Holdet 2022 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anja Wilkens
Hold 2022 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk Vestindien
Titel 2 Grønland og Danmark
Titel 3 Grønland i et postkolonialt perspektiv - DHO
Titel 4 Europa og den tidlige globalisering
Titel 5 Ukraine - historie og identitet
Titel 6 Studietur til Bruxelles
Titel 7 Miniforløb Israel-Palæstina
Titel 8 Israel-Palæstina
Titel 9 Første Verdenskrig
Titel 10 Den Kolde Krig - i verdenshistorisk perspektiv
Titel 11 Romerriget
Titel 12 Vikingetiden - Danmarks fødsel?
Titel 13 Afsluttende kronologi-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk Vestindien

Hvorfor havde Danmark kolonier? Hvordan legitimerede man slaveri? Hvilke fortællinger dominerer arbejdet med den fælles fortid i Danmark og i nutidens Virgin Islands? Hvilke spor har kolonitiden efterladt på Christianshavn.
Vi inddrager en lokalhistorisk vinkel, herunder en byvandring på Christianshavn. Vi tager hul på begreberne grundfortælling, etnocentrisme, historiens drivkræfter og tendens. Desuden arbejder vi med definition af merkantilisme og handelskompagni med monopol.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grønland og Danmark

DHO-skrivning indgår i forløbet.
Vi arbejder erindringshistorisk med udgangspunkt i begreberne historiebrug, grundfortællinger, modfortællinger, selv- og fremmedbillede.
Problemstillinger: Hvilken betydning har forbindelsen mellem Danmark og Grønland haft for udviklingen i de to lande, og hvorfor findes der forskellige fortællinger om det forholdet?
Der indgår ekskursion til Christianshavns Torv for at analysere Grønlandsmonumentet og rundvisning på Arktisk Museum.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grønland i et postkolonialt perspektiv - DHO

I forløbet arbejder vi primært med fiktionstekster der tematiserer forholdet mellem Danmark og Grønland. Dog lægger vi ud med at læse to non-fiktive tekster fra kolonitiden der giver et billede af hvordan man typisk har set forholdet mellem kolonisterne og de indfødte i dansk, og med en kronologisk gennemgang af Grønland og Danmarks fælles historie i historie. Teksterne analyseres og fortolkes i postkolonialt og erindringshistorisk perspektiv.

I dansk introduceres eleverne til teori om orientalisme og postkolonial metode, Edward W. Saids kritik af den stereotype imperialistiske fortælling om at kolonisterne var helte der ville hjælpe de indfødte, der ligesom vilde og børn havde brug for europæerne til at tæmme og opdrage dem. Det er den fortælling som historiefaget betegner den "paternalistiske grundfortælling." Det problematiseres hvordan denne fortælling kan bruges til at udøve magt og dominans.

Eleverne introduceres også til begreber som ”subaltern” (underordnet), “subaltern agency” (handlen, magt), ”the empire writes back” og internalisering.

I historie introduceres eleverne til erindringshistorisk analyse, herunder begreber som erindringssteder (materielle og immaterielle), selv- og fremmedbillede, fortællinger indefra og udefra, grundfortællinger herunder paternalistisk, imperial og modfortælling.

I deres DHO skal eleverne skrive om en at de læste fiktionstekster.
I vejledningen er der fokus på udarbejdelsen af problemformuleringer og anvendelsen af dansk- og historiefaglig sekundærlitteratur og beskrivelse af metode.

Materialer:
- Christian Rosing, ”Om lampeslukning, konebytning, flerkoneri og hyppige skilsmisser”: [Danske kolonihistorier – Antologi: 96-98].
- Knud Rasmussen, ”Nordpolen og polarekskimoerne”: [Danske kolonihistorier – Antologi: 111-120].
- Jørn Riel, ”Olav ibn Abdullah Frederiksen” [Danske kolonihistorier – Antologi: 136-143].
- Kim Leine, af Profeterne i Evighedsfjorden [Danske kolonihistorier – Antologi: side 148-153].
- Kim Leine, af Rød mand/Sort Mand [Danske kolonihistorier – Antologi: side 154-164].
- Aqqaluk Lynge, ”Ode til danaiderne” og ”Se vort land” [Danske kolonihistorier – Antologi: side 131-135].

Teori om orientalisme og postkolonial metode:
- ”En postkolonial læsning” fra Litteraturens veje.
- Orientalism, postcolonial theory and postcolonial criticism – fra Narrating India.

Forløbet er forberedt i historie med udgangspunkt i uddrag fra Winnie Færk, "Undskyld? - Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid" og kapitlet om Grønland i "Danske Kolonihistorier" Se nærmere beskrivelse i undervisningsbeskrivelsen for forløbet i historie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Europa og den tidlige globalisering

Forløbet skal give svar på problemstillingen, Hvorfor blev det europæiske område globalt dominerende i perioden 1500-1945? Hvilke konsekvenser af denne udvikling, kan stadig ses i dag?
Der er tale om et verdenshistorisk overbliksforløb med fokus på forholdet mellem Europa og resten af verden, og med særligt fokus på forudsætningerne for imperialismen ca. 1870-1914. Introduktion af begreber til at beskrive hhv. "den gamle verden": lavsvæsen, feudalisme, fæstekontrakt og til at beskrive "den nye verden": økonomisk liberalisme, frihandel, markedskræfter, udbud og efterspørgsel samt "den usynlige hånd".
Der indgår en kort historiografisk undersøgelse af hvordan samme periode behandles i et udvalg af lignende historiebøger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ukraine - historie og identitet

Forløbet leder frem til SRO om Ukraine i samarbejde med samfundsfag. Vi starter et historisk overbliksforløb om det ukrainske område, herunder tiden som grænseområde for det russiske imperium, tiden som sovjetrepublik og tiden efter Sovjetunionens opløsning.
Vi arbejder med nationalisme og teorien om "nationer som forestillede fællesskaber", ligesom vi arbejder med historiebrug blandt konfliktens parter. Vi kommer også til at arbejde med folkedrabsdefinitionen og med Holodomor.
Problemstillinger: Hvordan bruges fortællingen om fortiden af parterne i nutidens konflikt? Hvilken betydning spiller fortællingen om fortiden og det ukrainske sprog for identitetsdannelsen i den unge, ukrainske nationalstat?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Israel-Palæstina

Forløbets overordnede problemstilling: Hvorfor nutidens konflikt er så vanskelig af løse?
Vi undersøger det med udgangspunkt i historiske nedslag i antisemitismen, zionismen og forholdene i Israel-Palæstina fra start 1900-tallet og til i dag.
I forløbet indgår arbejde med definition af folkedrab og med Holocaust. Vi genoptager arbejdet med tendens-begrebet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den Kolde Krig - i verdenshistorisk perspektiv

Hvem/hvad starter den kolde krig. Hvorfor var den ikke startet i 1917?
Delvist projektorienteret forløb, hvor grupper arbejder med udvalgte konflikter i Den Kolde Krig. I skal undersøge udløsende og bagvedliggende årsager + konsekvenser. I skal også undersøge om der er konkurrerende forklaringer.
Vi arbejder med nedslag fra hele perioden dvs. fra udbruddet i 1947-48 og til afslutningen med Murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991.
Alle grupperne lægger materiale ind i Samarbejdsområdet i Holdnotesbogen.
I projektet indgår også overvejelser om brugen af AI.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer