Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Nicolai Lynggaard Boll, Søren Engberg Jensen
Hold 2018 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA, 3j SA skr)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Ideologier, partier & det politiske system i DK
Titel B Demokrati og magt
Titel C Kulturpolitik og politisk kunst
Titel D Valgsystemer
Titel E Det fælles Europa
Titel F Bæredygtige byer
Titel G Sundhed - årsager og konsekvenser + SRO
Titel H Danmark i en global verden
Titel I Dansk økonomi i en 'coronatid'
Titel J Præsidentvalg i USA
Titel K Metode og videnskabsteori i samfundsfag
Titel L Forbrug i en juletid
Titel M Mediernes dækning af ligestillingsproblematikker

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Ideologier, partier & det politiske system i DK

Under forløbet vil eleverne oparbejde grundlæggende viden omkring de klassiske ideologier samt varianter af disse. Herefter vil eleverne kort blive introduceret til hvad et politisk parti egentlig er samt deres formål og adfærd. Vi vender tilbage til partierne som projekt senere i forløbet.

Forløbet introducerer desuden eleverne til demokratiet og den demokratiske proces i Danmark. Vi starter med en kort præsentation af forskellige demokratiopfattelser samt af begrebet parlamentarisme overfor præsidentialisme. Vi berører endvidere forskellige valgmåder og partisystemer. Vi tager et kig på forskellige vælgertyper samt på den danske lovgivningsproces. Vi afrunder herefter forløbet med et miniprojekt om partierne.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Demokrati og magt

I forløbet arbejdes der med demokrati som styreform og demokrati som samfundsform. Der anvendes forskellige demokratiopfattelser (direkte og indirekte; konkurrence- og deltagelses-/deliberativt demokrati) til at forholde sig til demokratiets tilstand i Danmark. Demokratiforståelserne kobles til magtbegreber (magt som ressource og struktur; direkte og indirekte magt).

Eleverne forholder sig til hvordan man kan deltage i demokratiet og hvilke fordele og ulemper der har, når ikke-valgte aktører deltager. Forløbet kobles sammen med et mindre forløb om politisk kunst og kulturpolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Kulturpolitik og politisk kunst

Forløbet hænger sammen med forløbet om demokrati og magt.

I dette forløb arbejdes der med betydningen af kultur for det danske samfund, herunder sammenhængskraft og integration.
Det diskuteres hvad det betyder for kunst og kultur, når statsstøtte reduceres og når politikerne blander sig i indholdet af kunst og kultur samt når kunstnernes blander sig i politik. Hermed anvendes forskellige demokratiforståelser samt magtbegreber.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Bæredygtige byer

I forløbet arbejdes der med byen som en bæredygtig måde at indrette samfund på - eller det modsatte? Vi ser på byudvikling politisk, sociologisk og økonomisk. Forløbet lægger desuden på til byerne topmøde om bæredygtighed C40 i København.
Foruden byplanlægning og bysociologi arbejdes er med FN's bæredygtighedsmål.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Sundhed - årsager og konsekvenser + SRO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Danmark i en global verden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Dansk økonomi i en 'coronatid'

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Mediernes dækning af ligestillingsproblematikker

I forløbet arbejdes der med mediernes betydning i den politiske beslutningsproces samt som meningsdannende aktør i befolkningen. Vi ser på hvordan medierne kan have en dagsordenssættende funktion, men også på hvordan politikerne bruger medierne til at fremme bestemte budskaber. I den forbindelse anvendes både Radikale og Socialdemokratiet som eksempler. Vi ser på hvordan radikale har italesat ligestillingsproblematikker og seksuelle krænkelser, og hvordan partiet reagerede, da det ramte dem selv. Og vi ser på hvordan Socialdemokratiet har håndteret samme problematik og holder deres håndtering op imod deres vælgersegmenter.
I forløbet anvendes forskellige sociologiske teorier i undersøgelsen af forskellige aktørers handlen i medierne, herunder på sociale medier.
I forløbet undersøges forholdet mellem aktør og struktur ligeledes. Er ulighed mellem køn samt seksuelle krænkelser en del af en politisk (ungdoms)kultur eller er der snarere tale om få brodne kar? Og hvordan ændres kulturen i givet fald? Hvad kan gøres strukturelt? Hvilket ansvar har den enkelte borger, politiker eller organisation?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer