Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Sanna Høgh
|
|
Hold
|
2023 ol-m (3m ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til oldtidskundskab
FORMÅL
At eleverne skal få et grundlæggende overblik over
1) De græsk-romerske guder og deres attributter.
2) Antikkens syn på forholdet mellem mennesker og guder (hybris/nemesis/sofrosyne)
MATERIALE
TV-udsendelse "Hvordan grækerne ændrede verden" DR Kultur, 2016 (de første 12 min)
Ikaros-myten : Metamorfoser 8. sang v. 183-235(fra Ovid:Metamorfoser v. Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 2005) (Antik tekst)
Diverse billedmateriale
Selvfundet materiale om de græsk-romerske guder - brugt i løbet af efteråret til løbende at introducere guder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ødipus - en tragisk helt
Vi har i dette forløbet arbejdet med den græske tragedie, de store Dionysier, dramaets oprindelse og selve afviklingen.
Vi har i forbindelse med læsningen af Ødipus berørt korets og skuespillernes roller og omstændighederne ved opførelserne.
Vi har diskuteret skæbnesyn og menneskets frie vilje, og brugt begreberne, ate (blindhed) og moira (skæbne). I forhold til at beskrive tragedien som genre har vi undersøgt tragisk ironi, renselse (katharsis), samt tragediens peripeti (vendepunkt) og genkendelse/erkendelse (anagnorisis).
Derudover har vi også arbejdet med begreber, der knytter sig særligt til tragediestrukturen: Prolog, epeisodion, stasimon, stichomyti mm.
Antik basistekst
Sofokles "Ødipus" v. Marcel Lysgaard Lech ,Lindhart og Ringhoff, 2017
Perspektiverende tekst
Dinos Christianopoulos ”Antigone taler for Oidipus” fra Kroppen og angeren, 1985 (digt)
Liv Mygind "Du er ikke din egen lykkes smed", Samvirke, 08.2016
Baggrundsmateriale
Lærerproducerede informationsfilm om det græske teater og drama (nogenlunde svarende til indholdet i Paideia s. 101 – 106) samt om baggrundshistorien til Ødipus.
Andet materiale
I forlængelse af forløbet har klassen set forestillingen 'Antigone' af Teater Zebu
Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Odysséen
Antikke tekster:
Homers "Odyssé" ( v. Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002)
1.sang v.1-105
5.sang v.1-227
6.sang
9.sang
Perspektiverende materiale:
Joel Coen & Ethan Coen "O Brother where art thou", 2000 (Film)
Kavafis, K. "Ithaka" , 1911 (digt)
Halfdan Rasmussen ”Noget om helte”,1955 (sang)
Baggrundsmateriale
Lærerproduceret film med forhistorien
Andreasen og Refslund Poulsen: "Paideia" , Systime, 2012: s. 16-19 (begreber)
FORMÅL OG FOKUS
Formålet med forløbet er, at eleverne skal
-Lære at arbejde i dybden med en tekst, for at de kan lave en god og grundig analyse og fortolkning af centrale passager med inddragelse af relevante fagbegreber (Do ut des,· Areté, · Timé, · Kléos, · Oíkos, · Pólis, · Teofani, · Antropomorf, · Moira, og Nostos)
- Vide noget om ”forfatteren” Homer, digtets mundtlige oprindelse
- Kunne kende det homeriske sprogs kendetegn: brugen af formelvers, epiteter og homeriske lignelser
-Være fortrolige med værkets forhistorie, handling, komposition og kronologi
-Kunne reflektere over temaerne i Odysseen:
Rejsen (indre og ydre);hybris/nemesis; det civiliserede/det uciviliserede; Skæbnen; det græske helteideal illustreret ved Odysseus; det græske kvindeideal
-Stifte bekendtskab med basisteksternes betydning for eftertiden
Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ovids Metamorfoser
ANTIKKE TEKSTER
Ovid: ”Metamorfoser” v. O.S. Due, klassikerforeningens kildehæfter, 2005/2012
Icarus-myten (8. sang, v. 183-259) Læst som introduktion til faget men henblik på at introducere begreberne hybris, nemesis og sofrosyne
Pygmalion-myten (10. sang, v. 243-297)
Pyramus og Thisbe (4. sang, v. 54-172)
Orpheus i Underverdenen (10. sang v. 1-85)
Ekko og Narcissus (3. sang v. 339-510)
Perspektiverende tekster
• Genevieve Taggard : ”Galatea Again”,1929 (Digt)
• Claribel Alegría “Galatea Before the Mirror” ,1993 (digt)
Benny Andersen, "Mørkets sang", 1977 (sang)
Introduktion til "Mørkets sang" https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/moerkets-sang
FORMÅL OG FOKUS
Formålet med forløbet er, at eleverne skal få et indblik i en række udvalgte myter fra Ovids Metamorfoser med henblik på at afdække de antikke myters betydning for eftertiden.
Fremstillinger af forskellige typer kærlighed + kærlighedens magt
Mytens funktion som ætiologisk og/eller didaktisk
ANVENDTE BEGREBER
I det omfang, det har været relevant, er begreber fra de foregående forløb anvendt i analysen.
I forløbet har der IKKE været særligt fokus på epos som genre. Der har dog været fokus på sprogbrugen, hvor der især har været fokus på brugen af metaforer + det detaljerede og meget beskrivende sprog.
Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Arkitektur
Baggrundslæsning:
Susan Woodford: "Introduktion til græsk og romersk kunst" om græske templer s.23-27 og s.104-110ø om romerske templer
Kristina Bonde: "Græsk arkitektur og sporene i eftertiden", Meloni, 2017: s. 50-63
Antik arkitektur:
Heratempel (Basilika) i Paestum (Syditalien), ca.550 f.Kr.
Aphaiatemplet på Aigina, 500-480 f.Kr. .
Parthenontemplet ca. 447-432 f.Kr.
Erechtheion ca.415 f.Kr.
Nike-templet ca. 410 f. Kr.
Zeus Olympieion ca. 175 f.Kr.
Maison Carrée ca. 20 f.Kr
Pantheon ca. 120 e.Kr
Vic-templet i Osona ca. 100 e.Kr. Brugt eksamensøvelse
I arbejdet med den antikke græske arkitektur er inddraget lærerproducerede film
Perspektiverende arkitektur:
Vor Frue Kirke, København (1817-29)
Domhuset, København (1803-06)
Supreme Court, Washington DC (1932-35)
Lincoln Memorial, Washington DC (1914-22)
Neue Wache, Berlin (1816-18)
Il Tempietto, Rom (1502)
Federal Hall, New York (1830-1842) brugt til eksamensøvelse
FOKUS
I forløbet har vi fokuseret på
- Karakteristik og beskrivelse af de 3 søjleordner: dorisk, ionisk og korinthisk
- Forskelle og ligheder mellem de græske og romerske templer
- Antikkens indflydelse på eftertiden
EKSAMEN: Der eksamineres i ukendt materiale
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eros - vejen til erkendelse
ANTIK TEKST
Platon: "Symposion” fra Mejer og Tortzen: "Kend dig selv", Gyldendal, 2000
Aristofanes´tale: § 14-16 (s. 113-118)
Agathons tale + intermezzo + Sokrates´undersøgelse: § 18-21 (s. 120-128)
Sokrates´tale: § 22-29 (s. 129-143)
PERSPEKTIVERENDE MATERIALE
Thomas Mann. "Døden i Venedig" (uddrag 1)
BAGGRUNDSMATERIALE
Mejer og Tortzen: "Kend dig selv", Gyldendal, 2000: s.9-15
Kristian Ring "At elske drenge" (Sfinks 1991,4) ss.153-157
FOKUS
I filosofiforløbet arbejdede vi med Platons syn på Det Skønne/Det Gode, kærlighed og erkendelse. Vi har desuden arbejdet med dialogen som genre, og eleverne har stiftet bekendtskab med Platon og Sokrates i deres kulturhistoriske kontekst.
Blandt andre har disse begreber været sat i spil i forløbet:
De 4 kardinaldyder (dikaiosyne, Sofia, Andreia, Sofrosyne), kalokagathos elenchos, doxa, episteme, syllogismer, ideverden, fænomenverden, Erosstigen, sokratisk dialog, erastes, eromenos, pæderasti, areté
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896262943",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896262943",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896262943"
}