Holdet 1f bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Nina Thomsen
Hold 2025 bk 1f (1f bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Form og farve i naturen - intro. til formanalyse
Titel 2 Grønland
Titel 3 Kroppen i kunsten
Titel 4 Eksamensprojekt: Magt og/eller provokation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Form og farve i naturen - intro. til formanalyse

FORMÅL OG INDHOLD:
Forløbet har hovedsagligt været et introducerende forløb til formanalysen af todimensionel kunst (se under "Kernebegreber").
Eleverne har stiftet bekendtskab med ismerne impressionisme og kubisme. Der er ikke tale om grundige kunsthistoriske studier, men eleverne forventes at kunne karakterisere de to ismernes overordnede formtræk.
Metodisk har forløbet haft fokus på formanalysen.

KERNEBEGREBER:
Farvebegreber
- Ittens farvecirkel
- primærfarver, sekundærfarver, tertiærfarver
- varme og kolde farver (og kold/varm-kontrast)
- komplementærkontraster
- lys/mørk kontrast
- kvalitetskontrast

Rum og perspektiv:
- Overlapning
- Farveperspektiv
- Forgrund, mellemgrund og baggrund
- Centralperspektiv
- Simultanperspektiv

Impressionismens karakteristika:
- optisk farveblanding
- det impressionistiske lys (naturligt lys)
- skyggelære (skygger er ikke sorte, men oftest en komplementærkontrast)

KERNESTOF:
- før og efter 1800 og fra de seneste ti år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
̶ elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger

FAGLIGE MÅL:
-eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde
med andres og egne værker
- beskrive udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
- anvende relevant fagterminologi på elementært niveau

LITTERATUR:
"1.d Farver" fra "Billedkunstbogen" (Busk) [7 sider] 
"A.1.4 Rumanalyse" fra Kunstens Stemmer (Mark) [let redigeret, 7 sider]
"Lyset, farven, dynamikken: Pissaro, Renoir og Monet" fra Kunstens Stemmer (Mark) [4 sider]

ANDET:
D.  19/4 var der "National klimahandledag" og eleverne arbejdede her teoretisk, analytisk og praktisk med landart. Der var tale om tværfagligt samarbejdet med faget naturgeografi, og derfor er følgende faglige mål også opfyldt:
̶ behandle emner i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Grønland

FORMÅL OG INDHOLD:
Forløbet har haft forskellige måder at forstå kunst på i Grønland som omdrejningspunkt. Overordnet er eleverne blevet præsenteret for tre "kunstbegreber" i Grønland:
1. Det funktionsbåret kunstbegreb/ det eskimoiske kunstbegreb (Kaalunds definition), som er en forståelse af, at kunst er funktion, æstetik og magi. fokus på værker før år 1800.
2. Det moderne kunstbegreb / eqqumiitsuliorneq, som er en forståelse af, at den grønlandske kunst bevæger sig mod et mere europæisk formudtryk = "kunsten for kunstens skyld". Her er der en overvejende forståelse af kunst som æstetik. Fokus på værker efter år 1800.
3. Samtidskunsten, som - også i Grønland - er karakteriseret ved en konceptbåret kunst.
Vi har særligt i underforløbet om samtidskunsten haft fokus på arkitektur og installationer. Eleverne har et basisbegrebssæt inden for analyse af både arkitektur og installationer. Fokus på kunsten efter år 1970.

Metodisk har forløbet har også haft fokus på indholds- og kontekstanalysen.

KERNEBEGREBER:
- tupilak og tarneq (sjæleforståelse)
- æstetik
- funktion
- figurativt
- abstrakt
- ekspressiv
- konceptuel
- aktiv og passiv beskuerinddragelse (åben / lukket)
- postkolonial
- stedsspecifik kunst
- arkitektur: rum, indgang, massiv / let, kulturelt forankret, udtryk

KERNESTOF:
- danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- før og efter 1800 og fra de seneste ti år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
- forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
̶ kunstneriske og innovative processer.

FAGLIGE MÅL:
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ udvælge, sammenligne og undersøge et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i et emne eller en
problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde
med andres og egne værker

LITTERATUR:
"Grønland - billedkunst" i Danmarks Nationalleksikon  (Nivi Christensen) [3 sider]
"Hans Lynge (1906-1988) - en grønlandsk pioner" i Eqqumiitsuliorneq - en grundbog til billedkunstfaget på GUX (Thomsen) [1 side] 
"Hvad dækker begrebet samtidskunst over?" fra Kunstskolen.dk [1.5 side]
ANDET:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kroppen i kunsten

FORMÅL OG INDHOLD:
Forløbet har været et tematisk forløb om kroppen i udvalgte kunsthistoriske perioder. Vi har arbejdet med "idealkrop" og "den realitiske krop" i antikken og renæssancen, og eleverne har særligt med "den realitiske krop" praktisk, da eleverne deltog i et croquis-arrangement ("Pærfekt Croquis" fra Muskelsvindsfonden), og eleverne har selv formet realistiske kroppe (mimetisk gengivelsesstrategi) i hvidler.
Derefter har vi arbejdet med "ekspressive kroppe", og eleverne har også primært arbejdet praktisk og undersøgende med denne kropsforståelse.
Eleverne har også analyseret (form, - indhold- og kontekstanalyse) skulpturer. Den grimmes æstetik har været den teori, som vi har haft fokus på i underforløbet om samtidskroppen. Eleverne har lavet undersøgende øvelser med performance - her dog med fokus på "det maskuline" og "det kvindelige" og derfor ikke et udelukkende kropssfokus.
Forløbet har også indholdt små prøveeksamensfremlæggelser, hvor eleverne har stiftet bekendskab med et opdigtet eksamensspørgsmål.

KERNEBEGREBER:
- ideal
- udvalgte skulpturelle virkemidler: materiale, sokkel, linjer og komposition, former, rum
-  kunstdistribution
- kontrapost (både som form og udtryk)

KERNESTOF:
- før og efter 1800 og fra de seneste ti år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
- forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
- danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
̶ elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
̶ ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
̶ kunstneriske og innovative processer

FAGLIGE MÅL:
-forstå forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde
med andres og egne værker
̶ forklare valg og fravalg i æstetiske processer
̶ udvælge, sammenligne og undersøge et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i et emne eller en
problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ anvende relevant fagterminologi på elementært niveau
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle og rumlige virkemidler, herunder digitale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

LITTERATUR:
"4.3 Det grimmes æstetik" fra Billedkunstbogen (Busk) [1 side] 

ANDET:
* Det er ikke alle elever, der deltog i croquisarrangementet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamensprojekt: Magt og/eller provokation

Eleverne skal arbejde med "Magt og/eller provokation" som årets eksamensprojektstema. Eleverne har indledningsvist set professionelle værker, som på den ene eller den anden måde har tematiseret magt og/eller provokation. Eleverne har således mulighed for at arbejde med enten magt eller provokation, og eleverne kan også undersøge begge dele. Eleverne har også mulighed for at lave parafraser, og vi har snakket om forskellene på en "stilparafrase" eller "indholdsparafrase". Vi har også talt om remedieringer.

Selve eksamensprojektstiden er syv moduler, og der indgår derfor også moduler til repetition i denne eksamensprojektsfase. Eleverne modtager gode råd til talepapiret til eksamen, og eleverne har fået besked om at fotodokumentere deres eksamensprojektproces.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer