Holdet 2023 Sa/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jesper Thrane
Hold 2023 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fælles grundforløb
Titel 2 Klimakrisen
Titel 3 Velfærd og fattigdom
Titel 4 Økonomi og ulighed 1
Titel 5 Økonomi og ulighed 2
Titel 6 Politik og kriminalitet
Titel 7 EU og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fælles grundforløb

Fælles grundforløb om "ulighed og ligestilling"
- tematisk grundforløb med inddragelse af fagets tre discipliner
- forløbet blev indledt med en gennemgang af de politiske ideologier og de politiske partier, med fokus på ideologiernes og parties syn på ulighed helt generelt
- denne politiske del af forløbet blev afrundet med fælles debat for alle GF-klasser mellem en repræsentant for AE-rådet og en repræsentant fra CEPOS
- herefter arbejdede eleverne med fagets øvrige to discipliner:
- økonomiske problemstillinger om ulighed og ligestilling i form af arbejde med kvantitative data om ligestilling og arbejdsmarked
- sociologiske problemstillinger om ulighed og ligestilling begreber om livsstil og kapitaler

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op" (4.udg., Columbus 2021): ss. 10-19, 20-24, 27-28, 49-51, 83-89, 100-108

Kernestof ifølge lærerplan:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klimakrisen

Vi ser på forskellige aspekter af klimakrisen.
Sociologisk: Giddens typologi og Bourdieus kapitalbegreber som begrebsramme for at forstå forskellige måder at forholde sig til klimakrisen på.
Politisk: I FN regi, i EU og i dansk politik. Hvordan klimaaktivister kan påvirke processerne.
Økonomisk: Fra vækstøkonomi til balanceøkonomi. Hvordan økonomisk tankegang kan svække indsatsen for at forbedre klimaet, og hvordan den kan styrke indsatsetn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærd og fattigdom

Vi har set på de forskellige velfærdsmodeller, og på begrebet konkurrencestat. Vi har set på interne- og eksterne udfordringer/klemmer i forhold til velfærdsstaten.

Så har vi arbejdet tværfagligt med engelsk omkring fattigdom og arbejdsløshed i Danmark og England.

Af teoretikere har vi været forbi:
Bourdieu - kapitalerne, Habitus, felter og symbolsk vold
Habermas - system og livsverden, samt koloniseringstesen
Honneth - hans teori om anderkendelse på tre niveauer

Vi har snakket overordnet om problemerne med at operationalisere/ måle på begreber i samfundsfag, og på den baggrund har vi set på forskellige fattigdomsbegreber:
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom - der kan måles ved:
   -Indkomstmetoden
   -Budgetmetoden
   -Afsavnsmetoden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og ulighed 1

I forløbet har vi set på klassiske økonomiske begreber som de økonomiske mål og tilhørende politikker (kontraktiv/ekspansiv), på konjunkturer osv. Vi har set nærmere på inflationen, og fuldt med i hvordan den har udviklet sig i Danmark og globalt de senere år. Vi har set på arbejdsmarkedet og forskellige strategier der knytter sig hertil. Så har vi også se på samspillet mellem markedet og det offentlige (kommuner/regioner/stat/EU).

Vi har også set på ulighed og måder man kan måle denne på. Specielt har vi arbejdet med Gini-koefficienten i et tværfagligt samarbejde med matematik. Her var vi på besøg på Danmarks Statistik og fik en indføring i emnet, i institutionens historie samt hvordan man kan bruge data derfra i sine opgaver.

Vi har også inddraget køn i denne sammenhæng, og set på uligheden på arbejdsmarkedet. Blandt andet hørte vi et foredrag af Emma Holten omkring hendes nye bog: Underskud: Om værdien af omsorg.

Vi har også kombineret økonomi og ulighed ved at besøge CEPOS, og høre et oplæg om en liberal vinkel på emnet.

Forløbet blev fortsat efter sommerferien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi og ulighed 2

I forløbet har vi set på klassiske økonomiske begreber som de økonomiske mål og tilhørende politikker (kontraktiv/ekspansiv), på konjunkturer osv. Vi har set nærmere på inflationen, og fuldt med i hvordan den har udviklet sig i Danmark og globalt de senere år. Vi har set på arbejdsmarkedet og forskellige strategier der knytter sig hertil. Så har vi også se på samspillet mellem markedet og det offentlige (kommuner/regioner/stat/EU).

Vi har også set på ulighed og måder man kan måle denne på. Specielt har vi arbejdet med Gini-koefficienten i et tværfagligt samarbejde med matematik. Her var vi på besøg på Danmarks Statistik og fik en indføring i emnet, i institutionens historie samt hvordan man kan bruge data derfra i sine opgaver.

Vi har også inddraget køn i denne sammenhæng, og set på uligheden på arbejdsmarkedet. Blandt andet hørte vi et foredrag af Emma Holten omkring hendes nye bog: Underskud: Om værdien af omsorg.

Vi har også kombineret økonomi og ulighed ved at besøge CEPOS, og høre et oplæg om en liberal vinkel på emnet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsisopave 1 23-10-2024
Opgave 2 29-10-2024
Omfang Estimeret: 29,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Politik og kriminalitet

I forløbet har vi arbejdet med politik bredt, og så samtidigt fokuseret på politikernes holdning til kriminalitet og straf.

Vi har arbejdet med forskellige forståelser af demokrati som styreform, specielt har vi set på forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati.

Vi har også set på forskellige former for magt.

Så har vi set på folketingets rolle i et parlamentarisk demokrati, på den parlamentariske styringskæde og på magtens tredeling. Vi har set nærmere på lovgivningsprocessen, og på mediernes rolle i meningsdannelsen – specielt på medialiseringen af politik.

De politiske partiers forandrede rolle har vi også arbejdet med, og vi har set på klassificering af de forskellige typer partier, og specielt hvad der karakteriserer de forskellige partier i Folketinget.

Vi har set på partiadfærd og vælgeradfærd. Her har vi brugt Molins model til at forstå holdningsdannelsen hos partierne.

Hele vejen igennem har vi fulgt den offentlige debat om kriminalitet og straf. Vi har brugt netop dette tema når vi har undersøgt partiernes holdninger, deres kommunikation og de forskellige strategier der er på området.

Vi har set på forskellige teorier der prøver at forklare hvorfor man bliver kriminel. Vi har arbejdet med SNAP-modellen, og med Merton, Sutherland og Hirschis teorier omkring kriminalitet.

I den forbindelse har vi set på forskellige statistikker omring recidiv i Danmark.

Så har vi arbejdet med forskellige teorier omkring straf. Utilitaristisk tilgang der bygger på Bentham og hvor resocialisering er i fokus. Over for det har vi set på begrebet ’den retfærdige straf’ som kan føres til Kant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU og identitet

Vi har kombineret en sociologisk undersøgelse af identitet og identitetsdannelse, med at kigge nærmere på EU.

Det passede godt sammen, for Trump og den forandrede verdensorden har gjort, at EU’s rolle er i stærk forandring. Det gjorde det interessant at se på EU og dets institutioner, og de problemer der har været omkring integration på tværs af nationalstaterne i EU. Vi har fulgt med i debatten omkring EU, hvor også forholdet til Ukraine og Rusland har givet EU aktualitet på en række områder. I den forbindelse var vi på besøg i Europahuset og fik et 'specialsyet' foredrag om netop EU og identitet.

Vi startede forløbet med fokus på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, og set på en række sociologer herunder Giddens, Ziehe, Sennet og Rosa.

Vi har også se på hvordan SoMe er afgørende for hvordan man ser på sig selv, hinanden og samfundet. Vi har i den forbindelse arbejdet med Turkle og Goffman.

Vi har set nærmere på identitetsdannelse og socialisering for unge i både Frankrig og Tyskland. Vi har fokuseret på netop disse lande, da det er en sproglig studieretning med studieture til disse destinationer, sådan at det teoretisk kunne holdes op mod en oplevet virkelighed. Vi havde specielt fokus på uddannelsessystemerne i disse lande.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer