Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Janne Flensted Laursen
|
|
Hold
|
2023 ol-z (3z ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Magt og Ret: Sofokles' Antigone
I Magt og Ret-forløbet arbejder eleverne med den centrale konflikt i dramaet mellem Antigone og Kreon, fysis og nomos, oikos og polis. De skal have kendskab til dramaet som genre og bruger i den forbindelse Aristoteles' begreber, herunder peripeti og anagnorisis.
Klassen præsenteres for det athenske demokrati, som diskuteres i og udenfor dramaets kontekst.
Kernestof:
Sofokles' "Antigone" v. Marcel Lysgaard Lech.
Perspektiverende tekst:
Morten Rasmussen: "Præster vil fortsat skjule flygtninge". Kristeligt Dagblad 26/4 2003.
Klassen har desuden set en opførsel af stykket af Teater 2Tusind på skolen.
Baggrundsmateriale:
Video om det athenske demokrati lavet af Sanna Høgh og Karin Pedersen, 2016
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia. Systime. Ss. 101-108 (drama).
Ca. 55 sider.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ovids Metamorfoser
I forløbet arbejder vi med Ovids fremstilling af forvandlingsmotivet og årsagerne til den enkelte forvandling, og herunder begreberne ate, hybris og nemesis. Tematikkerne skaberkraft/kunstneren og kærlighed binder myterne sammen.
Vi arbejder desuden med genrekarakteristika og får indsigt i Ovids historiske kontekst.
Kernestof:
Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due. Klassikerforeningens Kildehæfter, 2005.
Arachne VI, 1-145 (s. 121-125)
Niobe: VI, 146-312 (s. 125-130)
Daedalos, Icarus og Perdix: VIII, 183-259 (s. 174-176)
Pyramus og Thisbe IV, 55-166 (s. 78-81)
Daphne og Apollon I, 452-567 (s. 18-21)
Ekko og Narcissus III, 341-510(s. 64-69)
Pygmalion X,243-297 (s. 226-227)
Arethusa og Alpheus V, 572-641 (s. 117-119)
Perspektiverende materiale:
Pieter Brueghel d.æ.: "Landskab med Ikaros’ fald" (ca 1560)
http://www.wga.hu/html_m/b/bruegel/pieter_e/01/03icarus.html
Kate Tempest: Icarus. 2001.
https://www.youtube.com/watch?v=yv5fggapRwQ
Bernini: Apollon og Daphne, 1622-1625.
Genevieve Taggard: Galatea Again (1929)
Claribel Alegría: Galetea Before the Mirror (1993)
Andrew Lang: The New Pygmalion or the Statue's Choice (uddrag) (1911)
Sekundærlit:
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia: grundborg til oldtidskundskab. Systime, 2012, s. 37-38
Omfang 25 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Styreformer og frihed (filosofi)
Forløbet beskæftiger sig med forskellige syn på, hvordan et samfund ledes bedst og hvordan frihedsbegrebet kommer til udtryk i og påvirker mennesket. .
Med Antifon ser vi på en sofists fremstilling af forholdet mellem fysis og nomos, og hvordan mennesket skal forholde sig til dem i forskellige sammenhænge. Demokrati som styreform diskuteres gennem Pseudo-Xenofon, Perikles og Platon, og hos Platon undersøges desuden hvordan demokrati udspringer af oligarkiet og erstattes af tyranniet.
Rent formmæssigt arbejder eleverne med teksternes genre og udtryksform, og vi har anvendt SENAT-metoden til åbning af teksterne.
Antifon: af ”Sandheden” i ”Ret og Magt: Retsfilosofi mellem etik og politik”, Ed. Bent Rensch, Systime 1997.
Pseudo-Xenofon: ”Athenernes Statsforfatning” kapitel 1, 1-12 +19-20 + kapitel 2, 19-20. Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen. Gyldendal, 2007.
Platon: Staten bog VI, 488b-489e (Skibsbilledet)
Platon: Staten bog VIII, 555b-564a (den demokratiske mand og det demokratiske styre), styreformerne der afveksler hinanden.
I Platon: Samlede værker i ny oversættelse IV. Red. Mejer og Tortzen, Gyldendal 2013. Ss. 159-177.
Thukydid: ”Perikles’ Gravtale”. Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen. Gyldendal, 2007. Kap. 34-41.
Perspektiverende litteratur:
Andrew Sullivan: "Demokratier ender, når de er for demokratiske" (2016).
I Uhre Hansen, Czepluch og Laursen: Nye Perspektiver, Systime, 2025.
Supplerende litteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia. Systime, 2012. S. 137-138 + 142-153.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Græsk og Romersk Skulptur
I forløbet undersøger eleverne udviklingen i græsk og romersk skulptur. Der arbejdes med skulpturernes formsprog og funktion, og der perspektiveres til den historiske samtid samt til senere tiders anvendelse af det klassiske formsprog.
Kernestof:
Arkaisk tid: Kouros fra Sounion, Anavyssos-kouros, Aristodikus-kouros, Berlinerkoren, Peploskoren, kore fra Athens Akropolis
Tidlig klassisk tid: Kritiosdrengen, Harmodios og Aristogeiton (Tyranmorderne), Artemisionbronzen, Zeustemplet i Olympia (eksempel på gavlskulptur og metope).
Højklassisk tid: Riacebronzerne, Doryforos, Korehallen i Erechteion, Den sandalbindende Nike, Diadumenos.
Senklassisk tid: Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos, Hvilende Satyr, Skraberen, Apollon Belvedere.
Hellenistisk tid: Galler dræber sin hustru og sig selv, Sovende Satyr, Nike fra Samothrake, Afrodite Kallipygos, Fuld gammel kone, Bokseren, Laokoongruppen.
Romersk tid: Primaportastatuen, Livia Drusilla, Kejser Claudius som Jupiter, Kejser Commodus som Herakles, Rytterstatur af Marcus Aurelius.
Alle skulpturerne forefindes i Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia. Systime, 2012.
Dog ikke:
Livia Drusilla: http://vroma.org/vromans/bmcmanus/liviaceres_louvre.html
Diadumenos: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/polykleitos/polykleitos.htm
Hvilende Satyr: https://www.museicapitolini.org/en/percorsi/percorsi_per_sale/palazzo_nuovo/sala_del_gladiatore/statua_di_satiro_in_riposo
Supplerende materiale:
Astrid Noack: Stående kvinde. Ca. 1939-1945
Thorvaldsen: “Den Triumferende Amor”, 1814
Canova: “Napoleon som Mars”, 1812.
Gary Monroe: "Shorty Takes Up Snakes" (grafik)
Gian Lorenzo Bernini: Pluto og Proserpina.
Jacques-Francois-Joseph Saly: Rytterstatue af Frederik d. 5, 1771
Kai Nielsen: diverse skulpturer i Svendborg og på SAK (kunstmuseum), herunder Leda uden svanen (1920) og Leda med svanen (1918).
Omfang: 20 sider XX
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mødet og Rejsen i Homers Epos
Vi har i forløbet fokus på de litterære motiver rejsen og mødet mellem civilisation og barbari (og fremstillingen deraf). med fokus på gæst-vært-forholdet. I læsningen undersøger vi desuden det antikke værks fremstilling af køn og sammenligner modstandere og kvinder, den homeriske helt Odysseus møder.
Genrekarakteristika såsom formelvers, patronymikon, homeriske lignelser undersøges i sammenhæng med mundtlig overlevering/oral komposition.
Basistekster:
Homer: Odysseen (Dues oversættelse): I 1-19, V 1-227, IX, X 187-495
Perspektiverende:
Vincente Luis Mora: "Postmodernismens afslutning" (2011).
I Uhre Hansen, Czepluch og Laursen: Nye Perspektiver, Systime, 2025
Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia: grundborg til oldtidskundskab. Systime, 2012. Uddrag af eposkapitlet
Omfang: ca. 55 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896602507",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896602507",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70896602507"
}