Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anna Ramskov Balch, Kristian Gustavussen, Sebastian Lang-Jensen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. GF - Velfærd og ideologi
Titel 2 0. Tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen
Titel 3 2. Demokrati og det politiske system
Titel 4 3. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 5 4. Partier og vælgere
Titel 6 5. Integration og medborgerskab
Titel 7 6. Ulighed
Titel 8 7. Demokrati, rettigheder og fundamentalisme (SRO)
Titel 9 8. Økonomi
Titel 10 9. EU - Valg til Europa-Parlamentet
Titel 11 10. International politik - verdensorden i opbrud?
Titel 12 11. Valg i USA m fokus på politisk kommunikation
Titel 13 12. Dansk udenrigspolitik i en brydningstid
Titel 14 13. Globalisering og international handel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. GF - Velfærd og ideologi

Fælles intro-forløb for alle grundforløbs-klasser, hvor eleverne under emnet "Velfærd" blev præsenteret for fagets discipliner politik, sociologi og økonomi. Forløbet rummede en introduktion til følgende emner:  

- velfærdsstatens historiske udvikling, herunder udvikling fra "skøns-" til "retsprincippet"
- velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
- velfærdsmodeller (universel, selektiv, residual)
- fra universel model til konkurrencestat
- system og livsverden, herunder filmen "I, Daniel Blake"
- politiske ideologier liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme

Faglige mål ifølge læreplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Kernestof ifølge lærerplan
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 0. Tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen

Tilladte hjælpemidler
- Spotify (til musik)
- Undervisningsbeskrivelsen i Lectio, herunder uploadede artikler, fælles arbejdsdokumenter, rapporter og kapitler fra bøger
- Ordnet.dk (digital ordbog)
- Holdets klassenotesbog for samfundsfag i OneNote

Ikke tilladte hjælpemidler
- I må ikke bruge internettet til at søge yderligere information
- I må f.eks. ikke gå på Folketingets eller Freedomhouse' hjemmeside, eller søge artikler på DR.dk, eller selv finde tal i Statistikbanken eller i Surveybank.
- Heller ikke selv om I blot bruger det samme link som vi brugte i undervisningen til at løse en opgaven. I skal i stedet bruge de noter og svar I skrev undervejs.
- I må heller ikke bruge webbaserede leksika som Den store Danske eller Wikipedia. Kun digitale ordbøger som "Ordnet".
- studienet eller noget fra andres opgaver er heller ikke tilladt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Demokrati og det politiske system


Forløbet handler om hvad demokrati er, og hvilke forskellige former for demokrati der findes samt hvordan det politiske system i Danmark fungerer. Vi arbejder med indirekte og direkte demokrati og diskuterer fordele og ulemper ved de to former. Ligeledes arbejder vi med begreberne konkurrence- og deltagelsesdemokratiet (og Koch og Ross' forståelser af demokrati). Vi ser filmen "Vote for me" og diskuterer efterfølgende om der var tale om demokrati eller ej. Eleverne introduceres til Eastons model over det politiske system for at få en grundlæggende forståelse for hvordan det politiske system fungerer. Vi arbejder med Grundloven og dens betydning for demokratiet og fokuserer på magtens tredeling, parlamentarisme og frihedsrettighederne. I den forbindelse går vi i dybden med en case om ytringsfrihed vs. racismeparagraffen.
Med afsæt i Folketingsvalget arbejder vi med regeringsdannelsen og arbejdet i Folketinget og arbejder i folketinget.
I et mindre projekt som ender ud i fremlæggelser, små film og kreative plancher arbejder vi med lovgivningsprocessen

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. Partier og vælgere

Et lille forløb hvor vi indledningsvist arbejdede med de politiske partier, som I fremlagde for hinanden.
Derefter arbejdede vi med de forskellige partityper og hvad der ligger til grund for politiske partiers adfærd. Her tog vi fat på Molin, Downs og Strøms modeller.
Dernæst arbejdede vi med partityper og som afslutning kom vi omkring de to teorier for partiadfærd: Michiganmodellen og issue-voting teorien (Rational Choice).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. Integration og medborgerskab

I dette forløb har vi arbejdet med indvandring og integration i Danmark.
Indledningsvis arbejde vi med statistikker med fokus på forskelle på indvandrere, efterkommer og etniske danskere. Derefter blev I præsenteret for forskellige begreber for integration: Integration, assimilation og segregation.
Vi så på årsager til indvandringen med afsæt i forskellen på push- og pull-faktorer.
Løbende har vi lyttet til podcasten Generationen af Babak Vakili.
Begreberne socialisering og dobbeltsocialisering blev repeteret og inddraget i forhold til udfordringerne for indvandrere og efterkommer, som skal leve mellem to kulturer
Vi arbejdede med stereotyper og fordomme samt årsager og konsekvenser af disse.
Dernæst tog vi afsæt i Honneths anerkendelsesteori i relation til integration og radikalisering samt medborgerskab. Her valgte vi T.H. Marshalls medborgerskabsbegreb og nyere forståelser af denne samt modborgerskab og mulige årsager til dette.
Som afslutning fik I tid til et mindre projekt: øvelse i faglig argumentation, hvor I skulle besvare spørgsmålet: hvad ligger til grund for at unge efterkommere er mere kriminelle end unge af etnisk dansk oprindelse? Krav til besvarelsen var at den skulle være fagligt funderet i forløbets stof, men formidlingen var valgfri. Projektet skulle fremlægges/vises for klassen sidste undervisning inden ferien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6. Ulighed

Forløb om ulighed med formål at begrebsliggøre selve ulighedsbegrebet at forstå forskellige holdninger til ulighed samt at reflektere over baggrunden for ulighed på et mere teoretisk plan :

Den første del af forløbet handlede mest om empiri og holdninger:
- begrebsafklaring "fattigdom" og "ulighed"
- forskel på absolut og relativ fattigdom samt på forskellige måder at måle fattigdom på
- hvordan måles og opfattes ulighed? Gine-koefficient, 80/20-mål og maksimal udjævningsprocent
- besøg på CEPOS

Anden del af forløbet var teoretisk baseret:
- kort intro til Thomas Piketty og hans fokus på den nye finansbaserede ulighed
- Social differentiering: vi arbejdede med forskellen på tidligere inddeling i socialgrupper (SFI/Vive) og AE's "klassesamfund"
- Pierre Bourdieus begreber om "kapitaler" og "habitus"  

Kernestof ifølge lærerplan
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål ifølge lærerplan
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7. Demokrati, rettigheder og fundamentalisme (SRO)

Forløb om demokrati, styreformer og rettigheder i samarbejde med religion (FF4 - SRO)

Første del af forløbet handlede om selve begrebet demokrati:
- intro med grundbegreber om demokrati; repræsentativt vs. direkte demokrati, herunder diskussion om fordele og ulemper
- demokratiopfattelser og demokratiidealer: konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati

Anden del af forløbet handlede om demokrati og rettigheder
- hvilke rettigheder skal være til stede i et demokrati
- magtens tredeling og forskellen på præsidentialisme og parlamentarisme
- arbejde med autentiske sager hvor ytringsfrihed og racisme stødte
- gruppearbejde hvor eleverne i grupper skulle undersøge et bestemt land ud fra "Freedomhouse" og "styreformernes etapekort"
- herefter startede selve SRO-forløbet, hvor eleverne skulle arbejde med en selvvalgt case hvor demokrati, politik og religion støder sammen

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof ifølge lærerplan:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 8. Økonomi

Økonomiforløb med fokus på de grundlæggende økonomiske begreber

- kort intro til markedsøkonomiske begreber; prisdannelse og markedsstrukturer (frit marked/oligopol/duo-pol/monopol)
- samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- vismandsspillet som optakt til det økonomiske kredsløb og de økonomiske politikker finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- intro til økonomisk teori (Keynesianisme og neo-klassisk), som del af notat-opgave hvor teorierne skulle inddrages

Kernestof ifølge lærerplan:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 9. EU - Valg til Europa-Parlamentet

Forløb om EU i anledning af valget til Europa-Parlamentet i juni 2024

- intro-øvelse hvor eleverne skulle lave deres eget fiktive internationale samarbejde og formulere en række grundregler for samarbejdet
- øvelsen blev relateret til en gennemgang af kernebegreber om EU og internationalt samarbejde: integration i bredden og i dybden, overstatsligt vs. mellemstatsligt, veto-ret vs. flertalsafgørelser
- begreberne blev desuden koblet til en kort gennemgang EUs udvikling fra handelsfællesskab til fuldt ud harmoniseret indre marked
- suverænitetsbegrebet og holdningerne til EU
- EU's institutioner og beslutningsproces med vægt på Europa-Parlamentet
- teorier om Europæisk integration: Føderalisme, neo-funktionalisme og liberal intergovernmentalisme

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof ifølge lærerplane:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 10. International politik - verdensorden i opbrud?

Et forløb om aktører i og teorier om international politik. Er den liberale verdensorden under opbrud? Menneskerettigheder - er de universelle eller ej?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 11. Valg i USA m fokus på politisk kommunikation

Et forløb om det politiske system, vælgere og præsidentvalget i USA i 2024. I forlængelse af dette har vi haft om politisk kommunikation og meningsdannelse. Flerfagligt forløb med engelsk om præsidentvalgkampen i udvalgte svingstater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 12. Dansk udenrigspolitik i en brydningstid

Et forløb om dansk udenrigspolitik i en global verden. Vi har haft om den historiske udvikling fra stormagt til småstat. Neutralitetspolitik, tilpasning og aktivisme samt mål og midler i udenrigspolitikken. Besøg i Udenrigsministeriet om dansk udenrigspolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 13. Globalisering og international handel

Et forløb om globalisering og international handel. Vi har haft om forskellige dimensioner af globalisering samt syn på globalisering som et gode eller ej. Teorier om globalisering fx Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Vi har undersøgt den aktuelle internationale handel og haft om teorier herom. Det globale nord og syd og deres indbyrdes forhold er behandlet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer