Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Gitte Krogsgaard Andersen
Hold 2020v Ps/B (3g Ps/B)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Forløb#1 Det gode liv
Titel B Forløb#2 Innovativt projekt
Titel C Forløb#3 Mennesker i krise
Titel D Forløb#4 Retspyskologi
Titel E Forløb#6
Titel F Forløb#5 Relationer livet igennem

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Forløb#1 Det gode liv

Vi arbejder med, hvad et godt liv er og inddrager forskellige psykologiske perspektiver. Eksistentialistisk psykologi (er det gode liv et valg?) (Sartre, Frankl og Yalom), humanistisk og positiv psykologi ligesom psykologisk forskning i lykke inddrages (Maslow, Seligman,Csikszentmihalyi og Gilbert samt langtidsstudie fra Harvard (TED Talk med Waldringer). Vi ser filmen Into the Wild og arbejder med psykologifaglig analyse. Vi diskuterer også, hvad der sker, når livet ikke er lykkeligt. Vi ser bl.a. uddrag af TV2 dokumentaren "Jeg vil være Ole Henriksen", der belyser spørgsmålet om man kan lære at være lykkelig. Vi kommer ind ind på lykkens set point (David Lykken), hjernens plasticitet og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og diskuterer arv og miljø.
Vi kigger nærmere på  stress og depression som mulig reaktion på livet i det senmoderne samfund (Giddens, Bourdieu, Ziehe). Vi ser i forlængelse heraf  DR dokumentaren - De raske syge og diskuterer med afsæt i bl.a. Svend Brinkman, hvordan der diagnosticeres - samt individets ansvar versus samfundsskabte strukturer. Vi inddrager løbende den viden eleverne har fra C-niveau.

Faglige mål:

– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag
– inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteoretisk ramme
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
– Kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden

Kernestof
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, og kultur
– selv, identitet og personlighed
– psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping.
– perception og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen
– sårbarhed og resiliens

Materiale:
Ole Schultz Larsen(2008) (1. udg.): Psykologiens veje s. 255-275 (Eksistentiel og humanistisk psykologi)
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje s. 281-298 (Ungdom og senmodernitet) (fra c-niveau)
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje s. 399-409 (Stress) (fra c-niveau)
Ulla Søgaard (2013) (1. udg.): Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning, s. 97-100) (Martin Seligman/ indlært hjælpeløshed og optimisme)

Artikler:
Min generation savner et vi, Information 2015
Din egen lykkes smed, Weekendavisen 2005
Jagten på lykke gør os ulykkelige, Jyllandsposten 2011
Derfor kan stress føre til depression, videnskab.dk 29.01.2012
Dagliglivets psykologiske tænkning påvirker unges trivsel. Forskningsnyt i Psykolog Nyt (14, 2005)
Opråb fra sociolog: Vi har udviklet et samfund, der skaber depression og angst, Kristeligt Dagblad 2016
Mindfulness hjælper mod angst og depression, videnskab.dk 04.10.2012



TED Talk: Robert Waldinger: What makes a good life? Lessons from the longest study on happiness.
TED Talk: Dan Gilbert: The surprising science of happiness.
TED Talk: Mihaly Csikszentmihalyi: "Flow, hemmeligheden bag lykke"
DR Dokumentar De raske syge, 2016
Uddrag fra Jeg vil være Ole Henriksen, TV2, 2014
Uddrag af dokumentaren Genetic Me / Lone Frank
Into the Wild
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Forløb#3 Mennesker i krise

I dette forløb undersøger vi, hvad kriser er, og hvordan mennesker reagerer på kriser. Vi inddrager Johan Cullbergs teori om kriseforløb samt den nyerer tosporede sorgmodel. Mennesker reagerer forskelligt på kriser og derfor arbejder vi også med sårbarhed og resiliensfaktorer. Vi inddrager løbende forskning og forholder os til, hvordan viden generes indenfor psykologi og diskuterer metode og etik. Det gennemgående fokus er PTSD: diagnosticering og behandling heraf. Vi diskuterer nyere forskning indenfor behandling og eleverne præsenteres for den evidensbaserede terapi: Traumefokuseret kognitiv terapi (TFKAT) samt den ikke-evidens baserede Somatic Experiencing, meditation samt EMDR..   
Vi ser dokumentaren "Tilbake - Tiden efter Utøya" og arbejder med de psykologiske problemstillinger.
Derudover ser vi dokumentaren "Free The Mind" og arbejder også her med de psykologiske problemstillinger. I forlængelse af denne dokumentar arbejder vi videre med PTSD blandt soldater og vi arbejder med, hvordan det påvirker børn at vokse op med en eller begge forældre, der lider af PTSD. Vi kommer i den forbindelse også ind  på begrebet sekundær traumatisering og forskning i epigenetik. Vi kobler til elevernes viden om udviklingspsykologi og omsorgssvigt, herunder børns reaktioner fra c-niveau.


Faglige mål:
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst (ptsd i en historisk kulturel kontekst – første gang efter Vietnam, men også hvordan behandling kan varierer afhængig af kulturelle baggrund)
– udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag
– inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteoretisk ramme
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
– formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– perspektivere psykologis bidrag til såvel de humanistiske videnskaber som natur- og samfundsvidenskaberne.


Kernestof

– hukommelse og tænkningens betydning for perceptionen af sig selv, andre og verdenen
-  Sårbarhed og resiliens, herunder stress og coping
– gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskriminering
– interpersonel kommunikation
- Neuropsykologi
- Klinisk psykologi


Bente Egelund Jensen og Susan Mose: Psykologi i praksis s. 9-13
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje s. 217-223 + 230-232 (Neuropsykologi)
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje s. 168-177 (hukommelse)
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje s. 415-425 (kollektive katastrofer)
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje s. 122-124 (Børns reaktioner på omsorgssvigt/ c-niveau)
Traumefremkaldte lidelser i Erik Bo Simonsen og Bo Møhl: Grundbog i psykiatri, s. 427-429
Lis Hillgaard: Sorg og krise i Gyldendals Psykologihåndbog, s. 404-407 (uddrag om børns sorg)
To-sporsmodellen - den naturlige sorg, https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/institut_psykologi/forskning/forskningsgrupper/videnscenter_for_psykotraumatologi/temasider/sorg/tosporsmodellen
Er den nødvendige sorg nødvendig? Forskningsnyt i Psykolog Nyt (2005,12)
Posttraumatisk stress kan afhjælpes med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi, SFI Campbell 2007 (6)
Chokket i kroppen, Psykolog Nyt, 2012
Psykoterapi med traumatiserede flygtning, Psykolog Nyt 10, 2009
Nu kan forskere slette dine minder,
Slip traumet med tetris. Berlingske, 29.11.15
Nødvendigt at lægge min mand i håndjern, Ekstra Bladet 8.11.18
Psykologiske problemer rammer oftere krigsveteraner, der har set andre lide, DR, 10.06.19
PTSD hos overlevende efter angrebet på Utøya, tekst af GA på baggrund af forskninsgartikel
Når krigen flytter ind i familien, Berlingske 25.04.15
Frygt kan gå i arv, Illustreret videnskab 04.12.14
Jesper Juul: Snak med børn om det svære, Sundhedsplejersken 03.2017

Naja Marie Aidt, What you dont want to hear, Louisiana
Dokumentaren Tilbake – Tiden efter Utøya
Dokumentaren Free The Mind
http://www.traume.dk/node/174 (lille dansk informationsfilm om traumer)
https://www.youtube.com/watch?v=mQs9GFSRx48 (Elizabeth Phelps forskning – Rewriting memory to erase fear)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Forløb#4 Retspyskologi

I dette forløb lagde vi ud med på at kigge på forskellige årsager til kriminalitet. Vi kiggede på individualpsykologiske forklaringer (bl.a. arv og miljø, herunder epigenetik, personlighed (Dunedin) omsorg og social indlæringsteori) samt et socialpsykologiske forklaringer (bl.a. minimalgruppe-forsøg, konformitet m.m.). Derudover perspektiverede vi til Bourdieu (forskellige former for kapital og habitus). Vi havd særligt fokus på bandekriminalitet og kulrturpsykologi (bl.a. Allports kontaktteori), og vi så en dokumentar om Lille A, som vi arbejde med (psykologifaglig analyse).
Vi undersøgte hvornår man er for syg til straf og kiggede på begreber som sindssyg og psykotisk. Derudover lyttede vi til en podcast med Lone Frank og psykiater Tine Wøbbe om psykopati, hvor vi blev introduceret til, hvordan man diagnosticerer psykopati (dyssocial personlighedforstyrrelse) samt mulige forklaringer på, hvorfor nogle mennesker bliver psykopater. Bl.a. introduceres man i podcasten til Essi Vidings forskning i børn med anitisociale karaktertræk.
Som en del af forløbet beskæftigede vi os indgående med vidnepsykologi. Hvordan vi opfatter verdenen, og hvordan vi erindrer det, vi har oplevet. Af teorier/ forsøg kan nævnes Simon & Chabris (opmærksomhedsforsøg med gorilla), Loftus' Lost in the mall eksperiment, kognitive skemaer, gestaltpsykologi (bl.a. forgrund/ baggrund). Vi så DR dokumentaren "Øjenvidne - psykologisk set". Vi lærte om, hvordan stress påvirker hukommelsen og dykkede ned i børns hukommelse. Her så vi bl.a. et uddrag af TV2 dokumentaren "Farlige forklaringer". Vi har med andre ord lært om manipulation af hukommelse, falske erindringer og hvordan man afhører børn.
Endelig så vi udsendelsen Anklaget i New York vedr. Malthe Thomsen sagen og kiggede på kulturelle forskelle i det amerikanske og danske retssystem.
Vi afrundede forløbet med et lille kig på isolationsfængsling - igen både med blikket rettet mod Danmark og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Forløb#6

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Forløb#5 Relationer livet igennem

Vi er født til at indgå i relationer med andre mennesker, og i dette forløb kigger på vi relationer i et livslangt perspektiv. Vi starter med at repetere viden om udviklingspsykologi fra c-niveau (Daniel Stern, Bowlby og Ainsworths tilknytningsteori). Vi undersøger dernæst, hvilken betydning vores erfaringer fra barndommen har for de relationer, vi indgår i som voksne. Igen arbejder vi med tilknytningsteori - her i relation til det voksne parforhold (Hazan & Shaver). Eleverne introduceres også til Jürg Willis kollusionsteori, og vi ser uddrag fra DR udsendelsen  "Mor er den værste i verden". Her er det psykolog Jytte Vikkelsøe, der præsenterer sit perspektiv på, hvorfor vi indgår i de relationer, vi gør. Der kobles således mellem barnets erfaringer med det at indgå i relationer til det voksne parforhold.  
Vi kommer også ind på det neurale grundlag for forelskelse (Helen Fischer + spejlneuroner) ligesom vi ser på de sociale forhold, der viser nogle mønstre i pardannelse. Da eleverne har arbejdet med omsorgssvigt på c-niveau kigger vi her på senfølger i det voksne parforhold (artikel med Lisbeth Zornig og ægtefælle). Hvilke faktorer spiller ind i forhold til at skabe et godt forhold? Vi belyser kort personlighed som en faktor og fokuserer dernæst på kommunikation i et parforhold. Vi ser i den forbindelse et afsnit af DR serien "Vi kæmper for at overleve", hvor man ser psykologen Jette Simon have par i terapi.

Vi undersøger desuden kulturelle forskelle og lytter til en podcast  med Lone Frank, hvor hun stiller spørgsmålet "Er det kun i vesten, at man bliver forelsket"? Vi taler om kulturpsykologi med fokus på individualistisk versus kollektivistisk kultur og ser dokumentaren "Fra Thailand til Thy" og anvender vores viden, ligesom vi reflekterer over egne fordomme.

Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje, s. 80-101 (Daniel Stern og tilknytningsteori)
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje  s. 330-331 (Giddens – det rene parforhold)
Om kommunikation (Johari-vinduet) i Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, s. 313-316
I Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje iBog "Hvem bliver vi tiltrukket af?", "Kærlighed og forelskelse er ren kemi" (Helen Fischer) og "Forskellige tilknytningsstile"(Hazan & Shaver).
Martin Levander: Anvendt psykologi s. 338 + 340-343 (Kulturpsykologi)
Thomas Nielsen: "Personlighedens betydning for parforholdets trivsel" i Kærlighed og parforhold under forskerens lup, s. 115-117
"Sammen kæmper de for at give stemme til det ukendte underdanmark", (Interview med Lisbeth Zornig), Alt for damerne, 2016
Omsorgssvigt i Lene Hauge & Mogens Brørup: Gyldendals psykologihåndbog s. 61-70 (Else Christensens fire former for  omsorgssvigt)
"Børns reaktioner på omsorgssvigt" i Ole Schultz Larsen(2008): Psykologiens veje, s. 122-126

TV2 Dokumentar: Er du mors lille dreng
DR Hjernevask - Hvem falder vi for? (uddrag - fokus på date/ spejlneuroner)
DR Mor er den værste I verden (uddrag)
Dokumentar: Fra Thailand til Thy (2018)
Er du mors lille dreng? (c-niveau)
DR Vi kæmper for at overleve, S1 episode 4 (parterapi)
Podcast med Lone Frank: Er det kun i vesten, at man bliver forelsket? (https://www.weekendavisen.dk/2018-49/samfund/er-det-kun-i-vesten-at-man-bliver-forelsket)
Podcast om tillknytningsteori:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/din-tilknytningstil-kan-dirigere-dit-voksne-liv-uden/id1502248474?i=1000467983328&l=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer