Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Christiansen
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 forløb 1: Vikingetid
Titel 2 forløb 2: Middelalder og korstog
Titel 3 forløb 3: DHO forløb
Titel 4 Forløb#4 Sovjetunionen 1917-1991
Titel 5 Forløb#5National identitet og fædrelandssange(SRO)
Titel 6 Forløb#6Det danske demokrati ca. 1830-1953
Titel 7 Forløb#7 Staten Israel 1948-?
Titel 8 Forløb#8 Romerriget
Titel 9 Forløb#9 Heksetro & trolddomsprocesser ca1500-1700
Titel 10 Forløb#10 Renæssancen i Italien
Titel 11 Forløb#11 Det moderne Tyrkiet
Titel 12 Forløb#12 Kronologiforløb - opsamling
Titel 13 Forløb#0 tilladte hjælpemidler ved eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 4 Forløb#4 Sovjetunionen 1917-1991

Vi benytter flg. materialer
Grundbog: Møenbak, Lang-Jensen, Larsen, "Flere sider af Rusland", afsnit 1, historie, s. 12-51.
https://lex.dk/folkedrab
https://www.youtube.com/watch?v=lejDbulJN54&t=67s
Uddrag fra: Carl Johan Bryld, "Den store terror". Pdf vedhæftet i undervisningsplanen.

I forløbet danner vi os et overblik over Sovjetunionen historie 1917-1991, men fokuserer på:
kommunismen som ideologi.
1930erne, Stalin og stalinismen, herunder:
industrialiseringen og femårsplanerne
tvangskollektivisering af landbruget og holodomor, sultkatastrofen i Ukraine: Folkedrab eller ej?
Stalins terror, udrensningerne i partiet og arbejdslejrene GULAG.

Vi berører kort den Kolde Krig og USSRs opløsning i 1991.

Faglige mål og fokuspunkter: styreformer og ideologier, historisk forandring, kildekritik, årsagsforklaringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5National identitet og fædrelandssange(SRO)

I forbindelse med SRO-emnet "Fædrelandssange" (hi-mu)

Mareriale:
Grundbog: Fokus 2, kapitlet om "National identitet".
Uddrag fra Gads historieleksikon om "Nationalismeteori og national identitet" (Vedhæftet i undervisningsbeskrivelsen som pdf.)
https://danmarkshistorien.lex.dk/Nationalisme


I dette forløb har vi arbejdet med begrebet "national identitet" og "nationalisme".
Vi har afgrænset det fra begrebet "patriotisme" og undersøgt, hvordan nationalismen blev en politisk kraft i det 19. århundrede, og hvordan den endte med at sprænge den danske helstat.
Vi har diskuteret, hvilke komponenter, der indgår i definitionen af en nation: sprogligt, kulturelt, historisk, værdimæssigt fællesskab.
Vi har også berørt forskellige opfattelser af "danskhed": Nogle mener, at det er en nyere konstruktion, mens andre mener, at det er noget ældgammelt.
I forlængelse heraf har vi diskuteret forskellige holdninger til national identitet og det at være "dansk": Er det et spørgsmål om at være integreret i et kulturelt fællesskab, eller er det en ren juridisk størrelse, således at alle, der har dansk statsborgerskab er danskere i kraft af nogle grundlovsgivne pligter og rettigheder.
Endelig har vi - i forbindelse med SRO-emnet - arbejdet med genren "fædrelandssange" og undersøgt, hvilke nationale elementer, de besynger, og hvordan genren har udviklet sig frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6Det danske demokrati ca. 1830-1953

Materiale
Grundbog "Fokus 2", kapitlet om "dansk demokrati".
Kilder (se også under undervisningsbeskrivelsen)
Udvalgte paragraffer fra grundloven af 1849, og efterfølgende revisioner
Orla Lehmanns Falster-tale
Viggo Hørups grundlovstale 1884.


I dette forløb arbejder vi med det danske demokrati fra ca. 1830-1953.
Herunder kommer vi ind på emner som:
Liberalismen og de nationalliberale
Juni-grundloven 1849 og "konstitutionelt monarki".
forfatningskampen mellem Højre og Venstre - og "provisorietiden"
Systemskiftet 1901 - overgang til parlamentarisme
Grundlovsændringen 1915 - kvinder og tjenestefolk får valgret
Påskekrisen 1920.
Vi har også diskuteret, hvornår man kan kalde Danmark et "demokrati".

Desuden har vi ganske kort læst om flg.:
Mellemkrigstiden - antiparlamentariske strømninger.
Besættelsen
Grundlovsændringen 1953.

Forløbet handler primært om politisk historie, men berører også social og økonomisk historie, idet vi kommer ind på de forskellige samfundsgruppernes kamp om anerkendelse og indflydelse: fx Godsejere, bønder/gårdmænd, arbejdere og husmænd, kvinder og tjenestefolk.
Begreber: parlamentarisme, tokammersystem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7 Staten Israel 1948-?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8 Romerriget

Materialer:
Grundbog: Kristian Jepsen Steg, "På sporet af Romerriget".
https://natmus.dk/nyhed/den-evigt-unge-kejser-af-spin/
Samt supplerende materialer, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen, især Polybios, Sueton og Appian.

I forløbet danner vi os et overblik over Romerrigets historie 753 f.Kr. - 476 e.Kr.
Vi koncentrerer os om republikkens fald og overgangen til kejserdømme.
Her er vores fokuspunkter:
Republikkens politiske system, sociale forhold, og indre konflikter; Republikkens fald og overgangen til kejserdømmet. Vi zoomer ind på personerne Julius Cæsar og kejser Augustus, og deres karrierer.
Forløbet lægger mest vægt på politisk historie, men i samspil med økonomisk og social historie.

Faglige mål:
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9 Heksetro & trolddomsprocesser ca1500-1700

Grundbog: Lars Christiansen: "På sporet af Danmarks hekse" (Praxis 2023).

I dette forløb arbejder vi med troen på og forfølgelsen af hekse fra ca. 1500-1700.
Vi beskæftiger os med datidens magisk-religiøse verdensbillede og hvordan troen på kloge folks særlige evner skifter til heksetro og forfølgelse, da forestillingen om djævlepagter og heksesabbatter opstår i løbet af 1400-tallet.
Fokus er mest på Danmark, men også europæisk: Vi læser f.eks. uddrag af "Heksehammeren" og dansk trolddomslovgivning, ligesom vi beskæftiger os med hekseprocesser fra Danmark, men også berører udenlandske.
Undervejs får eleverne indblik i mentalitetshistoriske forhold og i samfundets magtstruktur og retslige forhold.
Der læses originalt kildemateriale fra perioden, ligesom vi arbejder med grafiske fremstillinger fra perioden.
Den moderne heks og arven efter heksene inddrages til sidst som eksempel på historiebrug; heksen som modstandsfigur, som feministisk ikon osv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10 Renæssancen i Italien

Materialer:
Som grundbog bruger vi kapitlet om renæssancen i Fokus 1, s. 156-184.
Vi supplerer med andre fremstillinger, kilder og dokumentarer, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen.
"Picos og Ficinos menneskesyn" (vedhæftet som pdf i studieplan/undervisningsbeskrivelse).
"Kunsten i renæssancen. Skabt til at skabe" (vedhæftet som pdf).


I renæssance-forløbet fokuserer vi vi på idehistorie, kunsthistorie og almen kulturhistorie, især periodens nye menneskesyn og nye verdensbillede. Herunder begrebet "renæssancehumanisme".
Vi arbejder bredt kulturhistorisk, men zoomer også ind på markante enkeltpersoner som fx.:
Giordano Bruno
Pico della Mirandola
Galilei
Machiavelli
Leonardo da Vinci

Faglige mål:
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11 Det moderne Tyrkiet

Grundbog: "Tyrkiet. Historie. Samfund. Religion", Systime 2012.
Vi læser hele bogens første del, "historie", s. 8-69 (eksklusive kilderne!), samt kapitel 3+4+5 i bogens anden del, "samfund".
Yderligere materiale:
https://natmus.dk/historisk-viden/verden/asien/osmanniske-rige/
https://lex.dk/kemalisme
https://www.youtube.com/watch?v=Xw5y8PGyNFk
https://www.youtube.com/watch?v=YTH8Nwih0PQ

Fokus:
Oprettelsen af det moderne Tyrkiet i 1924 på Osmannerrigets ruiner.
Hvad er "kemalisme" og hvad er arven fra Kemal Attatürk?
Hvilke udfordringer har det tyrkiske demokrati og "kemalismen" stået overfor.  
Hvilke demokratiske, retsstatslige og menneskehedsretlige udfordringer står Tyrkiet overfor i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#0 tilladte hjælpemidler ved eksamen

Man er offline, men:
Eleverne må tilgå sider, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen. Det vil typisk være klassenotesbogen (samarbejdsområdet skal være lukket), i- eller e-bøger brugt i undervisningen, eller andre faglige online- materialer. Herudover må eleverne tilgå ordbogen.com og ordnet.dk, hvis de har brug for at slå et ord op.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer