Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2025/26
Institution International School of Hellerup
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mustafa Gezen
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til genrer og analyse
Titel 2 Skriftlighedsforløb
Titel 3 Folkeviser
Titel 4 Erasmus Montanus, det gode argument og retorik
Titel 5 Nyheder - En introduktion
Titel 6 DHO: Kvindefrigørelse
Titel 7 Dokumentar
Titel 8 Lyrikforløb: Kære Søster (3. Værk)
Titel 9 Realisme i fiktion - et litteraturhistorisk fokus
Titel 10 Nyheder 2. del
Titel 11 Reality Tv - En iscenesat virkelighed
Titel 12 Autofiktion - Et socialrealistisk projekt
Titel 13 Eksistentialisme - De store valg i litteratur
Titel 14 Rekapitulation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til genrer og analyse

I dette forløb bliver eleverne introduceret til, hvordan man arbejder fagligt i dansk - især med redegørelse, analyse og fortolkning af litterære tekster i dansk. I forbindelse med tekster i dansk bliver eleverne introduceret til "det udvidede tekstbegreb" samt de 3 stofområder (litteratur, sprog og medier).

I forløbet er der bl.a. fokus på de forskellige genrer i dansk (lyrik, epik og drama) og der undervises også i udvalgte værktøjer til de forskellige genrer.

Danskfagets tekstbegreb introduceres, og der arbejdes med de grundlæggende analyseredskaber (såsom fortællerforhold, tema, motiv, personkarakteristik, synsvinkel, komposition, perspektivering, sproglige billeder og figurer mm.). Desuden bliver eleverne også præsenteret for den hermeneutiske cirkel i forbindelse med læsning af litteratur i dansk.

Arbejdsformer:
I forbindelse med dette forløb gør vi brug af følgende arbejdsformer:
- Individuelt- og gruppearbejde
- Elevoplæg
- Skriftligt arbejde.
- Remediering

Kernestof:
Pia Juul: Opgang (2,5 s)
Hele Hele: En stol for lidt (1.5s)
Benny Andersen: Mit livs som indvandrer (1s)
Johannes V. Jensen: Bo'l (4s)
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren (2.5s)
N.F.S. Grundtvig: Moders navn er en himmelsk lyd (1s)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1s)
Schack v. Staffeldt: Indvielsen (1s)
Thomas Kingo: Keed af Verden, og Kier ad Himmelen (1s)
Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved mindestenen for Flemming Juncker 4. maj 2004 (3,5s)
I alt: 19s

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier:
- Kontrakter, koder og genrer
- Fakta- og fiktionsgenren
- Hvad handler teksten om?
- Komposition
- Fortæller
- Fremstillingsformer
- Tema og perspektivering
- Litterære genrer
- Ordenes betydninger
- Sproglie billeder
- Sproglige figurer
I alt: 67s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighedsforløb

I det her korte forløb vil I møde forskellige strategier i, hvordan man kan forbedre sin skriftlige formidling i dansk med fokus på de skriftlige genrer i danskfaget. Det er et forløb, der vil give en grundlæggende forståelse for, hvad der forventes af jer, når I skal skrive i de tre eksamensgenrer; den analyserende-, debatterende- og reflekterende artikel. Vi møder alle tre genrer i løbet af de 3 år på gymnasiet.

Arbejdsformer:
- Individuelt- og gruppearbejde
- Gruppeoplæg
- Skriftlighed

Kernestof:
August Strindberg: Uheldig (1884)
Siegfried Lenz: Jul i barakken (2018)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Artigeardit: Ensom
Grundtvig: Moders navn er en himmelsk lyd
Oehlenschläger: Der er et yndigt land
Staffeldt: Indvielsen
Kingo: Keed af Verden, og kier ad Himmelen
I alt: 14.5 s.

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier.
Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S.

Albinus, R. N. og Nehammer, S. (2019). Skriv dig frem - også til eksamen. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S.
I alt: 8 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning til den analyserende artikel 23-11-2023
Familieforhold og svigt 06-02-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkeviser

I dette forløb skal vi stifte bekendtskab med folkevisen som genre og litteratur. Vi skal arbejde med at forstå dens kendetegn og analysere og fortolke dem ud fra den tid de gjorde sig gældende. Nogle af de kendetegn folkevisen havde, som vi vil komme ind på, var den mundtlige tradition, og dens lyrisk episke komposition.

I perioden, hvor folkeviserne blev skrevet, var der nogle andre dynamikker, der gjorde sig gældende - såsom magtens fordeling. Udover kongens og kirkens magt i middelalderen havde slægten også en særlig magt. Det vil vi se på i forbindelse med de folkeviser, vi læser under dette forløb.  

I 950 gjorde Harald Blåtand danerne kristne, som vi har læst i historie, dansk og på Jellingestenen. Denne forandring har haft en stor indflydelse på dansk kunst og kultur - og litteraturen slap ikke for denne forandring. Kristendommen var dog først almindeligt udbredt i år 1050, og omkring denne periode ophørte vikingetogterne også. Vi ved også, at kristendommen har haft en indflydelse på folkeviserne, da det er tydeligt i nogle af folkeviserne. Det skal vi se på under vores rejse i danskfaget. I kan måske huske, at I har læst om jellingestenen i folkeskolen, som Harald Blåtand - efter sigende - har rejst op. På den står der: “Harald Konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne.”

Arbejdsformer:
- Individuel- og gruppearbejde
- Gruppeoplæg
- Skriftlighed
- Remediering

Kernestof:
Ebbe Skammelsøn (1.5s)
Germand Gladensvend (1.5s)
Karen Blixen: Ringen (7s)
I alt: 10

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie:
- Middelalderen (1s)
- Kongens magt (3.2s)
- Kirkens magt (2s - Læs kun overskriften kirkens magt)
- Slægtens magt (8.3s)
Tupac Shakur: Dear Mama: https://www.youtube.com/watch?v=Mb1ZvUDvLDY
I alt: 14.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Erasmus Montanus, det gode argument og retorik

Forløbet er fokuseret på læsning af det monumentale værk Erasmus Montanus (EM) af Ludvig Holberg, som også kendetegner oplysningstidens fokus på oplysning og fornuft samt argumentation (måske sarkastisk). Efter et fokus på oplysningstidens mest fremtrædende egenskaber samt gennemgang af EM vil vi gå over til den anden del af forløbet, det gode argument og retorik. EM er også jeres 1. værk , som I skal læse i gymnasiet.

Værket er især interessant for den anden del i dette forløb, da Erasmus diskutere en del og gør brug af en del påstande og belæg, som er et godt afsæt til, hvordan det gode argument er opbygget samt retorikkens betydning i denne sammenhæng.

I den anden del af forløbet vil vi arbejde med at analyse, fortolke og vurdere taler vha sproglig- og retorisk virkemidler.

Hele forløbet kulminerer med, at eleverne skal holde taler, der gør brug af sproglige og retoriske virkemidler. I forbindelse med forløbet vil eleverne arbejde med følgende fagbegreber:
- Talegenre: Den informative- , politiske- og lejlighedstalen
- Appelformer: Etos, patos og logos
- Sproglige billeder og figurer (metafor og anafor, trikolon mm).
- Ciceros pentagram
- Toulmins argumentationsmodel
- Argumentationstyper og fejltyper

Arbejdsformer:
- Individuelt- og gruppearbejde
- Individuelle- og gruppeoplæg
- Skriftlighed

Kernestof:
- Værklæsning: Erasmus Montanus

- Jens Stoltenberg: Mindetale efter angrebene i Oslo og Utøja (Norsk): https://www.nrk.no/video/stoltenberg-holdt-tale-til-minne-utoya-ofrene_42897

- Barack Obama indsættelsestale 20. januar 2009: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=215#c844

- Lars Løkke Rasmussen: Nytårstale 1. Januar 2017: https://regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017/

- Mette Frederiksens nytårstale d. 1. januar 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-nytarstale-2025

- Thomas Vinterbergs: Festen: https://www.youtube.com/watch?v=quTDfx-kJGE

- H.K.H. Kong Frederiks tale ved gallataffel i anledning af H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum 2022:   https://www.dansketaler.dk/tale/h-k-h-kronprins-frederiks-tale-ved-gallataffel-i-anledning-af-h-m-dronningens-50-aars-regeringsjubilaeum-2022/

- Andersen, J. (2024). Kongeord. Kong Frederik fortæller Jens Andersen. 1st ed. [online] København: Politikens Forlag, pp.1–114. Available at: https://www.kongehuset.dk/kongeord/#laes-kongeord

- H.K.H. Kong Frederiks nytårstale 31. december 2025:   https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-kong-frederik-x-s-nytarstale-2025
I alt: 45.5 s

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Systime:
- Kap. 3.6: Drama (2s)
- Kap. 4.2-4.3: Sproglige billeder og Sproglige figurer (3s)
- Kap. 4.9: Retorik (6s)
- Kap. 4.10: Toulmins argumentations model, argumenttyper, fejltyper og argumentationskneb (7s)

Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. Systime:
- Ludvig Holberg (1.5s)
- Erasmus Montanus (1s)

Gade, B.,Johnsen, M., & Mogensen, H. E. (2017). Grundbog i retorik. Systime:
- Indledning – Retorik er en måde at se verden på (2s)
- Actio (9s)

Christian Lollike: Ludvig Holberg. Live. Det kg. Bibliotek Podcast: https://livefradetkglbibliotek.podbean.com/e/ludvig-holberg-christian-lollike/?fbclid=IwAR2HLp6E5iasKVfm8nDGeDBuRCwXuu9Zivmt8T_6BUzN9f2601r7Mmxrfg4
I alt: 31.5

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyheder - En introduktion

I bekendtgørelsen for Dansk A på STX står der om det mediemæssige perspektiv, at der ”... undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier...". Derfor vil der altid være et eller andet relateret til det mediemæssige, når vi gennemgår noget i dansk, da dette perspektiv har fået en større betydning i nyere tid.

Mediebilledet er ændret markant i dag - hvor der tidligere var fokus på information og nyhedsformidling, er der i dag også fokus på “menings-, service- og livsstilsstof”. Det skyldes, at man ikke længere lever i tider, hvor bestemte medier havde monopol på det hele og ikke skulle tage hensyn til en konkurrent. I dag er der også nye konkurrenter på banen, såsom sociale medier som Facebook, Twitter, TikTok -  derfor skal de traditionelle aviser og medier gøre en ekstra indsats for at fange læsernes opmærksomhed. Det gør de ved at præsentere service- og livsstilsstof, der hjælper modtageren af mediet med konkrete udfordringer i hverdagen.

Vi skal bl.a se på følgende emner inden for det mediemæssige område:
Avistyper, Stof- og samfundsområder, De fem nyhedskriterier, ydre komposition, kilder, vinkling og avisens genrer.

Arbejdsformer:
- Individuel- og gruppearbejde
- Individuelle- og gruppeoplæg

Kernestof:
Friberg, J. (2019). "Mettes roser er de værste". BT, Torsdag d. 16. maj 2019. (1s)

Beim, J. H. (2019). "Er du bange for klimaforandringer? Ja, det er jeg". Politiken, søndag d. 19. maj. (3s)

Eskildsen, S. (2016). "Hovedløse kroppe overalt': Bruxelles i chok efter blodige terrorangreb". Ekstrabladet, tirsdag d. 22. marts. (2s)
Se: https://ekstrabladet.dk/krimi/hovedloese-kroppe-overalt-bruxelles-i-chok-efter-blodige-terrorangreb/6008751
I alt: 6

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier". Dansklærerforeningens Forlag / Systime. (30s)
Se: https://hbdansk.systime.dk/?id=218

Horsbøl, G., & Harboe, J. M. (2016). "Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality". Systime. (4s)
Se: https://deniscenesattevirkelighed.systime.dk/?id=143

"Er det fake news? Nyhedssatire, clickbait og cyberpropaganda". DR. Se link: https://www.dr.dk/skole/er-det-fake-news-nyhedssatire-clickbait-og-cyberpropaganda

Özden, E. (2017). "Falske nyheder". Se: https://erkanozden.dk/sdm_downloads/falske-nyheder-e-bog/#toggle-id-3   
I alt: 34s



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DHO: Kvindefrigørelse

Forandringer kommer i mange former, og det oplever man også på personlig plan, når man gennemgår en udvikling - f.eks. er overgangen fra folkeskolen til gymnasiet også med til at ændre én til det bedre (måske). Forandringer sker ikke kun for levende væsener, da det også sker for litteraturen. Denne forandring er selvfølgelig anderledes end den menneskelige overgang fra barn til voksen - men der er stadigvæk mennesker indblandet. Hvor der er mennesker indblandet, er der konflikter - og sådan er det nu engang med mennesket. Det moderne gennembrud var kendetegnende for udviklingen i samfundet og kulturen. Litteraturen i denne periode afspejlede denne udvikling både på godt og ondt.

Med litteratur skal man være opmærksom på, at hver litteraturhistorisk periode har sine helt egne karaktertræk, som man kan se afspejlet i litteratur, politiske debatter, kunst og kultur. Nogle perioder kendetegnes ved at være realistiske - dvs. forfatterne og repræsentanterne for denne periode bestræber sig på at gengive virkeligheden, som den er (så tæt på virkeligheden som muligt). En anden litterær periodes forfattere og repræsentanter kan have en mere idealistisk tilgang til omgivelserne eller tingenes tilstand - dvs. alt bliver portrætteret ud fra et idealistisk verdensbillede (romantikken er meget passende til denne beskrivelse). Det er derfor, man placerer litteratur (fiktion) i disse perioder inden for bl.a. en “idealistisk”, “realistisk” eller “modernistisk” strømning.

Sådan er forskellen mellem romantikken og det moderne gennembrud også - men vi skal i forbindelse med DHO se på kvindens rolle igennem litteraturhistorien med særlig dybdegående fokus på det moderne gennembrud som periode. Eleverne vil derfor kunne se på kvinderollens udvikling fra det moderne gennembrud til 70'ernes bekendelseslitteratur hos Vita Andersen.

Forløbet løber ud i en DHO eksamen.

Arbejdsformer:
- Individuelle- og gruppeoplæg
- Skriftlighed

Kernestof:
- Amalie Skram: Karens Jul, 1885
- Thit Jensen: Fru Astrid Grib, 1901
- Edith Södergran: Vierge Moderne (Svensk), 1916
- Jeppe Aakjær: Sang for kvindevalgretten, 1908
- Johannes V. Jensen: Bo'l, 1910
- Vita Andersen: Hvad tror du jeg tror, 1977
- Vita Andersen: Lænken om min hals, 1877
- Tove Ditlevsen: Den fulde frihed, 1944
- Tove Ditlevsen: Flugten fra opvasken, 1959
- Herman Bang: Irene Holm, 1890
- Herman Bang: Ved Vejen kap. 1, 1886 (Uddrag)
- Herman Bang: Impressionisme – En lille Replik, 1890
I alt: 55s

Supplerende stof:
- 1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009928&s=43439234&n=2&o=hits

- 1800-tallet på vrangen: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000016924&s=43439234&n=3&o=hits

- 1800-tallet på vrangen: Klunkestil, navlepilleri og nye tider, 1890-1900 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009794&s=43439234&n=7&o=hits

Bødtcher-Hansen, M., & Mose, S. (2019). Det moderne gennembrud #MeToo. Se følgende overskrifter:
- George Brandes indleder perioden: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=134
- Fra dannelse til udvikling og afvikling: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=135
- Henrik Pontoppidan og den sociale indignation: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=136
- Herman Bang og de stille eksistenser: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=137
- Den naturalistiske skrivestil: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=140
- Sædelighedsfejden: https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=141

- Trille: Vi har smidt returbilletten væk (1978) https://www.youtube.com/watch?v=rpW8w6u03VA
I alt: 63s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udkast til en redegørelse_DHO 26-05-2024
DHO: Kvindefrigørelsen 02-06-2024
Årsprøve - Dansk A 06-06-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar

Her skal I lære at analysere, fortolke og vurdere dokumentarfilm vha danskfaglige begreber. Vi fokuserer især på dokumentargenrerne, vinkling, iscenesættelse, kommunikation og fakta/fiktionskoder.

I læreplanen for Dansk A står der følgende om det mediemæssigt område, som vi også vil se på: "Her undersøges med en medieanalytisk tilgang ... dokumentartekster ... visuelle udtryksformer. Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

I forbindelse med dette forløb arbejder vi med vores 2. værk , som er en dokumentar. Alle arbejder i grupper og her er fordelingen:

Grupper og fordeling af dokumentar:
Gr. 1: Angrebet - Omars vej til krudttønden: Amaan, Aleyna, Yaren, Isa
Gr. 2: Snowdens store flugt: Yasmin, Sana, Sami
Gr. 3: Den hemmelige krig: Rahmi, Fatmanur, Muhammed, Mariam  
Gr. 4: Yahya – Den fødte digter: Haya, Malaika, Isra, Mikail 
Gr. 5: Om Sorg: Amina, Hamna, Rumeysa, Samed 
Gr. 6: Agent Samsam - Den farligste jihadist: Furkan, Eda, Berna, Cagri
Gr. 7: Venter på dommedag: Mehmet Emir, Hamna H, Mona

Arbejdsformer:
- Plenumsamtaler
- Individuel- og gruppearbejde
- Gruppeoplæg
- Skriftlighed

Kernestof:
- Angrebet - Omars vej til krudttønden (63min - 28s)
- Indefra med Aggers Agger: Anbragt  (42min - 18.7s)
- Den hemmelige krig (58min - 26s)
- Yahya – Den fødte digter (58min - 26s)
- Snowdens store flugt (58min - 26s)
- Agent Samsam: Den farligste jihadist (49min - 22s)
- Om sorg (57 min)
I alt:  I gennemsnit 26s

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. (9s). Se følgende overskirfter i kap. 5.2:
- Kreativ bearbejdning af virkeligheden
- Dokumentarfil
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilmmtyper
- Brugen af fiktion og fiktionskoder
- Oversigt over fakta- og fiktionskoder i film og tv.

Lassen, A. M. (2012). Sprog i brug. (2.5s). Se: https://sprogibrug.systime.dk/?id=174

Sørensen, J. (2011). Metoder i dansk. (2s). Se: [url=] Sørensen, J. (2011). Metoder i dansk. https://metoderidansk.systime.dk/?id=171   

Kim Faber, Mikkel Vuorela, Katrine Jo Andersen: Eksperter om DR-sag: man kan ikke lave TV uden at iscenesætte virkeligheden. Politiken 10. januar 2013. (5s) https://politiken.dk/kultur/medier/art5606803/Eksperter-om-DR-sag-Man-kan-ikke-lave-tv-nyheder-uden-at-iscenes%C3%A6tte-virkeligheden
I alt: 18.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Lyrikforløb: Kære Søster (3. Værk)

Målet med dette forløb er at introducere eleverne til analyse og fortolkning af lyrik med et særligt fokus på sproglige/stilistiske virkemidler. I forløbet dykker vi ned i en lyrikanalyse og forholder os særligt til digtets sproglige billeder, sproglige figurer, semantiske felter, så som gentagelsesfigurer (anafor, epifor mm), modsætningsfigurer (antitese mm) og dramatiske figurer (apostrof mm). Ligeledes vil vi også se andre figurer som allitteration, assonans, enderim.

Vi skal anvende den danskfglige viden til læsning af lyrik og især vores 3. værk "Kære Søster" af Naiha Khilje

I kan se værket, Kære Søster" af Naiha Khiljee vedhæftet under det 1. modul. "Kære Søster" er foruden dens autofiktive præg også en historie om ung kvinde, der oplever racisme, kønsdiskriminering og undertrykkelse i det danske skolesystem, familieliv, sociale liv og den kulturelle og politiske offentlighed.

Eleverne vil i forbindelse med læsning af "Kære Søster" også blive opfordret til at hente lyrik i deres modersmål, da Naiha Khilje selv gør brug af sin modersmål i digtsamlingen.

Arbejdsformer:
- Individuel- og gruppearbejde
- Gruppeoplæg
- Plenumsamtaler
- Skriftlighed

Kernestof:
- N.F.S. Grundtvig: Moders navn er en himmelsk lyd
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
- Schack von Staffeldt: Indvielsen
- Thomas Kingo: Keed af Verden, og kier ad Himmelen
- Johannes V. Jensen: På Memphis Station
- Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
- Pär Lagerkvist: Ångest
- Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset
- Benny Andersen: Mit liv som indvandrer
- 3. værk "Kære Søster" af Naiha Khilje
I alt: 6.5s

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Se især kap. 3.6 og 4. Inde under kap. 4 skal i se på følgende overskrifter:
- Polysemer og homonymer: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c512
- Denotation og konnotation: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c517
- Semantiske felter: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c519
- Konkrete eller abstrakte ord: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c524
- Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188
- Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
- Ordklasser: https://hbdansk.systime.dk/?id=197
- Rim: https://hbdansk.systime.dk/?id=198#c586
- Talesprog og skriftsprog: https://hbdansk.systime.dk/?id=199
- Stil og tone https://hbdansk.systime.dk/?id=203

Ewald, M., & Taber, R. (2016). Lyrik – når sproget spiller. Se følgende kapitler:
- Intro til lyrik (2.2s). Se: https://lyrik.systime.dk/?id=219
- Teori – det visuelle (3.8s). Se: https://lyrik.systime.dk/?id=136
I alt: 33s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Realisme i fiktion - et litteraturhistorisk fokus

Realisme i fiktion er et todelt forløb med fokus på litteratur først og fremmest og dernæst kortfilmen. 1. del i forløbet er kortfilmen og 2. del er Novellen - En litteraturhistorisk fokus.  

Hensigten med dette forløb er at give eleverne et litteraturhistorisk overblik over realisme i dansk litteratur vha noveller fra St. St. Blicher til det senmoderne samfund samt værket "Ivalu", som er en kortfilm.

Der bliver en Introduktion til tekstanalyse med udgangspunkt i novellegenren. Eleverne skal opnå kendskab til de to overordnede novellegenrer, den klassiske og den moderne novelle. Vi arbejder med både ældre og nyere tekster, hvor fokus er på de genrekarakteristiske træk og på at få opbygget et solidt begrebsapparat. Eleverne får også større kendskab til metoder i dansk.  

1. del: Kortfilmen

Kernestof:
- 3. Værk: Kortfilmen "Ivalu"
- The Black Hole. Se kortfilmen her: https://vimeo.com/70751621
- Pistol. Se kortfilmen her: https://offstream.dk/play/189
- The end of time. Se kortfilmen her: https://vimeo.com/183896284
- Ikki illa meint. Se kortfilmen her: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/ikki-illa-meint--/
- The long goodbye. Se kortfilmen her: https://offstream.dk/play/597
I alt: 12s

Supplerende stof:
Granild, D., & Wolfhagen, M. (2023). SHORTS – kortfilm i undervisningen. Se følgende kapitler i bogen, som er brugt i forbindelse med kortfilm:
- Laboratorium og legeplads (1.7s): https://shorts.systime.dk/?id=134
- Hvad er kortfilm? (0.8s): https://shorts.systime.dk/?id=135
- Kortfilmens DNA (3.5s): https://shorts.systime.dk/?id=136
- Tre typer kortfilm (0.6): https://shorts.systime.dk/?id=140
- Den klassisk fortællende kortfilm (1.3s): https://shorts.systime.dk/?id=141
- Slice of life-kortfilmen (1s): https://shorts.systime.dk/?id=142
- Den eksperimenterende kortfilm (0.9s): https://shorts.systime.dk/?id=143
- Tre analytiske tilgange til kortfilmen Ivalu (4.5s): https://shorts.systime.dk/?id=163#c661

- Korneliussen, N. (2021). Niviaq Korneliussen fik Nordisk Råds litteraturpris 2021. Se talen her: https://www.norden.org/da/news/niviaq-korneliussen-fik-nordisk-raads-litteraturpris-2021

- Rothsten, K. (2021). Hvis det bedste allerede er sket. 2. November 2021. (2.2s) Se artiklen her: https://www.weekendavisen.dk/2021-44/boeger/hvis-det-bedste-allerede-er-sket
I alt: 18s


2. del: Novellen - En litteraturhistorisk fokus

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppeoplæg, par- og gruppearbejde, matrixgrupper og remediering samt skriftlighed.

Kernestof:
- Hosekræmmeren af St. St. Blicher
- Lønningsdag (En Idyl) af Martin Andersen Nexø
- Ane Mette af Henrik Pontoppidan
- Ringen, Karen Blixen, 1958
- Roden af Martin A. Hansen
- Aften af Tove Ditlevsen
- Blinkende lygter af Tove Ditlevsen
- Opgangen af Pia Juul
- En stol for lidt af Helle Helle
- Yahya Hassan performance. 21- oktober 2021. Se performance her: https://www.google.com/search?sca_esv=591149029&rlz=1C1GCEU_enDK1084DK1084&q=Yahya+Hassan+indignation&source=lnms&sa=X&ved=2ahUKEwjhu5ja_JCDAxWgVvEDHfVXC94Q0pQJegQIChAB&biw=1280&bih=593&dpr=1.5&udm=7#fpstate=ive&vld=cid:1dd0aa6d,vid:N839DlASGkA,st:0
- Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard (Romanuddrag)
- 3. værk: Kortfilmen "Ivalu" . Se filmen her: https://shorts.systime.dk/?id=147
I alt: 50s

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. (6s). Se følgende kapitler i bogen:
- 2.2 Fakta- og fiktionsgenren: https://hbdansk.systime.dk/?id=254#c1230
- 3.6 Novelle: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171

Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. (4.5s). Se: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=198#c678

Fibiger, J., & Lütken, G. (2010). Litteraturens veje. (3s). Se følgende kapitler:
- Prosaisten MartinA.Hansen: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=663
- Heretica – en flok unge kættere: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=667

- Granild, D., & Wolfhagen, M. (2023). SHORTS – kortfilm i undervisningen. Se: https://shorts.systime.dk/?id=133

- Thomsen, C. B. (1995). Karen Blixen - Storyteller. Filmstiben: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2557202500/karen-blixen---storyteller?login=#

- Fibiger, J., & Kristensen, S. D. (2021). Litteraturens genveje. (3s). Se: https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=268

- Sørensen, J. (2011). Metoder i dansk. Se de forskellige metoder herunder (10s):
- Forfatter, værk, læser og kontekst – den litterære trekant: https://metoderidansk.systime.dk/?id=153
- Nykritikken: https://metoderidansk.systime.dk/?id=147
- Strukturalisme: https://metoderidansk.systime.dk/?id=148
- Psykoanalytisk: https://metoderidansk.systime.dk/?id=157
- Biografisk metode: https://metoderidansk.systime.dk/?id=156
I alt: 32s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyheder 2. del

1. del af nyhedsforløbet gennemgik vi i 1.g, derfor er den viden også relevant i dette forløb. I denne del skal vi se på de sociale medier, som vi også berørte i forbindelse med reality-tv forløbet, derfor skal I anvende viden derfra også.

Dette forløb vil også blive brugt som et afsæt til at tale om den debatterende artikel.

Arbejdsformer:
- Individuel- og gruppeabejde
- Plenumsamtaler
- Individuelle- og gruppeoplæg.

Kernestof:
Debatten i DR2 TV (2024). Debatten: Israel og Gaza - veje til fred? Se: https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-israel-og-gaza-_-veje-til-fred_420243

P1 Debat (2025). Tror du på fred i Gaza? 19. marts 2025.
Se: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2025/tror-du-paa-fred-i-gaza-11162501123

P1 debat (2024). Anerkend Palæstina. Se: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2024/p1-debat-anerkend-palaestina-11162401173
I alt: 22s

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Kap. 5.7 og se især: Regler, netetikette, høflighed på facebook, høflighedsprincippet, Debat, diskussion og skænderi på de sociale medier (8s).
Se: https://hbdansk.systime.dk/?id=275  

Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Kap. 4.12 og se især overskrifterne: Kommunikationssituationen, sproghandlinger,  Samarbejdsprincippet og det underforståede,  Høflighedsprincippet, Facework og ansigtstruende handlinger (8s).
Se:

Digital works, 2016. Kanalvalg: Hvilket socialt medie kan hvad? Fredag d. 15. april. (4.5s)
Se: https://digitalworks.dk/artikler/hvilke-sociale-medier-kan-hvad   
I alt: 20.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Reality Tv - En iscenesat virkelighed

Goffman peger på livet som et teaterstykke - især i forbindelse med menneskets interaktion med hinanden - hvor man mødes. I den forbindelse bruger han begreber fra teaterstykket til at beskrive mødets forskellige aspekter.

I analyse og fortolkning af reality-tv vil vi  - foruden anvendelse af tidligere viden - se på, hvordan iscenesættelsen sker inden for reality-tv og hvorvidt "livet er er et teaterstykke".

Vi skal også se på, hvordan man bruger platforme som de sociale medier til at iscenesætte sig selv.

I forbindelse med dette forløb vil vi anvende begreber som facework, backstage, frontstage, middle-region, høfliigheds- og samarbejdespricipper mm.

Arbejdsformer:
- Individuel- og gruppearbejde
- Plenumsamtaler
- Skriftlighed

Kernestof:
Eleverne arbejde i grupper med selvvalgte reality-tv programmer. Her er oversigten:

I alt:  

Supplerende stof:
Larsen, O. S. (2015). Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. I denne omgang skal I læse kap. 5.3 Reality-Tv: https://hbdansk.systime.dk/?id=226

Horsbøl, G., & Harboe, J. M. (2016). Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality. Se følgende kapitler:
- Virkeligheden i medierne: https://deniscenesattevirkelighed.systime.dk/?id=126

Uddrag af DR's public service-kontrakt for 2019-2023

Ellegaard, C. (2021). Kameraerne fangede ALT: For 20 år siden blev ti danskere spærret inde i banebrydende tv-eksperiment. 27. januar 2021. Se link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kameraerne-fangede-alt-20-aar-siden-blev-ti-danskere-spaerret-inde-i-banebrydende-tv

Hagemeister, M. L. (2014). Reality-stjerner er blevet varer, der er på tilbud. 18. januar 2014. Se link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/reality-stjerner-er-blevet-varer-der-er-p%C3%A5-tilbud
I alt: 21s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Autofiktion - Et socialrealistisk projekt


Det er ikke første gang vi møder begrebet autofiktion i vores studier - men det er nu, vi skal grave i litteratur, der er autofiktivt. I forbindelse med autofiktion skriver en af vores bøger følgende: “I det, vi betegner som autofiktion, leges der mere underfundigt med navne, referencer og genreforventninger, og flere værker bliver en slags kryptisk selviscenesættelse i fiktionens grænseland. Fakta og fiktion blandes på nye måder, hvor der gives plads til det intime eller private. Tonen kan være søgende, åben og ærlig eller finurlig og ironisk”.

Det handler om at fremstille det autentiske i fiktionens verden - ligesom det vi så i forbindelse med vores forløb om “Novellen: Realisme i fiktionen”, hvor vi læste en del noveller og så kortfilmen “Ivalu”, som alle problematiserede elementer ved de samfund de foregår i.

Denne form for litteratur kan en del ting - der er dog en ting, den gør næsten hver gang - - den skaber en DEBAT i samfundet, som berører størstedelen af befolkningen. Debatten omhandler nogle gange:
- de forhold, der er i udkantsdanmark,
- andre gange bliver det en debat om økonomiske ulighed,
- en anden gang bliver det religionskritik,
- og nogle gange bliver det om kvindernes rettigheder eller mangel på samme.

Emnerne i autofiktiv litteratur er mangfoldige, men en ting har de til fælles - og det ligger gemt i navnet autofiktion (auto betyder selv - derfor er litteraturen selvbiografisk og fiktiv).

De fleste gange er emnet i det autofiktive værk, noget der optager forfatteren meget -- det ser vi f.ek.s i værkerne “Yahya Hassan”, “Dødevaskeren”, “Kære Søster”, “Hvis der skulle komme et menneske forbi” og mm.   

I forbindelse med dette forløb skal vi arbejde på analyse, fortolkning, perspektivering og skriftlighed i al almindelighed. I skal bruge alle jeres danskfaglige kundskaber i dette forløb. Forløbet er fokuseret på litteratur, men der er også elementer fra stofområderne sprog og medier i dansk. Til sidst i forløbet skal I også arbejde i metodehåndbogen, hvor I skal vælge den en passende metode til analyse af Dødevaskeren.

Arbejdsformer:
- Plenumsamtaler
- Individuel- og gruppearbejde
- Debat og matrixgrupper
- Individuelle- og gruppeoplæg
: Skriftlighed

Kernestof:
- 5. Værk: ?
- Omar, S. (2018). Sara Omars nytårstale til sine medsøstre: 'Du kan bryde fri'. 1. januar 2018. Se link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/sara-omars-nytaarstale-til-sine-medsoestre-du-kan-bryde-fri
- Langdigt (Uddrag) af Yahya Hassan i Digte. Gyldendal (2013)
- Farskibet af Glenn Bech. (Romanuddrag). Gyldendal 2021.
- Dag 1 i Jeg vil ikke tilbage – Digte fra dage med COVID-19 af Casper Eric. Gyldendal, 2020
I alt: 8s

Supplerende stof:
- Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. Autofiktion. Se link: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243

- Sørensen, M., & Rangvid, M. (2014). To autofiktive tendenser: den indadvendte og den udadvendte. Brug litteraturhistorien. Se link: https://bl.systime.dk/?id=341

- Nielsen, P. (2017.) Først Yahya Hassan, nu Sara Omar. Information, 30 november 2017. Se link: [url=] https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/11/foerst-yahya-hassan-sara-omar [/url)

- Sørensen, J. (2020). Danske litteraturanmeldere mangler islamkundskaber . Se link: https://www.weekendavisen.dk/boeger/debat-113   

- Saunte, M. (2024). Autofiktion. Febraur 2024. Se link: https://forfatterweb.dk/autofiktion-knud-romer-fik-gyldne-laurbaer-blinker-bange-doden?fbclid=IwY2xjawE6YBlleHRuA2FlbQIxMAABHYqb3J_fi1004jecyODIfehW2yc3mml1I8Bo9ZF6eBbp7T9kwyNcvVov-g_aem_xbZb9d6cFByk5fft4EzKBA
I alt: 16s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme - De store valg i litteratur

I forbindelse med dette forløb om eksistentialisme og de store og små valg i litteratur, kan vi ikke komme uden om at dvæle og reflektere over livets store spørgsmål -- og nogle af dem er:
- Hvad er meningen med livet? Hvorfor er jeg til? Hvordan skal jeg forholde mig til livet omkring mig?

Arbejdsformer:
- Plenumsamtaler
- Matrixgrupper
- Elevstyret undervisning
- Individuel- og gruppeoplæg
- Skriftlighed

Kernestof:
- 6. værk: Rester af Helle Helle (2013).
- The long goodbye af Riz Ahmed (Kortfilm)
- Ringen af Karen Blixen
- Den fremmede (Uddrag) af Albert Camus
- Hvile af Peter Seeberg
- Fasaner af Helle Helle
- Ørneflugt af Henrik Pontoppidan
- Forførens dagbog (Uddrag) af Søren Kierkegaard
- Roden af Martin A. Hansen
I alt: 23s

Supplerende stof:
Henriksen, L. (2017). Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard. I denne bog har vi læst følgende kapitler:
- Introduktion: Hvad er eksistentialisme? Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128&L=0
- Den eksistentielle fortælling. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=253
- Romantismen. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=239
- Heretica. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=245
- Senmoderniteten i et eksistentialistisk lys. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=247
- Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=136
- Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=138
- Friedrich Nietzsche: Eksistentialisme er nihilisme. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=137
- Fra filosofi til senmoderne sociologi. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=141
- Anthony Giddens: Livet er et refleksivt valg. Se link: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=208

- Jensen, A. F. (2012). Filosoffen - om Søren Kierkegaard. 28. august 2012. Se link: https://www.youtube.com/watch?v=kV07F5YEHuM

- Fibiger, J., & Lütken, G. (2010). Litteraturens veje. Fra social indignation til eksistensproblemer: Henrik Pontoppidan. Se link: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=615
I alt: 45s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer