Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2019/20
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Brian Pedersen, Jacob Ølgaard Nyboe, Stine Mikkelmann
Hold 2018 DA/j (1j DA, 1j DA-skr, 2j DA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion til metode i Dansk
Titel B Kognitiv metaforik
Titel C Skriftlighedsforløb - delgenrer, genrer og proces
Titel D Selvfremstilling i medier og litteratur
Titel E Autofiktion og performativitet i litteratur
Titel F Historieforløb: Overblik og nationalidentitet
Titel G Værklæsning: Caspar Erics "Nike"
Titel H Retorik og argumentation
Titel I Essayet - refleksion og vid
Titel J Dokumentar - fakta, forvrængning og forførelse
Titel K 80'er-lyrikerne og opgøret med 70'erne (+:  værk)
Titel L Avisen og nyhedsgenren - produktion og analyse
Titel M Temaforløb - Den anden

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion til metode i Dansk

En introduktion til metodebevidsthed i Dansk. Gennem et tematisk fokus på kærlighed vil i stifte bekendtskab med forskellige danskfaglige tekster og forskellige metodiske tilgange til disse. Vi vil især beskæftige os med nykritik og psykoanalyse. Forløbet er en introduktion til faget og åbner derfor for et fokus på lektielæsning/noteteknik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Kognitiv metaforik

Vi arbejder med kognitive metaforer med udgangspunkt i Lakoff og Johnsons teori og eksempler. Forløbet tager udgangspunkt i "Kort og godt - Om kognitive metaforer" fra DLF. Hovedbegreberne er kildeområde og målområde, prototyper samt retningsmetaforer.

Forløbet har naturligvis fokus på den kognitive dimension af hverdagsmetaforerne samt retningsmetaforernes forankring i den kropslige erfaring. Nok så væsentligt diskuteres, hvad der hhv. skjules og fremhæves ved en bestemt metaforik.

Eleverne træner at arbejde analytisk med metaforer. Det diskuteres dels, hvordan en skribent kan bruge metaforik strategisk, men også hvordan vi som analytikere kan afdække bestemte prototyper i teksten - og dermed få adgang til dens grundholdninger og verdenssyn.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse 25-01-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Skriftlighedsforløb - delgenrer, genrer og proces

Eleverne arbejder med skriftlighedsøvelser og delgenrer i tilknytning til de faglige forløb. Fokus er på genremæssig bevidsthed - herunder tekstens funktion, modtager og kommunikationssituationen. Særlig opmærksom lægges der på forholdet mellem centrale delgenrer og deres funktion i de mere komplekse eksamensgenrer "Debatterende artikel" og "Analyserende artikel", som eleverne gradvist og med løbende vejledning udarbejder deres første forsøg på. Begge genreopgaver er resultatet af en treleddet struktur, hvor de to første delafleveringer træner delgenrer, der efter en formativ evaluering kan indarbejdes i den større, endelige tekst. Undervejs trænes også elevernes bevidsthed om skrivearbejdets forskellige faser - og vigtigheden af både før- og efterskrivning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Selvfremstilling i medier og litteratur

Der arbejde på tværs af de tre søjler med selvfremstilling som omdrejningspunkt. Hovedvægten er på litteratur med fokus på autofiktion og medie i form af selviscenesættelse på sociale medier og i reality programmer på tv.

Der arbejdes med tekst og video til Fie Laursens "Justin" og udklip fra "Paradise Hotel". Derudover analyseres Caspar Erics Facebook-profil samt uddrag af "Claus Beck-Nielsen, 1963", Bjørn Rasmussens "Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele kroppen" og hele Caspar Erics "Nike" læses som værk.

Teoretisk arbejdes der med Jakobsons kommunikationsmodel, backstage/onstage, multimodal analyse samt analytiske tilgange til film og tv. Materialet hentes primært fra "Medier i dansk" og "Dig & digital dannelse i dansk".

I litteraturdelen diskuteres autofiktionens særtræk og dens store signifikans i den nyere skandinaviske litteratur med udgangspunkt i baggrundstekst fra "Selvfortalt". Eleverne introduceres også for begrebet performativ biografisme, og vi i den forbindelse med parateksten som en væsentlig del af analysen - ikke mindst, når der er noget performativt på spil i teksten.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Karakteristik 08-02-2019
Debatterende artikel 28-02-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Autofiktion og performativitet i litteratur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Historieforløb: Overblik og nationalidentitet

Forløbet starter med en koncentreret introduktion til centrale perioder og strømninger i litteraturhistorien fra barokken til og med symbolismen og det folkelige gennembrud. Der læses udvalgte, eksemplariske tekster fra de forskellige perioder, der danner udgangspunkt for refleksioner over de signifikante træk. Samtidig skærpes elevernes opmærksomhed på litteraturhistorien som en konstruktion, der selekterer kraftigt, og der etableres en bevidsthed om det litteraturhistoriske pendul - forstået som en vekslen mellem forskellige grundpositioner, der går igen i nye iklædninger. På den baggrund diskuteres, hvordan de mest signifikante strømninger i en periode ofte kan opfattes som en direkte reaktion på de bevægelser, der går umiddelbart forud.

Slutninger af forløbet fokuserer på fædrelandssangen som genren og på spørgsmål om nationalidentitet, hvilket leder op til klassens DHO, der har netop dette fokus.

Primærtekster:

Kingo: "Keed af Verden", Holberg (KANON): "Epistel 303: Fanatikere", Oehlenschläger (KANON): "Simon Peder", Kierkegaard: af "Diapsalmata" (i "Enten-Eller"), Pontoppidan (KANON): "Naadsensbrød", Johs. V, Jensen (KANON): "Interferens", Aakjær: "A glemmer æ aalle i mi’ Daw", H. C. Andersen (KANON): "Danmark, mit Fædreland", Grundtvig (KANON): "Danmarks Trøst" (Langt høiere Bjerge), Ewald: "Kong Christjan stoed ved høien Mast", Peter A.G.: "Danmark", Helge Rode: "Som en rejselysten Flaade", Bisse: "Grand Danois"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyseopgave 2 12-04-2019
Den store finale - litterær artikel 13-05-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Værklæsning: Caspar Erics "Nike"

Værklæsningen er en del af forløbet om selvfremstilling i medier og litteratur. Læsningen indledes ved en fælles analyse af de tre første sider, hvor vi også inddrager værkets paratekst. Efter endt læsning arbejdes videre med udvalgte passager, stilistiske virkemidler og tematiske indgangsvinkler.

Arbejdet danner grund for en selvstændig behandling i form af en stilladseret litterær artikel - men en perspektivering til autofiktion. den litteære artikel trækker på arbejdet i timerne og to indledende afleveringer: en citat-øvelser og en perspektiveringsøvelse med fokus på de autofiktive træk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Retorik og argumentation

Der arbejdes med grundbegreber fra retorikken og elevernes retoriske bevidsthed. Der er fokus på forarbejdelsesfaser, fremførelse af taler, appelformer samt retoriske figurer. Eleverne arbejder desuden med basale argumentationsmodeller (Toulmin) og forskellige argumentationsformer. I den forbindelse berøres også mulige fejlslutninger og kriterier for lødig argumentation.

Som en del af forløbet udarbejder og fremfører eleverne en personlig politisk tale, hvori de arbejder retoriske med fremførelse og samtidig skal aktivere argumentationsteorien for at argumentere for deres sag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Essayet - refleksion og vid

Forløbet foretager en genrebevidst introduktion til essayet, hvor der er fokus på genrens karakter af "blandingsgenre". I den forbindelse knyttes an til klassens forløb med autofiktion, da der er en vis genkendelighed i det genremæssige blandingsforhold.

Klassen trænes i at læse lidt mere koncentreret teoritekst i form af Borup Jensens introduktion til genren.

En række essays analyseres med henblik på deres forvaltning af genren, herunder deres refleksionsniveau, graden af sanselig, konkret og personlig sprogbrug samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte.

Som en del af det tekstanalytiske arbejde inddrages brug af symboler og lidt basal symbolteori.

Som en intergreret del af forløbet arbejde klassen med den reflekterende artikel og deres egen produktion af reflekterende tekster. Til slut drages en litteraturhistorisk pointe ved at undersøge og reflektere over Holbergs inspiration fra Montaigne og hans oplysningsorienterede anvendelse af essaygenren.

Primærtekster:


Karl Ove Knausgård: "Uden titel" [fraklip fra "Min Kamp", trykt i "Victor B. Andersens Maskinfabrik 45"], Inger Christensen: "Verdens ende", Klaus Rifbjerg (KANON): "Glæden ved vin", Montaigne: "Om hastig og sendrægtig tale", Ludvig Holberg (KANON): "Epistel 41" (Om Skikke).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Dokumentar - fakta, forvrængning og forførelse

Vi arbejder med dokumentarens genremæssige særtræk og diskuterer dens karakter af iscenesættelse med udgangspunkt i virkeligheden. Begrebsparret fakta- og fiktionskode knyttes an til autenticitetsmarkør og fiktionalisering, som eleverne tidligere har arbejdet med. Der arbejdes med fortælleformer og filmiske virkemidler og deres betydning for filmes samlede udsigelse. Der peges desuden på forskellige typer af dokumentarer med tilhørende ærinder og målgrupper.

Eleverne arbejder indgående med dokumentarfilmen "Børnene på Sjælsmark", der også danner grundlag for en analyserende artikel.

For at fange spændvidden i genren analyserer og fremlægger eleverne i grupper uddrag for følgende film af vidt forskellig karakter: "Fra Thailand til Thy", "Easy", "Børnene på Blågårds Plads", "Tyveriet af Afrika", "Til far", "The Act of Killing", "Ambassadøren".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K 80'er-lyrikerne og opgøret med 70'erne (+: værk)

Forløbet har en værklæsning af Søren Ulrik Thomsens "City Slang" som kerne.

På den baggrund diskuteres de væsentligste træk for den særlige firsergeneration inden for lyrikken, hvorfra der analyseres udvalgte tekster. Komparativt læses også tekster fra halvfjerdsergenerationen, som firserlyrikerne så eksplicit definerer sig op imod - og hele det opgør sættes ind i den generelle idé om det litteraturhistoriske pendul, der svinger mellem to poler (i stadig nye iklædninger). Som baggrund for den litterære fejde ses det berømmede afsnit af "Bazar", hvor repræsentanter fra de to positioner mødes. Der suppleres med Erik Skyum-Nielsens komparativt analytiske tilgang til emnet i "80'er-gespenstet". Der fokus på stilistiske virkemidler, forestillingen om digtningen som et særsprog, der er noget i sin egen ret, samt eksistentielle temaer. Desuden diskuteres det eksplicit politiske i halvfjerdserne over for det mere implicitte, men også markante og vrængende politiske i firserne.

Forløbet bruges også til genreteoretiske overvejeler over lyrikken samt til at diskutere analytiske tilgange til digte. For at få en mere internaliseret fornemmelse for forskellene i de to digteriske tilgange, producerer eleverne selv "stævnemødedigte" inden for de to traditioner.  

Endelig ses Søren Faulis "De skrigende halse" for at få et humoristisk billede på tidens tendenser og ikke mindst den særlige æstetik i dele af det kunstneriske miljø.


Primærtekster:

Søren Ulrik Thomsen (værk): "City Slang" + "In the heat of the night" (fra "Ukendt under den samme måne"), Pia Tafdrup: "For ikke at stå i vejen for os selv", Michael Strunge: "Prøvebillede", "Helligt, Helligt" og "Program for tidsskriftet SIDEGADEN", Vita Andersen: "Depression", Henrik S. Holck: "Vi former selv vort liv", Lone Baidel: "Handicap", Kristen Bjørnkjær: "Hvis du forlader mig"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Avisen og nyhedsgenren - produktion og analyse

Forløbet er opbygget forholdsvist induktivt, hvor eleverne i grupper under vejledning skal udforske centrale aspekter ved avismediet og nyheden som genre. Deres arbejde leder frem til to produkter, der kræver, at de har sat sig ordentlig ind i teoristoffet og deres analyseobjekt:

Først skal de udarbejde en karakteristik af en avis, de har fået tildelt, og denne præsenteres i matrixgrupper. Der er fokus på målgruppe, profil, selektering af stof, vægtning af Habermas' forskellige sfærer og mest hyppige kompositionsprincipper samt stilistiske valg.

Dernæst skal gruppen samlet skrive deres egen nyhed, der skal målrettes deres tildelte avis. De skal således trække på deres indsigt fra præsentationen. Selve nyhedsartiklen skal ledsages af en analytisk/reflekterende tekst, hvor de inddrager teoriteksterne i en overvejelse over deres valg i udformningen af artiklen.

OBS: En oplagt videreførelse af forløbet i form af mere fortællende nyhedsformater samt spørgsmålet om fake news og nyhedssatire udskydes grundet (delvist Corona-relateret) tidsmangel. Det kan oplagt tages op igen i 3g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Temaforløb - Den anden

Forløbet diskuterer en række beslægtede fænomener under overskriften "den anden". Det drejer sig om erfaringer knyttet til at tilhøre en minoritet, identitetsspørgsmål knyttet til at have en seksuel orientering eller en kønsidentitet, der afviger fra normen samt postkoloniale spørgsmål. Kort sagt udforskes forløbet, hvordan oplevelse af at være anderledes kan komme til udtryk i litteraturen og andre kulturelle udtryk, samt hvilke blikke samfundet har haft og fortsat har på "den anden".

Forløbet tager sit afsæt i en værklæsning af Iviaq Korneliussens "Homo Sapienne". Efter en oplevelsesbaseret læsekredssamtale eleverne imellem analyseres værket med begreber fra postkolonialismen samt med fokus på identitetsspørgsmål knyttet til seksualitet og køn. I forbindelse med sidstnævnte læses også et uddrag af Beauvoirs "Det andet køn" som et eksempel på original teoritekst.

Eleverne arbejder derefter med selvstændige analyser af tekstuddrag, der på hver sin måde tematiserer "den anden" og lægger sig i forlængelse af det læste teoristof. Endelig afsluttes forløbet med en grundig læsning af Herman Bangs "Franz Pander" samt en læsning og diskussion af den queer teoretiske analyse fra Litteraturens Veje.


Primærtekster:

Niviaq Korneliussen: "Homo Sapienne" (VÆRK), Herman Bang (KANON): "Franz Pander",

I uddrag:
Simone de Beauvoir: "Det andet køn", Yahya Hassan: "Yahya Hassan", Cecilie Lind: "Scarykost", Asta Olivia Nordenhof: "det nemme og det ensomme", Maja Lee Langvad: "Hun er vred", Olga Ravn: "Jeg æder mig selv som lyng", Sonja Åkesson: "Jeg bor i Sverige", Christina Hagen: "White Girl 2"

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer