|
Titel
7
|
Israel / Palæstina
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale historiske forløb og konflikter i Mellemøsten
analysere årsager til og konsekvenser af den israelsk‑palæstinensiske konflikt
anvende historisk‑kritisk metode og arbejde kildekritisk med forskellige typer materiale
analysere sammenhænge mellem ideologi, nationalisme, folkemord og politisk konflikt
diskutere og perspektivere historiske problemstillinger til nutidige forhold
Moduloversigt og indhold
Modul 1–2 – Jerusalem: historisk overblik
Visning af dokumentar om Jerusalems historie fra byens grundlæggelse til i dag.
Fokus:
Jerusalems religiøse og politiske betydning
kontinuitet og brud i byens historie
konflikten set i et langt historisk perspektiv
Formål: etablering af kronologisk og tematisk overblik.
Modul 3 – Zionismens idégrundlag
Analyse af Theodor Herzl: Den jødiske stat (1896).
Arbejdet tager udgangspunkt i tekstspørgsmål og fokuserer på:
antisemitisme og jødisk nationalisme
zionismens mål og argumenter
tekstens historiske kontekst
Modul 4–5 – Storbritanniens dobbeltspil
Gennemgang af Hussein‑McMahon‑korrespondancen, Sykes‑Picot‑aftalen og Balfour‑erklæringen.
Fokus:
stormagtspolitik under og efter 1. verdenskrig
modstridende løfter til arabere og jøder
betydningen for konfliktens senere udvikling
Arbejdet understøttes af kilder og arbejdsspørgsmål.
Modul 6–7 – Mandatperioden i Palæstina
Læsearbejde om den britiske mandatperiode.
Særligt fokus på:
Peel‑kommissionen
Hvidbogen af 1939
britiske forsøg på konfliktløsning
voksende spændinger mellem jøder og arabere
Sammenlignende analyse af britiske løsningsforslag.
Modul 8–9 – Folkedrab og Holocaust
Gennemgang af:
folkedrabets stadier
nazistisk ideologi og førerprincip
Holocaust som historisk begivenhed
Suppleret med arbejde i kildekritisk metode.
Fokus:
årsager og mekanismer bag folkedrab
Holocausts betydning for oprettelsen af staten Israel
historisk ansvar og erindringskultur
Modul 10 – Propaganda og massepsykologi
Arbejde med propaganda som historisk fænomen.
Visning af filmen The Wave som case.
Fokus:
propagandaens virkemidler
gruppepres, lydighed og ideologi
sammenhæng mellem propaganda og ekstreme handlinger
Modul 11 – De fire arabisk‑israelske krige
Gennemgang af krigene i 1948, 1956, 1967 og 1973.
Eleverne arbejder med:
krigenes baggrund
militære og politiske konsekvenser
territoriale ændringer
Modul 12 – Stormagtspolitik og Seksdageskrigen
Analyse af kilder om stormagternes rolle.
Fokus:
USA’s og Sovjetunionens interesser
årsagerne til Seksdageskrigen
konfliktens internationale dimension
Modul 13–14 – Palæstinensisk modstand og PLO
Gennemgang af:
PLO’s opståen og mål
terrorisme som politisk strategi
München‑aktionen 1972
Diskussion af legitimitet, midler og international reaktion.
Modul 15 – Intifada og fredsproblematikker
Analyse af kilde om sameksistens og konflikt.
Arbejde med problemstillinger:
Intifadaens betydning for konfliktforståelsen
demokrati og valg i de besatte områder
konflikt mellem sikkerhed og selvbestemmelse
Modul 16–17 – Opsamling og visualisering
Eleverne udarbejder flowcharts for at skabe visuelt overblik over:
- konfliktens årsager
- centrale aktører
- sammenhængen mellem historiske begivenheder
Forløbet afsluttes med fælles opsamling og perspektivering.
Arbejdsformer
Dokumentar‑ og filmanalyse
Klasseundervisning og faglige oplæg
Tekst‑ og kildeanalyse
Gruppearbejde og diskussion
Kildekritiske øvelser
Visuel modellering (flowcharts)
Særlige fokuspunkter
Forløbet fokuserer på redegørelse for lange historiske forløb og komplekse sammenhænge, herunder udviklingen af konflikten i Israel/Palæstina fra slutningen af 1800‑tallet til nutiden.
Der arbejdes med analyse af politiske, religiøse og nationale årsager til konflikten, herunder zionisme, arabisk nationalisme, imperialisme og stormagtspolitik.
Eleverne analyserer samspillet mellem struktur og aktør, bl.a. gennem arbejdet med stormagter, nationalistiske bevægelser, internationale organisationer og politiske ledere.
Forløbet har fokus på ideologiers og forestillingers betydning for historisk udvikling, herunder nationalisme, antisemitisme, racisme og totalitær ideologi.
Der arbejdes med kontinuitet og brud, særligt i overgangen fra osmannerne til britisk mandat, etableringen af staten Israel samt efterkrigstidens konflikter og fredsprocesser.
Eleverne beskæftiger sig med folkemord som historisk fænomen, herunder Holocaust, med fokus på årsager, forløb, konsekvenser og historisk ansvar.
Der arbejdes systematisk med kildekritisk metode, herunder analyse af politiske erklæringer, historiske tekster, propagandamateriale og dokumentariske fremstillinger.
Forløbet inddrager forskellige typer historisk materiale (tekster, film, dokumentarer, visuelle modeller) og træner eleverne i at sammenligne og vurdere historiske fremstillinger.
Eleverne arbejder med konfliktanalyse og historisk problemformulering, bl.a. i forbindelse med Intifadaen, PLO, terrorisme og fredsprocesser.
Forløbet lægger vægt på historisk perspektivering, herunder diskussion af menneskerettigheder, selvbestemmelse, sikkerhedspolitik og konfliktløsning i et nutidigt perspektiv.
Eleverne trænes i at strukturere historisk viden og forklare komplekse sammenhænge, bl.a. gennem visuelle modeller (flowcharts).
|