Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jesper Kristian Petersen
Hold 2020 ng/2j (2j ng)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Hvad bestemmer vejret?
Titel B cli-fi FF3
Titel C Hvad bestemmer vejret? fortsat
Titel D Hvorfor bor så mange mennesker tæt på en vulkan
Titel E Hvorfor opstår der sult i Sahellandene?
Titel F Hvordan ser fremtidens danske energiforsyning ud?

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Hvad bestemmer vejret?

Hvad bestemmer vejret?

Vi har i dette forløb arbejdet med de processer der er styrende for især det Danske vejr. Vi startede forløbet med at se på de processer der påvirker vejr og klima i byen og hvordan byen påvirker vejr og klima. Herefter regnede vi opgave i forhold til luftens mætningskurve og koblede teorien til nedbørsdannelse på. Efterfølgende har vi beskæftiget os med vindsystemerne og op til det fællesfaglige forløb (klimakatastrofe film, o,a, naturkatastrofe film) så vi på dannelsen af tropiske storme og cykloner. I forbindelse med vindsystemerne har vi desuden lavet forsøgene med konvektionskammeret og Grønlandspumpen, som i har behandlet i de to journaler.
I tillæg til Grønlandspumpe forsøget har vi arbejdet med klimaforandringer og særligt afsmeltningen af den Grønlandske indlandsis, samt årsager til klimaforandringer og herunder også arbejdet med bæredygtigheds begrebet.

kernestof dækket:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B cli-fi FF3

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Hvad bestemmer vejret? fortsat

Hvad bestemmer vejret?

Vi har i dette forløb arbejdet med de processer der er styrende for især det Danske vejr. Vi startede forløbet med at se på de processer der påvirker vejr og klima i byen og hvordan byen påvirker vejr og klima. Herefter regnede vi opgave i forhold til luftens mætningskurve og koblede teorien til nedbørsdannelse på. Efterfølgende har vi beskæftiget os med vindsystemerne og op til det fællesfaglige forløb (klimakatastrofe film, o,a, naturkatastrofe film) så vi på dannelsen af tropiske storme og cykloner. I forbindelse med vindsystemerne har vi desuden lavet forsøgene med konvektionskammeret og Grønlandspumpen, som i har behandlet i de to journaler.
I tillæg til Grønlandspumpe forsøget har vi arbejdet med klimaforandringer og særligt afsmeltningen af den Grønlandske indlandsis, samt årsager til klimaforandringer og herunder også arbejdet med bæredygtigheds begrebet.

kernestof dækket:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Hvorfor bor så mange mennesker tæt på en vulkan

Delvist virtuelt

Vi startede dette forløb med at se og forstå jordens og solsystemetsdannelse, herunder jordens opbygning, vi så desuden videnom udsendelsen da liv skabte land med Minik Rosing. Herefter beskæftigede vi os med den pladetektoniske model, samt jordens udvikling og landskabsdannelse, som følge af de tektoniske processer, her beskæftigede vi os især spredingszonerne/konstruktive pladegrænser hvor i arbejde med journalen til the Great rift Valley. Efterfølgende var fokus på vulkanisme og forskellige vulkantyper, herunder også hvilken betydning forskellige pladegrænser har for vulkantypen, samt bjergarternes cyklus. Vi har kort berørt vulkanernes betydning for mennesket livgrundlag, herunder hvordan vulkanen Kilimanjaro kan påvirke klimaet, hvor i har beregnet et tænkt eksempel på stigningsregn herover vulkantoppen. Som afslutning på forløbet arbejde eleverne med Forskellige vulkantyper i og omkring Stillehavet, hvor eleverne via Googleearth har beregnet hældningen på skjold og keglevulkaner som en del af deres empiri indsamling til rapport Stillehavets vulkaner.
Kernestof:

• Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
• Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
• Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
• Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Forløbet blev pga. Corona nedlukningen forkortet en smule da, vi også skulle have arbejdet med Vulkanernes betydning for dannelsen af mineralske råstoffer, dette indgår dog i rapporten om Stillehavets vulkaner, men eleverne har ikke arbejdet gennemgående med stoffet i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Hvorfor opstår der sult i Sahellandene?

Virtuelt

Vi startede dette forløb med at blive klogere på hvad Sahel området er for noget, først og fremmest den geografiske udbredelse men også for at få et overordnet billede hvad det er for problematikker (såsom, væbnede konflikter fattigdom og levevilkår) der er oppe og vende i regionen. Efterfølgende fokuserede vi på naturgrundlaget (klima, nedbør og jordbund) hvor fokus især var på ITK-zonen og forskellen mellem tropiske jorde og den danske jordbund.

Oprindeligt var planen at eleverne her skulle arbejde har udført eksperimentelt arbejde med nedsivning af vand gennem forskellige jordbundstyper og grundvandsdannelse, men pga. Coronanedlukning var dette ikke muligt i denne omgang.

I stedet fortsatte vi med jorddegradering, ørkenspredning og den grønnemur (the greening of Sahel). Til sidst fortsatte vi med konflikter, herunder også konflikter mellem nomader og agerbrugere i området og hvordan det påvirker befolkningens levevilkår. Som afslutning på forløbet arbejdede eleverne med den podcast omkring forbedring af befolkningen i Sahels levevilkår, hvor i skulle inddrage FN's verdensmål.

kernestofområder:
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Dette forløb blev meget afkortet, som følge af Coronanedlukningen. hvorfor kernestoffet er blevet behandlet mere overfladisk end normalt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Hvordan ser fremtidens danske energiforsyning ud?

Primært virtuelt

Vi startede forløbet med at have fokus på den danske energiforsyning og energiproduktion, i den forbindelse beregnede eleverne i carbonfootprint (økologisk fodspor). Efterfølgende beskæftigede vi os med den danske olieproduktion, her udførte eleverne (derhjemme) oliemigrations eksperimentet. Til sidst rettede vi fokus på fossile brændstoffer udledning af CO2 og hvordan drivhuseffekt/strålingsbalancen påvirkes af en øget udledning af CO2 til atmosfæren, herunder også en omstilling af energisektoren med særligt fokus på vindmølle industrien.

Kernestof:
• Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
• Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

På grund af coronanedlukning, nåede vi ikke at udføre eksperimentet om Vindhastigheder målt på forskellige lokaliteter, samt at karakterisere de danske vindressourcer, begge dele har vi dog efterfølgende samlet op på i forbindelse med de 2 blokdage. Ligesom vi heller ikke nåede, i selve forløbet, at arbejde med regeringens ambition om at opføre energiøer, dette har vi ligeledes opsamlet ved de senere blokdage.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer