Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Peter Teglhøj
|
|
Hold
|
2024 bi-m (2m bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb Celler og organsystemer
I forløbet præsenteres overordnet menneskets organsystemer og der introduceres til biologiske arbejdsmetoder, bl.a. anvendelse af mikroskopet. Eleverne præsenteres for cellers generelle opbygning og funktion, udveksling af stoffer over cellemembranen, samt forskelle og ligheder mellem pro-og eukaryoter.
Kernestof:
-cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eukaryoter celler og membranprocesser
-fysiologi: oversigt over kroppen organsystemer
Eksperimentelt arbejde:
- Osmose over vandpestcellers membran (J)
Læste sider i alt: ca. 13 sider
Lone Als Egebo m.fl. "Biologi til tiden" (Nucleus, 2. udg.): s. 13-17 (5 sider)
Marianne Frøsig m.fl. "Biologi i udvikling" (Nucleus, 1. udg, 1. opl 2014): s. 17-21 (4 sider)
Øvelsesvejledning: Osmose over vandpestcellers membran (4 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 Vandløbet som økosystem
I forløbet arbejdes med økosystemers generelle opbygning, herunder biotiske og abiotiske faktorer. Eleverne introduceres til fødekæder/fødenet, begreberne brutto- og nettoproduktion, C-kredsløb herunder fotosyntese og respiration samt kulhydrater og fedtstoffers opbygning og funktion. Vandets kredsløb og dyrs tilpasninger til livet i vand eksemplificeres gennem arbejde med vandløbet som økosystem, herunder undersøgelse af forureningsgraden af et lokalt vandløb.
Kernestof:
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet
- makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater og lipider
Eksperimentelt arbejde:
- Påvisning af fotosyntese og respiration (J)
- Biotopundersøgelse - Undersøgelse af forureningsgraden i et vandløb (J)
Supplerende stof:
- Miljøbeskyttelse
- bæredygtighed
Perspektiverende stof:
- Mange bække små - de ferske vande (Dk4 dokumentar, 110515)
Udadrettede aktiviteter:
- Find det sorte egern (skolens nærområder) 14/9 25
- Fugletur (ringmærkning af småfugle) 12/9 25
- Vandløbsundersøgelse 30/9 25
Arbejdsformer:
- Varierede arbejdsformer
Antal læse sider: ca. 28 sider
Lone Als Egebo m.fl. "Biologi til tiden" (Nucleus, 2. udg.): s. 117-135, 137øverst (19 sider)
Marianne Frøsig m.fl. "Biologi i udvikling" (Nucleus, 1. udg, 1. opl 2014): s. 29-32 (4 sider)
Øvelsesvejledning: Biotopundersøgelse - Bestemmelse af forureningsgraden i et vandløb (5 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
L.A Egebo, P.P Mûller, K.C Torp, S Ussin: Biologi til tiden, Nucleus; sider: 117-135, 137
-
Læs s. 121-125 i Biologi til tiden. Inden du læser skal du se vedlagte lille video der relaterer sig til teksten.Væskt og fødekæder biologi til tiden
-
Biologi i udvikling s 29-31 - C-kredsløb.pdf
-
Læs om kulstofkredsløbet i vedlagte pdf. Vi samler op på fotosyntese/respirationsforsøget fra sidst og skriver journal over forsøget.
-
Vandets kredsløb
-
Se youtube video om vandets kredsløb før du læser lektien s. 126-129 i Biologi til tiden.
-
Læs s. 129-132 i Biologi til tiden (til afsnittet "Når åen forurenes"). Læg mærke til fagbegreber som "ituriver", "sedimentæder", "passiv filtrator", "aktiv filtrator", "skraber", "Høl", "grøde", "sediment". Læs også (vedlagt link) om det sorte eger
-
Red det sorte egern - Odense ZOO
-
2m bi - Forurening af vandløbet 260925.docx
-
Læs s. 132-135 + s. 137 i Biologi til tiden. Brug vedlagte fokusspørgsmål som guide for din læsning.
-
Ekskursion til vandløbet - forureningsbestemmelse vha. makroindex. Læs vedlagte øvelsesvejledning. Tag gerne dine gummistøvler med :-)
-
Forureningsbestemmelse af vandløb.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 Sexologi, hormoner og reproduktion
Forløbet fokuserer på køn, seksuel selektion, opbygning og funktion af kønsorganer hos kvinden og manden, herunder den hormonelle regulering af kvindens menstruationscyklus og mandens sædcelleproduktion. Befrugtning, implantation og fosterudvikling belyses. Metoder til behandling af ufrivillig barnløshed gennemgås og problemstillinger omkring hormonforstyrrende stoffer og nedsat fertilitet belyses.
Forløbet lægger op til tværfagligt SRP-3 formidlingsforløb (Dansk A - biologi C) i uge 46 (2025).
Kernestof:
- fysiologi: oversigt over kroppen organsystemer, udvalgte organsystemers opbygning og funktion, forplantning og hormonel regulering
Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af ornesæd (J)
Supplerende stof:
- sundhed, sygdom, medicin (miljøfremmede stoffer, reproduktion, kunstig befrugtning, prævention)
Udadrettede aktiviteter:
Fællesarrangement med Mathias Valentino med oplæg om køn, grænser og samtykke d. 10/11 2025.
Perspektiverende stof:
- DR2 dokumentar: Hvordan bliver jeg gravid - hvorfor kan jeg ikke få børn? (DR 130224)
- DR dokumentar: Kuk i hormonerne (DR 160412)
Arbejdsformer:
- varierede arbejdsformer
Læste sider: ca. 38 sider
- Frank R. Jacobsen & Mads-Holger Bang Jacobsen "Mit køn" (Praxis, 2022, 1. udg, 1. opl)) s. 13-25 (13 sider)
- M. Frøsig m.fl. "Biologi i udvikling" (Nucleus, 1. udg. 3. opl. 2015): s. 133-145, 153-158 (19 sider)
- Vagn J. Larsen m.fl. "Biologien ABc" (NICHE, 1. udg. 2007): 137-139 (3 sider)
- Øvelsesvejledning - Undersøgelse af ornesæd (J) (3 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 DNA, gener og genetik
I forløbet arbejdes med opbygning og funktion af DNA og proteiner, genetiske grundbegreber, kromosomer, gener, dominerende/vigende egenskaber, autosomal og kønsbunden nedarvning. Endelig arbejdes der med proteinsyntese og betydningen af mutationer.
Kernestof:
- makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk betydning af DNA og proteiner
- genetik og molekylærbiologi: eksempler på nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
Eksperimentelt arbejde:
- Blodtypebestemmelse (R)
- PTC smagstest (J)
Arbejdsformer:
- varierede arbejdsformer
Læste sider: ialt ca. 31 sider
- L. Als Egebo m.fl. "Biologi til tiden" (Nucleus, 2. udg. 9. opl. 2009): s. 28-29, 101-111, 150-153, 162 (18 sider)
- M. Frøsig m.fl. "Et godt liv" (Nucleus, 1. udg, 2. opl. 1992): s. 110-113 (3 sider)
- Øvelsesvejledning: Bestemmelse af blodtype i ABO - og Rhesussystemet (6 sider)
- Øvelsesvejledning: PTC (4 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
L.A Egebo, P.P Mûller, K.C Torp, S Ussin: Biologi til tiden, Nucleus; sider: 28-29, 101-111, 150-153, 162
-
Vi starter nyt forløb i genetik. Læs s. 101-103 & 150-151. Skriv vigtige begreber ned - og gerne dem du ikke forstår så godt :-)
-
Læs s. 104-108 i Biologi til tiden. Læg mærke til følgende fagbegreber; mutation, monogen sygdom, autosomale egenskaber, genotype, fænotype, dominant, recessiv, homozygot, heterozygot, krydsningsskema, nedarvning af autosomale egenskaber. Kan du fork
-
Læs om kønsbundne egenskaber og nedarvning af disse s. 109-111 i Biologi til tiden. Kig på stamtavlerne s. 109 ; hvad adskiller X-bunden recessiv og dominant nedarvning? Hvordan vil en Y-bunden egenskab nedarves? Tegn en stamtavle :-)
-
Et godt liv - s 110-113.pdf
-
Læg mærke til følgende nøglebegreber: antigener, antistoffer, rhesus, ABO-geno- og fænotyper, universaldonor, universal modtager.
-
Læs om proteiners opbygning, funktion og hvordan de laves i cellen med udgangspunkt i den genetiske kode i DNA. Læg mærke til begreber som aminosyrer, peptidbinding, kodende streng, skabelonstreng, triplet, ribosomer, mRNA, tRNA. Kig godt på lektien
-
Læs s. 162 i Biologi til tiden om mutationer. Vi repeterer proteinsyntesen fra sidste gang og fokusere på årsager til mutationer i DNA og konsekvenserne heraf. Anden halvdel af modulet skal I starte på jeres grupperapport om blodtypebestemmelse. Læs
-
Øvelsesvejledning - Bestemmelse af ABO og rhesus blodtype 2021 (1).docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 Kredsløb, motion og doping
Forløbet sætter fokus på blodkredsløbets og åndedrætssystemets opbygning og funktion, samt hvilken betydning motion/træning har på disse systemer. Der arbejdes med fokus på energifrigørelsesprocesser (aerobt/anaerobt) i hvile og under arbejde. Konditionsbegrebet introduceres og anvendelsen af og betydning af udvalgte præstationsfremmende stoffer (doping) belyses.
Kernestof:
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer og udvalgte organsystemers opbygning og funktion
Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af puls og blodtryk (R)
- Måling af vitalkapacitet (J)
- Måling af hæmatokrit (J)
Supplerende stof:
- sundhed, sygdom, medicin (doping)
Perspektiverende stof:
- Doping af sjæl og legeme (DR dokumentar 290909)
Arbejdsformer:
- varierede arbejdsformer
Læste sider: ca. 36 sider
- Lone Als Egebo m.fl. "Biologi til tiden" (Nucleus, 2. udg. 2010): s.35-50 (16 sider)
- K. Hede & P. Paludan-Müller "Kroppen i fokus" (Nucleus, 1. udg. 1.opl. 2012): s. 157-161 5 sider)
- øvelsesvejledninger (8 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6 Mikroorganismer, enzymer og evolution
I forløbet arbejdes med mikroorganismers opbygning og vækst, herunder vækstregulerende faktorer, vækstfasers betydning og betydning af aerobe og anaerobe forhold. Antibiotika og resistensudvikling belyses gennem det eksperimentelle arbejde. Eleverne arbejder med præsentation af udvalgte seksuelt overførte sygdomme som kobler til forløb 2. Kulhydrater, fedtstoffer og enzymers opbygning og biologiske funktion belyses og forløbet afrundes med en kort gennemgang af evolutionsbegreber og evolutionsmekanismer.
Kernestof:
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- enzymer: overordnet opbygning og funktion
- biokemiske processer: respiration og gæring
- evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer
Eksperimentelt arbejde
- Agardiffusionstest - bakterier, vira og antibiotikaresistens (J)
- More juice from apples (J)
Supplerende stof:
-Artsdannelse: https://www.youtube.com/watch?v=8yvEDqrc3XE
-Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2024, p. 18-19: "Jagten på bakteriers resistensmekanisme"
Læste sider: ca. 31 sider
Lone A. Egebo m.fl. "Biologi til tiden" (2. udg, 3. opl 2006): s. 26-27, 141-147,
M. Frøsig m.fl. "Biologi i udvikling C-niveau" (2. udg., 1.opl. 2020): 203-208
Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2024, p. 18-19: "Jagten på bakteriers resistensmekanisme"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896248130",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896248130",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896248130"
}