Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Kristian Dall Petersen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Styreformer
Titel 3 Industrialisering i Danmark
Titel 4 Middelalder / Korstogene
Titel 5 Amerika Amerika
Titel 6 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 7 Velfærdsstatens udvikling i Danmark
Titel 8 Imperialisme
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Holocaust / Israel mellemøsten
Titel 11 Kronologi forløb / Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Hvad må du tage med til forberedelsen?
Alt hvad du kan bære (minus telefon og bedstemor).

Hvad må jeg tilgå på nettet?
E-bøger, I-bøger (dem har vi ikke brugt) samt ordbøger

Hvad må jeg IKKE tilgå på nettet?
Alt der IKKE er E-bøger, I-bøger eller ordbøger. Dvs. man kan ikke lave søgning på yderlig information. Video'er brugt i undervisningen skal downloades. AI (som f.eks. copilot eller chat-GPT er også et "no-go")

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo/forside
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Styreformer

Titel: Styreformer

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i, hvordan styreformer har udviklet sig fra antikken til moderne tid. Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan magt er blevet organiseret, legitimeret og udøvet i forskellige samfund – fra det athenske demokrati, over feudale strukturer og enevælde, til moderne parlamentarisme og demokrati.

Moduloversigt

Modul 1–3: Antikkens begyndelse og demokrati i Athen
  - Video: "Ancient Greeks: The Revolution of Democracy"
  - Prezi om Antikken
  - Bog: "Store linjer i verdenshistorien" s. 24–29
Fokus: Oprindelsen til demokratiet i Athen. Hvordan fungerede det direkte demokrati, og hvilke borgere havde adgang? Sammenlign med andre samtidige styreformer.

Modul 4–7: Gruppearbejde – Det athenske samfund

Eleverne arbejder med temaer som:
  - Den græske soldat og falanks-taktikken
  - Byens opbygning og arkitektur
  - Guder, mytologi og religion
  - Det græske teater og dets demokratiske funktion
  - Borgerbegrebet, slaveri og filosofi (Sokrates, Platon, Aristoteles)

Fokus: Forståelse af, hvordan demokrati var forankret i samfundets øvrige strukturer.

Modul 8–14: Romerriget og kildekritik gennem filmen Gladiator
Store linjer i verdenshistorien s. 44–52 og 53–59
Film: "Gladiator"

Fokus: Republikkens og kejsermagtens udvikling. Hvordan fungerer styreformer i praksis? Kildekritik: Kan Gladiator bruges som historisk kilde?

Modul 15–20: Feudalisme og middelalderens styreformer
Store linjer i verdenshistorien s. 74–86
Kilder:
Håndfæstningen
Danehof
Erik Klippings håndfæstning

Fokus: Magtens decentralisering under feudalsystemet, kirkens rolle og begyndende centralisering under kongemagten. Forstå begreber som fæstebonde, voldsmonopol og pengeøkonomi.

Modul 21–23: Renæssance og begyndende opbrud
Store linjer i verdenshistorien* s. 92–97, 179–180
Kilde: Machiavelli: *Fyrsten*
Fokus: Renæssancens opgør med middelalderens tankesæt. Hvordan legitimeres magt i Machiavellis værk, og hvordan kan det sammenlignes med nutidens politik?

Modul 24–25: Enevælde og oplysningstidens idéer
Store linjer i verdenshistorien s. 109–115, 179–180
Kilde: Rousseau: "Samfundspagten"
Fokus: Overgangen fra enevælde til idéen om folkets suverænitet. Sammenligning mellem Hobbes, Locke og Rousseau. Diskussion af forskellige ideologiske perspektiver på statens opbygning.

Modul 26–27: Overgangen til dansk demokrati
Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme s. 114–123, 132–134
Kilde: Estrups statskup
Fokus: Enevældens fald, Grundloven 1849, forfatningskampen og systemskiftet 1901. Analyse af demokratiske principper og begrebet parlamentarisme.

Modul 28–29: Opsamling og dokumentar
DR’s "Historien om Danmark, afsnit 8"': Grundloven, folket og magten

Fokus:  Hvordan former historiske styreformer nutidens demokrati?


Kompetencemål

Forløbet styrker elevernes:

- Kronologiske overblik og evne til at se udviklingslinjer
- Kildekritiske kompetencer gennem arbejde med både skriftlige og visuelle kilder
- Analytiske evner, bl.a. gennem sammenligninger af styreformer
- Forståelse for samfundsudvikling** og demokratiets skrøbelighed og potentiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Industrialisering i Danmark

Titel:** Industrialiseringen i Danmark

Overordnede mål for forløbet

- Eleverne skal opnå indsigt i industrialiseringens betydning for det danske samfund i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
- Eleverne skal arbejde med forskellige typer historiske kilder og udvikle deres kildekritiske kompetencer.
- Eleverne skal kunne formulere historiske problemstillinger og analysere samfundsudvikling gennem kilder og baggrundstekst.

Modul 1 + 2: Introduktion til industrialiseringen og næringsfrihed
Materiale:

Peter Frederiksen: “Vores Danmarkshistorie” s. 159-166
Uddrag af Næringsfrihedsloven (1857)

Fokus:
- Overblik over industrialiseringens start i Danmark.
- Liberalismens indflydelse i lovgivning og erhvervsliv.

Opgaver:
1. Læs og diskuter, hvad næringsfrihed indebærer.
2. Besvar:

   - Hvad ligger der i begrebet næringsfrihed?
   - Hvordan kommer liberalismen til udtryk i kilden?
   - Rejs en relevant problemstilling, fx: 2Hvordan ændrede næringsfriheden vilkårene for håndværkere og småerhvervsdrivende i Danmark?"

Modul 3: Kildekritik – Teori og anvendelse

Materiale:
”Kildekritik handout med Stauning”

Fokus:
- Introduktion til kildekritikkens begreber og metode.
- Diskussion af ophav, tendens, samtidsværdi og afhængighed.

Opgaver:
- Anvend kildekritikken på tidligere analyseret næringsfrihedskilde.
- Kort øvelse i gruppearbejde med udgangspunkt i Stauning-handout.

Modul 4 + 5: Levevilkår og sociale forhold
"Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme” s. 162–164
  Kilder:
  1. Kvindefortælling fra 1927
  2. Læserbrev i 'Socialisten', 8. oktober 1871

Fokus:
- Hverdagsliv og arbejdsvilkår for almindelige danskere.
- Arbejderbevægelsens begyndende stemmer.

Opgaver:
- Redegør for kvindens oplevelse af livet som arbejder.
- Diskuter: Hvad fortæller læserbrevet om tidens sociale forhold?
- Hvordan er kvindens fortælling en kilde til viden om arbejderkvinders rolle?
- Hvilken samfundskritik fremgår af læserbrevet?

Modul 6 + 7: Arbejderbevægelse og mediedebat i 1871
"Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme” s. 163–167
  Kilder:
  3, 4, 5, 6, 7 og 8. (læserbreve og avisuddrag om Crome & Goldschmidt)

Fokus:
- Mediernes rolle i arbejdernes kamp for rettigheder.
- Fremstilling af konflikt og debat mellem arbejdere og borgerskab.

Opgaver:
1. Hvad mener de 292 arbejdere om deres arbejdsforhold?
2. Hvad skete der i sagen efter det første læserbrev?
3. Redegør for indholdet i kilderne 5, 6 og 7.
4. Diskutér hvordan disse tekster ændrer forståelsen af tekst 4.
5. Undersøg arbejdsreglementets krav til både arbejdere og arbejdsgivere.

Kompetencemål dækket i forløbet:

Kronologisk overblik: Eleverne opnår viden om periodens centrale udvikling.
Kildekritik og metode: Eleverne lærer at analysere kilders ophav og troværdighed.
Perspektivering og problemorienteret tilgang: Eleverne øver sig i at stille relevante problemstillinger og besvare dem historisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Middelalder / Korstogene

Titel: Middelalder / Korstog

Kernestof:

- Europas politiske, sociale og kulturelle udvikling i middelalderen
- Forholdet mellem kirke og stat
- Islam og mødet mellem kristne og muslimske samfund
- Korstogene og kulturmøder
- Brug af historiske kilder

---

Overordnede kompetencemål:

- Analysere og forklare samspillet mellem menneske, natur og samfund i historisk kontekst.
- Identificere og anvende historiske begreber og sammenhænge.
- Analysere historiske kilder og fremstille historiske problemstillinger.
- Vurdere forskellige historiske fremstillinger og fortolkninger.

---

Moduler og indhold:

Modul 1: Danmark i middelalderen
- PowerPoint: *"Danmark i middelalderen 1050 til 1340"*
- Fokus: Statsdannelse, kristning, kongemagt og udenrigspolitik

Modul 2: Dokumentar
- Historien om Danmark (04)– Middelalder (DR)
- Fokus: Kongemagtens udvikling, Saxo og kristendommens rolle

Modul 3: "Fokus 1. Fra antikken til reformationen", s. 70-78, 86, 89-91

- Arbejdsspørgsmål om kristendommens rolle, Saxo og dansk udenrigspolitik


Modul 4: "Fokus 1. Fra antikken til reformationen", s. 95-99

- Fokus: Centralmagt vs. feudalisme, pavens rolle, klostervæsen, Avignon

- Modul 5–7: "Fokus 1. Fra antikken til reformationen", s. 100-112

- Fokus: Karolingerne, klostre, kirkens reform, samfundets tredeling, paverne, vækst og krise

Modul 8: Introduktion til korstogene

- Video: "Crash Course: The Crusades - Pilgrimage or Holy War?"
- Fokus: Korstogenes ideologiske og politiske baggrund

Modul 9–14: Gruppearbejde med temaer
Grupper med fokus på:

  1. Europa omkring 1100
  2. 1. og 2. korstog
  3. 3. og 4. korstog
  4. Danske korstog
  5. Ridderkultur og ordener
  6. Kulturmøder mellem islam og kristendom
  7. Reconquista og Spanien

- Modul 15–16: "Fokus 1. Fra antikken til reformationen", s. 125–132

- Fokus: Islams opståen, kalifatet, arabiske teknologier, jødedom/kristendom/islam, kulturudveksling

Modul 17: Kildeanalyse – Korstog og Jihad (1983)

- Tekst: *Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad*, s. 50–53
- Fokus: Perspektiver på erobringen af Jerusalem i 1099

Modul 18: Video og opsamling**
Videoer:

  1. "Crash Course: Islam, the Quran, and the Five Pillars"
  2. "Crash Course: The Crusades* (genvisning og refleksion)"


Centrale begreber og temaer:

- Kristning af Danmark og statens legitimitet
- Feudalisme og centralmagt
- Pave og kejser – kirkens magt
- Klostervæsenets rolle i samfund og administration
- Korstog: religiøse, politiske og økonomiske motiver
- Kulturmøder: kristendom vs. islam
- Reconquista og muslimernes rolle i Spanien
- Kildekritik og fortolkningsperspektiver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Amerika Amerika

Forløbsbeskrivelse – Historie STX

Kernestof:

- Opdagelsen af Amerika og den efterfølgende kolonisering
- Europæisk ekspansion
- Økonomiske, politiske og religiøse motiver for kolonisering
- Koloniale samfundsstrukturer i Spansk- og Engelsk-Amerika

Faglige mål:

- Analysere historiske fremstillinger og kilder i kontekst
- Undersøge sammenhænge mellem fortid og nutid
- Perspektivere historiske udviklinger og begivenheder
- Anvende begreber som kolonialisme, merkantilisme, magt, religion og samfundsstruktur

Mål med forløbet

Eleverne skal opnå en dybere forståelse af:

- Koloniseringens motiver og konsekvenser
- Forskelle mellem det spansk- og det engelsk-amerikanske kolonistyre
- Hvordan økonomi, religion og politik spillede sammen i koloniprojekterne
- Hvordan man arbejder med kilder og historiske fremstillinger

Moduloversigt

Modul 1:
Materiale: "Amerika Amerika", s. 10-19
Fokus: Første møde med den spanske kolonisering.
Metode: Klassegennemgang + elevnotater
Spørgsmål: Udgangspunkt for forståelse af sociale og geografiske baggrunde for migration.

Modul 2:
Materiale: Dokumentar "Guns, Germs and Steel: Episode II" https://www.youtube.com/watch?v=QUn6FQQEFvY&t=1976s
Fokus: Teknologiske og biologiske årsager til europæisk dominans
Metode: Filmvisning + refleksionsspørgsmål
Fagligt fokus: Historisk forklaring og årsagsanalyser

Modul 3:
Materiale: "Amerika Amerika", s. 15-24
Fokus: Uddybning af spansk kolonisering og samfundsstruktur
Metode: Tekstanalyse + diskussion af spørgsmål
Spørgsmål: Fokus på begreber som Encomienda, merkantilisme og kirkens rolle

Modul 4:
Materiale:
Video: "Crash Course: Spanish Empire and Inflation" https://www.youtube.com/watch?v=rjhIzemLdos&t=404s
PowerPoints: "Genopdagelsen af Amerika" og "De spanske kolonister"
Fokus: Økonomiske konsekvenser af kolonierne i Spanien
Metode:PowerPoint-oplæg, film og fælles opsamling

Modul 5:
Materiale: "Amerika Amerika", s. 25-31
Fokus: Engelsk kolonisering og motiver
Metode:** Arbejde med styrede spørgsmål
Kilder:
1. Columbus' brev (1494)
2. Hakluyts "Diskurs" (1584)
Fokus i kilderne: Sammenlign motiver bag kolonisering

---

Modul 6-7:
Materiale: "Amerika Amerika", s. 32-42
Metode: Kuvertleg – eleverne laver og stiller spørgsmål til hinanden
Fokus: Kolonial samfundsstruktur og administration

Modul 8-9:
Materiale: "Amerika Amerika", s. 108-112 + 4 kilder
Kilder:
1. Encomienda i Chile
2. Fuglstad: "Pralhalseøkonomi og pigmentokrati"
3. Landbrug i New England og Virginia
4. Kort og plan over New England
Metode: Kildearbejde i grupper
Fokus i kilderne: Sammenligning af Spansk og Engelsk kolonialisme

---

**Modul 10-11:**
**Materiale:** *Amerika Amerika*, s. 43-55
**Metode:** Svarbazar – eleverne formulerer spørgsmål og svar i fællesskab
**Fokus:** Afrunding, repetition og perspektivering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Forløbsbeskrivelse: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Overordnet tema:
Slaveriets rolle i USA og dets betydning for udbruddet og forløbet af den amerikanske borgerkrig (1861–1865).


Formål:

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de dybereliggende årsager til den amerikanske borgerkrig med særligt fokus på slaveriets betydning – både politisk, økonomisk og moralsk. Gennem både fiktive og ikke-fiktive kilder samt historiske analyser belyses konflikten mellem nord og syd, selve krigens forløb og dens eftervirkninger i det amerikanske samfund.


Kernestof og faglige mål:

- Historiske konflikter og brud (slaveri og borgerkrig)
- Analyse af samfundsforandringer (f.eks. raceforhold før og efter borgerkrigen)
- Arbejde med kilder, historiske fremstillinger og historiebevidsthed
- Brug af forskellige materialetyper: spillefilm, dokumentarer, primære og sekundære kilder
- Perspektivering til nutidige debatter om race, identitet og historisk arv

---

Moduloversigt og indhold:

Modul 1–4: Spillefilm – "Django Unchained"

- Introduktion til slaveriet i sydstaterne før borgerkrigen gennem fiktion.
- Filmvisning med fokus på centrale temaer: vold, race, magtforhold og modstand.
- Diskussion af filmens historiske troværdighed og anvendelse i undervisningen.

Modul 5–8: Lærebog – ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig” s. 6–27

- Analyse af slaveriets økonomiske og sociale rolle i USA.
- Forståelse af nord-syd konflikten og de første spændinger op til krigen.
- Arbejde med begreber som staternes rettigheder, abolitionisme og sektionalisme.

Modul 9–11: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig” s. 33–35 og s. 50–56

- Gennemgang af krigens første fase og vigtige begivenheder.
- Introduktion til Abraham Lincoln og Emancipationserklæringen.
- Diskussion af krigens udvikling fra politisk konflikt til total krig.

Modul 12: Dokumentar – "The American Civil War"

- Visning og efterfølgende analyse af dokumentaren.
- Fokus på krigens årsager, forløb og konsekvenser.
- Sammenligning med tidligere læste og sete kilder.

Modul 13–14: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig” s. 58–64 og kildeanalyse

- Læsning og diskussion af tre historikere:

  1. Frank L. Owsley – konflikten var uundgåelig
  2. James G. Randall – fokus på inkompetence og fejl
  3. Arthur M. Schlesinger jr. – flere årsager spiller sammen
- Introduktion til historieteori og forskellige tolkninger af samme begivenhed.

Modul 15: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”s. 65–74

- Diskussionsspørgsmål om krigens gang og konsekvenser
- Fokus på medicinske forhold, moral, krigsudvikling og Lincolns popularitet.
- Arbejde med skriftlig kildeanalyse og gruppearbejde.

Modul 16–17: Dokumentar – "America: The Story of the US"

- Dokumentarens præsentation af borgerkrigen og efterspillet.
- Sammenligning med tidligere materialer.
- Fokus på visuelle virkemidler og national selvforståelse.

Modul 18: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig” s. 75–80 og kilder

Kildearbejde:

  1. En sydstatssoldats erindringer
  2. En nordstatssoldats dagbog
  3. Brev fra en sort nordstatssoldat
- Fokus på personlige oplevelser og forskelligartede perspektiver.

Modul 19: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig” s. 89–92 og kilder

- Analyse af efterkrigstiden og raceproblematikken

  1. Booker T. Washingtons tale (1895)
  2. Du Bois' kritik (1893)
- Diskussion af borgerrettigheder og afroamerikaneres rolle i USA efter krigen.

Evaluering og afslutning:

Forløbet afsluttes med en diskussion eller skriftlig opgave om, hvorvidt borgerkrigen var uundgåelig, og hvordan den har præget amerikansk identitet frem til i dag. Eleverne skal kunne arbejde analytisk med forskellige typer kilder og forstå, hvordan historien bliver brugt og fortolket forskelligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstatens udvikling i Danmark

Titel: Velfærdsstatens udvikling i Danmark

- Omfang:** 6 moduler
- Kernestof:** Industrialisering, ideologier, politiske systemer, velfærdsstatens udvikling og funktion
- Periode:** ca. 1900–2000

Kompetencemål:

- Forklare udviklingen i danske og internationale samfundsforhold
- Analysere samspillet mellem individ og samfund gennem historiske eksempler
- Arbejde kildekritisk med historiske tekster og beretninger


Forløbsbeskrivelse:

Forløbet omhandler velfærdsstatens udvikling i Danmark fra mellemkrigstiden og frem til det moderne samfund. Der sættes fokus på ideologiske synspunkter, sociale forhold, og hvordan politiske og økonomiske beslutninger har formet velfærdsstaten. Eleverne skal arbejde med lærebogstekster, historiske kilder, spørgsmål og refleksioner, der perspektiverer udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat.


Moduloversigt:

Modul 1-2:
📘 *Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd* (s. 48–53)
📄 Alternativt: PDF: *Fra fattighjælp til velfærdsstat*

- Introduktion til velfærdsstatens grundlag og centrale begreber
- Fokus på sociale reformer og overgangen fra privat til offentlig hjælp

Modul 3-4:
📘 Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd* (s. 63–66)
📌 Diskussions spørgsmål:

1. Hvad er forskellen på Jakob Knudsens og K.K. Steinckes syn på offentlig forsørgelse?
2. Sammenlign Ernst Hansens beretning om arbejdsløshed i 1930’erne med nutidens arbejdsløse – forskelle og ligheder?

- Arbejde med kilder og diskussion i klassen
- Fokus på menneskesyn og socialpolitik

Modul 5-6:
📘 Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd* (s. 57–60 og s. 69–73)

- Udbygning af velfærdsstaten i efterkrigstiden
- Velfærdssamfundets udfordringer og udvikling frem til år 2000


Materialer og kilder:

- Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd* (lærebog)
- PDF: *Fra fattighjælp til velfærdsstat*
- Kilder og beretninger fra perioden
- Elevbesvarelser og diskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Imperialisme

Dette forløb tager udgangspunkt i imperialismen i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, hvor europæiske magter udvidede deres territorier og etablerede kolonier rundt om i verden. Fokus er på, hvordan og hvorfor disse ekspansioner fandt sted, hvilke metoder og ideologier der drev dem, og hvilke konsekvenser imperialismen havde for både de europæiske magter og de koloniserede folk.

Forløbet har særligt fokus på Storbritannien og Frankrig samt danske eksempler, hvor det er relevant. Der arbejdes med kildekritiske analyser af primærkilder fra perioden og med teoretiske perspektiver på kolonialisme og raceforståelse.

Læringsmål
Forstå de vigtigste årsager til imperialismen og de bagvedliggende økonomiske, politiske og ideologiske drivkræfter (f.eks. økonomiske interesser, nationalisme, Social Darwinisme og missionering).
- Analysere konsekvenserne af kolonialisme for både kolonimagterne og de koloniserede områder med fokus på økonomi, kultur, og sociale strukturer.
- Udvikle kildekritiske færdigheder gennem arbejdet med primærkilder og visuelle materialer, herunder kort, plakater, og taler fra perioden.
- Diskutere perspektiver på postkolonialisme og de langvarige konsekvenser af imperialisme for nutidens globale magtstrukturer og samfundsforhold.

Forløbsindhold
Introduktion til imperialismen

Definition af imperialisme og gennemgang af forskellige former for kolonialisme.
Europæiske stormagter og deres motiver for at opnå global dominans.
Politiske og ideologiske drivkræfter

Nationalisme, Social Darwinisme og civilisatoriske missioner.
Drøftelse af begreber som "den hvide mands byrde" og "kulturmission."
Økonomiske faktorer og kolonialisme som en global proces

Handel, råstoffer og arbejdsmarked i kolonierne.
Analyser af, hvordan kolonier blev udnyttet økonomisk og kommercielt.
Kulturelle møder og konsekvenser

Hvordan kolonimagterne omformede koloniernes samfundsstrukturer og kulturer.
Perspektiver på vold, undertrykkelse og modstand fra koloniserede folk.
Case studies

Gennemgang af konkrete kolonier (f.eks. Indien under britisk herredømme og Congo under belgisk kontrol).
Danske kolonier og deres betydning.
Konsekvenser og postkoloniale perspektiver

Hvordan imperialismen påvirker nutidens globale magtforhold og sociale strukturer.
Diskussion om postkolonialisme og eksempler på moderne reaktioner på tidligere kolonialisme.

Arbejdsformer
Gruppearbejde og kildeanalyse af primære og sekundære kilder.
Individuelle oplæg om udvalgte kolonier og imperialistiske aktører.
Diskussioner og debat om etiske og moralske problemstillinger ved imperialisme.
Skriftlige opgaver, herunder en analyseopgave med fokus på kildekritik og en afsluttende essayopgave om forløbet.
Kernestof og supplerende materiale

Primære kilder: Oprindelige dokumenter fra perioden (talemateriale, dagbogsuddrag, officielle dokumenter).
Sekundære kilder: Artikler og kapitler fra historiebøger om imperialismens drivkræfter og konsekvenser.
Visuelt materiale: Kort, koloniale plakater, og fotografier fra perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Forløb: Den Kolde Krig

Formål:
At give eleverne en forståelse for de politiske, sociale og økonomiske konsekvenser af Den Kolde Krig samt dens indflydelse på nutiden.

Omfang: 17 moduler
Kernestof: Ideologier, stormagtsrivalisering, krige og konflikter efter 1945, afkolonisering, kilder og historiske fremstillinger
Periode: 1945–1991
Kompetencemål:

Identificere og forklare historiske sammenhænge og udviklingslinjer

Analysere historiske problemstillinger med brug af kilder

Perspektivere historiske begivenheder til aktuelle forhold

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb giver eleverne en dybdegående forståelse af Den Kolde Krigs opståen, centrale begivenheder og afslutning. Gennem film, oplæg, kildemateriale og gruppearbejde skal eleverne undersøge stormagternes ideologiske og militære konflikter, der prægede verdenshistorien fra 1947 til 1991. Forløbet afsluttes med dokumentarfilm, der perspektiverer Berlinmurens fald og Den Kolde Krigs afslutning.

Moduloversigt:
Modul 1-2:
🎬 Film: The Fog of War

Introduktion til krigsførelse, moral og beslutningsprocesser under Den Kolde Krig.

Modul 3:
📊 Læreroplæg og klassedialog

PowerPoint: Ideologier

PowerPoint: Perioden 1947–1991
📄 Kilde: Truman-doktrinen (1947) (PDF)
🎬 Film: The Cold War – Iron Curtain
YouTube-link

Modul 4:
🎬 Film: 1989 (CFU)

Østeuropas sammenbrud og Berlinmurens fald.

Modul 5:
👥 Gruppearbejde: Truman-doktrinen 1947

Analyse og klassediskussion

Modul 6–12, 15:
👥 Gruppearbejde + Fremlæggelser
Eleverne arbejder med følgende emner i grupper og fremlægger for klassen:

Marshall-hjælpen

Berlin-blokaden (1948–49)

Koreakrigen (1950–53)

Ungarnskrisen (1956)

Pragforåret (1968)

Afkolonisering

Vietnamkrigen (1964–75)

Modul 13-14:
🎬 Film: Thirteen Days
Blockbuster-link

Fokus på Cubakrisen 1962 og atomkrigens trussel.

Modul 16-17:
🎬 Dokumentar: Det skjulte drama bag Murens fald (CFU)
CFU-link
30-års jubilæet for Berlinmurens fald og nye historiske vinkler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Holocaust / Israel mellemøsten


Titel: Israel og Palæstina-konflikten

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb belyser baggrunden for og udviklingen af Israel og Palæstina-konflikten med fokus på centrale historiske begivenheder, ideologiske bevægelser og stormagtspolitik. Forløbet indledes med en dokumentar om Jerusalems betydning som hellig stad for jøder, muslimer og kristne. Derefter undersøges zionismens opståen med udgangspunkt i Theodor Herzls visioner.

Gennem arbejdet med Henrik Wive Mortensens ”Israel – en stat i Mellemøsten” analyseres stormagternes rolle i regionen før, under og efter Første Verdenskrig, herunder det britiske dobbeltspil og mandatperioden. Eleverne arbejder videre med teorier om folkedrab og nazistisk propaganda for at forstå Holocausts betydning for den jødiske statsdannelse.

Dernæst undersøges de arabisk-israelske krige i 1948, 1956, 1967 og 1973 og deres politiske og territoriale konsekvenser. I forlængelse heraf analyseres stormagtspolitikken i perioden med kilder fra både israelske og arabiske ledere.

Forløbet afsluttes med fokus på PLO’s fremkomst, terrorhandlinger som Sorte September og OL i München 1972 samt intifadaen og fremvæksten af Hamas. Forløbet rundes af med et flowdiagram, hvor eleverne skaber overblik og sammenhæng i konfliktens udvikling.

Kernestof:
- Ideologier og politiske systemer
- Imperialisme og afkolonisering
- Holocaust
- Krig og konflikter i det 20. århundrede
- Historisk metode og kildekritik

Materialer:
- BBC-dokumentar: *Jerusalem – den hellige stad* (2011)  
- Henrik Wive Mortensen: *Israel – en stat i Mellemøsten*  
- Solvej Berlau & Stine Thuge: *Vejen til Folkedrab*  
- Kildetekster: Rabins tale, Haurani, Deutcher, Nassers tale  
- DR-dokumentar om Hamas  
- Dokumentar om Sorte September og OL i München 1972

Modul oversigt * betyder I har bogem
Modul 1: Jerusalem - den hellige stad. BBC-dokumentar fra 2011

Modul 2 og 3: Theodor Herzl. Zionismens opståen. Fra ”Israel – en stat i mellemøsten” af Henrik Wive Mortensen. * og "Palæstina konflikten" side 137 - 139

Modul 4 og 5: Første verdenskrig. Britisk dobbeltspil. Fra ”Israel – en stat i mellemøsten” af Henrik Wive Mortensen. Side 17 - 30 *

Modul 6: Mandatperioden. Kampen om Palæstina (1922 – 1939). Fra ”Israel – en stat i mellemøsten” af Henrik Wive Mortensen. *

Modul 7: Gregory Stanton og hans teori om at alle folkedrab gennemgår ti stadier. Fra ”Vejen til Folkedrab” af Solvej Berlau pg Stine Thuge. Side 24 – 29

Modul 8 og 9: Nazistisk Propaganda. Fra ”Vejen til Folkedrab” af Solvej Berlau pg Stine Thuge. Side 48 – 57

Modul 10: Krigene i Israel i 1948, 1956, 1967 og 1973 og konsekvensen af disse krige

Modul 11: Stormagts politik. Baseret på ”Rabins tale 28 juli 1967”, ”Cecil Haurani om årsagerne til arabernes nederlag”, ”Isaac Deutcher: Den ujødiske jøde 1968” og ” Nassers tale til den arabiske, socialistiske Unions Nationalkongres 23. juli 1968”. Gruppearbejde.

Modul 12 og 13: PLO fra ”Israel – en stat i mellemøsten” af Henrik Wive Mortensen. Side 83 – 97. Sorte September og terrorhandlingen ved OL i München 1972 fra en dokumentar film.

Modul 14: Intifada. Klassediskussion. Hamas fra DR dokumentar.

Modul 15: Flowdiagram over forløbet for at skabe et sammenhæng. Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologi forløb / Globalisering

Forløbsbeskrivelse: Kronologi og Globalisering – fra Silkevejen til civilisationernes sammenstød

Fag: Historie A

Omfang: 7 moduler

Overordnet problemstilling:

Hvordan har globale forbindelser og forestillinger om civilisation og kultur udviklet sig over tid, og hvordan har disse påvirket samfund og identiteter?

Læringsmål:

- At forstå og kunne anvende historisk kronologi i globale sammenhænge
- At analysere og diskutere kilder i deres kontekst med fokus på tendens, afsender og hensigt
- At forstå globalisering som historisk fænomen
- At perspektivere historiske problemstillinger til nutidige forhold og debatter

Moduloversigt

Modul 1: Silkevejen (1/3)

Materiale
Videomateriale fra CFU: *Silkevejen – handel og kulturmøder*
[https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321607202230](https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321607202230)

Indhold:
Introduktion til tidlig globalisering og kulturmøder via Silkevejen. Fokus på, hvordan varer, idéer, religioner og sygdomme spredes globalt før 1500.

Kompetencemål:
Eleverne skal kunne anvende kronologi og begreber til at redegøre for samspillet mellem globale netværk og samfundsudvikling.

Modul 2–3: Kolonisering og syn på “den anden”

Materiale:
Kilde: Thomas Harriot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia (1590)
Kooperativ kildeanalyse i grupper – analyseret på baggrund af spørgsmålet:
Hvordan afspejler Thomas Harriots beretning de europæiske kolonisters syn på deres egen rolle i den nye verden?

Aktivitet:
Kooperativ gruppearbejde og fremlæggelse. Analyse af kildens afsender, kontekst, tendens og hensigt.

Kompetencemål:

- At kunne analysere en kilde ud fra kildekritiske kriterier
- At vurdere kildeværdi i forhold til historisk problemstilling
- At anvende kilder til at forstå kulturmøder og koloniseringens ideologi

Modul 4: Den industrielle revolution og imperialismen

Materiale:
- Uddrag fra *Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd*, s. 76-78
- BBC-dokumentar: *Den industrielle revolution*
  [https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026324](https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026324)

Indhold:
Gennemgang af de økonomiske og teknologiske forudsætninger for europæisk dominans i 1800-tallet. Diskussion af sammenhængen mellem industrialisering, imperialisme og globalisering.

Kompetencemål:

- Forklare årsager og konsekvenser af den industrielle revolution
- Analysere sammenhæng mellem teknologisk udvikling og global ulighed

Modul 5–6: Civilisationernes sammenstød – postkolonial globalisering?

Materiale:
- Uddrag: *Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød* (1993)
- Udtalelse fra Pia Kjærsgaard, Folketingets åbning, 2001

Opgaver:
1. Hvilken betydning har det, at teksten er fra 1993?
2. Hvilke argumenter benytter Huntington?
3. Holder argumenterne?
4. Holdt hans forudsigelser stik?
5. Perspektivér til Pia Kjærsgaards udtalelse.

Kompetencemål:

- Forstå og analysere historiske forklaringsmodeller på kulturkonflikter
- Perspektivere nutidige debatindlæg til historiske forestillinger om civilisation

Modul 7: Globalisering i dag – Deadline-dokumentar

Materiale:
CFU-dokumentar: *Globalisering i dag*
[https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1142743](https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1142743)

Indhold:
Opsamling og diskussion: Hvordan påvirker globalisering os i dag? Hvordan hænger nutidens globalisering sammen med tidligere faser?

Aktivitet:
Eleverne udarbejder et kort mundtligt oplæg med en historisk vinkel på nutidige globale problemstillinger (fx migration, klima, handel).

Kompetencemål:
- Perspektivere historiske fænomener til aktuelle globale forhold
- Anvende historisk viden i diskussion af samtidens udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer