Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Christianshavns Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Lars Lund, Lisbeth Holm
|
Hold
|
2022 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#0
Tilladt:
• Ordbogen.com:
https://www.ordbogen.com/da
• Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
• Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen/
• Netprøver – til at åbne opgavesættet og aflevere besvarelsen i:
https://www.netproever.dk/
• Lectio – til at aflevere besvarelsen i
• OFFline playlister med musik er tilladt under hele prøven
- Sådan skriver du i samfundsfag ibog, herfra eksempelopgaver til hver genre:
- Det gode eksempel - udled med tabel
- Det gode eksempel - udled med lineær regression
- Det gode eksempel - statistisk usikkerhed-opgave
- Det gode eksempel - hypoteseopgave
- Det gode eksempel - undersøgelsesopgave
- Det gode eksempel - sammenligningsopgave
- Det gode eksempel - diskussionsopgave
- Det gode eksempel - notatopgaven
- Opgavetyper i skriftlig samfundsfag - oversigtsdokument forfattet af samfundsfagsgruppen
- Den lille samfundshjælper - PDF med liste over teorier, Kristian Gustavussen
- Exel i samfundsfag - google sites om beregninger i Exel: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
OBS:
• Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet, hverken direkte (fx mail, messenger,
dropbox) eller indirekte (fx synkronisering på delte platforme).
• Husk at logge ud af alle sociale medier, mail og lignende, som sender push-beskeder.
• Det er ikke tilladt ”at google” under prøven. De hjemmesider, som er tilladte hjælpemidler, skal være åbnet inden prøven begynder. Alle andre faneblade skal været lukket.
- Det er ikke tilladt at spørge GAI under prøven eller få GAI til at skrive din tekst
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb#1 Velfærd (GF)
Fælles intro-forløb for alle grundforløbs-klasser, hvor eleverne under emnet "Velfærd" blev præsenteret for fagets discipliner politik, sociologi og økonomi. Forløbet rummede en introduktion til følgende emner:
- velfærdsstatens historiske udvikling, herunder udvikling fra "skøns-" til "retsprincippet"
- velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
- velfærdsmodeller (universel, selektiv, residual)
- fra universel model til konkurrencestat
- system og livsverden, herunder filmen "I, Daniel Blake"
- politiske ideologier liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme
Faglige mål ifølge læreplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Kernestof ifølge lærerplan
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb#2 Folketingsvalg, partier og vælgere
Med udgangspunkt i resultatet af Folketingsvalget 1.11.22 arbejdes med
- regeringsdannelse
- partityper
- fordelingspolitik/værdipolitik
- partiadfærd
Kernestof ifølge læreplan
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb#3 Identitet i det senmoderne samfund
Forløbet starter med en gennemgang af begrebet socialisering og familietyper i dagens samfund og fortsætter med begreberne identitet og roller. Vi undersøger
- omgivelsernes og de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen med inddragelse af Goffmanns begreber.
- kulturelle forskelle og identitet med inddragelse af Hylland Eriksens identitetsbegreber og Honneths anerkendelsesteori.
Forløbet fortsætter med en gennemgang af de forskellige samfundstyper med inddragelse af sociologerne Giddens og Ziehe.
Kernestof ifølge lærerplanen:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb#4 Kriminalitet
Emnet starter med en undersøgelse af kriminalitetens karakter, omfang og udvikling. Vi diskuterer årsager til kriminalitet ud fra kriminalitetsteorier:
- Merton, Sutherland og Hirsch
Tredje emne handler om hvordan retssystemet fungerer.
Vi er på besøg i Byretten.
Sidste emne handler om hvorfor samfundet straffer og virkningen af straf.
Vi arbejder med partiernes retspolitik og holdning til straf.
Kernestof ifølge lærerplanen:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konklude
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb#5 Ulighed
Forløbet har ulighed som tema, herunder fattigdom, økonomisk og social ulighed, ligestilling og ulighed i sundhed.
Der arbejdes med økonomisk ulighed, herunder forskellige målemetoder. Ulighed som politikområde, samt forskellig sociologisk teori om ulighed, herunder social arv. Til slut arbejdes med ulighed i et globalt perspektiv.
Kernestof ifølge læreplanen:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- komparativ metode og casestudier
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- orklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Forløb#6 Ukrainekonflikt og IP - SRO
Forløbet er i samarbejde med historie og lægger op til SRO-opgaven.
Forløbet beskæftiger sig med Ukrainekonflikten set fra et IP-teoretisk perspektiv. Der arbejdes med metode i IP, herunder samspillet med historisk viden. Der arbejdes med verdensorden, internationale aktører, teori i form af realisme, liberalisme, konstruktivisme, sikkerhedspolitik og regionale sikkerhedskomplekser. Der arbejdes desuden med DKs udenrigspolitiske aktivisme, herunder støtten til Ukraine, og Danmarks position som småstat i det internationale system.
Kernestof ifølge læreplanen:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Forløb#7 Klima og meningsdannelse
Forløbet beskæftiger sig med politisk meningsdannelse i traditionelle og sociale og digitale medier. Der arbejdes desuden med temaet klima, hvor klima som politikområde undersøges i forhold til meningsdannelsen på dette område.
Der arbejdes med klima som politikområde, herunder eksisterende lovgivning og beslutningsprocesser og emnets placering på den offentlige dagsorden.
Der arbejdes med klima fra et økonomisk perspektiv, herunder økonomiske styringsredskaber.
Forløbet arbejder med politisk meningsdannelse i traditionelle og sociale medier, herunder forskellige former for spin og dagsordensættende magt. Der arbejdes med sociologisk teori, herunder Habermas' teori om herredømmefri debat og Foucault om overvågning og disciplinering og Goffman/Meyrowiz om front/backstage.
Kernestof ifølge læreplanen:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- , målkonflikter og styring nationalt
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Opgave økonomisk bæredygtighed.docx
-
Opgave miljømæssig bæredygtighed.docx
-
Opgave social bæredygtighed.docx
-
Grupper til tre dimensioner af bæredygtighed.docx
-
Læs teksten her om Bæredygtighed
-
Læs kapitlet om klima- og miljøpolitik i DK
-
Opgave Den danske klimalov og verdensmål 13.docx
-
Opgave Det store klimaslagsmål.docx
-
Opgave fremgang til grønne partier.docx
-
SRO-fremlæggelser 2j 2024.docx
-
Disposition fremlæggelse SRO (talepapir).docx
-
SRO feedback_Skabelon.docx
-
Kære alle
-
L serne v lger avis efter partifarve CVAP i Berlingske.pdf
-
undersøgelse,nyhedskriterier,medialisering,aviser.docx
-
nyhedskriterier,medialisering.pptx
-
medietekst.docx
-
www.altinget.dk
-
politikbogen,medier.pdf
-
hvordanforegårdenpolitiskekommunikation.docx
-
Den politiske kommunikation på de sociale medier - (1).pptx
-
Undersøgelsesopgave,2.j.docx
-
undersøgelse,2j.pptx
-
undersøgelse,2.j,ny.pdf
-
prøv at få læst lidt op flg. teoretikere - jeg har forsøgt at hjælpe lidt med, hvordan man kan bruge dem til mistrivsel
-
Arbejde med undersøgelse.pptx
-
fakenews,opgaver.docx
-
lektien som er vedhæftet omhandler to dele, den ene del omhandler, hvordan politikerne i dag må kommunikere for at gøre sig godt i medierne (det tænker jeg til dels er rep.), og den anden del omhandler Fake News.
-
fakenews.docx
-
demokratiogmedier.docx
-
www.bing.com
-
the trump data leak channel 4 - Google-søgning
-
Ogpaver demokrati og fake news.docx
-
medierneshunderoller.docx
-
demokratiskekonsekvenser,opførsel.docx
-
Revealed: Trump campaign strategy to deter millions of Black Americans from voting in 2016
-
dendemokratiskesamtalepådesocialemedier.docx
-
mediersomborgerligoffentlighed,tekst.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Afl medieprojekt
|
10-03-2024
|
Ny opgave
|
18-03-2024
|
Ny opgave (2)
|
20-03-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Forløb#8 EU 1 - institutioner og valg
Forløbet har behandler DKs placering i EU og i den globaliserede verden.
Der vil blive arbejdet med EUs institutioner og beslutningsprocesser, med integration og desintegration. Herunder arbejdes også med europaparlamentsvalget i 24.
Der vil blive arbejdet med forskellige temaer og politikområder og de følgende udfordringer for EU-samarbejdet: migration, klima, demokratisk underskud, økonomi.
Forløbet leder op til klassens studietur til Bruxelles
Kernestof ifølge læreplanen:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- komparativ metode og casestudier
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Forløb#9 EU 2 udfordringer for EU som aktør
Forløbet er en fortsættelse af EU-forløbet i slutningen af 2. g.
Der samles op på resultaterne af EP-valget og vi arbejder med EU som international aktør, herunder hvilke muligheder og begrænsninger EU har for at spille en rolle i det internationale system, vi arbejder med forskellige integrationsteorier og diskuterer i forlængelse heraf fremtidsscenarier for samarbejdet.
Kernestof ifølge læreplanen:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Afl 1 Udlede og regression
|
04-09-2024
|
Afl 2 Sammenligning
|
13-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Forløb#10 Økonomi og globalisering
Forløbet arbejder med samfundsøkonomi i en dansk kontekst og international økonomi og globalisering.
Kernestof ifølge læreplanen:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- ormulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidle
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Forløb#11 USA - demokrati og verdensorden
Forløbet beskæftiger sig med det politiske system i USA og det aktuelle præsidentvalg, politiske skillelinjer og polarisering og negative kampagner i de amerikanske medier. Derudover arbejdes der med demokratiopfattelser og demokratiske udfordringer sammenlignet med Europa og USA's position i en verdensorden under forandring - herunder den liberale verdensorden og Huntingtons teori om demokratiseringsbølger. Derudover behandles ulighed og velfærd i en amerikansk kontekst, med sammenligning til Danmark og Europa.
Kernestof ifølge læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Genaflevering notat
|
08-12-2024
|
Afl Undersøgelse
|
14-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Forløb#12 Nationalisme - kultur og politik
Forløbet har nationalisme og national identitet som tema. Der arbejdes med nationsbegrebet, forskellige former for nationalisme og national identitet, kulturmøder og integrationsteorier, medborgerskab. Derudover arbejdes der med nationalisme som politisk bevægelse, herunder forskellige former for nationalistiske partier og populisme og fremvæksten af højrepopulistiske partier og bevægelser i Europa og EU, med et nedslag i Ungarn og en sammenligning med aktuelle amerikanske forhold. Der arbejdes desuden med ligestilling og det, at forskellige minoriteter ofte defineres som outgroup i populistiske bevægelser.
kernestof ifølge læreplanen:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Terminsprøve SA 3j
|
21-02-2025
|
Afl Fællesdel
|
25-03-2025
|
Afl Delogave
|
11-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714600366",
"T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714600366",
"H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714600366"
}