Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Sofie Hansen
|
|
Hold
|
2024 ps3-h (2h ps3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til psykologi
I de første moduler præsenteres eleverne for forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi. Derudover får de også et indblik i, hvilke metoder faget indeholder, og hvordan en psykologisk problemstilling kan besvares ud fra en bred vifte af psykologiske retninger.
Faglige mål:
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Litteratur:
- S. 11-20 i "Psykologiens Veje" (4. udg.) om udvalgte retninger i psykologi.
- S. 29 i "Psykologiens Veje" (4. udg.) om kvantitativ metode og kvalitativ metode.
- S. 35 i "Psykologiens Veje" (4. udg.) om bias i forskning.
- Uddrag fra afsnittet 'Hverdagstænkning og videnskabelig tænkning' i "Psykologiens Veje" (iBog) om forskellen på hverdagstænkning og videnskabelig tænkning: https://psykveje.systime.dk/?id=4548
Procentmæssig fordeling af stoffet: 7 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Børn og fattigdom
Forløbet forsøger at belyse, hvordan fattigdom i Danmark kan påvirke børns kognitive og sociale udvikling og færdigheder, og hvorfor nogle børn klarer sig godt på trods af, at de er risikobørn. Vi diskuterer desuden, om fattigdom er et pengeproblem eller et adfærdsproblem. Midt i forløbet fik vi besøg af sundhedsplejerskerne Gry Ellemann og Pernille Skovhaur, der holdt et oplæg om tilknytning og tryghedscirklen.
Formålet er at analysere psykologiske problemstillinger fra aktuelt stof, der fortrinsvis omhandler børns udvikling under fattige vilkår, primært i Danmark og andre vestlige kulturer. I forhold til kernestoffet arbejdes med teorier, begreber og viden indenfor udviklings-, kognitions-, personligheds- og socialpsykologi, ligesom der inddrages en smule neurologisk viden. Vi har derfor berørt følgende underemner fra kernestoffet:
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske.
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger.
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
Særlige fokuspunkter:
- Absolut og relativ fattigdom
- Bourdieus kapitaler
- Mental båndbredde
- Skumfidustesten
- Tilknytning (Bowlby, Ainsworth og tryghedscirklen)
- Omsorgssvigt
- Risiko- og resiliensfaktorer
- Kauai-undersøgelsen
- Sterns 'still face'-eksperiment og hans teori om det begyndende selv og kerneselv (inkl. forskning vedr. samspillet mellem børn og deprimerede mødre)
- Copingstrategier
- Baumrinds opdragelsesstile
Litteratur og videoer:
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 6 (vi har læst afsnittet 'John Bowlby og Mary Ainsworth').
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 8 (vi har læst afsnittet 'Risiko og resiliens').
• Uddrag fra artiklen "Social kognition - set gennem klassiske teorier og undersøgelser". Af Jette Hannibal, 2015. S. 1-2 + s. 4-5.
• "Psykologihåndbogen", s. 79-85 om omsorg og omsorgssvigt.
• Artiklen ”Børnefattigdom i Danmark” fra tidsskriften Psykolog Nyt, s. 3-9, nr. 19 (2009).
• Uddrag fra artiklen ”Nej, fattigdom er ikke kun et pengeproblem, viser ny forskning. Det er også et adfærdsproblem”. Udgivet på zetland.dk, 2017.
• Uddrag fra artiklen ”13 år og fattig: Ved godt mit liv ser anderledes ud end andres”. Udgivet i Ekstra Bladet (2016): https://ekstrabladet.dk/nationen/julehjaelp/13-aar-og-fattig-ved-godt-mit-liv-ser-anderledes-ud-end-andres/6425425
• "Tronick's Still Face Experiment": https://www.youtube.com/watch?v=f1Jw0-LExyc
• Artikel fra videnskab.dk: ”Fattigdom kan give børn små hjerner” (2015): https://videnskab.dk/krop-sundhed/fattigdom-kan-give-boern-smaa-hjerner/
• Artikel fra Kristeligt Dagblad: "Undersøgelse rammer lige ned i amerikansk værdidebat: Penge styrker fattige babyers hjerner" (2022): https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/undersoegelse-rammer-lige-ned-i-amerikansk-vaerdidebat-penge-styrker-fattige-babyers-hjerner
• Afsnit fra TV-programmet ”Luksusfælden: Henriette og Jacob” (07.09.2021). Kan findes på mitCFU.
• DR-dokumentaren ”Barndom på bistand IV” (2019) med primært fokus på den 10-årige Josefine og 13-årige Nicklas. Kan findes på mitCFU.
• Dr-dokumentaren "Sådan overlever du en lortebarndom" (2018). Kan findes på mitCFU.
Procentmæssig fordeling af stoffet: 25,6 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Unges udfordringer
I dette forløb lærer eleverne om, hvad identitet er, hvilken indflydelse at sociale medier kan have på identitetsdannelsen, hvad kønsidentitet og kønsroller er, og hvad der karakteriserer hjernens udvikling i ungdomsårene. De får desuden mulighed for at dykke ned i særligt tre livsudfordringer, der knytter sig særligt til ungdomsårene: Stress, ensomhed og afhængighed. Afslutningsvist bruger vi Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet til at forstå unges udfordringer ud fra et samfundsperspektiv og reflekterer over innovative løsninger på nogle af de udfordringer, vi har gennemgået i forløbet.
Formålet er at analysere psykologiske problemstillinger fra aktuelt stof, der omhandler nogle af de udfordringer, man typisk møder i ungdomsårene. I forhold til kernestoffet arbejdes med teorier, begreber og viden indenfor personligheds- og socialpsykologi samt udviklings- og kognitionspsykologi, ligesom der ganske kort inddrages neurologisk viden. Vi har derfor berørt følgende underemner fra kernestoffet:
- Identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske.
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger.
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
Særlige fokuspunkter:
- Erikssons, Giddens og Gergens tre identitetsteorier
- Kønsroller og kønsidentitet
- Udfordringer ifm. sociale medier (rolleeksperimenter, flertalsmisforståelser og ansigtsløs kommunikation)
- Stress
- Ensomhed
- Afhængighed
- Mistrivsel (faglig, social og emotionel)
- Risikovillighed og teorien om den modningsmæssige ubalance i hjernen
- Hartmut Rosas begreber 'accelerationssamfund' og 'resonans'
Litteratur og videoer:
• "PsykC: Grundbog til psykologi på C-niveau" (2021), s.146-154 + s. 157-187 om unges udfordringer, herunder identitetsudvikling, kønsroller, ungdomshjernen, stress, afhængighed og ensomhed.
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 23 (vi har læst afsnittene 'Akut og kronisk stress', 'Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer' og 'Coping').
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 18 (vi har læst afsnittet 'Den forsigtige og den risikovillige type').
• Ted talk: "Who are you really? The puzzle of personality" (2017): https://www.ted.com/talks/brian_little_who_are_you_really_the_puzzle_of_personality#t-49986
• Øvelse fra Kreativ psykologi (2021) om krav og stressorer, p 199: https://kreativpsykologi.systime.dk/?id=199
• Artiklen ”Jeg gik ned med stress som 22-årig”. Udgivet i Alt.dk (2015): https://www.alt.dk/artikler/jeg-gik-ned-med-stress-som-22-arig/1503650
• Brev til Børnetelefonen.dk og tilhørende svar (lokaliseret d. 03/05-2026): https://bornetelefonen.dk/brevkasse/alkohol-og-stoffer-unge/jeg-drikker-for-meget-og-kan-ikke-styre-mig/
• Artiklen ”Jeg har fundet ud af, at jeg overhovedet ikke er et karrieremenneske”. Udgivet i Information (2016): https://www.information.dk/debat/2016/12/fundet-overhovedet-karrieremenneske
• Artiklen ”Lægen sagde, jeg havde en svær depression, men jeg havde bare en dårlig dag”. Udgivet i Information (2018): https://www.information.dk/debat/2018/06/laegen-sagde-svaer-depression-bare-daarlig-dag
• Artiklen ”Freja Kirk synes også, at det er svært at stoppe med at tænke i kasser”. Udgivet i Jyllands-Posten (2024): https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16895669/freja-kirk-synes-ogsaa-at-det-er-svaert-at-stoppe-med-at-taenke-i-kasser/
• S. 36-43 i Vives rapport "Ensomhed blandt unge" (2022): https://www.vive.dk/media/pure/4vl8o0ox/24416713
• Artiklen "Hartmut Rosa: Hvis du vil måle resonans hos mennesker, så se på gnisten i deres øjne". Udgivet i mandagmorgen.dk (2024): https://www.mm.dk/artikel/hartmut-rosa-hvis-du-vil-maale-resonans-hos-mennesker-saa-se-paa-gnisten-i-deres-oejne
Procentmæssig fordeling af stoffet: 20,9 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Ondskabens psykologi
I dette forløb arbejder eleverne primært med centrale problemstillinger, begreber og viden inden for social- og personlighedspsykologien i forsøget på at forstå menneskers ondskabsfulde handlinger. Eleverne har også helt kort stiftet bekendtskab med en eksistentiel vinkel, hvor ondskab opfattes som noget, individet forårsager bevidst og udelukkende af egen frie vilje. Vi har afslutningsvist diskuteret, hvorvidt man overhovedet kan tale om ondskab ud fra en videnskabelig tilgang, eller om ondskab er et uvidenskabeligt begreb.
Formålet er at analysere psykologiske problemstillinger fra aktuelt stof, der omhandler årsager til, at mennesker begår onde handlinger. I forhold til kernestoffet arbejdes med teorier, begreber og viden inden for personligheds- og social- og udviklingspsykologi samt eksistentiel psykologi. Vi har derfor berørt følgende underemner fra kernestoffet:
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
- Identitet og personlighed
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske.
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger.
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
Særlige fokuspunkter:
- Svendsens fire definitioner på ondskab
- Goldberg (opvækstens betydning for ondskab)
- Personlighed (fokus på D-faktoren)
- Moralsk udvikling, blindhed og frakobling
- Gruppeinddelinger
- Gruppepolarisering
- Rollebegreber
- Robbers Cave og intergruppekonflikter
- Social identitetsteori
- Massehypnose
- Aschs stregforsøg
- Milgrams eksperiment om lydighedens dilemma
- Baron-Cohen om fraværet af empati
- Bertelsens definition på den hhv. lille og store ondskab
Litteratur og videoer:
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), s. 302-303 om 'The big five'.
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 21 (vi har læst hele kapitlet på nær de tre sidste afsnit 'Social sammenligning', ’Holdninger’ og ’Attribution’).
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 24 (vi har læst hele kapitlet på nær afsnittet 'Det onde som frihed').
• "PsykC - Grundbog til psykologi på C-niveau", s. 230 om Lars Svendsens 4 former for ondskab.
• "PsykC - Grundbog til psykologi på C-niveau", s. 213-214 om moralsk frakobling.
• Kohlbergs teori om moralsk udvikling: https://udforsksindet.dk/kohlbergs-teori-om-moralsk-udvikling/
• Uddrag fra artiklen ”30-årige Sheila er psykopat: De følelser, jeg kender bedst, er irritation og vrede”. Udgivet i Kristeligt Dagblad, 2018: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/sheila-er-psykopat-de-foelelser-jeg-kender-bedst-er-irritation-og-vrede
• Personlighedstest udarbejdet af KU, RPTU og UULM: "Bestem din D-faktor" (lokaliseret d. 03/05-26): https://qst.darkfactor.org/?PHPSESSID=bgda0kkic0j69jb691mkkoi1r2&site=greeting&com=0
• Læserbrevet "Brevkassen: Skal jeg undskylde, at jeg var en af plageånderne?". Udgivet i Information (lokaliseret d. 03/05-26): https://www.information.dk/moti/2021/03/brevkassen-undskylde-plageaanderne
• Øvelse fra Kreativ psykologi (2021) om moralske dilemmaer, p 190: https://kreativpsykologi.systime.dk/?id=190
• Klip fra dokumentaren “A class divided” (lokaliseret d. 03/05-26): https://www.youtube.com/watch?v=1mcCLm_LwpE
• Dokumentaren “The Standford Prison Experiment”: https://amara.org/da/videos/764uN8LlN7q5/info/feature-film-the-stanford-prison-experiment-documentary/
• Ted talk med Simon Baron Cohen, der kritiserer Zimbardos fængselseksperiment og opfattelsen af ondskabsbegrebet som værende videnskabeligt (lokaliseret d. 03/05-26): https://amara.org/uk/videos/yQdvnp1jDKSm/da/603678/
• S. 299-303 i artiklen ”Ondskaben og psykologien. Ondskaben som intention” fra tidsskriftet Psyke og Logos (2003), nr. 24
Procentmæssig fordeling af stoffet: 23,3 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Læring i en digital tid
Dette forløb handler om, hvordan vi mennesker lærer ny information og forstår den verden, der omgiver os og som i høj grad er kendetegnet ved en stor brug af digitale medier. Ved at lære om, hvordan læring foregår, og hvilke faktorer der påvirker læring, bliver eleverne i stand til at se, hvordan de kan forbedre egen læring og mindset.
Formålet er at analysere psykologiske problemstillinger fra aktuelt stof, der fortrinsvis omhandler digitale mediers indflydelse på kognition og læring. I forhold til kernestoffet arbejdes med teorier, begreber og viden indenfor kognitions-, udviklings- og socialpsykologi, ligesom der inddrages neurologisk viden. Vi har derfor berørt følgende underemner fra kernestoffet:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske.
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger.
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
Særlige fokuspunkter:
- Opmærksomhed og perception
- Hukommelse og læring
- Den behavioristiske, den konstruktivistiske og den sociokulturelle læringsteori
- Vidensformer og undervisningsformer
- Decis selvbestemmelsesteori om motivation
- Dwecks mindsetbegreber
- Intelligens
- Rosenthaleffekten
Litteratur og videoer:
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 11 (vi har læst afsnittene 'Opmærksomhed', 'Perception' og 'Hukommelse').
• "Psykologiens Veje" (4. udg.), kap. 13 (vi har læst afsnittene 'Læringsformer', 'Vidensformer', Undervisningsformer' og 'Rosenthal-effekt').
• "PsykC: Grundbog til psykologi på C-niveau" (2021), s. 106-107 om eksperiment vedr. brug af internet i undervisningssituation.
• Youtube-video om den behavioristiske læringsteori (2025): https://www.youtube.com/watch?v=L2ZS3wIr4bk
• Youtube-video om den konstruktivistiske læringsteori (2025): https://www.youtube.com/watch?v=xQg3DFTpnpM
• Youtube-video om den sociokulturelle læringsteori (2025): https://www.youtube.com/watch?v=xfsg6dbHhYQ
• Artiklen "Læringsstile" fra Læringen og tænkningens stil af Ole Schultz Larsen, 2009.
• The monkey business illusion: https://www.youtube.com/watch?v=IGQmdoK_ZfY
• Video, der illustrerer opmærksomhed og personskifte: https://www.youtube.com/watch?v=vBPG_OBgTWg
• Øvelse fra "Kreativ psykologi", p 200: https://kreativpsykologi.systime.dk/?id=200
• Betsy Sparrow, Jenny Liu og Daniel M. Wegners eksperiment om fænomenet digital amnesi. Udgivet i Science, vol. 333, s. 776-778 (2011).
• Martin Gøttskes artikel ”Kinesiske elevers hjerner er så tomme som en eunuks underbukser” (2012). Udgivet i Information.
• TV2-artiklen "Romeo brugte ChatGPT til 150 opgaver i gymnasiet: Jeg har gjort mig selv en kæmpe tjeneste" (2025): https://www.dr.dk/nyheder/indland/romeo-brugte-chatgpt-til-150-opgaver-i-gymnasiet-jeg-har-gjort-mig-selv-en-kaempe-tjeneste
• Artikel fra videnskab.dk: ”Forskere finder kobling mellem skærmbrug og hjerneforskelle blandt børn” (2020)
• Artikel fra Politiken: Her er tre grunde til at beholde computere i undervisningen: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5593745/Her-er-tre-grunde-til-at-beholde-computere-i-undervisningen
• TV2-programmet "Pisk eller gulerod - del 1 og 2" (2017): findes på mitCFU
• Youtube-videoen "Motiverende læringsmiljø i praksis: En ny forståelse af motivation" (2016): https://www.youtube.com/watch?v=Yd0iThtFHJw
• PDF-fil bestående af infografic omhandlende Dwecks mindsetbgreb (lokaliseret d. 03/05-26): https://studypedia.au.dk/fileadmin/user_upload/Infografic_om_mindset_og_motivation.pdf
• Artiklen "Undervisning uden skærme: Luften var fortættet af opmærksomhed" (2025): https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2025/forskerforum-nr-2-2025/undervisning-uden-skaerme-luften-var-fortaettet-af-opmaerksomhed/
• Uddrag fra TV2-programmet ”Når mobilen tager magten - del 1” (2015)
Procentmæssig fordeling af stoffet: 20,9 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70931502401",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70931502401",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70931502401"
}