Holdet 2022 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Casper Bukh
Hold 2022 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nazisme og Holocaust
Titel 2 Det danske demokrati
Titel 3 Industrialisering og velfærd
Titel 4 Den kolde krig
Titel 5 Arabisk forår
Titel 6 Det antikke Grækenland
Titel 7 Middelalder, Renæssance og Reformation
Titel 8 Danmark i verden
Titel 9 Forløb#0

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nazisme og Holocaust

Vi ser på Nazisternes vej mod magten i den kaotiske mellemkrigstid, hvor børskrakket i USA gjorde en vanskelig økonomisk situation i Tyskland noget nær umulig og dermed skabte forudsætningerne for en populistisk bevægelse som nazismen. Vi arbejder mere grundlæggende med, hvad der kendetegner nazisternes ideologi og ser på hvordan disse tanker forplanter sig til et totalitært samfund, hvor alle aspekter af samfundet fra uddannelse og statskontrollerede medier til lovgivning arbejdede for at oprette et folkefællesskab for tyskerne. Vi bruger dette som afsæt til at forstå, hvordan dette også indebar en fjendtlighed mod alle uønskede elementer i folkefællesskabet. Dette bringer os til nazismen racehygiejne, antisemitisme og holocaust. Slutteligt perspektiverer vi til andre folkedrab og ser på, i hvilken grad deres forløb kan sammenlignes med holocaust.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det danske demokrati

Vi arbejder med nationalismens opståen i Europa og særligt Danmark i 1800 - tallet. Vi ser på guldalderen og hvordan historiske begivenheder i 1800 - tallet er med til at forme den danske selvforståelse. Vi arbejder med den nationalliberale bevægelse, og hvilken indflydelse den har i forbindelse med dannelsen af det danske demokrati. Vi tager udgangspunkt i begivenhederne op til og omkring indførelsen af den danske grundlov af 1849. Herfra ser vi videre på, hvordan hvordan demokratiet udvikler sig og har klaret sig igennem kriser og udfordringer de første små 100 år. I forbindelse med DHO har eleverne arbejdet med forskelige emner relateret til forløbet.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Industrialisering og velfærd

Vi ser først på industrialiseringens historie med udviklingen i England. Vi arbejder med de teknologiske fremskridts betydning for samfund og mennesker. Vi ser på, hvordan industrialiseringen og urbaniseringen ændrer livet på godt og ondt for arbejderne i England og hvordan industrialiseringen skabte hårde vilkår for arbejderne og deres børn. Videre har vi fokus på, hvordan industrialiseringen forandrede livet og arbejdsforholdene i Danmark. Vi ser på arbejderbevægelsens begyndelse og vilkårene for de mange der flyttede fra land til by. Vi ser på hvordan dette bar ind i etableringen af velfærdsstaten, og vi arbejder med velfærdsstatens forskellige faser og diskuterer velfærdsstatens fremtid i en globaliseret verden. Forløbet afsluttes med et blik på de forskellige erindringshistoriske fællesskaber der eksisterer om velfærdsstaten, samt de udfordringer velfærdsstaten møder i dag.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den kolde krig

Vi ser, hvordan Europa straks efter 2. Verdenskrig blev delt i to. Vi ser på hvordan supermagterne USA og USSR  med afsæt i henholdsvis den liberalistiske og socialistiske ideologi udviklede to helt forskellige strategier for, hvordan de gerne så deres respektive samarbejdslande i Europa udvikle sig. Vi arbejder med, hvordan disse to systemer står overfor hinanden i den kolde krig, og hvordan dette udvikler sig med bl.a. våbenkapløb og stedfortræderkrige. I den sammenhæng ser vi nærmere på Vietnam-krigen og dens forløb og rolle i den kolde krig. Endelig ser vi på, hvilke faktorer der blev afgørende for, at den kolde krig sluttede, muren faldt og USSR brød sammen.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arabisk forår

Vi arbejder med det arabiske forår. Vi ser kort på det historiske forhold mellem Mellemøsten og vesten og hvilken rolle mødet mellem vesten og mellemøsten har haft. Vi ser på, hvordan den nyere udvikling har været i nogle af de lande, som var en del af det arabiske forår, og hvordan denne nyere udvikling kan være med til at forklare, hvorfor det netop blev fra 2010 og frem, at befolkningerne i disse lande gjorde oprør mod undertrykkelsen og gennemførte revolutioner på stribe. Her vil fokus være på Ægypten og den udvikling landet har gennemgået under Nasser, Sadat og Mubarak. Videre ser vi på, hvordan det er gået sidenhen med drømmene om velfungerende demokrati og frihed.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det antikke Grækenland

Vi ser på antikkens Grækenland, og hvilken betydning det antikke Grækenland har haft for den vestlige civilisation og de værdier vi forbinder med denne. Hvordan fungerede datidens bystater, hvordan var livet i oldtiden for bystaternes børn, kvinder og mænd. Vi forholder os til styreformer i oldtiden med særligt fokus på demokrati. Vi ser videre på, hvordan kulturelle forskelle mellem bystaterne Sparta og Athen afspejlede sig i blandt andet de to bystaters forskellige styreformer og hvordan denne modstilling udvikler sig til den peloponnesiske krig.  Endelig ser vi på, hvilken kritik demokratiet mødte og hvordan datidens syn på demokrati kan nuancere vores nuværende forståelse af vores folkestyre.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Middelalder, Renæssance og Reformation

Vi arbejder med middelalderen og hvilken rolle religionen spillede for det almindelige menneske i middelalderen. Derudover ser vi på samfundets indretning med fokus på feudalismen. Så bevæger vi os mod slutningen af middelalderen og ser på, hvordan samfundet og forholdet til religionen ændrer sig med renæssancens gennembrud i Norditalien. Vi ser på, hvilke årsager der kan lægges til grund for Renæssancens gennembrud i Norditalien. Her ser vi på kunstens betydning og hvordan videnskabens fremmarch udfordrede den kirkelige autoritet og ikke mindst ser vi på, hvordan den humanistiske tankegang og tiltro til mennesket har indflydelse på renæssancen såvel som reformationen i både Danmark og Europa. Vi har fokus på Martin Luther og dennes tanker om Gud og frelse, samt hans rolle i denne brydningstid i Europa. Endelig arbejder vi med Luthers betydning for tankegangen i perioden, og om denne kan nuancere vores forståelse af den måde vi tænker på i dag i senmoderniteten.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark i verden

Vi arbejder med hvordan Danmarks internationale relationer har udviklet sig. Vi arbejder med de forskellige faser af dansk udenrigspolitik. Vi ser på hvilken måde der har været tale om henholdsvis brud eller kontinuitet i overgangen fra neutralitet og tilpasning i perioden før og op til 2. Verdenskrig til den internationalisme og senere aktivisme der har kendetegnet senere perioder af udenrigspolitikken. Vi forholder os også til, hvordan aktuelle begivenheder som situationen i Ukraine påvirker dansk udenrigspolitik. Vi ser om  Fukuyamas eller Huntingtons historiesyn bedst forklarer periodens udvikling, ligesom teoretiske begreber som idealisme og realisme vil finde indpas. Vi vil i slutningen af forløbet have en kort kronologiforløb med lange linjer og noget repetition i det omfang der er tid til.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#0

Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen i historie:
Alle OFFLINE hjælpe midler er tilladt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer