Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anna Ramskov Balch
Hold 2019 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A 2.Ideologier, partier og det politiske system i DK
Titel B 3. Fremtidens Grundlov
Titel C 4. Ulighed i Velfærdsdanmark del 1 + FF1
Titel D 4. Ulighed i Velfærdsdanmark del 2.
Titel E 5. Dansk økonomi i en global pandemikrise
Titel F 6. #Metoo på den politiske dagsorden
Titel G 7. EU i krise
Titel H 8. Medborgerskab. FF5

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A 2.Ideologier, partier og det politiske system i DK

Forløbet startede med de klassiske ideologier. Derefter så vi på partierne i folketinget for at se hvordan de placerer sig på i forhold til ideologierne. Vi arbejdede med Molins model og så på overgangen fra den gamle til den nye politiske skala.
Derefter gik vi i gang med at se på det politiske system med afsæt i følgende fokusområder og begreber:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Valgmåder
- Den parlamentariske styringskæde – den reelle og den formelle.
- Parlamentariske vs. præsidentialisme
- Magtens tredeling
- Vælgertyper
- Vejen fra idé til politisk beslutning – hvem har indflydelse og hvilke faser er der fra ideen til den reelle afstemning i folketingssalen?


Kernestof i fokus:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglig mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Metode:
kvalitativ/kvantitativ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B 3. Fremtidens Grundlov

I dette forløb har I arbejdet med den danske grundlov i et samarbejde med Kammeradvokaten.
I har stiftet bekendtskab med hvilke rettigheder grundloven sikrer os, pligter den giver os samt paragraffer som sikrer demokratiet.
Derudover har I i grupper arbejdet med kritisk at vurdere grundlovens relevans i dag og udvalgt aspekter I mener skal ændres eller dele I mener er vigtige. I forlængelse heraf har i skabt små film som er en del af Kammeradvokatens konkurrence om Fremtidens Grundlov.

Kernestof:
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C 4. Ulighed i Velfærdsdanmark del 1 + FF1

Dette forløb startede ud med et tværfagligt samarbejde med matematik hvor fokus var ulighed, fattigdom

I dette forløb har vi haft fokus på følgende:
Hvad er ulighed og hvornår bliver forskelle til ulighed?
Forskellige lighedsbegreber
Ideologiernes syn på ulighed og den politiske debat

Hvorfor er der ulighed og hvordan reproduceres den (social arv)?
- til dette tema har vi arbejdet med Bourdieu?

Forskellen på fattigdom og ulighed
Fattigdomsgrænsen og debatten herom
Måder at måle fattigdom og ulighed
Uligheden i DK og årsagerne til den

Hvad er en velfærdsstat?
Hvad betyder velfærdsstaten for dit liv?
Velfærdsmodeller
vi har set på forskellen mellem synes på statens rolle i USA i forhold til i Danmark.
Vi har arbejdet med Habermas' teori om systemverdenenes kolonisering af livsverdenen
- her har vi set filmen I, Daniel Blake med fokus på det engelske velfærdssystem.

Dernæst har vi arbejdet med temaet, ulighed i sundhed og stillet følgende spørgsmål:
- Hvem er de sunde/usunde?
- Hvad er sammenhængen mellem sundhed og social baggrund?
- her bragte vi igen Bourdieu i spil til at forklare disse sammenhænge mellem social baggrund og livsstil.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D 4. Ulighed i Velfærdsdanmark del 2.

Her i starten af 2g afslutter vi temaet om ulighed i sundhed.
Derefter ser vi på velfærdsstatens udfordringer, både de interne og de eksterne. Vi arbejder med mulige løsninger på udfordringerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E 5. Dansk økonomi i en global pandemikrise

De fire overordnede temaer i forløbet er:

1. Økonomiske mål.
2. Økonomiske sammenhænge.
3. Økonomisk politik samt
4. Økonomiske teorier.

Med afsæt i dansk økonomi midt i en tid med corona og økonomiske udfordringer har vores fokus været på at forstå hvad der driver dansk økonomi i en global verden, hvilke udfordringer der er samt hvilke redskaber staten har og hvilke begrænsninger.
Vi har set på forskelle og ligheder mellem finanskrisen i 2009 og den krise vi befinder os i nu.
Vi afslutter med at arbejde med arbejde med bæredygtig økonomi hvor vi stifter bekendtskab med doughnut økonomi og stiller os kritiske overfor vækstøkonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F 6. #Metoo på den politiske dagsorden

Dette forløb har haft fokus på ligestilling mellem kønnene, Me-too bevægelsen, medier og politiske perspektiver.

Indledningsvis arbejdede vi med de historiske feminismebølger og sluttede med en komparativ undersøgelse af anden- og fjerdebølgefeminismen. Eleverne lavede en kvantitativ undersøgelse af hvorvidt der er ulighed mellem kønnene i Danmark.
Dernæst tog vi fat på teorier om køn hvor de primære grene var biologisk determinisme, Simone de Beauvoir, Butler og patriarkatet.
Så tog vi fat på Metoo og startede med at se på udviklingen af bevægelsen, forskellige perspektiver i debatten og dernæst mediernes håndtering. Politisk kommunikation, mediernes betydning for demokratiet og medieteorier blev inddraget.
Til sidst så vi på partiernes syn på ulighed og inddrog ideologierne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G 7. EU i krise

Indledningsvis arbejdede vi med følgende spørgsmål:
• Hvorfor og hvordan startede EU?
• Hvad er EU for en institution?
• Danmarks vej ind i EU
Begreber som suverænitet og integration i bredden og i dybden blev introduceret.
Dernæst arbejdede vi med EU’s institutioner med fokus på magtfordeling, demokratisk legitimitet, opgaver og medlemmer.
Hovedtemaet i forløbet blev EU’s udfordringer og vi forsøgte at besvare følgende spørgsmål:
Flygtningekrisen og modstanden mod suverænitetsafgivelse
• Hvorfor er vi nødt til at løse flygtningekrisen i fællesskab?
• Hvorfor afgiver landene ikke bare noget suverænitet?
• Til diskussion: er det EU eller staterne der er problemet?
Den højrenationale bølge og demokratikrisen
• Hvad menes der med at der er en kløft mellem elite og befolkning?
• Hvorfor er den højrenationale bølge en trussel for EU og for demokratiet?
Solidaritetskrisen og den stigende økonomiske og politiske opsplitning
• Hvad er solidaritet og hvad har det med EU at gøre?
• Hvad har været med til at mindske solidariteten mellem landene?
Eurokrisen og den manglende politiske opbygning
• Hvad er problemet med euroen og hvordan kan man bedre situationen?
Som afslutning så vi dokumenteren EU bag Lukkede Døre om tiden op til Brexitafstemningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer