Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Valdemar Kølle
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid (EKS)
Titel 2 Middelalder og korstog (EKS)
Titel 3 DK´s kolonihist. - særligt fokus på Grønland (EKS)
Titel 4 DHO - Danmarks og Grønlands historie (EKS)
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner (EKS)
Titel 6 Industrialisering og Imperialisme (EKS)
Titel 7 Første Verdenskrig (IKKE EKSAMEN)
Titel 8 Anden Verdenskrig og Holocaust (EKS)
Titel 9 Kold Krig og Vietnamkrigen (EKS)
Titel 10 FF6 Victoriatiden (IKKE EKSAMEN)
Titel 11 Antikken i Grækenland (EKS)
Titel 12 Globalisering og krigen mod Terror (EKS)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid (EKS)

VÆSENTLIGSTE HISTORIEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvor har vi vores viden om vikingerne fra?
- Hvordan levede vikingerne i det daglige?
- Hvilken rolle spillede byerne i vikingesamfundet?
- Hvilken rolle spillede kongemagten i vikingetiden?
- Hvordan kom kristendommen til Norden i vikingetiden og hvorfor tog
vikingerne den til sig?
- Hvilken rolle spillede Harald Blåtand i kristendommens indførsel i DK?
- Hvordan så det kristne Europa på vikingerne?
- Hvorfor tog vikingerne på togt?
- Hvilken betydning fik vikingernes togter?
- Hvilket formål havde vikingerne med deres togter?
- Hvor stor en rolle spillede togterne i vikingernes hverdag?
- Hvem tog på togt?
- Hvad er erindringshistorie og historiebrug?
- Hvordan erindres vikingernes togter og specifikt angrebet på Lindisfarne?
- Hvad er erindringshistorie og historiebrug?
- Hvilke former for historiebrug findes der?
- Hvordan bliver og er vikingetiden blevet brugt af eftertiden?
- Hvilke myter eksisterer om vikingernes udseende?
- Hvor går grænsen mellem fiktion og fakta i fremstillingen af historien?

FORLØBETS FOKUS:
- Kildekritik
- Erindringshistorisk teori og metode
- Historievidenskab og –bevidsthed
- Vikingetiden som periode – reel eller opfundet?
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over
mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk
materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse
problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i perioden år 500-1400 og fokuserer på Danmarks
historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalder og korstog (EKS)

Middelaldersamfundet
Feudalisme
Vassal-systemet
Konger og adel
Håndfæstninger begrænser kongens magt
Jyske lov
Statsdannelse og lovgivning, der begrænser magten
Sædvane og traditioner må vige for central lovgivning

Kongerækken (der er andre konger ind imellem)
Valdemar den Store (Ham med Absalon)
Valdemar Sejr (ham med Dannebrog) og
Valdemar Atterdag (far til Dronning Margrete den første)
Margrete den Første (hende der ikke måtte være Konge, men blev det lidt alligevel)

Kirkens magt
Kirken som eneste levn fra Romerriget
Samlende europæiske (magt)struktur – tidlig over/mellem-statslig organisation
Klostre som religiøse videnscentre

Saxo og Absalon (+Valdemar)

Korstog som eksempel på Kirken og troens magt
Religion eller magt?

Korstog og Jihad
Når man mobiliserer religion til militært formål
Kingdom of Heaven - Analyse af Historiske spillefilm
Film som historiske kilder - hvad kan man bruge dem til
Allegorier?
Fortæller noget om den samtid de er produceret i?
Påvirker vores historiebevidsthed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DK´s kolonihist. - særligt fokus på Grønland (EKS)

Undervisningsbeskrivelse

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i hvordan Danmark har deltaget i koloniseringen, med henholdsvis de Vestindiske øer og Grønland.

Forløbet fører hen til årets DHO, hvor eleverne skal kun redegøre for dette forhold, analysere en kilde på baggrund af en given problemstilling, og vurdere/diskutere et relevant emne med inddragelse af både dansk og historie.

Dansk Vestindien og Slaveriet
- Kolonialvarer
- Merkantilisme
- Slaveri og Slavehandel
- Forbud mod Slavehandel
- Synet på koloniseringen og slaveriet i dag - hvordan skal vi forholde os?

Forløbet fokuserer også på tre forskellige “tidsperioder” i
forholdet mellem Danmark og Grønland:
Koloniseringen (1721 - 1900-tallet), Daniseringen/Moderniseringen (1950erne-2009), og Selvstyre/Selvstændighed (2009 og frem).

Forløbet fokuserer på mødet mellem danskere og grønlændere, danskernes syn på grønlænderne, og grønlændernes egen identitet.

FOKUS
Væsentligste historiefaglige problemstillinger:
- Hvordan har Grønlands relation til Danmark ændret sig gennem tiden?
- Hvordan har Danmark påvirket det grønlandske samfund?
- Hvilken betydning har den koloniale fortid for Grønland i dag?
Forløbets fokus:
- Det grønlandske samfund før den danske kolonisering
- Den danske kolonisering af Grønland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner (EKS)

Vi beskæftiger os med den Amerikanske og Franske revolution og deres betydning for udviklingen af demokratiet

Vi gennemgår en række oplysningsfilosoffer og deres tanker og ideer, for at kunne diskuterer hvordan disse kommer til udtryk i datidens revolutioner og hvordan de præger vores tanker og ideer i dag.

Filosofferne: Kant, Rousseau, Hobbes, Locke, Voltaire, Montesquieu
-Nationalisme
-Mobilisering af befolkningen på nationens vegne
-Amerikanske revolution (IKKE borgerkrig)
-”No taxation without representation”
-Modstanden mod at betale skat er en del af den amerikanske folkesjæl?
-Handler det om frihed eller økonomi? Er det bare rige slaveejere der vil beholde deres -penge og slaver eller elsker de frihed?
- Uafhængighedserklæringen

- Kongen er konge fordi gud – Kongen er konge fordi det bedst for almenvældet
- Den oplyste monark?

Franske revolution
- ”Lad dem spise kage” myter og propaganda
- Stænderforsamlinger – adelen og kirkens magt og bøndernes og borgernes afmagt
- Guillotinen
- Rædselsherredømmet
- Systematisk analyse af naturen
- Troen på at sandheden er objektiv - Empirisme og rationalisme
- Napoleon - Skurk eller helt? Redder Frankrig ved at indsætte sig selv som kejser?
- Oplyst enevælde eller demokrati?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Industrialisering og Imperialisme (EKS)

Hvordan kommer industrialiseringen og mekaniseringen af arbejdsprocesser til at præge samfundet?

Nøgleord: Urbanisering, industrialisering, arbejderbevægelse, imperialisme, bomuld, kolonier.

Vi ser film, der forklarer Jared Diamonds teori om Våben, (hvede) parasitter og Stål. For at forstå hvorfor det blev Europa og særligt England, der kom til at dominere verdenskortet i denne periode.

Sammenhængen mellem industrialisering og Imperialisme
Imperialisme teorier

White Mans Burden

Imperialismens kulturelle indflydelse, bl.a. i Indien. Er det koloniherrementalitet at forbyde enkebrændinger eller er det godt?

Kapløbet om Afrika og opbygningen af spændinger mellem Europæiske stormagter

Eksempler på urbanisering fra både England og Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Første Verdenskrig (IKKE EKSAMEN)

(Opgives ikke til eksamen - kort gennemgang som oplæg og baggrundsviden til forløbet om 2. verdenskrig)

Et (foreløbigt) ganske kort forløb om første verdenskrig

Formålet med forløbet er at forstå hvordan første verdenskrig lægger kimen til det der bliver 2. verdenskrig

Anledninger og årsag
Mobiliseringsplaner og krigsoptimisme
Versaillestraktaten og Dolkestødslegenden
Freden og Woodrow Wilsons Folkeforbund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Anden Verdenskrig og Holocaust (EKS)

Forløbet er koblet til elevernes SRO projekt i samarbejde med Studieretningsfagene Fransk og Tysk.

Fokusområder:
Hitlers vej til magten i Tyskland og Krigens forløb i store træk
Ideologier: Hvad er Nazisme og totalitær ideologi?

Holocaust, herunder det besatte Frankrigs rolle ift. udlevering af franske jøder

Danmark besat: Herunder Dilemmaspillet om angrebet på DK, den danske samarbejdspolitik og modstandskamp

Tysk kapitulation og "voldtægten" af Berlin. Hvorfor har vi ikke hørt så meget om den fortælling og hvad gør den ved vores historiesyn?

Vi ser filmen Der Untergang og diskuterer bl.a. Historiebrug, erindringshistorie og skyldsspørgsmålet

Vi perspektiverer og diskuterer historiebrug og erindringshistorie ift. den verserende konflikt i Gaza.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kold Krig og Vietnamkrigen (EKS)

Forløbet gennemgår perioden Den Kolde Krig, fra 1945-1991.

De nye globale magtstrukturer og organisationer der vokser frem efter 2. verdenskrigs afslutning. Hvilken betydning har dette for samtiden og eftertiden?

Vi beskæftiger os med Vietnamkrigen, som eksempel på stedfortræderkrig og ser i den forbindelse filmen Platoon fra 1986.

2. verdenskrig er slut
Bipolær verdensorden – to supermagter
-De gamle stormagter har mistet magt
Afkolonisering
-Ideologi og moral
-FN bestemmer
-Svækkede kolonimagter

Grækenland som begyndelsen
-Hvem skal styre landet og hvem støtter hvem? – England ud, USA ind

Berlinmuren og DDR
- Berlins rolle som skueplads og "udstillingsvindue" for magtforholdet
- At spærre sin egen befolkning inde
- Gorbatjov, perestrojka og glasnost
- Hvorfor går Sovjetunionen i opløsning? Årsagsforklaringer

Atomkapløb
- Oprustning
- Nedrustningsaftaler
- Terrorbalancen

Inddæmningspolitik
- Truman-doktrinen

Vietnam er proxy-krig mellem USA og USSR
-Platoon, erindringshistorie og historiebevidsthed?

Afghanistan – USSR’s Vietnam - Baggrunden for Taliban?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 FF6 Victoriatiden (IKKE EKSAMEN)

Opgives ikke til eksamen

Fællesfagligt forløb med Engelsk, hvor vi har arbejdet med Victoriatiden i England.

Her trak vi på mange af de emner og oplysninger vi har gennemgået med Imperialisme og Industrialisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Antikken i Grækenland (EKS)

Det antikke Grækenland

(Vi beskæftiger os ikke med Romerriget)

Hvilken betydning har perioden haft for senere perioder, i f.eks. renæssancen og frem til i dag?

Bystater, kolonisering, økonomi, religion og samfundsstruktur
Hvordan bruger og performer vi antikken og dens idealer i dag?

Demokrati-kritik i antikken

Hæren og flådens betydning for det Athenske demokrati

Den Peleponnesiske krig mellem Sparta og Athen
Perserkrigene

Vi ser i den forbindelse filmen 300 og tager den under grundig behandling. Analyse af historiske spillefilm
Clash of Civilisations
Filmen som allegori for Vesten mod Østen?

Faglige mål ifølge lærerplan
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Globalisering og krigen mod Terror (EKS)

Hvad er globalisering og hvordan har den udviklet sig?

Vi gennemgår globaliseringsbølgerne og diskuterer om vi befinder os i en ny bølge?

Outsourcing, udveksling af penge, varer, arbejdskraft, kultur, medier, etc.
Amerikanisering
Konsekvenser for udviklingslande og den globale økonomi - er globalisering en gevinst eller ej?

Modstanden mod Globalisering og Krigen mod Terror

Definitioner på terror - terrorisme eller frihedskamp?
Al-Qaeda og Osama bin Laden
Angrebet på World Trade Center 11/9-2001

Irak krigen og Krigen i Afghanistan

Danmarks aktivistiske udenrigspolitik siden borgerkrigen i ex-Jugoslavien
Vi ser filmen Armadillo og fokuserer på Dokumentarfilms analyse i Historie
Krigsforbrydelser?
Krigens formål og konsekvenser - for Danmark og for soldaterne og for Afghanistan

Vi inddrager begreberne Idealisme og Realisme, til at forsøge at forklare bevæggrunde og udlægninger af konflikterne

Kernestof ifølge lærerplan:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering

Faglige mål ifølge lærerplan:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer