Holdet 2h SaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Julie Friis Lægaard
Hold 2024 SaB-h (2h SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 2 Forløb#2 Dansk demokrati og kommunalvalg 2025
Titel 3 Forløb#3 EU og dansk økonomi i en usikker verden
Titel 4 Forløb#4 Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Identitet i det senmoderne samfund

Formål:
Vi har i dette tema arbejdet med grundlæggende sociologi, hvor vi har set på forskellige teoretikeres bud på identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Afrundingsvist har vi arbejdet med ulighed i det senmoderne samfund med fokus på sociale klasser og den nye ulighed.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Vi har inddraget følgende teorier og begreber:
- Socialisering, normer, værdier, sanktioner, sociale roller, rollekonflikter, arenaer og social kontrol. Primær, sekundær og tertiær socialisering. dobbeltsocialisering,
- Jeg´et og mig´et, og selvet, Mead og den bestemte og generaliserede anden.
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Myren, sneglen og kamæleonen. Tönnies og Gemeinschaft og Gesellschaft. Simmels teori om storbymennesket.
- Giddens: Valgmuligheder, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, refleksivitet og ontologisk usikkerhed.
- Ziehe: Øget refleksivitet, formbarhed, individualisering, kulturel frisættelse, subjektivisering, potensering og emblematisering.
- Sennett: Fleksibilitetens indvirkning på individet og arbejdsmarkedet
- Rosa: fremmedgørelse i accelerationssamfundet.
- Goffman: Frontstage og backstage, face, indtryksstyring
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Bourdieu: Habitus, social, kulturel og økonomisk kapital. Lars Olsens ressourcebeholdere.
- Rawls og retfærdighedsprincipper.
- Social arv og social mobilitet.

Primær litteratur:
- Skov, O. Boserup m.fl. (2019) ”Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi, 2. udgave, 2. oplag, Forlaget Columbus, s. 14-18, 21-36, 39-42, 47-50, ??
- Antoft, Rasmus. (2025). Fra pedel til på vej videre - En identitetssrejse. I: SociologiNU. Forlaget Systime (3 sider)

Sekundær litteratur:
- Fotocollage (Kender du typen?)
- Video om kønssocialisering: https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
- Statistik om børn og institutionalisering 2010, 2014, 2016-2021. Kilde: Statistikbanken (Danmarks Statistik).
- Artikel (uddrag): Fonsmark-prisnominerede Katrine Winkel Holm langer
ud efter feminister: Kvindesagen er på lange stræk kvindefjendsk. Berlingske Tidende, Christian Foldager, 30. januar 2022.
- Artikel (uddrag): Nej, dit barn går ikke i stykker af at komme i institution. ZETLAND, Nanna Schelde, 17. marts 2022.
- Øvelse: https://www.vucdigital.dk/samf_samfundstyper/samfundstyper_2.html
- TV: Første afsnit af serien "De dyre drenge" (DR, 2023)
- TV: Første afsnit af serien "Sygt skarp" (DR, 2024)
- Elevernes egne indsamlede data om deres forældres arbejdsliv
- Statistik om danskernes arbejds- og familieliv (hjemmearbejde, andel af enlige, skilsmisser og vielser, midlertidigt ansatte). Kilde: Danmarks Statistik.
- Artikel: Ny funktion fra Netflix gør filmskabere rasende - se her, hvordan tv-serie ser ud i opskruet tempo. TV2, Astrid Skov Andersen. 6. august 2020. https://nyheder.tv2.dk/2020-08-06-ny-funktion-fra-netflix-goer-filmskabere-rasende-se-her-hvordan-tv-serie-ser-ud-i-opskruet-tempo
- TV: Første afsnit af serien "Influncer - mere end reklame? (TV2Play).
- Hjemmeside: https://klassesamfund.dk/hvem-er-klasserne
- Statistik: Færre børn af ufaglærte får en uddannelse, men særlige uddannelsestilbud vinder indpas. Arbejdernes Erhvervsråd, februar 2023.
- Artikel: Venner af guld. Anders Boas, Weekendavisen d. 21. april 2025.

Derudover har vi afholdt national klimahandledag (19. septeber 2025) med fokus på natursyn i det senmoderne samfund, hvor eleverne bl.a. har diskuteret deres eget forhold til naturen og interviewet fx en bille om dens syn på forholdet mellem mennesker og natur i området omkring gymnasiet.

På vores blokdag d. 24. september var vi på tur til København, hvor vi lavede en komparativ byrumsanalyse på Vesterbro. Her observerede og sammenlignede vi Istedgade og Sønder Boulevard med henblik på segmenter, infrastruktur, stemning og bolig-/erhvervformer. Herefter besøgte vi MF Kim Aas, som viste os rundt i Folketinget og fortalte om arbejdet som folketingspolitiker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Dansk demokrati og kommunalvalg 2025

Formål og indhold:

I dette forløb har vi arbejdet med det danske demokrati med afsæt i kommunalvalget 2025. Med afsæt i demokratibegreberne har vi diskuteret forskellige opfattelser af, hvad (et godt) demokrati er, og hvilke udfordringer det danske demokrati står overfor. Med udgangspunkt i kommunalvalget har vi undersøgt centrale dele af det danske politiske system herunder arbejdsdelingen mellem stat, regioner og kommuner samt den parlamentariske styringskæde og mediernes rolle. Vores hovedfokus har dog været på at undersøge og forstå både vælger- og partiadfærd. Derudover har der selvklart været fokus på at klæde eleverne så godt som muligt på til at kunne stemme for allerførste gang, og vi har derfor brugt en del tid på at indsamle information om vigtige emner og partiernes holdninger.

Som en del af forløbet har holdet deltaget i en paneldebat på gymnaiset, hvor kandidater fra de fleste af de forskellige partier, der stillede op til kommunalvalget i Svendborg deltog.

Derudover har de igennem forløbet lavet et projektarbejde i grupper, hvor de skulle undersøge og følge et af partierne gennem valgkampen og efter valget. De skulle blandt andet undersøge partiets ideologi, spidskandidater og mærkesager, analysere en valgplakat samt analysere på partiets valgresultat. Deres undersøgelse skulle de fremlægge for deres kammerater i en speeddating-seance, hvor alle fik mulighed for at høre om fire forskellige partier.


Vi har arbejdet med følgende faglige områder og begreber:
- Stat, regioner og kommuners ansvarsområder
- Demokratibegreber. Repræsentativt, direkte, liberalt, konkurrence og deltagelsesdemokrati
- Demokratiske udfordringer fx dalende tillid til politikere og stigende polarisering
- Kommunalvalg: Opstilling, valgforbund, lokallister, sideordnet opstilling eller på partiliste, listestemme og personlig stemme
- Vælgeradfærd: Valgdeltagelse blandt forskellige befolkningsgrupper, vigtigste emner i forskellige kommuner, kernevælger/marginalvælger, split-voting, partivælger/kandidatvælger, landspolitisk valgvind, borgmestereffekt, naboeffekt, Minervamodel, rational choice, issue-voting.
- Partiadfærd: Politiske partier, ideologier og skillelinjer, mærkesager, Molins model
- Konstituering og rævekager
- Den parlamentariske styringskæde og tredeling af magten
- Mediernes rolle i demokratiet: Medialisering, meningsdannelse, dagsorden, nyhedskriterier, spin og framing.


Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode


Primær litteratur:
- Sørensen, A. B. & A. Broholm. (2021). Byrådet - Magt og politik i baghaven, 2. udgave. Forlaget Columbus, s. 9-11, 34-37.
- Sørensen, A. B. & A. Broholm. (2017). Byrådet - Magt og politik i baghaven, 1. udgave. Forlaget Columbus, s. 24-36.
- Skov, O. Boserup m.fl. (2019). Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi, 2. udgave, 2. oplag. Forlaget Columbus, s. 90-95, 124-128



Sekundær litteratur:
- Video: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/derfor-er-kommunalvalget-vigtigt-dig#!/
- Figur: Opdeling mellem stat, regioner og kommune. Kilde?
- Figur: Valgdeltagelsen ved forskellige typer af valg. Kilde: Kasper Møller Hansen: Valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget 2019.
- Figur: Forskelle på mandatmodellen og deskriptiv repræsentation. Kilde: Storr-Hansen et al. (2022). Køn og ligestilling i et samfundsfagligt perspektiv, 2. udgave.
- Statistikker fra V-Dem Institute Democracy Report 2022
- https://freedomhouse.org/country/denmark
- Statistikker omhandlende forskellige demokratiske udfordringer. Kilde: Brøndum, P. & M. B. Carlsen. (2024). Vores samfund. Forlaget Columbus
- Podcast: https://faa.dk/svendborg/ny-podcast-hjaelper-dig-med-at-tage-valget-hvad-pokker-skal-jeg-stemme?teaser-referral=ad2d5368-6200-4cdc-951d-d7ee4906b946-17&autologin-referral=
- Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/saadan-kan-partierne-gafle-den-stemme-du-ikke-gav-dem
Podcast: https://www.dr.dk/lyd/p4/kandidatfesten/kandidatfesten-2025/svendborg-kommune-spidskandidatdebat-14992540082
- Statistik: Valgets vigtigste emner. Kilde:  https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/danskerne-skal-til-kommunalvalg-se-hvilke-emner-vaelgerne-gaar-mest-op-i
- Feature: Vigtige emner i valget. Kilde: https://www.dr.dk/feature/dinkommune
- Statistikker om valgdeltagelse i forskellige befolkningsgrupper. Kilde: Sørensen, A. B. & A. Broholm. (2021). Byrådet - Magt og politik i baghaven, 2. udgave. Forlaget Columbus.
- Valgresultater: www.valg.dk
- Meningsmålinger. Kilder: DR og Epinion for Constructive Institute.
- Kandidattester (DR, TV2, Altinget)
- Artikel: Hvordan stemmer man. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-17-i-dag-skal-du-stemme-men-ikke-alt-er-som-det-plejer
- Videoklip fra valgaftenen. Forskellige kilder.
- Landsresultat: https://nyheder.tv2.dk/kommunalvalg/valgresultater
- Figurer om vælgeradfærd i Svendborg Kommune. På baggrund af exit-poll lavet af andre elever fra Svendborg Gymnaisum, som vi havde fået lov at låne.
- Video: Når kniven stikkes helt ind: Se  de tre vildeste rævekager | KV25 | DR
- Artikel: Ny borgmester i Middelfart: Socialdemokratiet skal nok lige sunde sig lidt | KV25 | DR
- Artikel: Støjberg ekskluderer partimedlem, der pegede på rød borgmester | KV25 | DR
- Artikel: Vælgerne stemte klart rødt, men borgmesteren blev blå: Nu skyder SF og S løs på hinanden | KV25 | DR
- Selvfundne artikler til undersøgelse af mediernes dækning af valget (vha. Infomedia)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 EU og dansk økonomi i en usikker verden

Formål og indhold:
I forløbet har vi arbejdet med emnet dansk økonomi i en usikker verden særligt i lyset af Trumps tilbagevendende trusler om told med europæiske varer. I den sammenhæng har vi både arbejdet med tilstanden i den danske økonomi (økonomiske mål), effekten af forskellige begivenheder (fx øget told) på dansk økonomi (det økonomiske kredsløb), og hvad dels den danske regering og dels EU kan gøre for at beskytte og styrke dansk/europæisk økonomi (økonomisk politik). I den forstand har vi også arbejdet med EU's opbygning og centrale institutioner.


Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling i Danmark, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Politiske systemer i Danmark og EU
- Komparativ metode, kvantitativ og kvalitativ metode


Vi har arbejdet med følgende faglige begreber og teorier:
- Økonomiske mål, herunder vækst, BNP, inflation, arbejdsløshed, bæredygtig udvikling, beskæftigelse, konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, betalingsbalancen, statens budget, gini-koefficient, produktivitet
- Det økonomiske kredsløb, herunder husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor, offentlige sektor, udlandet
- Økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik, ekspansiv/kontraktiv, rente, valutapolitik, strukturpolitik, stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi, substitutionseffekt, indkomsteffekt
- EU's institutioner, herunder Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, EU-Domstolen
- EU's lovgivningsprocedure
- Integrationsteorier, herunder intergovernmentalisme og neofunktionalisme,
- Det indre marked og den fri bevægelighed
- Velfærdsmodeller, herunder den universelle, den residuale og den selektive/korporative


Primær litteratur:
- Skov, O. Boserup m.fl. (2019) ”Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi, 2. udgave, 2. oplag, Forlaget Columbus, s. 130-137, 159-164, 169-172, 217-232, 234-240, 244-246, 260-265


Sekundær litteratur:
- Video (det økonomiske kredsløb): https://vimeo.com/526028619
- Artikel: "Nye tal: Trumps toldhammer har ikke slået bunden ud af dansk økonomi" /Tim Tørnqvist, Politiken d. 4. december 2025) https://www.dr.dk/nyheder/penge/nye-tal-trumps-toldhammer-har-ikke-slaaet-bunden-ud-af-dansk-oekonomi
- Statsministerens nytårstale: https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_566109
- TV-program: Uddrag af "Økonomi for dummies - multiplikatoreffekten" (DR, 2014)
- Figurer: "Renter og bidrag" (Danmarks Statistik, januar 2026) https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/finansielle-markeder/renter-og-bidrag
- Video: "EU's historie" (EU-Oplysningen) https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/36745861/entry_id/1_dbqmdrkz/embed/dynamic
- Video: "EU i din hverdag" (EU-Oplysningen) https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/55690732/entry_id/0_z78ybc9q/embed/dynamic
- Artikel: "Analyse: Det betyder Trumps toldtrusler for dansk økonomi" (Casper Schrøder, DR, d. 19. januar 2026) https://www.dr.dk/nyheder/penge/analyse-det-betyder-trumps-toldtrusler-dansk-oekonomi
- Artikel: "Særudgave: Trump truer med straftold, så hvad gør EU? Her er et udvidet morgenoverblik" (Jesper Olsen, Zetland, d. 19. januar 2026) https://www.zetland.dk/historie/sY6MJm6F-a8l4v9jA-0c89f
- Video: "EU's beslutningsproces" (EU-Oplysningen) https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/36745861/entry_id/1_lqfp6aqo/embed/dynamic
- Pressemeddelelse: "Svagere verdenshandel dæmper væksten i Danmark" (Nationalbanken d. 24. september 2025)
- Artikel: "Trumps handelskrig giver højere priser i USA men ikke nødvendigvis i Danmark" (Jens Hjarsbech, Mybanker d. 10. april 2025)
- Nyhed: "Aftale om finansloven for 2026: Velfærden løftes, danskernes hverdag bliver billigere og den grønne omstilling fortsætter". (Finansministeriet d. 23. oktober 2025)
- Artikel: "Overblik: Her er hovedpointerne i prognosen". (Ritzau på TV2, 24. september 2025)
- Figurer: "Et overblik over dansk økonomi" (Danmarks statistik d. 25. januar 2026)
- SoMe-post: "Vi vil ud af EU - vil du med? (Dansk Folkeparti, d. 14. juni 2021)
https://www.facebook.com/watch/?v=801251410782280
- SoMe-post: "EU er vores trumf" (Radikale Venstre, d. 24. januar 2026) https://www.instagram.com/reel/DT4kzw0jASA/
- Video: "Hvad er en handelsaftale" (EU-Oplysningen) https://www.eu.dk/da/temaer/frihandel-og-vaekst/hvad-er-en-handelsaftale
- Artikel: "Analyse: For TRump er handel et våben - for EU er handelsaftaler en fredspibe" (Ole Ryborg, DR, d. 3. februar 2026) https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trump-er-handel-et-vaaben-eu-er-handelsaftaler-en-fredspibe
- Artikel: "Løkke vil have amerikansk handelsaftale tilbage på sporet. Men danske partier er splittede". (Christoffer Lund-Hansen, Altinget d. 4. februar 2026)
- Figur: "Globaliseringsgevinster" (Bertelsmann Stiftung, november 2017)
- Figurer og uddrag: "EU's udfordringer- En casebaseret grundbog om EU" (Lars Frederiksen, Columbus, 2019), s. 133-135.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - Økonomi i en usikker verden 18-02-2026
Repetitionsopgave med chatbot 10-03-2026
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Forbrydelse og straf

Formål: Vi arbejder med forskellige perspektiver på kriminalitet i Danmark - primært ud fra en sociologisk vinkel, men vi inddrager også økonomiske og politiske aspekter. Formålet er, at eleverne arbejder indgående med en samfundsfaglig problemstilling fra flere forskellige perspektiver og bliver i stand til at redegøre for, undersøge og diskutere både omfang, årsager og konsekvenser i forhold til kriminalitet og straf.


Centrale spørgsmål, som vi gerne vil besvare:
- Hvad er kriminalitet?
- Hvor meget kriminalitet er der i Danmark, og hvordan har udviklingen været?
- Hvordan måler vi kriminalitet? Og hvad er mørketal?
- Hvorfor bliver man kriminel? (kontrolteori, rationel teori, motivationsteori og kulturteori samt Honneths anerkendelsesteori)
- Hvem bliver kriminel? Hvilken sammenhæng er der mellem kriminalitet og baggrundsfaktorer som fx køn, alder, socialbaggrund og etnicitet?
- Hvordan er det danske retssystem bygget op?
- Hvordan straffer vi? (former for straf)
- Hvorfor straffer vi? (formål med straf)
- Virker det at straffe? Hvad er recidivitet?
- Hvad mener partierne om kriminalitet? Hvad er deres retspolitik? Hvordan hænger den sammen med deres ideologiske afsæt?
- Hvad koster kriminalitet for samfundet? Hvorfor er det et problem for vores økonomi?
- Hvad skal vi gøre for at undgå eller reducere kriminalitet?


Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Økonomiske mål (kort repetition)
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode


Primær litteratur:
- Bjørnstrup, V., T. Matthiesen og O. B. Skov (2018). Fra drengestreger til bandekrig - perspektiver på kriminalitet. København: Forlaget Columbus, s. 11-18, 20-25, 67-72, 74-76.
- Bjørnstrup, V., T. Matthiesen og O. B. Skov (2020). "4.2: Honneth - behovet for anerkendelse". I: Fra drengestreger til bandekrig - perspektiver på kriminalitet. København: Forlaget Columbus. (iBog)
- Beyer, M., C. L. Frederiksen & H. Kureer (2017/2022). "Teorier om kriminalitet". I: Samfundsfag C. Forlaget Systime. (iBog)
- Skov, O. Boserup m.fl. (2019) ”Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi, 2. udgave, 2. oplag, Forlaget Columbus, s. 114-116.
- Ravnkilde, Lise (2012). 3.1 Straf og etik + 3.2 Formålet med at straffe + 3.3 De forskellige typer straf. Fra Ret og rimelighed. Forlaget Systime. (iBog).


Supplerende litteratur:
- Artikel: Bonnichsen, H.J.: "Digitalisering. Er den danske IT-sikkerhed som en schweizerost?" I Avisen Danmark, d. 30.08.2023
- TV: "Signe Molde på udebane - Svindlerjagten" (uddrag). DR, 2026.
- Andersen, I. H. 2007. Kriminalitet begynder i børneværelset. I Ugebrevet A4.
- TV: "Ali og hans brødre" (DR, 2016)
- Information: Hvad er en ghetto? Kilde: https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2017/ghetto-listen-2017-to-nye-omraader-tilfoejet-fem-fjernet/ghettolisten-definition-af-en-ghetto/
- Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/kriminelt_-forsvarer-i-mia-sevn_sagen_406728 (30 min.)
- Artikel: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/gravid-kvinde-blev-snydt-af-sine-veninder-fik-taesk-af-otte-personer
- TV: "Løsladt: Rigtige mænd græder ikke" (DR, 2026)
- Selvfundet materiale om partiernes retspolitik fx fra partiernes hjemmesider, sociale medier, artikler, mv.

Vi har desuden besøgt Retten i Svendborg, hvor en retsbetjent fortalte os om rettens arbejde, og eleverne spillede et retssalsspil med fokus på...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer