Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Mona Tykgaard Mortensen
|
|
Hold
|
2023 NgB (3g NgB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1 Et møde med Antropocæn
I dette forløb undersøges, hvad det egentlig betyder, når mennesket bliver en geologisk kraft – og hvordan det kan ses i landskabet omkring os.
Forløbet er inddelt i 3 faser:
1: En før-fase med fokus på introduktion til relevant viden og begreber samt en undersøgelse og dokumentation af den historiske udvikling af et elev-valgt sted. Undersøgelsen baseres på analoge og elektroniske kort.
2: En under-fase hvor eleverne opstiller hypoteser og tager på feltarbejde med henblik på at be- eller afkræfte hypoteser om mennesket på virkning af landskabet
3: en efter-fase: som bl.a indeholder efterbehandling af empiri fra feltundersøgelserne og reflektion i forhold til en antropocæn tidsalder samt fremstilling af artefakt fra nutiden der findes i fremtiden.
Indhold:
Geologisk tidsalder, epoke, antropocæn
Stratigrafi og tolkning heraf
Kortanalyse, målestok og signatur
Den store acceleration
De 4 industrielle faser og forbruget af råstoffer
Feltarbejde
Behandling og præsentation af data/observationer
Andet:
I publikationen: Råstoffer, bæredygtighed og innovation arbejdes med s. 9-15 (se 'Kernestof')
Undersøgelser/feltarbejde samt andet emperibaseret arbejde:
- Kort-undersøgelser af menneskets historiske påvirkning af landskabet på selvvalgt sted
- Feltundersøgelser på selvvalgt sted mhp. at be- eller afkræfte menneskets påvirkning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Artefakt fra Antropocæn
|
31-08-2025
|
|
Antropocæn (feltarbejde)
|
09-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 Geopark Det Sydfynske øhav og Ristinge Kl
Sydfyn og øhavet blev i marts måned 2024 udnævnt til en UNESCO global geopark.
En geopark er et geografisk område med særlig geologisk betydning og en stærk kulturarv. Geoparker har stor videnskabelig og kulturhistorisk værdi, fordi de giver et unikt indblik i naturfænomener og miljøprocesser, som over hundredtusinder af år har skabt landskaber og præget biodiversitet og naturgrundlag.
Det lyder jo meget fint. Men hvordan kommer det helt konkret til udtryk og skal landskabet beskyttes (konserveres) eller må vi gerne bruge landskabet - fx hente råstoffer til byggebranchen, udvikle byen og anlægge kystbeskyttelse? det er nogle af de spørgsmål der bliver berørt i forløbet.
Indhold:
Den naturhistoriske metode / det aktualistiske princip
Geomorfologisk trekant
Det geologiske kredsløb
Kulstofkredsløb
Milutin Milankovichs atronomiske teori om igangsættelse/afslutning af en istid
Plastisk flydning
Tempereret hhv. arktisk gletsjer
Subglacialt, Randglacialt, Proglacialt
Tunnelås, Tunneldal, Ussings tunneldalsteori
hatbakker
Randmoræne
Bakkeø
Dødis
Gletsjerport
Issø
Morænejord
Sedimenter
Erosion, transport og aflejring
Feedbackmekanisme
Ledeblokke
Teksturanalyse
Tværsnitsprofil
Stratigrafi/stratigrafisk lagserie
Drivhus- hhv. frysehusperiode
Istider og mellemistider
Stadialer og interstadialer
Holocæn (nuværende mellemistid)
Weichel (seneste istid)
Eem (sidste mellemistid)
Saale (forrige istid)
Hovedopholdslinjen
Bælthavsfremstødet
Felt- og laboratoriearbejde:
- Feltarbejde ved Risting klint med fokus på stratigrafisk analyse
- Sigteanalyser
- Undersøgelse af en gletsjers bevægelse
- Landskabsekskursion på Sydfyn
- Bestemmelse af ledeblokke og anvendelse i landskabsanalyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ristinge
|
22-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Hvordan kan man overleve på Stillehavsat
I dette forløb undersøger eleverne, hvordan livet på små stillehavsatoller påvirkes af naturgrundlaget og globale forandringer. Gennem arbejdet med bl.a. vejr og klima, fødevareproduktion, international handel, drikkevandsforsyning og klimaændringer analyserer eleverne, hvilke udfordringer atolsamfund står overfor – og hvilke løsninger der måske kan sikre deres fremtid.
Undersøgelser/feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af CO2-ligevægt mellem ocean og atmosfære
- Undersøgelse af udvalgte atollers højde over havniveau
- undersøgelse af indstråliingsvinklens betydning
- illustration af El nino med hårtørrer
- undersøgelse af nedsivningshastigheden i to forskellige sedimenttyper
- undersøgelse af fødevareproduktion på udvalgte atoller
- undersøgele af fremtidig havspejlsændringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5: Er drikkevandet i fare?
Dette forløb undersøger, hvorfor rent drikkevand er så afgørende, hvordan det dannes, og hvilke udfordringer der truer det. Der arbejdes med både naturfaglige og samfundsmæssige perspektiver: Hvad betyder det, når vores drikkevand er i fare? Hvem har ansvaret for at beskytte det? Og hvilke løsninger findes der – både teknologiske, politiske og adfærdsmæssige?
Undersøgelser/feltarbejde samt andet emperibaseret arbejde:
- observationer i af vandets bevægelse i grundvandsmodel
- besøg på lokalt vandværk
- undersøgelse af jordbundsforhold samt vandkvalitet i drikkevandsboring
- bestemmelse af nedsivningshastigheden af vand ved hjælp af ring-infiltrometer i felten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Bæredygtige byer
I forløbet undersøges, hvordan fremtidens byer kan blive mere bæredygtige. Det er taget udgangspunkt i tre centrale områder: energiomstilling, bæredygtigt byggeri og transport.
Der er fokus på:
- Centraler begreber inden for bæredygtighed
- hvilken rolle fossile energikilder spiller i dag og hvordan byer kan gå fra fossile brændsler til grøn energi,
- hvordan bygninger kan designes med lavere klimaaftryk gennem LCA og cirkulær økonomi. Herunder rundvisning hos virksomheden 'Gamle mursten'
- og transportløsninger kan mindske CO₂‑udledning og skabe bedre bymiljøer.
Forsøg samt øvrigt empiribaseret arbejde:
- Casearbejde: Undersøgelse af selvvalgt mega-by mht. bl.a. urbanisering og energiomstilling
- Undersøgelse af EPD for ny mursten samt mursten fra virksomheden 'gamle mursten'
- Virksomhedsbesøg hos virksomheden 'Gamle Mursten'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Energiomstilling
|
22-04-2026
|
|
Skriftlig opgave på klassen
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70931503803",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70931503803",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70931503803"
}