Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Gustavussen, Sebastian Lang-Jensen
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0) Tilladte hjælpemidler til historieeksamen
Titel 2 1) Aztekerriget og den spanske erobring
Titel 3 2) Hitlers magtovertagelse og Holocaust
Titel 4 3) Velfærdsstat og kvindekamp i Danmark(1850-1980)
Titel 5 4) Middelalder og reformation
Titel 6 5) Renæssance og kunst
Titel 7 6) Industrialisering og imperialisme
Titel 8 7) Danske folkeafstemninger om eur. samarbejde
Titel 9 8) Den romerske republik
Titel 10 9) Dansk udenrigspolitik 1914-2022
Titel 11 10) Globalisering og terrorisme
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0) Tilladte hjælpemidler til historieeksamen

Dette må I gerne benytte i forberedelsen:
- alle undervisningsbøger og noter i fysisk form
- alle noter, dokumenter og kapitler, der ligger som filer i Lectio eller andre steder på jeres PC
- undervisningsplanen i Lectio og noter i OneNote
- online ordbøger som ordbogen.dk
- spotify til musik

Dette må i ikke benytte i forberedelsen:
- I må ikke gå på nettet ud over de ovenstående eksempler
- I må f.eks. ikke slå ting op på danmarkshistorien.dk eller lex.dk, selv om I brugte i en undervisningstime
- I må selvfølgelig heller ikke gå studienet eller youtube eller noget i den retning, heller ikke selv I har gjort det undervejs i undervisningen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1) Aztekerriget og den spanske erobring

Vi har om de europæiske opdagelsesrejser med fokus på kulturmødet mellem Aztekerriget og Spanien. Vi kommer ind på, hvordan det aztekiske samfund var organiseret og hvordan "tilstanden" var for Aztekerriget ved spaniernes ankomst. Vi gennemgår forskellige årsager til erobringen samt spanierenes syn på og behandling af indianerne efter denne. Vi runder af med eftertidens syn på den spanske erobring og kolonisering af det nuværende Mexico.

Vi fik under forløbet et oplæg af forfatteren, Jesper Nielsen, der også fortalte om sin uddannelse og arbejde som historiker (karrierelæring).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2) Hitlers magtovertagelse og Holocaust

Vi har om Hitlers vej til magten og livet i Nazi-Tyskland frem til 2. Verdenskrig. Versailles-freden, propaganda, Rigsdagsbrand, Nürnberg-love etc, er gennemgået. Desuden har vi haft om "der historikerstreit" mellem Goldhagen og Browning om nazismens opståen i netop Tyskland. Vi har set en dokumentar om retssagen mod Eichmann i Jerusalem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3) Velfærdsstat og kvindekamp i Danmark(1850-1980)

Vi har haft om forskellige faser af den danske velfærdsstats historie samt om de fire bølger af feminisme. Fokus har primært været på 1. bølge (stemmeret) og 2. bølge (rødstrømper). Vi har set dokumentaren "Vejen er lang" og spillefilmen "Fede tider" samt været på Frihedsmuseet og fået en rundvisning om kvinders rolle under besættelsen af Danmark (1940-45). Tjenestemandsreformen er der set en Explainer fra DRTV om. Seksualitet under Sædelighedsfejden og omkring 1970 er også gennemgået. Elever har skrevet DHO inden for dette forløbs tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4) Middelalder og reformation

Et længere forløb om Middelalderen i Europa. Vi har kort haft om korstoge og pest. Den katolske kirkes rolle og middelaldermennesket. Wycliffe, Huus og Luther i forhold til Reformationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5) Renæssance og kunst

Et kortere forløb med projektarbejde om Renæssance og kunst i Europa. I kølvandet på forløbet om Middelalderen har vi haft om den brydningstid, som Renæssancen var. Samt diskuteret om det var en selvstændig historisk periode eller ej. Elever har udarbejdet plancher om renæssancepersonligheder fx Machiavelli og Da Vinci med fokus på deres værker og personlighed. Forskelle i kunst og arkitektur fra Middelalder og Renæssance er en del af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6) Industrialisering og imperialisme

Et forløb om industrialisering med fokus på England og i forlængelse heraf imperialismen med fokus på kolonisering af Afrika. Maskinstormere, Peterloo-massakren, barske vilkår i det industrielle England fx via Charles Dickens værker (så "Et juleeventyr" ved juletid). Berlin-konferencen (1884-85), "den hvide mands byrde",  Fashoda-affæren og folkedrabet i Namibia og Rwanda (i lyset af kolonisering - afkolonisering) er gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7) Danske folkeafstemninger om eur. samarbejde

Et kortere forløb om danske folkeafstemninger til EF / EU. Hvad er EF og EU? Hvorfor har vi folkeafstemninger herom - formel og reel suverænitetsafgivelse? Selvvalgte folkeafstemning startende fra 1972 (indmeldelse), 1986 (EF-pakken), 1992-93 (Maastrict og Edinburgh), 2000 (EURO-forbehold) er eksempler samt den manglende afstemning af Lissabon-traktaten. Elever har set "Præsidenten" af Christoffer Guldbrandtsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 8) Den romerske republik

Forløb om Romerriget, med fokus på den politiske organisering af riget, og overgangen fra republik til kejserdømme. I punktform arbejdede vi med følgende problemstillinger:
- tidslinjer over antikkens riger sammenlignet med vores egen verden på samme tid
- den antikke "bystat"/"Polis" som er kendt fra antikkens Grækenland, og som var udgangspunktet for det, der senere bliver til Romerriget
- fra romersk bystat til romerriget - hvordan skal vi forstå udviklingen
- den romerske republik som styreform, sammenlignet med de øvrige styreformer (enevælde, fåmandsvælde, folkevælde)
- institutioner i den romerske republik
- republikkens sammenbrud og overgangen fra republik til kejserstyre
- "Pax Romana" og det romerske kejserige
- forklaringer på Romerrigets fald

Faglige mål ifølge lærerplan
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 9) Dansk udenrigspolitik 1914-2022

Vi indledte forløbet med et kort tilbageblik nederlaget i 1864 og skiftet til neutralitet i dansk udenrigspolitik fra 1870'erne og frem. Herefter fokuserede vi på den danske neutralitet under første verdenskrig, hvor opgaven bl.a. var, at formulere en besked til den engelske konge om den danske mineudlægning i danske farvande. Derefter arbejdede vi med tilpasningspolitikken og det "Munch'ske system" i mellemkrigstiden og i forlængelse heraf tilpasningspolitikkens "sammenbrud" under besættelsen i 1940.

Næste del af forløbet fokuserede på det danske NATO-medlemsskab, og den ændring der dermed sker i udenrigspolitikken. Vi arbejdede med fodnotepolitikken og den senere debat om denne inden vi arbejdede med Dansk udenrigspolitisk aktivisme efter 1989. Vi læste i relation hertil Fukuyamas teori om "historiens afslutning" som vi satte overfor Huntingtons tekst om "Civilisationernes sammenstød" for at perspektivere begivenhederne og udviklingen.  
Undervejs besøgte vi krigsmuseet for at få et overblik over Danmarks fjender og krige fra 1500-2000

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål ifølge lærerplan:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 10) Globalisering og terrorisme

Første del af forløbet handlede om de to første faser i terrorismens historie efter 1945: Selvstændighedsterrorisme og afkolonisering (Ca. 1948-1970), efterfulgt af den politiske terrorisme i 1970'erne. Eleverne arbejdede i grupper med undersøgelse af de enkelte gruppers motivation og budskaber.
Næste del af forløbet kredsede om globaliseringsbegrebet, hvor vi arbejdede med de forskellige "globaliseringsbølger" og hvor vi kort repeterede  satte Fukuyamas teori om "historiens afslutning" overfor Huntingtons tekst om "Civilisationernes sammenstød".
I forlængelse heraf handlede sidste del af forløbet om den religiøse terrorisme fra 1980'erne og frem.  

Kernestof ifølge lærerplan:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering

Faglige mål ifølge lærerplan:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repetition

1) August, Andreas, Milas: Hitlers magtovertagelse og holocaust
2) William, Emilio, Thomas: Globalisering og terrorisme
3) Astrid, Esther, Hannah: Industrialisering og imperialisme
4) Nanna, Mathilda, Tarlan: Velfærdsstat og kvindekamp i Danmark
5) Rosa, Emilie, Vera: Renæssance og kunst
6) Katharina, Jasmin, Lucca, Laila: Dansk udenrigspolitik 1914-2022
7) Esther M, Stephanie, Le, Camilla: Den romerske republik
8) Selma, Nora, Marie: Middelalder og reformation
9) Asger, Carl-Emil, Artur: Azterriget og den spanske kolonisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer