Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
International School of Hellerup
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mustafa Cevdet Bagci, Mustafa Gezen, Randi Sommer Johannesen
|
|
Hold
|
2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetiden
Problemstillinger arbejdet med i forløbet:
- Hvad kendetegner og afgrænser perioden(religion og erobringer)
- Hvad kendertegner vikingerne(udlændinges beskrivelse af vikinger)
- Hvilken betydning har vikingetiden haft på den danske identitet og danmarkshistorie, og hvordan opstod vikingetiden? (1800-tallet)
Kernestof:
Vores Danmarkshistorie
Kap 1 (De tidlige tider)
Kap 2 (+ kilde 1, kilde 2, kilde 8, kilde 10) + kilde "– En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby (o. 965) fra Grundbog til Danmarkshistorien.
Podcast:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193
Historiefaglige værktøjer og metoder
- Historiebrug
- Afsender/modtager forhold
- Periodisering
- Tid/samtidighed
- Første/andenhåndskilde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Middelalder og pest
Problemstillinger og emner arbejdet med i forløbet:
- Hvorfor hedder perioden efter vikingetiden for "middelalder"?
Forholdet mellem konge, stormænd og kirken
Korstog under Valdemartiden
- Hvordan håndterede man pesten i hhv. 1300 tallet og 1500 tallet, epidemien i 1600-tallet og den spanske syge? Hvilke ligheder og forskelle var der?
Kernestof:
Vores Danmarkshistorie
Kap 3. + kilde 11, 16,17,18,20,22
Kap 4(Pesten og statsmagten)
Kap 5 (Epidemier og vaccination)
Kap 7 ( Den spanske syge)
Supplerende:
Pest- Pandemier fra den sorte død til Covid-19: afsnit 1,2
Historien om Danmark: Sen midelalder (DR TV)
Historiefaglige værktøjer og metoder
- Repræsentativitet
- Aktør/Struktur
- Tendens/ Troværdighed
- Periodisering
- Brud/kontinuitet
- Motiv/formål
- Diakron/synkron
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Dansk- historieforløb - Kvindefrigørelse
- Sædelighedsfejden
De danske kvinders historie:
Kap 2: 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret
- Industrialiseringen
- Arbejderkampen og kvinderne
- Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden
-Kampen om stemmeretten
-Argumenter for og imod stemmeret
-Stemmeretten kom
- Den Internationale kvindekamp
Kap 3: 1915-1940 Seksualitet og børnebegrænsning
-Tiden efter 1. Verdenskrig
-Brud med tabuer om seksualitet og prævention
-Befolkningsregulering
-Den gode samfundsborger
Kap 5: 1960-2000 Velstandsboom og kvinder i protest
- Velstanden og velfærdsstaten
- Ny husmoderrolle
- Flere kvinder på arbejdsmarkedet
- Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse
- Vold mod kvinder
- Lige løn for lige arbejde
- Prævention og legalisering af abort
- Det private er politisk
Kap 6: Efter 2000 Den danske kvinde i et nyt årtusinde
- En kvinde som statsminister
- Ligestilling på uddannelserne og arbejdsmarkedet
- Ikke to, men flere køn
- Moderne moderskab
Kilder:
----+ Elisabeth Grundtvig " Nutidens sædelige lighedskrav"
----+ Socialdemokratiets holdning 1907
----+ Danmarkshistorien.dk "Lov om Foranstaltninger i Anledning af Svangerskab, 18. maj 1937"
Problemstillinger:
- Begivenheder i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet som har haft betydning for kvindernes stemmeret i 1915.
- Hvilke følger kvindernes tiltræden på arbejdsmarkedet havde samt abortlovgivningen i 1973
- Ungdomsoprørets betydning for samfundskritikken og kønrollerne i 70erne og frem.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Imperialisme
I forløbet arbejdes der med England, Frankrig og Danmarks kolonisering af Amerika, Afrika og Grønland fra ca. 1650 og frem til i dag. Dette perspektiveres til det romerske imperium.
Hovedvægten i forløbet lægges på den kulturelle påvirkning fra de koloniserende lande. Derfor arbejdes der også med afkolonisering.
I Amerikas tilfælde en omvendt påvirkning.
I Afrika og Grønland det postkoloniale syn.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Læringsmål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Materialer:
Historiske fremstillinger:
Imperier - Fra oldtid til nutid, Columbus, kap. 6&7
Romerriget, Faktalink
Det Britiske imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime, kap.4
Kilder:
Hvid mands byrde, Rudyard Kipling
Uddrag: Instruxen af 1782
Forordning om Negerhandel, 1792
Andet:
Handout - Definitioner af imperialisme
Selvfunden materiale om forskellige imperier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvtillid
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
Islamisk guldalder
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Læringsmål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materialer
Historiske fremstillinger
Arabisk filosofi, Systime, 2025, kap.1, 6 og 7
Vores verdenshistorie
Litteraturens huse - Digte fra islams guldalder, Systime, 2010
Kilder
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950, danmarkshistorien.dk,
Ibn Fadlan om vikingerne (ar-rus') skikke, ca.922, danmarkshistorien.dk
Hafiz: Jeg priser Gud og Sigøjnerpigens dejlighed
Khajjam, Omar: Rubaijat
Khósru, Násir: Vinter
Rumi: Maznavi
Andet
Museumsbesøg Davids Samling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Osmannerriget
I forløbet er der arbejdet med det imperium der kaldes Osmannerriget i perioden fra ca. 1500-1924. Der er arbejdet med levevilkår, religionens rolle, samt samarbejder og konflikter
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
Læringsmål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materialer:
Historiske fremstillinger
Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2025, kap. 2
Imperier, Columbus, 2025 kap 2
Tyrkiet - Historie, samfund og religion, Systime, 2014, kap 3
Kilder
Gianfranco Morosini om sultanen, 1585
de Busbecqs første brev fra Konstantinopel, 1555
Musa Kazim: Principperne for rådførelse og frihed i islam
Andet
Verdens imperier: Osmannerriget, Netflix, 2022, afs. 6 - Aske til aske
Museums besøg - Davids Samling
Feltarbejde i Granada
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Titel
-
Jeg beder jer læse Osmannerne – det store muslimske imperium | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 inden timen
-
Gianfranco Morosini om sultanen.docx
-
Jeg beder jer læse Den osmanniske stat | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 (indtil Osmannernes militær) inden timen
-
Osmannerriget og islams verden | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500
-
Jeg beder jer læse Social struktur, uddannelse og lærdom | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 (fra Uddannelse og lærdom) inden timen
-
Den osmanniske stat | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500
-
8. de Busbecqs første brev fra Konstantinopel, 1555 | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500
-
Jeg beder jer læse Landbrug og handel | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 inden timen
-
Kildeanalyse - skema.docx Det kildekritiske analyseskema.pdf
-
Principperne for rådførelse og frihed i islam.docx
-
Jeg beder jer læse Fra osmanner til tyrker | Tyrkiet. Historie, samfund, religion inden timen
-
Analyseskema til levende billeder.docx
-
Jeg beder jer læse Værktøjskasse til film | DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE inden timen
-
Nutidens arv fra de muslimske imperier | IMPERIER
-
Jeg beder jer læse Osmannerrigets sammenbrud og opdeling | IMPERIER inden timen
-
Imperialismens verdenshistorie | IMPERIER
-
De græske bystater og europæisk kultur | Verdenshistorisk overblik
-
Arabiske erobringer og islamisk kalifat | Verdenshistorisk overblik
-
Persisk konge stjal fjendens by og genopførte den i sit eget rige.docx
-
Jeg beder jer læse Det præ-islamiske Iran | Iran - Historie, samfund, religion inden timen
-
Jeg beder læse 7. Erindringshistorie | På sporet af historien inden I tager på Studietur
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
8
|
Forholdet mellem Grønland og Danmark
I forløbet arbejdes der med det ulige forhold mellem Grønland og Danmark.
Fokus vil være på den på den påvirkning Danmark gennem de seneste ca. 1000 år har haft på Grønland og befolkningen.
Teori
Årsagsforklaring
Aktør/struktur
Postkolonial
Funktionel kildebegreb
Kernestof
̶ Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Historiebrug og -formidling
̶ Historiefaglige teorier og metoder.
Læringsmål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Historisk fremstilling
Nordboere - Handout
Thulekultur - Handout
Grønland - Historie, samfund, religion kap: Danmarks kolonisering, Rigsfællesskabet, Hjemmestyre og Selvstyre, Systime
Kilder
Instrux for Grønland 1782 (uddrag 'Om Giftermaal')
Historien om Grønland og Danmark - Et lukket land, DR, 2022
Kritik af G60, Nikolaj Rosing, 1970
Uddrag af partiprogrammer (Atassut, IA og Siumut), 1977-78
Kap Farvel til Umanarsuag, Gasolin, 1974
VIDEO Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage, dr.dk, 2018
Undskyldning til grønlandske kvinder, Mette Frederiksen, 2025
Tidligere Grønlandsminister: politikerne nævnte aldrig spiraler, knr, 2025
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Thule kultur.docx
-
Thule kultur.pdf
-
Jeg beder jer læse Nordboere.docx inden timen
-
I skal have læst jeres afsnit, og være klar til gruppearbejde som skal afsluttes med fremlæggelse for klassen. Thule kultur.pdf
-
Uddrag af 'Instrux for Grønland': "Om Giftermaal", 19. april 1782 – Danmarkshistorien | Lex
-
Kildeanalyse - skema.docx
-
Jeg beder jer læse Danmarks kolonisering | Grønland – Historie, samfund, religion til og med Grønlands koloniadministration, inden timen.
-
Et lukket land ( 3 )
-
Jeg beder jer læse Værktøjskasse til film | DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE og Struktur/aktør | DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE inden timen
-
Kritik af G60.docx
-
Jeg beder jer læse Rigsfællesskabet (historisk) | Grønland – Historie, samfund, religion inden timen
-
Hjemmestyre og selvstyre | Grønland – Historie, samfund, religion
-
DDR - Kap Farvel til Ümanarssuaq (fra albummet "protestsange.dk") Kap Farvel Til Ümanarssuaq
-
Jeg beder jer læse Udrag af Siumuts Atassuts og IAs partiprogrammer.pdf inden timen
-
Titel Tidligere grønlandsminister: Politikerne nævnte aldrig spiraler
-
Jeg beder jer læse 3.7: Postkolonial historieskrivning og den franske revolution | DERFOR HISTORIE inden timen.
-
Kig gerne på powerpointen, Postkolonial teori.pptx jeg gennemgår den i timen.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
USA - Ny revolution?
I forløbet arbejdes med brud og kontinuitet i USA's historie, med start ved revolutionen op til situationen i dag.
Teorier:
Brud/kontinuitet
Aktør/struktur
Årsagsforklaring
Funktionel kildebegreb
Historiebrug
Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Læringsmål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale
Historisk fremstilling
- USA's tilblivelse
- Nordamerikas kolonisering
- Den amerikanske revolution i nutiden
- National identitetsdannelse
- Nordstaternes krig
- Sydstaternes krig
- En slave auktion
- Grundbog til Danmarkshistorien
- Vikingetiden
- Enevælde
- Velfærdsstaten
- Afrikanernes rejse mod slaveplantagerne ,Blå Danmarkshistorier
- Den nye indvandring, Det moderne USA
- USA - Historie og identitet
- Reconstruction
- Den lovfæstede raceadskillelse afskaffes
- USA - politik, økonomi og samfund
- Kennedy og Johnson
- Obama
- Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige, USA's Udfordringer
Kilder
- Pionerånden
- Arven efter Lincoln
- Black Panther Party
- Hvilke organisationer udgjorde borgerrettighedsbevægelsen
- I have a dream
- Julemandens historie,
- Julen er blevet mere amerikansk,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmark som aktør i verden
I dette forløb arbejdes med Danmarks rolle i de lange linjer i verdens historie.
Teorier:
Brud/kontinuitet
Aktør/struktur
Historiebrug
Erindringshistorie
Årsagsforklaring
Periodisering
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Læringsmål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale
Historisk fremstilling
- Grundbog til Danmarkshistorien, kap. 1-3, Systime, 2022
- Vores Danmarkshistorie, kap 5 + Krigen i 1864, Columbus, 2026
- Danmark - Tider og temaer, Systime, 2013
- Danmark i verden
- lex.dk
- Kalmarunionen
- Faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219?
Kilder
- Ibn Fadlan om vikingernes skikke, 922
- Svantevits fald, 1208
- Rygens erobring, 1170
- Forordning om Negerhandel, 1792
- Stemmer i stilheden - Bent Melchior - en flygtning fortæller, dr, 2023
Andet
De første mennesker - udstilling på Nationalmuseet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Repetition af eksamensforløb
I forløbet gennemgåes hovedelementerne i hver forløb.
Teorier:
Årsagsforklaring
Periodisering
Brud/kontinuitet
Aktør/struktør
Erindringshistorie
Historiebrug
Funktionel kildebegreb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#2Dansk middelalder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/484/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59870698181",
"T": "/lectio/484/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59870698181",
"H": "/lectio/484/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59870698181"
}