Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Svendborg Gymnasium
Fag og niveau	Nat. faggruppe -
Lærer(e)	Christian Maaløv Andreasen, Jørgen Dinesen, Magnus Peter Kjersgaard
Hold	2025 nf-p (1p nf, 1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Det vigtige vand
Titel 2	1. Det vigtige vand (geo)
Titel 3	Det vigtige vand - Biologi
Titel 4	2. Fødevarer og sundhed (geografi)
Titel 5	Forløb#2 - Fødevarer og sundhed
Titel 6	Mad, motion og sundhed - Biologi
Titel 7	Kemi: Mængdeberegning
Titel 8	Sexologi og genetik - Et særfagligt biologiforløb
Titel 9	3. Klimaudfordringen (geografi)
Titel 10	Forløb 3 Energi og klima
Titel 11	Klimaudfordringen - Biologi
Titel 12	Kemi: Syrer og baser
Titel 13	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

1. Det vigtige vand

Tema 1: Fedtemøg og iltsvind
GEOGRAFI:
Vi skal arbejder med problemstillingen. Er der andet end min badetur, der bliver ødelagt af fedtemøg og iltsvind - og hvad kan vi gøre for at forhindre eller mindske problemet?

Vi kommer ind på følgende emner.
Vandets kredsløb, grundvandsdannelse, fluvialmorfologi, landbrugsudvikling, næringstoftransport, kvælstofkredsløbet og behandling af aktuelle nyheder.

KEMI:
Indhold:
Atomer, det periodiske system, ioner og salte, vand som opløsningsmiddel, vands egenskaber, saltes opløselighed, kemisk spildevandsrensning.
I forløbet er der foretaget ekskursion til lokalt rensningsanlæg (Egsmade).

Kernestof:
H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 44-52, 61-63, 66-76, 81, 84-92
Anders Grossen mfl., NF-Grundbogen, s.87-89

Eksperimentelt arbejde:
Find det gule salt (J)
Kemisk spildevandsrensning (R)

Anvendte videoer/supplerende stof:
Atomets opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=rlF9MmYthnA
Navngivning af ioner: https://www.youtube.com/watch?v=kk1O4-JJnXU
Om ioner: https://www.youtube.com/watch?v=ZgyqyuD0MTs
Opløsning af salte: https://www.youtube.com/watch?v=0v-nPtysyX0
Fældningsreaktion: https://www.youtube.com/watch?v=R3t5lN_Bx18
Elektronparbindinger: https://www.youtube.com/watch?v=YUvgARsTN88
Polære og upolære molekyler: https://www.youtube.com/watch?v=r0PnKmWsKeQ&t=47s
Spildevandsrensning: https://www.youtube.com/watch?v=Q1TIc-_OXkY

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Aflevering Sejerømordet	20-08-2025
Aktiv læsning om ioner	05-09-2025
Permeabilitets forsøg	17-09-2025
Synopsis til NF-prøveeksamen	21-10-2025

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 26

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	1. Det vigtige vand (geo) Tema 1: Fedtemøg og iltsvind Vi skal arbejder med problemstillingen. Er der andet end min badetur, der bliver ødelagt af fedtemøg og iltsvind - og hvad kan vi gøre for at forhindre eller mindske problemet? Vi kommer ind på følgende emner. Vandets kredsløb, grundvandsdannelse, fluvialmorfologi, landbrugsudvikling, næringstoftransport, kvælstofkredsløbet og behandling af aktuelle nyheder. Særligt fokus på: - Relativ og absolut luftfugtighed - Flodens landskab (fluvialmorfologi) - Vandløbets tre stadier - Erosion, transport og aflejring - Den menneskeskabte flod - Vandløbsundersøgelse. - Landbruget påvirkning af vandløbet. - Kvælstofkredsløbet. - Grundvandsdannelse og drikkevand Særligt fokus på: - Relativ og absolut luftfugtighed - Nedbørsdannelse og de tre nedbørstyper. - Globale og lokale nedbørsforhold - Flodens landskab (fluvialmorfologi) - Vandløbets tre stadier - Erosion, transport og aflejring - Den menneskeskabte flod - Vandløbsundersøgelse. - Landbruget påvirkning af vandløbet. - Kvælstofkredsløbet. - Grundvandsdannelse og drikkevand Eksperimentelt arbejde: Feltarbejde - Christinedalsbækken GIS-analyse af Gudenåen Beregning af skyhøjde Permeabilitets forsøg Kortanalyse af landbrugsudvikling Undersøgelse af vandprøver og jordprøver for næringsstoffer Kernestof: Vandets kredsløb - Naturgeografi vores verden 2 udgave side 270-277 Vandets kredsløb - Naturgeografi vores verden 2 udgave side 270-277.pdf Den naturvidenskabelige metode.pdf Det fluviale landskab - Naturgeografi C Side 116-117+119 Hvordan præger landbrug det danske landskab.pdf Side 1-3 Normalsider 2,5 Kvælstof og fosfor i vandmiljøet.pdf Side 1-7 Normalsider 3,5 Video: Ørken under vandet. 24 min. Supplerende stof: Orienter jer i feltturs beskrivelsen.
Indhold	Kernestof: Klar til sommer-dukkerten? Fedtemøg breder sig langs de åbne kyster Google Earth-filen description google earth pro Vi starter op med at arbejde de grundlæggende begreber i kemi. Som lektie skal du gennemse vedhæftede korte (ca. 6 min.) video om atomets opbygning. Læs siderne. 44-47, 49-52 samt s. 61-63 i den udleverede "Kend Kemien1 (2.udg.). Fokuspunkter : Atomets opbygning, grundstoffernes periodesystem, hvad er en ion? I dette modul arbejder vi med aktiv læsning om ioner- mere herom i modulet. Som forberedelse skal I se (fra start til minut 9,40) i den vedhæftede video. Færdiggør opgave på det vedhæftede arbejdsark "Gruppearbejde om ioner" samt læs s. 66-70 i Kend kemien 1 (2.udg.). For ordblinde svarer det til s. 65-69 i Nota. Som supplement til de opgivne sider kan du med fordel se vedhæftede video. Den naturvidenskabelige metode.pdf description Læs s. 71-76 i Kend Kemien 1 (2.udg.) Genlæs s. 75-76 i Kend Kemien 1 (2.udg.) og besvar punktet "Efterbehandling" samt "Konklusion" på den vedhæftede vejledning fra øvelsen "Find det gule salt". Brug jeres foto fra øvelsen - alternativt så brug foto fra klassenotesbogen. Til at belyse b Se vedhæftede video om spildevandsrensning. Skim/læs desuden vejledningen "Kemisk spildevandsrensning". Fokusspørgsmål: Hvad forstås ved en kemisk spildevandsrensning? Ikke en lektie, vi læser den i modulet description Læs s. 81 samt s. 84-85 i Kend Kemien 1 (2.udg.). Som supplement hertil kan du med stor fordel se vedhæftede video.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Det vigtige vand - Biologi

I dette forløb blev de grundlæggende fagtermer i økologien gennemgået.
Økosystemers opbygning og primærproducenternes rolle i økosystemet blev gennemgået, herunder planternes opbygning og fotosyntese.
Vi så på vækst og konkurrence, samt eutrofiering og iltsvind.
Der var et besøg på et rensningsanlæg, som en tværfaglig aktivitet.

Materialer:
Biologi til Tiden 2. udgave: side 14-15, 119-124, 126-127 og 129-140

Eksperimenter:
Dyreceller forsøg
Planteceller forsøg
Læbeceller forsøg
Fotosyntese og respiration (Rapportforsøg)
Ekskursion til et økosystem (skoven)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Præsentationer om søen som økosystem	07-10-2025
Fotosyntese og respiration	10-10-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	2. Fødevarer og sundhed (geografi) I dette forløb har der været fokus på befolkningsforhold og levevilkårsparametre, samt fødevareproduktion. Ift. befolkning har der været fokus på befolkningstallets udvikling, den demografiske transitionsmodel samt erhvervsudvikling. Ift. levevilkår er levevilkårene i Danmark undersøgt for forskellige kommuner og beskrevet vha. KRAMSE-faktorer. På nationalt niveau har forskellige demografiske parametre været undersøgt i sammenligning mellem lande. Dertil er der arbejdet på hvordan vi sikrer mad nok til alle i fremtiden og fødevareproduktion og grøn revolution. Pensum: "Mad til alle": https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=662 "Erhvervsinddeling": https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=374 "Befolkning og demografisk transition" (Naturgeografiportalen). Supplerende: "Sojabønnen spreder sig". Information. Materialer: https://www.youtube.com/watch?v=yKJYXujJ7sU&ab_channel=Max https://www.dingeo.dk/kommune https://quizlet.com/554525662/den-gronne-revolution-flash-cards/ https://ourworldindata.org/grapher/share-of-adults-defined-as-obese?tab=chart&country=~DNK Øvelser/Eksperimentelt arbejde/Andet empirisk arbejde Befolkningstilvækst Komparativ analyse af 3 lande Levevilkårsparametre - sammenligning danske kommuner Fødevaremangel lige nu Animationer/Film: "En syg forskel" - TV-afsnit DR: https://www.dr.dk/drtv/se/en-syg-forskel_103170 Mad nok til alle - https://www.youtube.com/watch?v=Z923R0Vf6XQ&ab_channel=AarhusUniversitet "Magisk mudder" omhandlende gletsjermel. DR. https://www.dr.dk/drtv/program/magisk-mudder_444761
Indhold	Kernestof: Orienter jer i sektionen ”1. Fællesfaglige projekt” mht. plan og overordnet problemformulering. Herudover er lektien at skrive jer i enten 3-personers grupper eller 4-personers grupper i Samarbejdsområdet/Fællesfagligt arbejde/Grupper til 1. minipro Fremlæggelser (tidsplan).docx description Læs s. 87-91 (nederst) i Kend Kemien 1 (2.udg.). Fokusspørgsmål: Hvordan kan molekylers rumlig opbygning forudsiges?, Hvad er elektronegativitet for noget ? Polære og upolære elektronparbindinger. Som supplement til din forståelse af begreberne polæ Læs s. 89 (fra afsnittet Polære elektronparbindinger) til s. 92 (til afsnittet Netværksstoffer). Fokus-spørgsmål: Hvad betyder det at et molekyle er polært eller upolært? Hvordan finder man ud af om et molekyle er polært eller upolært? Som supplemen Genlæs s. 89-92 (øverst) i Kend Kemien 1 (2.udg.) samt gennemse vedhæftede video (4 min). Fokus-spørgsmål: Hvad betyder det at et molekyle er polært eller upolært? Hvordan finder man ud af om et molekyle er polært eller upolært? Se evt. også i klasse Som lektie skal I gøre jer overvejelser om polariteten af de stoffer/opløsningsmidler de skal anvendes i laboratoriet idag. Se vedhæftede dokument og skim efterfølgende vejledningen "Opløselighed og blandbarhed". Lektien til modulet er, at I har besvaret de sidste arbejdsspørgsmål til befolkning og demografisk transition. Husk at I allerede er begyndt med jeres besvarelser og at de blev sat ind under jeres personlige klassenoter i sidste geografi-modul. Spørg Som lektie skal du se vedhæftede video (ca. 4 min) og færdiggøre efterbehandling på øvelsen "Opløselighed og blandbarhed" som vi lavede i sidste nf-ke modul. Hvis du ikke var til øvelsen, så få resultater af dine klassekammerater. Brug videoen samt s Læs s. 223 -228 i Kend Kemien 1 (bind 2). Fokus-spørgsmål: Hvad er et triglycerid og hvorfor er det ikke opløseligt i vand? Som supplement til forståelse af fedtstoffer og deres opbygning kan du med fordel se vedhæftede video (7.23 min.) Læs s. 234-235 i Kend Kemien 1 (2.udg.) samt skim den vedhæftede øvelsesvejledning "The burning peanut". Som supplement og til en bedre forståelse af begrebet energiprocent kan du se vedhæftede korte video (3.17 min). Læs teksten: Grønne revolution (Webvisning) Vi skal samle op på øvelsen "The burning peanut". Som lektie skal du tage udgangspunkt i din egen gruppes resultater og prøve at færdiggøre punktet "Resultater og databehandling". Læs s. 228-232 i Kend Kemien 1 (bind 2). Fokusspørgsmål: Hvordan kan dobbeltbindinger i en carbonkæde (dvs. en umættet C-kæde) let påvises? Som supplement til forståelse af mættede og umættede fedtstoffer kan du se vedhæftede video. Vi skal arbejde m 1) Læs side 5-7 I Svendborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi: Agenda 21 Svendborg Kommune (lærergennemgang) (Webvisning) Som lektie skal I lave punktet "Efterbehandling" i vedhæftede vejledning. Resultater fra forsøget er også vedhæftet, så det er muligt at aflæse absorbanser til databehandlingen. Se endvidere vedhæftede korte video om afstemning af et kemisk reaktions Færdiggør arbejdsspørgsmålene omhandlende Tekst: Erhvervsfordeling: Arbejds-spørgsmål (Webvisning) Vi skal i laboratoriet (det nyrenoverede) og bestemme fedtindholdet i chips. Læs og vær forberedt på vedhæftede øvelsesvejledning (Bestemmelse af fedtindholdet i chips). Se endvidere den korte video om beregning af energiprocent. I forlængelse af det vi gennemgik i sidste modul (erhvervsinddeling og forskellige erhvervs kobling til naturgrundlaget) så skal I nu læse om Hvad er et uland (Webvisning) og Lavindkomst-, mellemindkomst-. og højindkomstlande (Webvisning). I forlænge Vi skal færdiggøre forsøget "Bestemmelse fedtindholdet i chips", så sørg for at du har data fra sidste modul. Vi bruger modulet på at efterbehandle forsøget og skrive gruppejournal. Til modulet skal du have læst s. 99 samt s.102-103 (midt). Fokusspør Vi starter op i et vigtigt lille forløb der handler om hvordan man kan regne på kemiske reaktioner. Se først vedhæftede korte video og læs derefter s. 102(midt)-106 i Kend kemien 1 (2.udg.). Fokusspørgsmål: Hvad er et mol ? - og hvad kan det bruges t Genlæs s. 105-106 i Kend kemien 1 (2.udg.). For en bedre forståelse skal du også se vedhæftede korte video ("stofmængde"). Som en kontrol for at du har forstået lektien, skal du regne opgave 3 på det vedhæftede arbejdsark ("Mængdeberegning 1") Repeter jeres opgave "Komparativ analyse af lande" som vi runder af på. Læs s. 107-109 i Basiskemi B samt vedhæftede vejledning grundigt igennem og se den tilhørende video, der er en hjælp til den tilknyttede databehandling. Se filmen færdig. Vi nåede at se de første 26 minutter. Lektie til 16/1 (Se sidste 30 min af film) (Webvisning) Genlæs s. 108-109 i Kend Kemien 1 (2.udg.) - hvis du forstår de 2 sider, så har du styr på kemisk mængdeberegning. Regn desuden opgaven "Mængdeberegning2" fra sidste modul (vedhæftet) færdig. Brug den video der er indsat i opgaven som hjælp. Der bliv description Medbring lærebøger til alle 3 fag (biologi, kemi, geografi) til udformning af problemstillinger og til at finde velegnede bilag. Sørg for at have styr på data fra øvelsen "Et kemisk hævemiddel" - vi bruger halvdelen af modulet på efterbehandling/rapportskrivning. Den anden halvdel af modulet bruger vi på forberedelse af den mundtlige præsentation til fremlæggelsen af 2, minipr Vi bruger modulet på opsamling af det særfaglige forløb Kemisk mængdeberegning. Som lektie skal du have gennemset de kommenterede rapporter til grupperapporten ”Et kemisk hævemiddel”. Den findes i afleveringsmappen på lectio.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Forløb#2 - Fødevarer og sundhed

KEMI:
Forløbet har haft fokus på fedtstoffer i relation til begrebet sundhed. Fokuspunkter: Molekyler og bindingsforhold, betydningen af polaritet, polær, upolær, fedtstoffer, mættede og umættede fedtstoffer, energiprocent i fødevarer, undersøgelse af en varedeklaration, undersøgelse af fødevarers fedtindhold.

Kernestof:
H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 223-235
Eksperimentelt arbejde:
Opløselighed og blandbarhed (J)
Hvor meget fedt er der i fødevarer (R)
The burning peanut (J)
Den mest umættede olie (D)

Anvendte videoer/Supplerende stof:
Polære og upolære molekyler(2) https://www.youtube.com/watch?v=zkwEGzU5Bao&t=12s
Fedtstoffers struktur https://www.youtube.com/watch?v=Gctw2gd53IU&t=29s
Energiprocent https://www.youtube.com/watch?v=glOuufs-o7c

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Rapport: Kemisk spildevandsrensning	10-11-2025
Journal: Bestemmelse af fedtindholdet i chips	18-12-2025
Synopsis 2. Miniprojekt	28-01-2026

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 27

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Mad, motion og sundhed - Biologi

I dette forløb så vi på kostens sammensætning og dets betydning for ens sundhed.
Enzymernes rolle i fordøjelsen blev gennemgået og hormoner blev introduceret som reguleringsmekanisme for blodsukkerniveauet.
Cellens energiproduktion (respiration) blev også gennemgået og i den forbindelse så vi på blodkredsløbet og gasudveksling i lungerne.

Materiale:

Biologi til Tiden 2. udgave side 22-50

Forsøg:
Enzymers nedbrydning af protein (Rapport)
Dissektion af svinehjerte (Journal)
Måling af blodtryk (Journal)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Videoaflevering fra timen	08-12-2025
Enzymnedbrydning af proteiner	14-12-2025

Omfang

Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kemi: Mængdeberegning Indhold: afstemning af reaktionsskemaer, stofmængdebegrebet, kemisk mængdeberegning, beregningsskemaet. Materiale: H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 99-109 Anvendte videoer: Stofmængde: https://www.youtube.com/watch?v=Ik12jFhWm1M Et kemisk hævemiddel: https://www.youtube.com/watch?v=g38Qn3BAjek Afstemning af reaktionsskemaer: https://www.youtube.com/watch?v=u5fxuZH1PtY Eksperimentelt arbejde: Et kemisk hævemiddel (R)
Indhold	Kernestof: Vi starter op i et vigtigt lille forløb der handler om hvordan man kan regne på kemiske reaktioner. Se først vedhæftede korte video og læs derefter s. 102(midt)-106 i Kend kemien 1 (2.udg.). Fokusspørgsmål: Hvad er et mol ? - og hvad kan det bruges t Genlæs s. 105-106 i Kend kemien 1 (2.udg.). For en bedre forståelse skal du også se vedhæftede korte video ("stofmængde"). Som en kontrol for at du har forstået lektien, skal du regne opgave 3 på det vedhæftede arbejdsark ("Mængdeberegning 1") Repeter jeres opgave "Komparativ analyse af lande" som vi runder af på. Læs s. 107-109 i Basiskemi B samt vedhæftede vejledning grundigt igennem og se den tilhørende video, der er en hjælp til den tilknyttede databehandling. Se filmen færdig. Vi nåede at se de første 26 minutter. Lektie til 16/1 (Se sidste 30 min af film) (Webvisning) Genlæs s. 108-109 i Kend Kemien 1 (2.udg.) - hvis du forstår de 2 sider, så har du styr på kemisk mængdeberegning. Regn desuden opgaven "Mængdeberegning2" fra sidste modul (vedhæftet) færdig. Brug den video der er indsat i opgaven som hjælp. Der bliv description Medbring lærebøger til alle 3 fag (biologi, kemi, geografi) til udformning af problemstillinger og til at finde velegnede bilag. Sørg for at have styr på data fra øvelsen "Et kemisk hævemiddel" - vi bruger halvdelen af modulet på efterbehandling/rapportskrivning. Den anden halvdel af modulet bruger vi på forberedelse af den mundtlige præsentation til fremlæggelsen af 2, minipr Vi bruger modulet på opsamling af det særfaglige forløb Kemisk mængdeberegning. Som lektie skal du have gennemset de kommenterede rapporter til grupperapporten ”Et kemisk hævemiddel”. Den findes i afleveringsmappen på lectio.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Sexologi og genetik - Et særfagligt biologiforløb I dette forløb blev fordele og ulemper ved hhv kønnet og ukønnet formering præsenteret. Vi arbejdede med kønskarakteristika og kønshormoner og vi så på hormonel regulering og feedback-mekanismer. Forskellige præventionsformer blev også behandlet. I forlængelse af disse emner så vi på DNA og det centrale dogme. DNA's opbygning og hvordan information gemmes i basernes rækkefølge blev gennemgået og hvordan Det Centrale Dogme forklarer at genetisk information bliver til en fænotype. Den klassiske genetik blev gennemgået og vi så på forskellen mellem mitosen og meiosen. Vi så også på hvordan genetiske træk nedarves og hvordan man kan følge det med krydsningsskemaer og stamtræer. Vi sluttede af med at se på hvordan mutationer kan opstå og føre til sygdom. Materiale: Biologi til Tiden 2. udgave. Side 63-89 + 101-111 + 149-153 Eksperimenter: Byg et DNA-molekyle Oprensning af DNA fra kiwi
Indhold	Kernestof: L.A Egebo, P.P Mûller, K.C Torp, S Ussin: Biologi til tiden, Nucleus; sider: 63-89, 101-105, 149-151 Fokuspunkter: Hvad er kvindens ydre kønsorganer? Oprensning af DNA fra kiwi.docx description
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	3. Klimaudfordringen (geografi) Energi og klima - Geografi Der har i dette forløb været særligt fokus naturlige og menneskeskabte klimaforandringer, samt mulige løsninger på klimaudfordringen. Der er arbejdet med klimazoner og plantebælter, som forudsætning for at forstå klimaforandringernes betydning. Centralt i forløbet står særligt strålingsbalancen og drivhuseffekten, kulstofskredsløbet og menneskets indvirkning på denne. Her er oliedannelse og fossile brændstoffer problematiseret og der er arbejdet med vedvarende energiformer som en del af løsningen fremadrettet. Dertil er knyttet klimapolitik og klimascenarier. Pensum: 1) Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=570 2) Hydroterm-figur-tekst. OneNote-tekst. 3) Klima- og plantebælter. 4) Afsnit 2.3: Energibalancen: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=150 5) "Problemet ved fossil energi". Afsnit 7.3 i Naturgeografigrundbogen C. 6) Feedbackmekanismer: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=720 7) Olie - Verdens vigtigste råstof (Vores verden - jorden og mennesket) 8) Vedvarende energi (NaturgeografiGrundbogen C) Materialer: https://www.galapagos.dk/default.php?file=0009 https://phet.colorado.edu/en/simulations/greenhouse-effect/about https://energinet.dk/ Øvelser/Eksperimentelt: Varmekapacitetsforsøg Strålingsbalance-forsøg Albedo-forsøg Grønlandspumpe Animationer/film: Årstider: https://www.youtube.com/watch?v=WgHmqv_-UbQ&ab_channel=CaliforniaAcademyofSciences Dannelse af olie og gas https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html Den sidste olie - Viden om. DR Climate Planet - https://www.youtube.com/watch?v=Bp6wzYqh9AE&ab_channel=ClimatePlanetFoundation Paris-aftalen - https://youtu.be/ornJXGY-y4o
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt tema om Klimaudfordringen og energi. Læs s. 151-156(midt) i Kend Kemien 1 (2.udg.). Fokusspørgsmål: Hvad er specielt ved en "zig-zag formel"?. Se vedhæftede video som supplement til en bedre forståelse af alkaners opbygning. Læs Læs: Hydroterm-figur (Webvisning) Beskriv Vahls inddeling af Jorden i fire klimazoner. Hvad afgrænser og kendetegner de enkelte klimazoner? Genlæs s. 154-156(midt) i Kend Kemien 1(2.udg.) og færdiggør opgave 4 på vedhæftede arbejdsark fra sidste nf-ke modul. Fokusspørgsmål: Hvordan navngives alkaner? (se to eksempler s. 155 i Kend Kemien 1 samt vedhæftede video). Læs s. 165-169 i vedhæftede noter "NF Grundbogen" og se desuden den korte vedhæftede video. Kun 2 grupper har uploadet besvarelse af arbejdsarket fra sidste modul til Samarbejdsområdet/Kemi/Klimaudfordringen-energi. Alle grupper skal uploade deres b Afsnit Læs s. 160-162 og s. 167-170 i Kend Kemien 1 (2.udg.) samt vedhæftede korte video (3 min.) Fokusspørgsmål: Hvad betyder det når ethanol omtales som et CO2-neutralt brændstof? Genlæs s. 163-165 samt s. 167-169 i vedhæftede noter "NF Grundbogen". Fokuser på figur 5.35 på s. 163. Se desuden den korte vedhæftede video ("Hvad er problemet?") for bedre at forstå sammenhængen til det overordnede tema om Klimaudfordringen og ener Læs teksten 4) Olie - verdens vigtigste råstof? (Webvisning) Læs s. 154-156 samt s. 162-164 i vedhæftede noter "Aurum 1 s. 142-164 olie" samt vejledningen "Energi fra forbrænding". Hvis I endnu ikke har læst teksten og besvaret arbejdsspørgsmålene, så er det lektien til dette modul: 1b) Arbejdsspørgsmål: Dannelse af olie og gas (Webvisning) I læser om én form for vedvarende energi Du skal have færdiggjort spørgsmål 7-11 på vedhæftede arbejdsark fra sidste nf-kemi modul Supplerende spørgsmål (Energi fra forbrænding). Husk at der er hjælp at hente i notesbogen (modul 6/ Supplerende spørgsmål(energiindhold)). Vi skal se på forsuring af havene som konsekvens af den øgede mængde carbondioxid i atmosfæren. Læs om syre og baser s. 182-185(midt) i Kend Kemien 1 (2.udg.). Se endvidere vedhæftede korte video om forsuring af havet. Biomasse (læsning + øvelse nederst på siden) I skal have lavet efterbehandling på journaløvelsen ”Forsuring af havvand” (dvs. have besvaret på spørgsmålene a, b og c). I vedhæftede vejledning er der indsat data(billeder) fra øvelsen. Medbring ear-plugs/høretelefoner til dette modul. Udover opsa description Vi skal afslutte forløbet om klimaudfordringen og kigger afslutningsvis på nogle mulige metoder til at begrænse CO2-udledningen. Som lektie skal I se de to vedhæftede (korte) videoer om hhv. CO2-fangst og Power to X. Feedbackmekanismer / tilbagekoblingsmekanismer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb 3 Energi og klima KEMI Indhold: Alkaner og deres opbygning, navngivning af alkaner, strukturisomeri, forbrændingsreaktioner, alkoholer og deres opbygning, bestemmelse og sammenligning af energiindhold i alkaner og bioethanol. Kernestof: H. Parbo mfl., 151-156, 160-162, 167-170 Anders Grosen mfl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 163-169. Kim R. Kristiansen, G Cederberg, AURUM Kemi for Gymnasiet 1,L&R uddannelse, s. 154-156, 162-164. Eksperimentelt arbejde: Energi fra forbrænding (R) Anvendte videoer/Supplerende stof: Navngivning af alkaner https://www.youtube.com/watch?v=mMtTwxbXXAc Alkaner-simple carbonhydrider https://www.youtube.com/watch?v=ZPTwJVrZuK8&t=31s Hvad er problemet (global opvarmning) https://www.youtube.com/watch?v=X5M9NXzhKz4 Bioetehanol - CO2 neutralitet: https://www.youtube.com/watch?v=9uH1eNT-8Cs Forbrændingsrektioner: https://www.youtube.com/watch?v=kMHynGq_lwM CO2-fangst: https://www.youtube.com/watch?v=OpFxYXAaRWE Hvad er Power to X: https://www.youtube.com/watch?v=qXt1m6vqZoc
Indhold	Kernestof: Læs teksten 4) Olie - verdens vigtigste råstof? (Webvisning) Læs s. 154-156 samt s. 162-164 i vedhæftede noter "Aurum 1 s. 142-164 olie" samt vejledningen "Energi fra forbrænding". Hvis I endnu ikke har læst teksten og besvaret arbejdsspørgsmålene, så er det lektien til dette modul: 1b) Arbejdsspørgsmål: Dannelse af olie og gas (Webvisning) I læser om én form for vedvarende energi Du skal have færdiggjort spørgsmål 7-11 på vedhæftede arbejdsark fra sidste nf-kemi modul Supplerende spørgsmål (Energi fra forbrænding). Husk at der er hjælp at hente i notesbogen (modul 6/ Supplerende spørgsmål(energiindhold)). Vi skal se på forsuring af havene som konsekvens af den øgede mængde carbondioxid i atmosfæren. Læs om syre og baser s. 182-185(midt) i Kend Kemien 1 (2.udg.). Se endvidere vedhæftede korte video om forsuring af havet. Biomasse (læsning + øvelse nederst på siden) I skal have lavet efterbehandling på journaløvelsen ”Forsuring af havvand” (dvs. have besvaret på spørgsmålene a, b og c). I vedhæftede vejledning er der indsat data(billeder) fra øvelsen. Medbring ear-plugs/høretelefoner til dette modul. Udover opsa description Vi skal afslutte forløbet om klimaudfordringen og kigger afslutningsvis på nogle mulige metoder til at begrænse CO2-udledningen. Som lektie skal I se de to vedhæftede (korte) videoer om hhv. CO2-fangst og Power to X. Feedbackmekanismer / tilbagekoblingsmekanismer I dette modul arbejder vi med den mest anvendte analysemetode i kemi: Titrering. Som lektie skal I læses s. 193-197 i Kend Kemien (2.udg.). Fokusspørgsmål: Hvad forstår I ved begrebet ækvivalenspunkt? En kort video der supplerer er vedhæftet. Fødevarernes klimaaftryk - tekst, øvelser og eksperimentelt Genlæs s. 193-196 i Kend Kemien 1 (2.udg.) samt skim den vedhæftede vejledning "Dagligvarers pH". description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Klimaudfordringen - Biologi I dette forløb så vi på konsekvenserne af CO2-udledning på miljøet. Som forsøg på at mindske konsekvenserne af vores energiforbrug så vi på hvordan bioethanol fremstilles. Som en del af dette så vi på mikroorganismers energiproduktion og vækst under forskellige betingelser og på enzymers generelle opbygning og funktion. Gensplejsning og GMO som optimering af enzymproduktion blev også inddraget. Materiale: Biologi til Tiden: Side 144-149 + 152-161 + 172-181 Eksperimenter: Enzymatisk nedbrydning af halm Produktion af bioethanol Destillation af bioethanol
Indhold	Kernestof: L.A Egebo, P.P Mûller, K.C Torp, S Ussin: Biologi til tiden, Nucleus; sider: 144-149, 152-157, 159-161, 172-181 Fokuspunkter: Kapitel5_Oevelse-fra-halm-til-bioethanol_v1.pdf description Bestemmelse af ethanolindhold ved destillation og densitet.docx description Læs vejledningen inden timens start.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kemi: Syrer og baser Indhold: Koncentrationsbegrebet (relateret til oxonium), syrer og baser og deres egenskaber, pH-skalaen og syrebaseindikatorer, bestemmelse af pH i dagligvarer, syre-basetitrering, neutralisation, Materiale: H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 122-123, 182-185, 189-198 Eksperimentelt arbejde: Forsuring af havvand (D) Hvilken koncentration af HCl (J) Dagligvarers pH (J) Anvendte videoer: Forsuring i havene https://www.youtube.com/watch?v=8SrIIDIPsnU Syre-basetitrering https://www.youtube.com/watch?v=A2Ga47g2-YE
Indhold	Kernestof: I dette modul arbejder vi med den mest anvendte analysemetode i kemi: Titrering. Som lektie skal I læses s. 193-197 i Kend Kemien (2.udg.). Fokusspørgsmål: Hvad forstår I ved begrebet ækvivalenspunkt? En kort video der supplerer er vedhæftet. Fødevarernes klimaaftryk - tekst, øvelser og eksperimentelt Genlæs s. 193-196 i Kend Kemien 1 (2.udg.) samt skim den vedhæftede vejledning "Dagligvarers pH". description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Repetition
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb