Holdet 2023 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution International School of Hellerup
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mustafa Cevdet Bagci, Mustafa Gezen, Randi Sommer Johannesen
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Middelalder og pest
Titel 3 Ånden fra 48
Titel 4 Dansk- historieforløb - Kvindefrigørelse
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 Islamisk guldalder
Titel 7 Osmannerriget
Titel 8 Forholdet mellem Grønland og Danmark
Titel 9 USA - Ny revolution?
Titel 10 Danmark som aktør i verden
Titel 11 Repetition af eksamensforløb
Titel 12 Forløb#2Dansk middelalder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Problemstillinger arbejdet med i forløbet:
- Hvad kendetegner og afgrænser perioden(religion og erobringer)
- Hvad kendertegner vikingerne(udlændinges beskrivelse af vikinger)
- Hvilken betydning har vikingetiden haft på den danske identitet og danmarkshistorie, og hvordan opstod vikingetiden? (1800-tallet)

Kernestof:
Vores Danmarkshistorie
Kap 1 (De tidlige tider)
Kap 2 (+ kilde 1, kilde 2, kilde 8, kilde 10) + kilde "– En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby (o. 965) fra Grundbog til Danmarkshistorien.


Podcast:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193



Historiefaglige værktøjer og metoder
- Historiebrug
- Afsender/modtager forhold
- Periodisering
- Tid/samtidighed
- Første/andenhåndskilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Middelalder og pest

Problemstillinger og emner  arbejdet med i forløbet:
- Hvorfor hedder perioden efter vikingetiden for "middelalder"?

Forholdet mellem konge, stormænd og kirken
Korstog under Valdemartiden

- Hvordan håndterede man pesten i hhv. 1300 tallet og 1500 tallet, epidemien i 1600-tallet og den spanske syge? Hvilke ligheder og forskelle var der?


Kernestof:
Vores Danmarkshistorie
Kap 3. + kilde 11, 16,17,18,20,22
Kap 4(Pesten og statsmagten)
Kap 5 (Epidemier og vaccination)
Kap 7 ( Den spanske syge)

Supplerende:
Pest- Pandemier fra den sorte død til Covid-19: afsnit 1,2
Historien om Danmark: Sen midelalder (DR TV)



Historiefaglige værktøjer og metoder
- Repræsentativitet
- Aktør/Struktur
- Tendens/ Troværdighed
- Periodisering
- Brud/kontinuitet
- Motiv/formål
- Diakron/synkron
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Ånden fra 48

Fokus i forløbet:

Dette forløb har fokus på det danske samfund i og omkring krigen 1864 herunder nationalfølelsen og de nationalliberale.
Forløbet fokuserer også hvordan ånden fra 48 bliver anvendt af de nationalliberale i krigen i 1864. Historiebrug er hyppigt arbejdet med i forløbet.


- Europa og Danmark i og omkring 1800-tallet
- Ånden fra 48 og 2. slesvigske krig
- åndelig vækkelse; Grundtvig
- Danskhed ud fra et eksistentialistisk og konstruktivistisk perspektiv


Kernestof:
Historieportalen: Forløb: Danmark i Støbeskeen

Supplerende:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundtvigs-syn-paa-demokrati-1831-1866/
https://www.youtube.com/watch?v=fR6o77gBxcw&ab_channel=KulturcentretASSISTENS
https://www.youtube.com/watch?v=wEnLss8E-00&ab_channel=Politiken



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk- historieforløb - Kvindefrigørelse

- Sædelighedsfejden

De danske kvinders historie:

Kap 2: 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret
- Industrialiseringen
- Arbejderkampen og kvinderne
- Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden
-Kampen om stemmeretten
-Argumenter for og imod stemmeret
-Stemmeretten kom
- Den Internationale kvindekamp

Kap 3: 1915-1940 Seksualitet og børnebegrænsning
-Tiden efter 1. Verdenskrig
-Brud med tabuer om seksualitet og prævention
-Befolkningsregulering
-Den gode samfundsborger

Kap 5: 1960-2000 Velstandsboom og kvinder i protest
- Velstanden og velfærdsstaten
- Ny husmoderrolle
- Flere kvinder på arbejdsmarkedet
- Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse
- Vold mod kvinder
- Lige løn for lige arbejde
- Prævention og legalisering af abort
- Det private er politisk

Kap 6: Efter 2000 Den danske kvinde i et nyt årtusinde
- En kvinde som statsminister
- Ligestilling på uddannelserne og arbejdsmarkedet
- Ikke to, men flere køn
- Moderne moderskab

Kilder:
----+ Elisabeth Grundtvig " Nutidens sædelige lighedskrav"
----+ Socialdemokratiets holdning 1907
----+ Danmarkshistorien.dk "Lov om Foranstaltninger i Anledning af Svangerskab, 18. maj 1937"

Problemstillinger:
- Begivenheder i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet som har haft betydning for kvindernes stemmeret i 1915.
- Hvilke følger kvindernes tiltræden på arbejdsmarkedet havde samt abortlovgivningen i 1973
- Ungdomsoprørets betydning for samfundskritikken og kønrollerne i 70erne og frem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

I forløbet arbejdes der med England, Frankrig og Danmarks kolonisering af Amerika, Afrika og Grønland fra ca. 1650 og frem til i dag. Dette perspektiveres til det romerske imperium.

Hovedvægten i forløbet lægges på den kulturelle påvirkning fra de koloniserende lande. Derfor arbejdes der også med afkolonisering.
I Amerikas tilfælde en omvendt påvirkning.
I Afrika og Grønland det postkoloniale syn.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:
Historiske fremstillinger:
Imperier - Fra oldtid til nutid, Columbus,  kap. 6&7
Romerriget, Faktalink
Det Britiske imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime, kap.4


Kilder:
Hvid mands byrde, Rudyard Kipling
Uddrag: Instruxen af 1782
Forordning om Negerhandel, 1792

Andet:
Handout - Definitioner af imperialisme
Selvfunden materiale om forskellige imperier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Islamisk guldalder

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Læringsmål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer
Historiske fremstillinger
Arabisk filosofi, Systime, 2025, kap.1, 6 og 7
Vores verdenshistorie
Litteraturens huse - Digte fra islams guldalder, Systime, 2010

Kilder
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950, danmarkshistorien.dk,
Ibn Fadlan om vikingerne (ar-rus') skikke, ca.922, danmarkshistorien.dk
Hafiz: Jeg priser Gud og Sigøjnerpigens dejlighed
Khajjam, Omar: Rubaijat
Khósru, Násir: Vinter
Rumi: Maznavi

Andet
Museumsbesøg Davids Samling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Osmannerriget

I forløbet er der arbejdet med det imperium der kaldes Osmannerriget i perioden fra ca. 1500-1924. Der er arbejdet med levevilkår, religionens rolle, samt samarbejder og konflikter

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  globalisering
̶  historiebrug og -formidling

Læringsmål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:
Historiske fremstillinger
Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2025, kap. 2
Imperier, Columbus, 2025 kap 2
Tyrkiet - Historie, samfund og religion, Systime, 2014, kap 3

Kilder
Gianfranco Morosini om sultanen, 1585
de Busbecqs første brev fra Konstantinopel, 1555
Musa Kazim: Principperne for rådførelse og frihed i islam

Andet
Verdens imperier: Osmannerriget, Netflix, 2022, afs. 6 - Aske til aske
Museums besøg - Davids Samling
Feltarbejde i Granada
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Forholdet mellem Grønland og Danmark

I forløbet arbejdes der med det ulige forhold mellem Grønland og Danmark.
Fokus vil være på den på den påvirkning Danmark gennem de seneste ca. 1000  år har haft på Grønland og befolkningen.

Teori
Årsagsforklaring
Aktør/struktur
Postkolonial
Funktionel kildebegreb

Kernestof
̶  Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
̶  Historiebrug og -formidling
̶  Historiefaglige teorier og metoder.

Læringsmål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
  ̶  Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Historisk fremstilling
Nordboere - Handout
Thulekultur - Handout
Grønland - Historie, samfund, religion kap: Danmarks kolonisering, Rigsfællesskabet, Hjemmestyre og Selvstyre, Systime

Kilder
Instrux for Grønland 1782 (uddrag 'Om Giftermaal')
Historien om Grønland og Danmark - Et lukket land, DR, 2022
Kritik af G60, Nikolaj Rosing, 1970
Uddrag af partiprogrammer (Atassut, IA og Siumut), 1977-78
Kap Farvel til Umanarsuag, Gasolin, 1974
VIDEO Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage, dr.dk, 2018
Undskyldning til grønlandske kvinder, Mette Frederiksen, 2025
Tidligere Grønlandsminister: politikerne nævnte aldrig spiraler, knr, 2025
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA - Ny revolution?

I forløbet arbejdes med brud og kontinuitet i USA's historie, med start ved revolutionen op til situationen i dag.

Teorier:
Brud/kontinuitet
Aktør/struktur
Årsagsforklaring
Funktionel kildebegreb
Historiebrug

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Læringsmål
  ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
Historisk fremstilling
- USA's tilblivelse
    - Nordamerikas kolonisering
    - Den amerikanske revolution i nutiden
    - National identitetsdannelse
    - Nordstaternes krig
    - Sydstaternes krig
    - En slave auktion
- Grundbog til Danmarkshistorien
    - Vikingetiden
    - Enevælde
    - Velfærdsstaten
- Afrikanernes rejse mod slaveplantagerne ,Blå Danmarkshistorier
- Den nye indvandring, Det moderne USA
- USA - Historie og identitet
    - Reconstruction
    - Den lovfæstede raceadskillelse afskaffes
- USA - politik, økonomi og samfund
    - Kennedy og Johnson
    - Obama
- Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige, USA's Udfordringer


Kilder
- Pionerånden
- Arven efter Lincoln
- Black Panther Party
- Hvilke organisationer udgjorde borgerrettighedsbevægelsen
- I have a dream
- Julemandens historie,
- Julen er blevet mere amerikansk,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark som aktør i verden

I dette forløb arbejdes med Danmarks rolle i de lange linjer i verdens historie.

Teorier:
Brud/kontinuitet
Aktør/struktur
Historiebrug
Erindringshistorie
Årsagsforklaring
Periodisering

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Læringsmål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
Historisk fremstilling
- Grundbog til Danmarkshistorien, kap. 1-3, Systime, 2022
- Vores Danmarkshistorie, kap 5 + Krigen i 1864, Columbus, 2026
- Danmark - Tider og temaer, Systime, 2013
    - Danmark i verden
- lex.dk
    - Kalmarunionen
    - Faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219?

Kilder
- Ibn Fadlan om vikingernes skikke, 922
- Svantevits fald, 1208
- Rygens erobring, 1170
- Forordning om Negerhandel, 1792
- Stemmer i stilheden - Bent Melchior - en flygtning fortæller, dr, 2023

Andet
De første mennesker - udstilling på Nationalmuseet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition af eksamensforløb

I forløbet gennemgåes hovedelementerne i hver forløb.

Teorier:
Årsagsforklaring
Periodisering
Brud/kontinuitet
Aktør/struktør
Erindringshistorie
Historiebrug
Funktionel kildebegreb
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#2Dansk middelalder

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer