Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Gitte Krogsgaard Andersen
Hold 2020v ps/4 (2g ps/4)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introforløb Kønsforskelle
Titel B Udvikling og omsorg
Titel C Forløb#2 Aggression og empati
Titel D Læring og motivation

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introforløb Kønsforskelle


I dette forløb undersøger vi forskellige psykologiske forklaringer på køn og kønsforskelle. Arv/ miljø diskussionen fylder en del, idet vi stiller de biologiske forklaringer overfor kulturelle/ sociale.
Eleverne introduceres kort til evolutionære og neuropsykologiske forklaringer, herunder Simon Baron-Cohens teori og forskning i empati hos hhv. drenge og piger. Derudover også kognitiv psykologi og behaviorisme. Derudover introduceres til socialpsykologiske forklaringer (bl.a. social indlæringsteori og gruppetilhørsforhold) og postmoderne psykologi (konstruktivisme). Vi er kort inde på Sigmund Freuds psykoanalytiske forklaringer. Eleverne introduceres til epigenetik, og vi taler om, hvordan den nyeste forskning indenfor dette felt ser ud til at bygge bro mellem arv/ miljø diskussionen. Vi arbejder løbende med metode, så eleverne fra begyndelsen trænes i at forholde sig kritisk til faget og dets forskning.
I slutningen af forløbet har vi fokus på, hvordan vi bliver til dem vi er i forhold til personlighed og identitet. Her arbejder vi med Erik Eriksson, Anthony Giddens og Carl Rogers.

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2. udg.) s. 304-305  (Erik Erikson), s. 311-312 (Anthony Giddens)
Ulla Søgaard: Psykologi - Aktuelle teorier og  nyere forskning, s. 238-240 (Carl Rogers)
Ole Schultz Larsen (1. udg.): Psykologiens veje, s.29-34 (pdf)
Kønshormoner styrer spædbarnets interesse for mennesker, Forskningsnyt nr. 9, 2003
I Horsens opdeles børnene efter køn, Information 19.08.11
Den lille forskel - Her er børn ikke piger og drenge, Information 13.08.11
Majorité oppressed (fransk kortfilm)
Diverse youtube klip
DR - Uden køn
Drengen uden penis
Derfor bliver enæggede tvillinger forskellige, videnskab.dk 2013, https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-enaeggede-tvillinger-forskellige
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Udvikling og omsorg

I dette forløb arbejder vi med udvikling i et livslangt perspektiv med særligt fokus på den tidlige udvikling. Vi arbejder under overskrifterne: Hvordan bliver vi til dem, vi er? Hvad er god omsorg? Og hvilke konsekvenser har omssorgssvigt for et menneske?

Vi ser uddrag af dokumentaren "Kan videnskaben spå om fremtiden", hvor resultater fra The Dunedin Study præsenteres (forskellige personlighedstyper + selvdisciplin) ligesom vi læser om, hvordan vi fødes med forskelligt temperament. TED Talken What makes a good life giver et indblik i, hvilken rolle relationer spiller for oplevelsen af et godt liv. Det teoretiske fundament er Daniel Stens udviklingspsykologi bl.a. (vitalitetsfølelser, ansigtsduetter, affektiv afstemning), Bowlbys og Ainsworth (tilknytning). Vi ser "Er du mors lille dreng" og diskuterer dokumentarens fremstilling af Jørns udvikling og sammenholder den med psykologisk teori. Vi forholder os kritisk til dokumentarens fremstilling og diskuterer andre mulige forklaringer (arv versus miljø). Eleverne introduceres til epigenetik gennem uddrag fra dokumentaren "En farlig arv".

Vi læser om Else Christensens forståelse af omsorgssvigt) og trækker en historisk linje til Harry Harlows abeforsøg. Vi ser desuden et uddrag af en dokumentar, der belyser Genie-casen. I forlængelse af vores fokus på omsorgssvigt introduceres eleverne til begreberne sårbarhed og resiliens. Vi ser dokumentaren Min barndom i helvede og læser om Kauai-undersøgelsen. Eleverne introduceres desuden til Martin Seligmans teori om indlært hjælpeløshed/ optimisme samt børns reaktioner på omsorgssvigt.

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- identitet og personlighed


Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2. udg.) (medøfte forskelle) s. 77-79, (udviklingspsykologi), s. 89-101 (Harry Harlows abeforsøg)  122-123 (børns reaktioner på omsorgssvigt og sårbarhed/ resilien) 129-137
Ulla Søgaard: Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning, Gyldendal s. 97-100 (Martin Seligman / indlært hjælpeløshed)
Inger Thormann: "Omsorgssvigt" i Den nye psykologihåndbog, 2000, Gyldeldal, s. 61-70
Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning: Undersøgelser i psykologi (2019):  "Hvad er din tilknytningsstil?"
"Jeg ville ønske jeg var født som mine plejeforældres eget barn", Kristeligt Dagblad 16.11.12
"Anbragte børn trives godt - men de halter efter" (DR, 29.01.15


TV2 dok. Er du mors lille dreng
Dokumentar: Min barndom i helvede (2012)
TV2 Kan videnskaben spå om fremtiden #1 (uddrag om personlighed og selvdisciplin)
Diverse youtube klip (still faced mother, strange situation, social refereren)
Uddrag af "En farlig arv" (https://www.dr.dk/drtv/serie/en-farlig-arv_150703)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Forløb#2 Aggression og empati

I dette forløb undersøger vi, hvad der får nogle mennesker til at være aggressive eller ondskabsfulde, mens andre er mere empatiske og altruistiske. Vi starter ud med et fokus på neurologiske forklaringer og ser dokumentaren "Vold på hjernen". Vi læser om Simon Baron-Cohens teori om empati eller mangel på samme for at kunne være ond. Gennem et uddrag af Lone Franks dokumentar "Genetic me", får vi et indblik i psykopati og psykologen, James H. Fallons arbejde med og personlige historie om dyssocial personlighedsforstyrrelse. I den forbindelse taler vi om arv og miljø, herunder epigenetik.

Vi ser også på aggression som indlært gennem Bobo Doll eksperimentet (social indlæringsteori) og  vi arbejder med selvkontrol og mangel på selvkontrol (Hirschi & Gottfredsons teori ogThe Dunedin Study - fem personlighedstyper). Endelig bliver eleverne introduceret til Svendsens fire former for ondskab og får således et eksistentialistisk perspektiv på emnet med Svendsens fokus på moralsk ansvar.
Vi kigger på, om alle mennesker under særlige omstændigheder kan være onde. Til det socialpsykologiske perspektiv bliver eleverne introduceret til klassiske forsøg som Solomon Aschs konformitetsforsøg, Stanley Milgrams lydighedsforsøg, Muzafer Sherifs Robbers Cave. Vi taler desuden om gruppetænkning og gruppepolarisering (Sunstein), herunder undersøger eleverne forskning på nettet i forhold til ekkokamres rolle i forbindelse med radikalisering. I forlængelse heraf ser vi dokumentaren Krigerne fra Nord og arbejder med at identificere psykologiske problemstillinger og øve psykologifaglig analyse.
Vi læser desuden om Tajfel og Turners minimalgruppeeksperiment og social identitetsteori.

Forløbet rundes af med fokus på altruisme. Vi ser youtube-klip der viser, hvordan bl.a. Felix Warneken har studeret altruisme hos børn samt Frans de Waals TED Talk - Moral behavior in animals".

Rolf Kuschel: Neurologiske forklaringer s. s.38-41  i Ondskabens psykologi
Psykologiens veje s. 347-348 + Psykologiens veje s. 350-358
Lydighedens dilemma, Ole schultz Larsen Psykologiens veje, iBog
Gælder Milgram også i dag, Undersøgelser i psykologi
Hisrchi & Gottfredson Fravær af selvkontrol i Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, iBog
Fravær af empati (Simon Baron-Cohen) i Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, iBog
Imiterer du andres voldelige handlinger (Banduras bobob doll eksperiment)  Undersøgelser i psykologi
Minimalgruppe – er din egen klasse bedre end parrallel klassen ? Undersøgelser i psykologi
Det onde som frihed, Svendsen Ole Schultz Larsen


Krigerne fra Nord, 2014
Genetic Me / Min indre kode (Lone Frank) fra 31 min. inde i filmen og frem.
DR Hjernevask – Flokdyr eller egotripper, 2013
DR Hjernevask – Hvornår vil du skade et andet menneske
DR Dokumentar Vold på hjernen
Felix Warneken: https://www.youtube.com/watch?v=aHY3m4c8aWE&t=3s  
Frans de Waal: Ted Talk - Moral behavior in animals. https://www.ted.com/talks/frans_de_waal_moral_behavior_in_animals/transcript#t-969722
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Læring og motivation

Vi arbejder med menneskets kognitive processer under overskriften "Læring og motivation". Med afsæt i gestaltpsykologi og kognitiv psykologi undersøger vi, hvordan mennesket oplever verdenen og sig selv i verdenen.  Vi arbejder med perception, opmærksomhed, indre, ydre faktorer, automatiske og kontrollerede processer. Vi  kommer ind på gestaltpsykologien; at tænke i helheder og altid søge mening.
I forbindelse med hukommelse har vi fokus på, at hukommelse er noget, der ændres og løbende konstrueres. Vi taler desuden om, hvordan man kan træne sin hukommelse og ser TED Talk, hvor der bl.a. argumenteres for, at det er vigtigt at repetere for at kunne lære. Eleverne læser artikelen "Det jeg sanser, husker jeg" hvor de introduceres til begreber eksplicit og implicit læring.
Endelig arbejder vi med Carol Dwecks forskning i Fixed og Growth Mindset og taler om, hvordan perception påvirker oplevelse og adfærd og som konsekevns heraf hvad og hvor meget vi lærer. Vi forholder os kritisk til Dwecks forskning og taler om sammenhængen mellem mindset og selvdisciplin, der også anses for en vigtig faktor i forhold til læring.
Vi arbejder med social perception, herunder Rosenthal- og halo effekten, stereotyper samt fordomme som faktorer, der også har betydning for læring (bl.a. stereotypiboost). Vi ser i den forbindelse Jane Eliott dokumentaren A class divided (Blue Eyes, Brown Eyes).

Faglige mål

Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde  

Kernestof
– stereotyper, fordomme og diskrimination
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen


Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2. udg.) s. 167-175 (gennemgået i undervisningen) + s. 182-186 (social perception og stereotyper) + s. 186-195 (hukommelse)
Magnus Riisager (2021): PsykC - Grundbog til psykologi på C-niveau, s.101-107 (opmærksomhed) + s. 124-127 (motivation)
Charlotte Tieka Jensen & Katrine Quorning: "Er blondiner dummere end brunetter" i Undersøgelser i psykologi
TED Talk: Peter Doolittle - How your working memory makes sense of the world
Det jeg sanser, husker jeg, Asterisk
Facebook invaderer hjernen - nu også i skoletiden, 15.01.15
Carol Dweck / Fixed og growth mindset:
https://www.youtube.com/watch?v=TTXrV0_3UjY&t=2s
https://www.youtube.com/watch?v=QGvR_0mNpWM&t=752s (fra 9:50-12:40)
A class divided
DR Kan du stole på din hukommelse? https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer