dimension

FORMÅL
Formålet med dette forløb har været at introducere eleverne til den sociale dimension af religion. Vi har arbejdet med forskellige religionsvidenskabelige teori om bl.a karismatisk ledelse, civilreligion, hvorfor man bliver religiøs og os-dem-dynamikker. Vi har set nærmere på bl.a. Scientology, Peoples temple, integrationsproblematikker for muslimer i Danmark samt civilreligion i både Danmark og USA.
Forløbet har fungeret som optakt til SRO'en, som 2/3 af eleverne skulle skrive i religion. Vi har af den grund haft et gennemgående fokus på sekter, som er klassens 4. emne, og som mange ville skrive opgave om.


INDHOLD
Karismatisk ledelse
- Magisk, profetisk og heroisk karisma
- Rutinisering af karisma

Civilreligion
- Grunlæggende teori
- Civilreligiøse myter
- Civilreligiøse ritualer
- Civilreligiøse symboler

Os-dem-teori
- Luhmans systemteori
- Fukuyama og Huntington

Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse:
- Deprivationsteori
- Socialisation
- Rational Choice
- Søgen efter fællesskab og mening

Integrationsproblematikker for muslimer i Danmark


MATERIALE

Analysemateriale:
Kronik fra politikken af Christian Suhr Nielsen (2015): "Hjernevask og radikalisering i Grimhøjmoskeen", (4 sider), https://politiken.dk/debat/kroniken/art5561371/Hjernevask-og-radikalisering-i-Grimh%C3%B8jmoskeen

Video om L. Ron Hubbard fra Scientologys hjemmeside (ca. 10 min = 2 sider), https://www.scientology.dk/l-ron-hubbard/#slide1

Baggrundslitteratur:
Begrebsnøglen:
- Kapitlet "Karismatisk ledelse" (2,5 side), https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=140
- Kapitlet "Os-dem" (3 sider), https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=152
- Kapitlet "Civilreligion" (1,5 side), https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=133

Grundbogen til religion C (2. udgave), kapitlet: ”Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse”, side 246-248 (3 sider).

Den dramatiserede dokumentar "How to become a cult leader" på Netflix (afsnit 2 "Få flere følgere" om Peoples Temple) (30 min = 6 sider) https://www.netflix.com/watch/81553198?trackId=284616272


MATERIALEOMFANG I ALT:  22 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 - Den rituelle dimension

FORMÅL
Formålet med dette forløb har været at introducere elever til forskellige centrale ritualer inden for henholdsvist kristendom, islam, hinduisme og Jehovas Vidner (eksempel på sekt, jf. 4. emne), samt til ritualet som religionsfænomenologisk kategori. Med udgangspunkt i særligt Podemann-Sørensens ritual-myte-model, Arnold Van Genneps model for overgangsritualer og begreber fra den funktionelle ritualteori har eleverne trænet deres evne til at analysere religiøse ritualer.
I slutningen af dette forløb var eleverne på ekskursion til Jehovas Vidners Rigssal i Svendborg, hvor de i samtale med to vidner fik indgående viden om både rituelle, dogmatiske, materielle, sociale og etiske aspekter af religionen.


INDHOLD
Introduktion til ritualer som religionsfænomenologisk kategori

Nadverritualet
De fem søjler (særligt fokus på Hajj)
Puja (herunder begreberne murti, darshan og maha devi)

Podemann-Sørensens ritual-myte-model

Funktionel ritualteori, herunder:
- Arnold Van Genneps model for overgangsritualer
- Victor Turners ritualteori, fokus på begreberne: 'struktur og communitas'
- Émile Durkheims ritualteori, fokus på begreberne: 'kollektive repræsentationer', 'helligt og profant' og 'effervescence'


MATERIALE

Analysemateriale:
Det nye testamente, Lukasevangeliet kapitel 22, vers 7ff. (om nadveren) (ca. 1 side) https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/22

Nadveren i Sankt Hans Kirke i Odense, https://www.youtube.com/watch?v=waRuURC7B_4 (5 min = 1 side)

Dokumentaren "Hajj – Pilgrimsrejsen til Mekka’" på CFU (ca. 1 time = 12 sider)

Videoen "How Is Puja Ritual Worship Practiced In Hinduism? - Philosophy Beyond" på youtube (ca 1 side), https://www.youtube.com/watch?v=hXcbodB_400


Baggrundsmateriale
Grundbogen til religion C:
- Side 253-256 om ritualer (2,5 side)
- Side 97-103 om de fem søjler (6 sider)

Kapitlet "Ritualteori - funktionalistisk" i Begrebsnøglen (ca. 3 sider), https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=160

Artikel fra Kristeligt Dagblad: "De vigtigste ting at vide om Jehovas Vidner" (ca. 3 sider), https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/vigtigste-ting-vide-om-jehovas-vidner


MATERIALEOMFANG I ALT: 29,5 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 - Den dogmatiske dimension

INDHOLD
Forløbet tager afsæt i Ninian Smarts syv dimensioner med særligt fokus på den dogmatiske dimension. Ninian Smarts religionsmodel gennemgås med særligt vægt på den dogmatiske dimension og den relation til den narrative/mytologiske og dens dogmatiske dimension.
Gennem arbejdet med kristendom, islam, hinduisme og Jehovas Vidner skal eleverne kunne sætte dem i forhold til hinanden. I forløbet indgår islam med særlig dybde, idet eleverne arbejder med islamisk mangfoldighed i et senmoderne perspektiv - herunder forskelle mellem sunni- og shia-islam, idealtyper i nutidigt muslimsk liv og konkrete spørgsmål om tro, køn og praksis.

Islam: De seks trosartikler som islamisk dogmatisk kerne: tro på Gud, englene, skrifterne, sommerdag og skæbnen. Gudsbegrebet: tawhid (Guds absolutte enhed) som islamisk teologis omdrejningspunkt, belyst gennem Sura 1, Sura 112 og Sura 2:255 (Tronverset). Koranens status som Guds ufejlbarlige åbenbaring, belyst gennem Sura 2:2. Eskatologi og dommedag belyst gennem Sura 97, 99 og 101.
Forskelle på sunni- og shis-islam dogmatisk og historisk. de fire idealtyper for muslimer i det senmoderne samfund som analytisk redskab, Mellemøstens religiøse landkort som kontekst. Portrætter af muslimer som konkrete eksempler på idealtyperne i praksis. Spørgsmålet om tørklæde og niqab som case på forholdet mellem dogme, skrift og praksis - belyst gennem Sura 33:59, artiklen "Niqab nævnes ikke af Muhammed", artiklen "Tørklædet er mere end religion" og dokumentaren "Kvinder, islam og mig" (2018)


Forskelle på sunni- og shia-islam
Idealtyper i Islam i det senmoderne samfund
De fire idealtyper
Mellemøstens religiøse landkort
4 portrætter af muslimer
Grundbog til religion c: s. 108-112

DR dokumentar Sarahs niqab-fængsel

Artikel fra Kristeligt Dagblad "Niqab nævnes ikke af Muhammed"
https://www.religion.dk/spørg-om-islam/niqab-nævnes-ikke-af-muhammed

"Tørklædet er mere end religion"
Maria Thuesen skriver fra Berlin | Kristeligt Dagblad 22. maj 2010

Sura 33:59


Kvinder, islam og mig
Engelsk dokumentar fra 2018, 29 min. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000115620&s=48534731&n=19&o=hits


Sura 1: https://tronen.dk/koranen/1
Sura 112: https://tronen.dk/koranen/112
Sura 2, vers 255: https://tronen.dk/search?query=255&_token=BOmKQ5E1aZKHZDMRz9NTUtZug2zgIcYGaxWCMxuy

Dommedagsvers:

Sura 99: https://tronen.dk/koranen/99
Sura 101: https://tronen.dk/koranen/101
Sura 97: https://tronen.dk/koranen/97

Vers om åbenbaring og skriften:

Sura 2, vers 2: https://tronen.dk/koranen/2/2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 - Den etiske dimension

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne redskaber til at analysere og sammenligne etisk tænkning på tværs af religioner med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsfænomenologiske model, særligt den etiske dimension. Eleverne skal kunne identificere, hvordan etiske normer og værdier udspringer af og hænger sammen med de øvrige dimensioner i en religion. Gennem arbejdet med kristendom, islam, hinduisme og Jehovas Vidner skal eleverne udvikle evnen til at foretage komparative analyser, der sætter dem i relation til hinanden og til almenmenneskelige etiske spørgsmål.

INDHOLD

Teoretisk fundament: Ninian Smarts religionsmodel præsenteres og diskuteres, herunder sammenhængen mellem den etiske dimension og øvrige dimensioner. Begrebet etik afgrænses fra moral og ret, og religionernes normative etik sættes i forhold til sekulære etiske teorier (pligtetik, nytteetik, dydsetik)

Kristendom: Kærlighedsbuddet og den gyldne regel som etisk kerne. Forholdet mellem Guds lov og nåde i luthersk etik. Næstekærlighed og social etik i praksis.

Islam: Sharia som etisk og juridisk system. Koranen og hadith som etiske kilder. Begrebet halal/haram i hverdagslivet. Forholdet mellem guddommelig åbenbaring og menneskelig fornuft i islam.

Hinduisme: Dharma som kosmisk og individuel etisk orden. Karma og ahimsa. Kastesystemets etiske implikationer og moderne kritik heraf.

Jehovas Vidner: Bibelens autoritet som absolut etisk kilde. Konkrete etiske standpunkter (fx. blodtransfusion, militærnægtelse, fødselsdagsfejring).

MATERIALE

Ahle, Allan m.fl.(red.): Horisont -
grundbog i religion. 2013. Gyldendal. s. 43 (oversigt etiske retninger)

Madsen, Lene m.fl. ”Grundbog i Reli-
gion C”. Systime. 2012. s. 74-81

Diverse refleksionsøvelser med udgangspunkt i cases (Dydsetik i praksis, Næ-
stekærlighed i praksis, Pligtetik og aktiv dødshjælp)

GT: 1 mos, 1:27
GT: 2 mos, 20: 2-17
NT: Matt 7, 12
NT: Matt 5-7
NT: Matt 22, 34-46
NT: Luk 10, 25-37
NT: Matt 25, 40


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 - Pensumrepetition og eksamenstræning

Formålet med dette afsluttende forløb har været en repetition af hele årets pensum på tværs af de syv foregående forløb, kombineret med eksamenstræning frem mod den mundtlige prøve i Religion C
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer