Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Martinussen
Hold 2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Velfærds- og familiehistorie - DK fra 1945-1970'er
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Grønland - dansk kolonihistorie
Titel 5 Kulturmøder mellem Islam og den kristne verden
Titel 6 Middelalderens Europa - Korstoge
Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten.
Titel 8 Oplysningstiden - Revolutionernes kraft
Titel 9 Krigens historie
Titel 10 1.verdenskrig - Krigens historie (moderne krig)
Titel 11 Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten
Titel 12 Holocaust og andre folkedrab
Titel 13 Danmark - et land i forvandling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen i historie:
Alle OFFLINE hjælpe midler er tilladt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærds- og familiehistorie - DK fra 1945-1970'er

Vi starter med at se begrebet kronologi som er central i faget. Derefter hvordan arbejder en historiker? Dette testes ved at vi tager udgangspunkt i vores egen families historie. Der undersøges hvordan familiens udvikling har været fra generation til generation med fokus på familiestruktur, bolig, generelle levevilkår, uddannelse med mere. Vi deler familiehistorierne i grupper.
Er der et mønster? Kan man se samfundets generelle udvikling afspejlet i den enkelte families historie? Nationalmuseets udstilling "Danmarkshistorier 1660-2000" besøges. Herefter diskuteres den lille og den store historie. Forløbet kiggede også kort på begrebet "teenagere" - hvornår opstod begrebet og hvordan er det i dag?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Romerriget

Romerriget

Hvorfor er Romerriget en vigtig del af verdens historie? Hvad har det moderne samfund lært af romerne?
Hvad er begyndelsen og slutningen på Romerriget? Hvad er den romerske republik og hvorfor afløses denne af kejserstyret? Hvad var Pax Romana? Slavernes, slægten og religionens betydning for det romerske samfund?
Disse spørgsmål mm. er i fokus i dette forløb; Med andre ord - hvem var romerne og hvorfor bør vi kende dem?
Dette forløb har fokus på perioden før 500 e.kr.
Primære bog: Kristian Jepsen Steg. På Sporet af Romerriget kap.1-11 - ikke kilderne undtagen kilderne  Varro om landbrugets slaver, Cato om slaverationer, Villa Boscoreale, Seneca om slaveri.
Dokumentarer: Pompeii på havbunden – de riges paradis (DR TV)
Life in The Real Pompeii - Mary Beard (BBC, Absolute History 2019)
Mary Beard's Ultimate Rome: Empire Without Limit (Episode 4, BBC, Absolute history, 2019)
The Rise and Fall of an Empire (BBC, 2020)
Podcast: Antikkens Rom #1: Broder, mord og voldtægt - Skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken (Politiken historie)
Film: Ridley Scott: Gladiator
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grønland - dansk kolonihistorie


Hvad er egentlig Grønlands historiske udvikling tilbage fra inuitternes vandring. Erik den Rødes ankomst, Hans Egede og koloniseringen, Norges indflydelse, Grønland under 2.verdenskrig og frem til et øget selvstyre.
Hvem har haft interesser i Grønland? Hvordan har det påvirket grønlænderne? Hvordan har Danmark ageret i Grønland i det 20.århundrede og hvordan har vejen været frem mod øget selvstændighed?
I hvor høj grad skal Danmark sige undskyld til Grønland for forskellige handlinger i fortiden og vil dette være en forudsætning for en opbygning af et moderne Grønland?
Forløbet dannede baggrund for DHO.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kulturmøder mellem Islam og den kristne verden

Hvorfor er der en afstand imellem den muslimske verden i Mellemøsten og den vestlige kristne verden?
Hvilke kulturmøder har fundet sted tidligere i historien og er dette baggrunden for den manglende forståelse som tilsyneladende stadig hersker den dag i dag?
Hvilken rolle har den vestlige kristne verden spillet og hvilke slags civilisationer fandtes i Mellemøsten i årene 500-1000?
Kan denne periode have været med til at danne de gensidige fordomme, som verden oplever som konflikter i "dem mod os" i dag?

Målet med forløbet er at få indsigt i Byzans og de muslimske imperier og baserer sig på kapitel 4 i Vores Verdenshistorie. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:  
● Periodisering
● Historiesyn
● Historiebrug
● Kulturmøder
● Styreformer og samfundsorganisering
● Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalderens Europa - Korstoge

Forløbet handler om at opnå indsigt i den katolske kirkes magt og tankeunivers i middelalderen. Der feudalesamfund, lenssystemet og vasalforholdet belyses. Syndefaldsmyten, nøglemagten og idet hele taget den katolske kirkes indflydelse på menneskers tro og samfundsorganisering i middelalderen. Investiturstriden og vejen frem mod Reformationen i 1500-tallet diskuteres også. Endelig vil forløbet se på baggrunden for korstogene og det kulturmøde som opstår mellem korsfarerne og befolkningen i de indtagne områder. Kampen mod Saladin og de muslimske stammer som starten på modsætningsforholdet mellem det kristne vesten og Mellemøsten.
Derudover har forløbet fokus på:
Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Periodisering
● Religions og tro
● Historiesyn
● Kulturmøder
● Styreformer og samfundsorganisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten.

Forløbet har som fokus at forstå baggrunden for konflikten og parternes ret til området.
Hovedvægten vil være udviklingen i Palæstina efter Israels oprettelse i 1948.
Dog vil vi også se på den jødiske indvandring til Palæstina fra slutningen af 1800-tallet.
Udviklingen i de arabiske nabolande vil også kort blive behandlet..
Derudover vil vi undersøge det internationale samfunds rolle i konflikten og hvilken rolle konflikten spiller for magtbalancen i Mellemøsten.
Vi vil se på de forskellige tiltag man har forsøgt i fht. at få en fredsproces i gang og forholde til  den i gangværende krig i området.
Undervisningen danner også rammen om klassens SRO-emne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Oplysningstiden - Revolutionernes kraft

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850  og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie 2.
Forløbet har fokus på den Amerikanske revolution, den Engelske industrielle revolution og den Franske revolution.
Derudover har forløbets fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:   
● Hovedlinjer i Europa og verdens historie
● Globalisering
● Periodisering
● Historiesyn og historieteori
● Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
● Historiebrug  
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Krigens historie

Dette forløb ser på krig som en af de store drivkræfter i historien. Forløbet vil tage udgangspunkt i at definere hvad krig er og i særlig grad se på hvordan de markerer nybrud i forhold til tidligere krige,  men hvor der også er ligheder.
Trediveårskrigen 1618-1648, vil være særligt i fokus. Det efter følgende forløb om Første verdenskrig 1914-1918 vil være koblet til dette forløb samt et senere forløb om den Kolde krig.

Fokus vil ikke kunne være på det militærtekniske, men også hvordan krig fungerer i en bredere samfundsmæssig ramme; hjemmefronten f.eks.
Vi vil se på propaganda den gang og nu, mindesmærker og hvordan krig skildres i fiktionen.
Teksterne har forskellige sværhedsgrader og vil være fremstillinger, uddrag af kilder , tabeller, kort eller fiktionsfremstillinger af krig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 1.verdenskrig - Krigens historie (moderne krig)

Dette forløb tager udgangspunkt i 1. verdenskrig og er en del af det overordnede forløb om krigens historie. Vi arbejde med krigens årsager, forløb og konsekvenser. Forløbet havde fokus på at belyse hvordan 1. verdenskrig markerer et brud i europæisk historie og åbner for nye former for krigsførelse, teknologi og samfundsorganisering. På samme måde som krigen leder op til endnu en krig: 2. verdenskrig.

Vi arbejdede med forskellige historiesyn, herunder hvordan samtidens og eftertidens forståelse af krigen har været præget af politiske, nationale og kulturelle behov (historiebrug). Derudover så vi på krigens betydning for stats- og nationsdannelse, ændringer i levevilkår og produktion, samt hvordan styreformer og samfund blev udfordret af de massive menneskelige og materielle omkostninger.
Vi har også set på krigens betydning i forholdet mellem mennesker, natur, kultur og samfund, og hvordan den satte scenen for senere kulturmøder og globale konflikter bl.a versaillesfredens bestemmelser og konsekvenserne for Mellemøsten.

Centrale faglige områder i forløbet:

Periodisering og krigens placering i det 20. århundredes historie
Historiesyn
Historiebrug: erindringskultur, monumenter, film og lærebøger
Kulturmøder - kolonimager og afkolonisering
Styreformer: fra kejserrige til republik – eksempler fra Tyskland (Weimar) - Rusland (Revolution)
Stats- og nationsdannelse i Europa efter Versaillestraktaten
Teknologiens rolle: skyttegravskrig, våbenudvikling og propaganda
Samspil mellem mennesker og samfund i en total krig

Kernestof:

Peter Frederiksen: Verdens historie 3 (s. 12-56)
Uddrag af samtidige kilder og dokumenter
Film: Intet nyt fra Vestfronten + andre klip og små film om 1. verdenskrig
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten

Forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to krige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt. Den Russiske revolution, Hitler og nazisternes vej til magten og USA's interne problemer og den internationale involvering efter første verdenskrig.
Vi har særligt fokus på de -ismer som opstår og hvordan de konkret udfoldede sig og konsekvenserne heraf.
Endelig ser vi kort på den Kolde krigs opståen og Østblokken og Sovjetunionens sammenbrud idet vi drager paralleller til i dag.


Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Holocaust og andre folkedrab

Forløbet vil have fokus på at få indsigt i hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper.
Der vil være fire sekvenser:
1) Hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig.
2) Hvad sker der i perioden før, under og efter Holocaust.
3)  Det internationale samfunds ansvar, når et folkedrab udspiller sig.
4) Sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid.

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Danmark - et land i forvandling

Dette afsluttende kronologiforløb tager afsæt i det tidligere forløb om Velfærds- og familiehistorie og beskæftiger sig med Danmarks udvikling fra 1945 til i dag. Forløbet fokuserer på de store politiske, økonomiske og kulturelle forandringer, der har præget Danmark i efterkrigstiden, og hvordan landet har omstillet sig fra et landbrugssamfund til et moderne industrisamfund.

Gennem forløbet analyseres centrale begivenheder og tendenser, herunder Danmarks forhold til stormagtspolitik, Marshall-hjælpens betydning, udviklingen af velfærdsstaten og den økonomiske fremgang. Der sættes også fokus på den sociale og kulturelle udvikling, herunder kønsroller, ungdomskultur, og påvirkningen fra amerikansk kultur.

Vi arbejder især med følgende tematiske områder:

-Et lille land i stormagtspolitik: Marshall-hjælpen og Danmarks internationale placering.
-Fra landbrugssamfund til industrisamfund: Den økonomiske omstilling og urbaniseringens indflydelse på bykultur.
-Kønsroller og ungdomsoprør: Ændrede samfundsforhold og ungdoms- og studenteroprør, herunder Vietnamkrigen og rødstrømperne.
-Velfærdsstaten og økonomisk vækst: Den danske velfærdsstat, dens opbygning og udvikling gennem økonomiske kriser og fremgang.
-Indvandring, debatter og kulturelle skel: Integration, Muhammedtegningerne og den politiske debat om indvandring.
-Globalisering og moderne udfordringer: Økonomiske kriser, globaliseringens indvirkning og coronakrisens effekt på samfundet.

Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvordan disse tendenser og begivenheder igennem historien har formet det moderne danske samfund og den politiske debat til der hvor vi er i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer