Holdet 2h3g bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Betina Vrist Skarby
Hold 2023 bk (2h3g bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portræt
Titel 2 Konceptkunst
Titel 3 Kvinde og køn i kunsten
Titel 4 Projekt - Parafrase (og opsummering)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portræt

Forløbet har til formål at introducere eleverne til kunstneriske strategier, formalanalytiske begreber (primært komposition, farve og rum) og begreber indenfor portrætgenren som fx iscenesættelse, samt forskellige typer portræt. Eleverne har også fået indblik i indholdsanalysen og i forlængelse heraf øvet formalanalyse og indholdsanalyse på forskellige professionelle værker. Af de kunstneriske strategier har vi især haft fokus på naturalisme og kubisme, men har også snuset til ekspressionisme og surrealisme. Forløbet er mundet ud i et naturalistisk eller ekspressivt portræt af en selvvalgt kendt person, som eleverne har fundet interessante.

Materialer:
- Handout med uddrag om portræt fra: www.denstoredanske.dk, ”Portrætter” af Lise Svanholm, Nørhaven Bogtrykkeri, 1984, ”Temaer i Kunsten”, Jonas Wolter, det ny forlag, 2013
- Handout om iscenesættelse med uddrag fra: ”Billedkunstbogen – Form, indhold og kontekst” af Katrine Charlotte Busk, 2. udgave, 2019, (e-bog), ”Figuration” af Søren Elgaard og Jørgen Eriksen, 2019, ”Temaer i kunsten 2 – Grundbog til billedkunst” af Jonas Wolter, 2018
- Om kunstneriske strategier: Katrine Charlotte Busk, Billedkunstbogen, Forlaget Columbus, Kap. 1.2 + tidlinjen.
- TV: Danmarks næste portrætmaler sæson 2, afsnit 4: https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-bedste-portraetmaler_261070
- Om indholdsanalyse: ”Temaer i Kunsten”, Jonas Wolter, det ny forlag, 2013
- Lærerproducerede ppt. med portrætter

Under forløbet har vi været på ekskursion til Århus, hvor vi var på ARoS og få en omvisning om samtidskunst. Dette knytter sig både til dette forløb og forløbet om konceptkunst.

Praktiske øvelser:
- Øvelse med at male sig selv på et spejl (intro)
- Øvelser i at gengive en frugt i forskellige strategier.
- Fotoøvelse om rumskabende virkemidler
- Formgivende lys/skygge på tegning af æble.
- Gruppeopgave om portræt i små bidder med fokus på sort/hvid vs. farve og naturalisme vs. kubisme.
- Stort portræt af kendis

Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Konceptkunst

Forløbet sigter mod at give eleverne kendskab til værker, hvor ideen er det centrale.
Op til forløbet har vi været på ARoS og fået rundvisning med fokus på samtidskunst.
Vi har prøvet at definere hvad der kendetegner samtidskunst og konceptkunst på baggrund af forskellige typer værker, men primært installationer og performances.

Vi har brugt Marina Abramovich som eksempel indenfor performances ("The Artist is Present" + "Rhythm Zero"), og på ARoS så vi blandt andet Bjørn Nørgaards "Hesteofring". I fh.t. installationer har vi oplevet "Storm Room" (Cardiff og Miller) samt "Colony Howl" (Freeman og Lowe) på ARoS.

Derudover har eleverne lavet deres egen værkbank med eksempler på konceptkunst med fokus på installationer og performances.

Forløbet er afsluttet med at eleverne i par/grupper har arbejdet med praktisk at lave er konceptværk ud fra følgende problemstilling: Hvordan kan man lave et værk der tager udgangspunkt i konceptet som gengivelsesstrategi og som trækker på temaer fra samtidskunsten?

Materialer:
- Omvisning på ARoS
- Marina Abramovic on performing 'Rhythm 0' 1974: https://www.youtube.com/watch?v=kijKz3JzoD4
- The Artist is present: https://www.youtube.com/watch?v=Sf8o1teJdXo
- Gudrun Hasle: https://www.youtube.com/watch?v=OUd2-sYWS-c
- Om konceptkunstens start: https://lex.dk/konceptkunst

Fra Louisianas hjemmeside:
Konceptkunst
Begrebet konceptkunst dækker over idébaseret kunst. Det vil i praksis sige at ideen bag værket sættes over håndværket. Kunstnerens rolle bliver således mere at planlægge end en fysisk bearbejdning af materialer. Begrebet kommer frem i 1960’erne og kan dække over mange typer værker. Nogle værker er installationer, andre tekstbaserede og andre igen helt immaterielle og består måske kun af handlinger.

Derudover har vi eksperimenteret med at bruge AI til genredefinition og værksøgning.


Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvinde og køn i kunsten

Forløbets fokus har i høj grad været på kvindekroppens rolle i kunsthistorien med særligt fokus på samtidskunstens fokus på det kønnede blik, samt feminisme. Vi har arbejdet med dette ved hjælp af kontrastparrene: nude/naked, aktiv/passiv, subjekt/objekt og madonna/whore.

Der er arbejdet med både flade og skulptur, men der er særligt arbejdet med kunstneriske strategier i skulpturen gennem nedslag i kunsthistorien, hvor vi har talt om forskellen på ydre og indre (naturalisme og abstraktion) i formsproget.

Teoretisk er vi gået i dybden med kønnede blikke (særligt det maskuline, men med udgangspunkt i kunstværket "Agape" af Aske Kreilgaard har vi også kort berørt problematikken i nøgenfremstillinger af mænd i samtidskunsten). Vi har til sidst perspektiveret til den ikke vestlige kvinde.

Analytisk har forløbet fokuseret meget på de tre analyseformer med særligt fokus på at bruge indholds- og kontekstanalysen, og derfor er forløbet afsluttet med en mundtlig fremlæggelse i grupper af udvalgte kvindeværker.

Undervejs i forløbet har vi haft besøg af Pærfekt Croquis, og eleverne har tegnet croquis med fokus på det perfekte i det uperfekte.

Materialer:
- "Figur, køn og kontekst", Jørgen Eriksen, fra: Figuration s. 65-76
- "Det maskuline blik", Teksten er et sammendrag fra Rune Gades ”Kønnet i kroppen i kunsten”, 2005 og "Kunsten Stemmer" af Lise Mark (om nude/naked)
- "Guide til dig der vil lære at tale feministisk", Stinne Kaasgaard og Frederikke Pontoppidan: https://www.alt.dk/artikler/feminisme-guide-til-dig-der-gerne-vil-laere-at-tale-feministisk
- Lærervideo (flipped learning) om skulpturhistorie (kvindeskulpturer) fra antikken over modernismen til samtidskunst. Enkelt eksempel på barok.
- Lasse Bisgaard Jensen, "Nøgne "kvinder" har fået tøj på", interview med Maren Uthaugh om hendes promovering af strikaktivisme på offentlige kvindeskulpturer: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-02-05-noegne-kvinder-har-faaet-toej-paa-nu-deler-prisvindende-forfatter-dem-paa-sociale-medier
- Shadi Sheybani, interview med Shirin Neshat om hendes fotokunst: https://quod.lib.umich.edu/cgi/t/text/text-idx?cc=mqr;c=mqr;c=mqrarchive;idno=act2080.0038.207;g=mqrg;rgn=main;view=text;xc=1

Øvelser:
- Collage om kontrasterne i kvinden (nude/naked, aktiv/passiv, subjekt/objekt, madonne/whore)
- Croquistegninger
- Lerskulptur af kendt dansk kvinde, som endnu ikke har en offentlig statue. Benspænd: skal være påklædt.
- Visualiseringer af ikke vestlige kvinder vha. linjen eller fladen.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Projekt - Parafrase (og opsummering)

Projektets overordnede emne er "Parafrase", hvor eleverne nyfortolker/omfortolker et eksisterende kunstværk efter eget valg.
Der bliver blandt andet arbejdet med stilparafrase, formparafrase og temaparafrase.

Eleverne laver i forbindelse med deres projekt et projekthæfte eller planche som dokumenterer deres proces.

Materialer til inspiration:
- Interview: Parafraser og grafisk værksted Vejle: https://www.vejlemuseerne.dk/viden/artikler/parafraser-interview/
- The Rise and Significance of Paraphrasal Art: https://medium.com/@larakhaines/the-rise-and-significance-of-paraphrasal-art-47898f1650a0
- Peter Rye Vadmand: "Billedkommunikation - Parafraser" (herfra kom jeres lektie: s. 20-23)
- Søren Elgaard: "Billeddialoger - Parafraser"
- Andersen og Porse: "TAP - Teori til Analyse og Praksis i billedkunst"

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer