Holdet 3g NgB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Mona Tykgaard Mortensen
Hold 2023 NgB (3g NgB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Et møde med Antropocæn
Titel 2 Forløb 2 Geopark Det Sydfynske øhav og Ristinge Kl
Titel 3 Forløb 3 Råstofferne til den grønne omstilling
Titel 4 Forløb#4: Hvordan kan man overleve på Stillehavsat
Titel 5 Forløb#5: Er drikkevandet i fare?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Et møde med Antropocæn

I dette forløb skal vi undersøge, hvad det egentlig betyder, når mennesket bliver en geologisk kraft – og hvordan det kan ses i landskabet omkring os.

Forløbet er inddelt i 3 faser:
1: En før-fase med fokus på introduktion til relevant viden og begreber samt en undersøgelse og dokumentation af den historiske udvikling af et elev-valgt sted. Undersøgelsen baseres på analoge og elektroniske kort.

2: En under-fase hvor eleverne opstiller hypoteser og tager på feltarbejde med henblik på at be- eller afkræfte hypoteser om mennesket på virkning af landskabet

3: en efter-fase: som bl.a indeholder efterbehandling af empiri fra feltundersøgelserne og reflektion i forhold til en antropocæn tidsalder samt fremstilling af artefakt fra nutiden der findes i fremtiden.

Indhold:
Geologisk tidsalder, epoke, antropocæn
Stratigrafi og tolkning heraf
Kortanalyse, målestok og signatur
Den store acceleration
De 4 industrielle faser og forbruget af råstoffer
Feltarbejde
Behandling og præsentation af data/observationer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artefakt fra Antropocæn 31-08-2025
Antropocæn (feltarbejde) 09-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Geopark Det Sydfynske øhav og Ristinge Kl

Sydfyn og øhavet blev i marts måned 2024 udnævnt til en UNESCO global geopark.

En geopark er et geografisk område med særlig geologisk betydning og en stærk kulturarv. Geoparker har stor videnskabelig og kulturhistorisk værdi, fordi de giver et unikt indblik i naturfænomener og miljøprocesser, som over hundredtusinder af år har skabt landskaber og præget biodiversitet og naturgrundlag.

Det lyder jo meget fint. Men hvordan kommer det helt konkret til udtryk og skal landskabet beskyttes (konserveres) eller må vi gerne bruge landskabet - fx hente råstoffer til byggebranchen, udvikle byen og anlægge kystbeskyttelse? det er nogle af de spørgsmål der bliver berørt i forløbet.

Indhold:
Den naturhistoriske metode / det aktualistiske princip
Geomorfologisk trekant
Det geologiske kredsløb
Kulstofkredsløb
Milutin Milankovichs atronomiske teori om igangsættelse/afslutning af en istid
Plastisk flydning
Tempereret hhv. arktisk gletsjer
Subglacialt, Randglacialt, Proglacialt
Tunnelås, Tunneldal, Ussings tunneldalsteori
hatbakker
Randmoræne
Bakkeø
Dødis
Gletsjerport
Issø
Morænejord
Sedimenter
Erosion, transport og aflejring
Feedbackmekanisme
Ledeblokke
        Teksturanalyse
Tværsnitsprofil
Stratigrafi/stratigrafisk lagserie
Drivhus- hhv. frysehusperiode
Istider og mellemistider
Stadialer og interstadialer
Holocæn (nuværende mellemistid)
Weichel (seneste istid)
Eem (sidste mellemistid)
Saale (forrige istid)
Hovedopholdslinjen
Bælthavsfremstødet

Felt- og laboratoriearbejde:
- Feltarbejde ved Risting klint med fokus på stratigrafisk analyse
- Sigteanalyser
- Undersøgelse af en gletsjers bevægelse
- Landskabsekskursion på Sydfyn
- Bestemmelse af ledeblokke og anvendelse i landskabsanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ristinge 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer