Holdet 2c ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Mona Tykgaard Mortensen
Hold 2024 ng-c (2c ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro NG
Titel 2 Forløb 1: Plastik - et problem eller en ressource
Titel 3 Forløb 2 Hvad gør vi når monsterregnen kommer?
Titel 4 Forløb 3: Hvorfor kun tsunamier nogle steder?
Titel 5 Forløb 4: En god kop kaffe med bismag af lattergas
Titel 6 Forløb 5: Kampen om floderne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro NG

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1: Plastik - et problem eller en ressource

Plastik er overalt omkring os – i vores hjem, i naturen og helt ude i verdenshavene. I dette forløb skal undersøges, hvad plastik egentlig er, hvor det ender, og hvad vi selv kan gøre for at bruge det smartere.

Forløbet handler ikke kun om problemer – men om løsninger, ansvar og de valg, vi kan træffe. Målet er, at I får øje på plastik på en helt ny måde og bliver klogere på, hvordan små handlinger kan gøre en forskel.

Indhold:
Olie som råstof til plastik
Udvikling i produktion- og forbrug af plastik
Plastens fordele og ulemper
Dannelse af termiske tryk
Det globale vind- og trykssystem - kobling til gyres
Plastiksupper
Affaldshåndtering i forskellige lande
Affaldspyramiden
Bæredygtighed, Wold/country overshoot Day, Økologisk fodaftryk
Principper i lineær hhv. cirkulær økonomi


Eksperimentelle øvelser:
- Rapport: Indsamling og sortering af eget husholdningsaffald over 5 dage.
- Undersøgelse af vindens betydning for placering af plastikøer/plastiksupper og se hvordan det passer med vind-, tryk-, og strømforhold i Verdenshavene.
- Virksomhedscases med cirkulært tvist
- Øvelse med luftcirkulation i konvektionskasse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dit affald 05-09-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2 Hvad gør vi når monsterregnen kommer?

I Danmark bliver vejret vildere. Regnen falder ikke bare lidt oftere – den falder hårdere, hurtigere og i langt større mængder end før. Det kalder vi monsterregn eller skybrud. Når himlen åbner sig på få minutter, kan kloakkerne ikke følge med, kældre bliver oversvømmet, og veje forvandles til små floder.

I dette forløb skal vi undersøge, hvorfor nedbørsmønstrene ændrer sig i et varmere klima, og hvordan det påvirker vores hverdag. Vi ser på, hvad der sker i naturen, i byerne og i vores egne hjem, når regnen kommer i ekstreme mængder.

Vi arbejder med:
- hvordan klimaændringer skaber mere intens nedbør
- hvad der sker, når vandet ikke kan trænge ned eller løbe væk
- hvilke løsninger der findes for at vi kan til passe os et ændret klima

Forløbet handler ikke kun om problemer, men om handlinger. For hvad gør vi egentlig, når monsteregnen kommer – og hvordan kan vi være med til at sikre, at vores byer og landskaber kan klare fremtidens klima?

Indhold:
- vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Grundvandsdannelse og -forekomst
- Nedbørsdannelse og dugpunktkurven
- Nedbørtyper: Konvektions-, stigning- og frontregn
- Klimaændringer og nedbør
- Jordarter i øst- hhv. vestdanmark
- Vandbalance i øst- hhv. vestdanmark
- Klimatilpasningscases

Eksperimentelle øvelser:
- Lav din egen regndråbe
- Måling af nedbør i et syltetøjsglas
- Bestemmelse af infiltration og jordvandskapacitet i forskellige jordtyper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedbør i et syltetøjsglas 13-11-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: Hvorfor kun tsunamier nogle steder?

I dette forløb vil vi dykke ned i de kræfter, der ligger bag jordskælv, pladetektonik og havets bevægelser. Vi undersøger, hvordan jordens lithosfæreplader bevæger sig, og hvorfor nogle pladerande er langt mere “tsunami‑aktive” end andre.

Indhold:
Den pladetektoniske model
Pladerandstyper og deres kendetegn (dybhavsgrav, bjerge, vulkaner, jordskælv og jordskælvsmønster)
Forkastningstyper
Seismiske bølger
Brug af seismogrammer til fastlæggelse af epicenter
Case-arbejde
Forebyggelse af katestrofer

Eksperimentelle øvelser:
Densitetsøvelse
Forsøg med bølgehastighed i slinkyfjedre
Tsunamibølgers hastighed + tsunamibølgers højde når de rammer kysten
Fastlæggelse af epicenter samt jordskælvsstyrke ud fra seismogrammer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: En god kop kaffe med bismag af lattergas

Der drikkes ca. 4 mia. kopper kaffe i Danmark om året. Næsten hver anden dansker starter dagen med en kop kaffe og de fleste forbinder kaffe med en hyggestund.

Man kan læse på emballagen på en pakke kaffe at kaffen stammer fra lande som Costa Rica og Kenya. Men hvad er årsagen til at kaffen dyrkes i disse lande og ikke fx i Spanien eller Australien? Det vil vi se nærmere på i dette forløb lige som vi skal se nærmere  på nogle nye undersøgelser, der påpeger nogle hidtil overset miljøkonsekvenser knyttet til kaffedyrkning

Indhold:
Jordens bane omkring Solen og årstider
Temperaturbestemmende faktorer
Klimazoner- og plantebælter
Kaffens klima
ITK
Strålingsblance
Drivhuseffekt og drivhusgasser
Produktion, gødning og lavbundsjorde
Kvælstofkredsløb og lattergas


Eksperimentelle øvelser:
Bestemmelse af CO2's betydning for temperaturen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Kampen om floderne

Floder har altid været livsnerver for menneskelige samfund. De giver vand til marker, energi til byer, transportveje gennem landskaber og levesteder for millioner af arter. Men i takt med at klimaet ændrer sig, befolkninger vokser, fødevare- og energibehovet stiger, bliver floderne også centrum for konflikter, forhandlinger og svære valg.

I dette forløb skal vi undersøge, hvorfor floder i dag er blandt verdens mest omstridte naturressourcer. Vi dykker ned i, hvordan landskabsprocesser – erosion, sedimenttransport, oversvømmelser og vandkredsløb – former floderne, og hvordan mennesker forsøger at styre dem gennem dæmninger, vandkraft, kunstvanding og klimatilpasning. Undervejs møder vi både de muligheder og de dilemmaer, der opstår, når naturens dynamik møder menneskets behov.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kampen om floderne 30-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer