Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gorm Anker Gunnarsen
Hold 2018 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Christianshavn som historisk omdrejningspunkt
Titel B Aztekerriget
Titel C Danmarkshistorien 1870-1960
Titel D Kinas historie siden 1840
Titel E Oplysningstiden
Titel F Industri og massebevægelse
Titel G Ideologier, identitet og magt siden 1914
Titel H Sydafrikas historie
Titel I Romerriget
Titel J Verdenshistorisk oversigt

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Christianshavn som historisk omdrejningspunkt

Christianshavn blev anlagt som en fæstningsby under Chr. 4 i 1618, samtidig med ekspeditionen, som grundlagde Trankebar. I starten var Christianshavn en selvstændig købstad, men blev hurtigt indlemmet i København. Den i først omgang selvstændig købstad udviklede sig til en international skibsfarts- og håndværkerby, der fungerede som handelscenter, hvor Danmark importerede og eksporterede varer fra hele verden, især fra Asien og Vestindien. Christianshavn fungerede i 1700-tallet som symbol på Danmarks udbredelse til andre kontinenter, hvilket man stadig kan se spor af rundt omkring. I 1800-tallet var Christianshavn plaget af fattigdom i tæt pakkede lejligheder, bl.a. efter brande og Københavns bombardement, hvor Chr. Havn modtog flygtninge. I 1943 blev Sukkerfabrikken bombet og efter 2. verdenskrig foregik Danmarks sidste dødsdomme på Holmen. Siden Christianshavn ikke er blevet ramt hårdt af bombardementer og brande, som har hærget København i tidens løb, er mange bygninger helt tilbage fra 1600-tallet bevaret og er sidenhen blevet omdannet til bolig, uddannelse, kontorer og andet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Aztekerriget

De spanske erobreres møde med Azteker-riget bearbejdes med afsæt i de overleverede beretninger og billeder. Storbyen Tenochtitláns vandforsyning og intensive agerbrug beskrives og de mangfoldige forklaringer på, at det var muligt for en meget fåtallig gruppe af soldater at overtage kontrollen med det store rige opstilles. Eftertidens opfattelse af riget overvejes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Danmarkshistorien 1870-1960

Den proces, hvorigennem industri-erhverv får en til stadighed mere dominerende rolle, og arbejdsstyrken forlader landbruget, er afsæt for forløb. Levevilkårene for den befolkning, som presses ud af landbruget er i udgangspunktet ringe. Organiseringen i politiske partier og i faglige organisationer stiger markant i perioden. Til at starte med var Venstre det dominerende oppositionsparti, der sætter dagsordenen frem mod systemskiftet i 1901, men Socialdemokratiet og fagbevægelsens stærke fremgang er især med til at forskyde den politiske balance. Presset fra Socialdemokratiet og de mere radikale dele af Venstre resulterede i at kvinder og tjenestefolk fik valgret ved grundlovsændringen i 1915. Det peger frem mod mellemkrigstidens kulturelle opbrud, som under indrtryk af massearbejdsløshed og faldende landbrugseksport leder til etablering af socialt sikkerhedsnet. I besættelsestiden sættes demokratiet på prøve. Og den endnu ikke afsluttede debat om samarbejde eller modstand tager sin begyndelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Kinas historie siden 1840

Ved indgangen til 1800-tallet er Kinas økonomi mindre end det vestlige Europas, formodentlig for første gang i historien. Opiumskrigen tvinger Kina til fri handel med Storbritannien og kejserdømmet svækkes yderligere frem til sit fald i 1912, hvor nationalisterne overtager. Kommunistpartiets vej til magten forløber gennem en borgerkrig, hvor partiets hær akkurat overlever under Den Lange March, som gør Mao til absolut leder. Under den japanske besættelse bekæmper kommunister og nationalister den fælles fjende, men efter erobrernes nederlag genoptages striden mellem nationalister og kommunister, som leder til kommunisternes sejr på fastlandet i 1949, hvorefter nationalisterne alene regerer Taiwan. De store kampagner, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen, påvirker samfundet meget voldsomt, med hungersnød og nedbrud af muligheden for ytre sig frit. Efter Maos død og en periode med interne magtkampe i kommunistpartiet forvandles landet til en kapitalistisk økonomi med mange millioner migrantarbejdere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Oplysningstiden

Forandringer i verdenssynet gennem oplysningstiden undersøges med kilder fra datidens filosoffer og eftertidens fremstillinger af perioden. I oplysningstiden flyttede fokus sig fra den gudskabte verden til den naturvidenskabelige og filosofiske forståelse af verden. Gudsopfattelsen og religionen blev som følge af dette mere sekulariseret og deistisk. Forløbet giver indsigt i nogle af oplysningstidens vigtige personer, der inkluderer filosoffen John Locke, der frembragte empirisme; økonomen Adam Smith, der talte for det frie marked og mod merkantilismen; astronomen Tycho Brahe, der udfordrede den daværende forståelse af solsystemet, og formidleren Ludvig Holberg. Mennesker som disse gav anledning til en samfundsmæssig udvikling indenfor videnskaben, filosofien, økonomisk tænkning og den generelle politiske tankegang. Forløbet giver også indblik i enevældens udvikling til den oplyste enevælde, som fremsatte reformer og tiltag, der i højere grad end tidligere var baseret på videnskab og skulle gavne landet og befolkningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Industri og massebevægelse

Organiseringen af en global arbejdsdeling mellem produktion af råvarer og produktion af færdigvarer er - sammen med den fossile revolution i energi centralt, men kan også være udgangspunkt for at diskutere arbejderbevægelsen.I perioden systematiseres og effektiviseres arbejdsprocesserne i industrien. Størstedelen af befolkningen boede på landet, hvor levevilkårene altid har været hårde, og nu begyndte folk i stigende at søge mod byerne, hvor man kunne få arbejde. I starten var den voksende arbejderklasse uorganiserede, arbejdsvilkårene var hårde med lange arbejdstider og lav løn. Dette mødte man i mange dele af verden f.eks. dem der pakkede kød i Chicago, der havde umenneskelige forhold. Taylorismens detaljestyrende planlægning af produktion tager magten over arbejdet fra arbejderne, Efterhånden begynder arbejderne dog at organisere sig, danne fagforeninger og kræve bedre forhold og bedre løn. Det går ikke stille af men udvikler sig til magtkampe mellem arbejdere og arbejdsgivere. Et markant og tidligt dansk eksempel er Slaget på Fælleden i 1872, der udviklede sig til et kæmpe slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi. Arbejderbevægelsens kamp for bedre arbejdsvilkår fortsatte og resulterede i blandt andet Septemberforliget og stiftelsen af de samvirkende fagforbund i 1899, indførelsen af 8 timers arbejdsdag i 1919, indførelsen af ligeløn i 1973, politisk generalstrejke i 1985 og gærkonflikten i 1998, der skabte feriefridage.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Ideologier, identitet og magt siden 1914

Årene efter 1. Verdenskrig, var mærket af et ideologisk trekantsdrama. Magtkampen mellem de tre ideologier revolutionær socialisme, liberalt demokrati og fascisme, med Sovjetunionen, USA og Tyskland som de mægtigste stater, var præget af propaganda-kampagner for at vinde tilhængere. Et særligt vigtigt afsæt i denne periode var USA's præsident Woodrow Wilson, 14 punkter der skulle bruges til at lave et fredsprogram for at stoppe krig i Europa. De var afsæt for Folkeforbundet, hvis hensigt var at sikre fred og fremme internationalt samarbejde, men som gik i opløsning med den 2. Verdenskrig. Arvtageren fra denne krigs opgør med fascismen, de Forenede Nationer, eksisterer stadig. At den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen ikke blev varm kan både forklares med FN og med den gensidige garanterede ødelæggelse, der efter 1960 var resultatet af atomoprustningen. FN spiller stadig en central rolle – også efter øst-vest konfliktens afslutning med det liberale demokratis dominans omkring 1990, hvor nord-syd konflikt imidleritd blev mere udtalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Sydafrikas historie

I 1652 grundlægger et hollandske aktieselskab Kapstaden som forsyningsstation for skibe, der sejlede mellem Europa og Asien. Omkring 1806 overtager Briterne Kapstaden, og gennem Zulu -og Boerkrigen udvider Briterne deres herredømme i det sydlige Afrika, til det område vi i dag kender som Sydafrika. Gennem Jord-, Pas-, Raceregistreringsloven og flere adskillelseslove skabes det styre, vi kalder Apartheid-styret. Det skaber en juridisk opdeling af sorte og hvide borgere, med en klar favorisering af de hvide som alene har stemmeret. ANC førte modstandskamp først fredeligt så voldeligt under hele regimet. Med Sharpeville-massakren i 1960 og Sowetooprøret i 1976 vokser den nationale og internationale modstand mod regimet. I 1993 fastsættes endeligt en valgdato og Mandela og de Klerk modtager Nobels fredspris, i deres taler peger de på to forskellige forklaringer på Apartheids fald. Selv om sorte og hvide i Sydafrika i dag er juridisk ligestillet, er der stadig stor ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Romerriget

Romerrigets kontrol med - og fælles infrastruktur for - hele Middelhavsområdet efter 146 f Kr er afsæt for behandlingen af republikken og dens organisation i Rom. Romerrigets syn på social status forklares ud fra patron-klientforhold og Romerrigets brug af slaver. Republikkens fald og overgangen til kejserdømme ses i lyset af ekspansionen og dens konsekvenser for den militære organisation. I forløbet behandles kejserens selviscensættelse og hans formelle respekt for republikkens institutioner. Årsager til Romerrigets fald overvejes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Verdenshistorisk oversigt

Forløbet ser tilbage på, hvad holdet har arbejdet med og lært. Vi ser på, hvorledes erindringen om modstandskampen under 2. verdenskrig til stadighed sætter et præg på det københavnske byrum ved Christmas Møllers Plads, som et eksempel på erindringskultur. Vi overvejer, hvornår og hvorfor mennesker vælger at hæfte deres identitet på at være historieskabende med afsæt i et besøg på Arbejdermuseets særudstilling "aktivist". Og vi runder af med at se den mangfoldigfhed af metoder, som historiefaget kan trække på for at opnå forståelse for fortiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer