Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gorm Anker Gunnarsen
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Klasse, køn, nation - DK 1660-1924
Titel 3 Krig som ideologi: Europa frem til 1945
Titel 4 Kolonisering og modstand i Amerika
Titel 5 Sydafrikas historie
Titel 6 Chiles historie
Titel 7 Danmark og globale brændpunkter
Titel 8 Vikingetiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Romerrigets udvikling fra bystat til et imperium med herredømme over alt land om hele Middelhavet skitseres. Arbejdslivets organisering belyses med inddragelse af landbrugets anvendelse af slaver. Forløbets fokus er på romersk politik i århundrederne omkring Kristi fødsel - den sene republik og den tidlige kejsertid - og særligt de virkemidler romerske mænd brugte for at opnå rigdom og magt. Så kejsernes og andre politisk magtfulde mænds veje til at opnå magt belyses. Under et besøg på Glyptoteket (og Københavns Rådhus) overvejes portrætbusten som genre og som vej til magt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klasse, køn, nation - DK 1660-1924

Forløbet lægger ud med at beskrive den danske kongemagts udvikling og udviklingen af København som kongerigets hovedstad. Især den københavnske fjernhandel og dens forbindelse med kongemagten belyses med særlig fokus på bydelen Christianshavns udvikling. Fokus i forløbet bliver de omfattende sociale og politiske forandringer i perioden 1848-1924, hvor den omfattende vandring fra land til by, udviklingen af storskala i fremstillingsindustri og demokratiseringen af det politiske liv belyses. Det sker med særligt fokus på de udfordringer, som arbejderbevægelse og kvindebevægelse sætte sig for at løse og de resultater, som disse bevægelser opnåede frem til valget af den første socialdemokratiske regering. Også de dansk-tyske konflikter om Slesvigs status behandles.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Krig som ideologi: Europa frem til 1945

Perioden mellem Versailles-traktaten 1919 og dens afslutning af Første Verdenskrig og de FN-allieredes sejr i Anden Verdenskrig 1945 behandles med fokus på fascismens ideologiske appel og politiske program. Særligt den tyske nazisme belyses som eksempel. Vi ser på den nationale ydmygelse, den hyperinflation og den massearbejdsløshed, der rammesætter Tysklands politiske liv i perioden 1919-1939. Vi overvejer Hitlers første forsøg på et statskup, ølstuekuppet 1923 og overvejer om Trumps forsøg på statskup i statskup i 2021 kan bruges som et sammenligneligt perspektiv. Vi diskuterer tilblivelsen af Bemyndigelsesloven og dens betydning for Hitlers etablering af sig selv som diktator i 1933. Vi overvejer afslutningsvist, hvorledes modstanden mod fascismen udviklede sig i Danmark og særligt under den tyske besættelse. Forløbet afsluttes med et besøg på Frihedsmuseet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kolonisering og modstand i Amerika

Forløbet tager afsæt i et bredt blik på de europæiske krige, der leder til kontinenternes erobring og etablering af et hvidt overherredømme i USA. Derefter sættes et særligt fokus på vilkår, mål og midler for sort modstand mod racistisk undertrykkelse. Denne sidste og mest centrale del af forløbet tager udgangspunkt i de overvejelser om strategi for langvarig modstand mod segregation og diskrimination på grundlag af race, køn og klasse, som præger de bevægelser, der mobiliserer politisk frem mod og i årene umiddelbart efter etablering af lovgivning om ligebehandling og almindelig valgret. Overvejelser om ikke-vold, selvforsvar, sort identitet, karismatisk ledelse, græsrodsorganisering og ikke-racedelt mobilisering indgår. Forløbet er udviklet i samarbejde med engelskfaget om SRO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sydafrikas historie

Med afsæt i den europæiske erobring af Sydafrika og mineindustriens betydning for etableringen af en racistisk stat i 1910 gennemgås de centrale træk ved apartheidsystemet med særlig fokus på den racistiske valgret og de racistiske love om ejendomsret til jorden. Modstandskampens fokus på ikke-voldelig civil ulydighed i 1950erne, indførelsen af politistat i 1960 og de unge ANC-folks beslutning om at indlede væbnet kamp i 1961 bruges som baggrund for at forstå og fornemme den afmagt, som havde den sorte befolkning i sit greb frem til 1970’ernes slutning. Vi ser på tekster af Steve Biko for at se på, hvorledes den sorte bevidsthedsbevægelse forsøgte at genrejse vilje til modstand ved at insistere på en selvbevidst adfærd og tænkning. Den folkelige modstands fremvækst efter Soweto-oprøret den 16/6 1976 forklarer den demokratiske revolution i 1994, hvis tilblivelse i et langvarigt og opbrudt forhandlingsforløb gennemgås. Forløbet afrundes ved at se mere indgående på udsigten til at ANC taber sit absolutte flertal i parlamentet i forbindelse med valget i maj 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Chiles historie

Studiet af Chiles historie starter med en beskrivelse af militærets kup mod den folkevalgte præsident Allende den 11/9 1973 og en overvejelse af kræfterne bag, herunder USA's regering. Med dette afsæt overvejes det langstrakte lands historie nærmere, med nedslag i den gradvise og ikke fuldstændige fortrængning af den indianske befolkning, der stadig holder stand i syd; i udviklingen af omfattende godser og mindre bønders kamp for en mere ligelig fordeling af den dyrkbare jord; samt i den industrielle minedrifts udvikling - specielt udvindingen af guano og kobber. Den omfattende mobilisering af arbejderklassen i 1960erne overvejes som forståelsesramme for Allendes succes. Samtidig ser vi på rivalisering mellem venstrefløjsgrupperinger og fremmedgørelse af de kristne demokrater. Mod slutningen af forløbet ser vi på de politiske kræfter bag den gradvise svækkelse af Pinochet, som til sidst leder til diktaturets fald og en fornyet demokratisering. Her overvejes især betydningen af folkeafstemningen i 1988.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmark og globale brændpunkter

Forløbet tager afsæt i FN-alliancens erobring af Tyskland i 1945 og den efterfølgende permanentgørelse af Forenede Nationer som verdensorganisation bag en regelbaseret verdensorden baseret på national selvbestemmelse og individuelle menneskerettigheder. Øst-vest konflikten og atomafskrækkelsen skitseres kort, men vægten i forløbet lægges på Danmarks rolle i magtudøvelse uden for Danmarks grænser i tiden efter Murens Fald og Sovjetunionens Sammenbrud.
Eleverne arbejder projektbaseret med at undersøge motiver bag Danmarks mere eller mindre omfattende deltagelse i krige siden 1991, herunder krige om kontrollen over Kuwait, Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Ukraine og Palæstina.
Projektet leder til fremlæggelser, der ser på folketingsdebatten, der leder til Danmarks stillingtagen til den konkrete væbnede konflikt. Blandt de mere generaliserbare motiveringer overvejes især loyalitet over for NATO-alliancens ledende land USA og henvisninger til behovet for at understøtte de principper, hvorpå en regelbaseret verdensorden kan og må hvile.
Konsekvenserne af dansk indgriben eller ikke-indgriben overvejes i lyset af, hvad der siden skete, herunder både hvad situationen er i de berørte lande og hvordan danske politikere ser tilbage på forløbet. Især det manglende opgør med den danske deltagelse i angrebskrigen mod Irak i 2003 overvejes og forsøges forklaret. Endelig overvejes om USA-loyalitet i det kommende årti vil være et lige så centralt udenrigspolitisk motiv, som det har været gennem de seneste syv-otte årtier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vikingetiden

Emnet vikingetiden starter med at se på udviklingen af romantiserende forestillinger om denne historiske periode siden 1800-tallet – forestillinger, som stadig præger populærkulturen i Danmark og andre nordiske lande, hvor levn fra perioden har klare fællestræk, fx begyndende bydannelse, runesten og skibe.
Vi overvejer samfundets klassedeling med afsæt i en litterær overlevering om skabelsen af trælle, frie bønder, stormænd og konger – og ser herunder også på køn. Derefter arbejder vi kritisk med grundlaget for at betragte den store Jellingesten som Danmarks dåbsattest – altså begyndelsen på både staten og kristendommen i Danmark. Vi tager derefter nærmere fat i den førkristne religiøsitet og dens spor i landskabet – og også i den version af Kristendommen, som prægede Harald Blåtands samtid i slutningen af 900-tallet. Forløbet ser afslutningsvis på undergangsmyten og overvejer den som spor, derviser tilbage til en klimakatastrofe i 530erne. Forløbet afsluttes med en tur til særudstillingen ”Vølvens varsel” på Nationalmuseet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer