Christianshavns Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Christianshavns Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 HI/z - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Gorm Anker Gunnarsen
Hold
2023 HI/z (
1z HI
,
2z HI
,
3z HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb 0
Titel 2
Modstandsbevægelsen 1940-1945
Titel 3
Forholdet mellem Grønland og Danmark
Titel 4
Kinas historie
Titel 5
Sygdom og lægegerning
Titel 6
Livet langs Nilen 1.551-1.070 f. Kr.
Titel 7
Sydafrikas historie
Titel 8
Ungdom i Danmark 1957-1994
Titel 9
Danmark i NATO og FN siden 1991
Titel 10
Verdenshistorisk oversigtsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb 0
Hvad må jeg have med til eksamen?
Til forberedelsen
- Du må ikke tilgå internettet.
> Eneste undtagelse er
https://ordnet.dk/ddo
- Du må have alle dine bøger og noter med både på computer og i notehæfter.
Til selve eksaminationen
- Eksamensopgaven /bilagene - som du gerne må skrive og lave notater på.
- Du må have de noter med du har lavet inde i selve forberedelseslokalet,
men du må ikke have noter med ind til eksaminationen som du har lavet før du trak spørgsmålet.
- Alle noter du laver i forberedelsen skal være på papir.
- Du må ikke have din computer med ind til eksaminationen.
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Modstandsbevægelsen 1940-1945
Forløbet starter med en introduktion til forholdet mellem, hvad vi i dag erindrer om historien, og hvad vi kan udlede, hvis vi går til kilderne. Det kommer i høj grad til at handle om vikingetiden. Derefter fordyber vi os i Modstandsbevægelsen i Danmark under den Anden Verdenskrig, hvor vi ser på centrale begivenhed og de mærkedage, der er forbundet med dem: 9/4 (1940), 29/8 (1943), 4-5/5 (1945) for derefter at fordybe os i en række af de eksistentielle dilemmaer som modstand indebar. Forløbet omfatter arbejde med Amager Partisaners monument på Christmas Møllers Plads og afsluttes med et besøg på Frihedsmuseet.
Indhold
Kernestof:
Modstandsbevægelsen; sider: 9-19, 37-45, 51-62, 80-89, 97-105, 107-114, 118-127, 131-137, 141-143, 179-180
Mellemkrigstid.pptx
description
The sinking of Blücher - The King's Choice (2016)
Danmark havde muligheden for at forsinke og besværliggøre en tysk magtovertagelse, hvis fx de tyske troppetransporter ind i København var blevet sænket under indsejlingen.
Kong Haakon taler 17. mai 1940
Hvordan er Christian den Tiende og Haakon den Syvende i familie med hinanden?
CX taler grundlovsdag 1940.jpeg
description
Bonanza | Om folkestrejken 1944 | Danmark under besættelsen. Om Folkestrejken 1944
Frihedsmuseet
AMPAmonumentets indvielse Land og Folk 060549.jpg
Danbolt ud af monumentsløvheden.docx
description
Mindesmærke i Mindelunden
Modstandsbevægelsens faldne af Morten Nielsen · Enveloppevej, 1424 København
De forbandede år 2 - vi ser i timer (uafbrudt fra 8:00)
De forbandede år 1 - vi nåede til 1:15 (halvvejs) - se resten
Supplerende stof:
I Am Queen Mary
Debat: I Am Queen Mary er ikke et monument over kolonihistorien, men over identitetspolitikken
MONUMENTET I AM QUEEN MARY FÅR PERMANENT GODKENDELSE — I DO ART
Vinkler paa vikingetiden Vikingeantologi undervisning.pdf
Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2. udg); sider: 48-54
Enevælden & Ulfeldt.ppt
description
cykelrute til museets adresse Esplanaden 13
Afsnit
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 39
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Forholdet mellem Grønland og Danmark
Forløbet ser på forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945. Det overvejes hvorvidt og hvornår Grønland har været og/eller er ophørt med at være koloni. Der sættes særligt fokus på, hvorledes den fjernstyrede modernisering af Grønland har formet livet for nulevende grønlændere. Vi introduceres til aktuelle retssager om den danske stats krænkelse af grønlænderes menneskerettigheder og vilkår for socialt udsatte grønlændere i København og bruger det indblik som afsæt for et nærmere studium af levnedsbeskrivelser fra nulevende mennesker, der beskriver splittelse mellem grønlandsk og dansk. Vi overvejer udvalgte elementer fra to historiske romaner af Kim Leine som aktuelle debatindlæg.
Indhold
Kernestof:
Danske kolonihistorier fremstilling; sider: 128-130
Grønlandske kvinder stævner staten: Vil have erstatning for spiralsagen
Jurister vil hjælpe udsatte grønlændere: - Det kan eskalere, når man flytter til Danmark
Danske kolonihistorier antologi; sider: 94-95
Kolonisering og afkolonisering af Grønland.docx
description
Historien om Grønland og Danmark (4)
Bo Lidegaard Kolonier mig her og kolonier mig der Pol 29 3 2015.pdf
description
Kim - Grønland-cropped.pdf
description
Nanna - Grønland (beskåret).pdf
description
Elisa - Grønland (beskåret).pdf
description
Winie - Grønland (beskåret).pdf
description
Johanne - Grønland (beskåret).pdf
description
John - Grønland (beskåret).pdf
description
Kalle - Grønland (beskåret).pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Kinas historie
Med afsæt i en opsummering af flere tusinde års kejserdømme, der faldt i 1912, arbejder vi med forståelsen for konflikt og krig mellem nationalistpartiet (KMT) og kommunistpartiet (KKP), herunder betydningen af den "Den Lange March". Med dette blik perspektiveres KKPs sejr på fastlandets og KMTs flugt til Taiwan i 1949. Maos dominerende rolle som stor rorgænger undersøges med afsæt i hensigterne bag og de faktiske konsekvenser af hhv "Det Store Spring Fremad" (fra 1957) og Kulturrevolutionen (fra 1966). Med behandling af Dengs økonomiske reformer fra tiden omkring 1980 overvejer vi undertrykkelse af studenteroprøret i 1989 og den videre udvikling i det kinesiske samfund. Især ser vi på migrantarbejdets enorme betydning for virksomhedsejernes store udbytte og for arbejdsstyrkens besværlige levevis. Vi ser på den tiltagende overvågning og kontrol med indbyggerne som Xi har iværksat gennem det seneste årti.
Indhold
Kernestof:
Apples kinesiske helvede
migrantarbejdere i kina.pptx
description
Kina - Fra kejserdømme til kapitalisme; sider: 13-22, 47-72, 80-94
Kilde 3
Spørgsmål til Kina kapitel 3.docx
description
Kilde 20
Kilde 19
Kildekritik - syv spørgsmål
Livet i Manchu Guo.docx
description
Kilde 21
26-44
Beretning fra Den lange March.docx
description
Spurvejagt
deadline 0m kina 2017
China Father of Democracy Activist Wei Jingsheng
Walz om Kina nattens vicepræsidentdebat
Kilde 38
Holm: "Kina endnu længere leve!" (2024)
Xi om Folkerepublikkens 75 år.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Sygdom og lægegerning
Forløbet undersøger, hvordan sygdom og sygdomsbekæmpelse har været praktiseret i Europa siden Middelalderen. De svar vi leder efter handler om mellemmenneskelig omsorg for fødende, syge og døende, men de handler også om mulighederne for at finde en specialiseret levevej, hvor mennesker kan tilbyde sig som behandlere, eksperter og omsorgspersoner, der bidrager til den enkeltes - og ja måske hele samfunds – sundhedstilstand; eller måske bedrager ved at udgive sig for personer, der kan helbrede.
Omsorg for sindets grundstemning tages også med i betragtning, for det kan være et blindt punkt i det 21. århundrede, hvor der er sket enorme landvindinger inden for et videns-system, der vægter kroppens ”mekanik”. Forløbet omfatter indgående arbejde med epidemier - særligt kopper, kolera, tuberkulose, den spanske syge, hiv/aids, Covid og opioider - og hvordan samfundet har håndteret dem og evnet at begrænse dem, herunder gennem karantæne-foranstaltninger og mere eller mindre frivillig immunisering. Vi ser på udviklingen af medicin, fra naturlægers brug af vildtvoksende planter til industriel masseproduktion af doserbare hyldevarer. Vi ser på hospitalsvæsenets rødder og udvikling, herunder de forestillinger om smitte, som var centrale for den lægefaglige strid mellem miasmatikere og contagionister. Vi slutter af med at overveje epidemiers potentielle skærpelse af stigmatisering af særlige grupper, herunder hvordan de påvirker samfunds klassemæssige, generationelle og etniske skel.
Indhold
Kernestof:
Pestens tid; sider: 6-33, 35-125, 127-161
Intro til sygdom og lægegerning med spørgsmål til kap 1 i Pestens tid.docx
description
Tre konger fire verdensdele.pptx
description
Smerte og nerveledning.docx
description
Fra Panodil til morfin: Sådan dæmper medicin dine smerter
Læreren GG - Gorm Anker Gunnarsen - Aktivitetsforside - Lectio - Christianshavns Gymnasium
Matrix-lektie i Pestens tid 2z 7 nov 2024.docx
description
Bartholin Pesten 1654.docx
description
Hvilke institutioner spillede en central rolle under pesten 1654?
Pestens sidste angreb
Fordeling af epidemier mellem studiegrupper
Læge Heinrich Callisens beskrivelse af sundhedsforholdene i København i begyndelsen af 1800-tallet
Syv epidemier formidlet af 2z.docx
description
De mange kvinder døde i barselsengen, sagde man. Men noget stemmer ikke
Program for og kildetekster til 2z's seminar om syv epidemier.docx
description
Fem kilder til samfundets syn på zoonose 2z 2025.docx
description
De første hospitaler i Danmark og deres plejepersonale
helligåndshus – Lex
Søkvæsthuset - Søofficers-Foreningen
HISTORIE: Kirurgiens fremskridt
Vision og mission - Medicinsk Museion
Morten Sodemann: Sproget kan smittes af virus og forme vores opfattelse af virkeligheden – men politikerne bruger det til en farlig krisehåndtering
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Livet langs Nilen 1.551-1.070 f. Kr.
Forløbet tager afsæt i en beskrivelse af kunstvanding - udnyttelsen af Nilens rytmisk tilbagevendende oversvømmelser af sit leje med vandmasser, der aflejrer næringsrigt materiale. Gennem undersøgelse af billedkunst og overleverede tekster diskuteres samfundets arbejdsdeling, hierarkier og religiøse forestillinger, herunder især forbundetheden med andre dyr. Også gravskik overvejes. Vi ser nærmere på Glyptotekets samlinger og bruger katalogerne over genstandene til gruppevis at arbejde i dybden med enkelte genstande.
Indhold
Kernestof:
Faraonernes viden om Nilen (2010).pdf
description
Ansigt til ansigt med ægypterne; sider: 19-26, 30-43, 51-58, 110-117
Forklar opbygningen af den ægyptiske kalender - begynd med det definerende starttidspunkt.
Ægypten
The Weighing of the Heart - The Metropolitan Museum of Art
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Sydafrikas historie
Med afsæt i den europæiske erobring af Sydafrika og mineindustriens betydning for etableringen af en racistisk stat i 1910 gennemgås de centrale træk ved apartheidsystemet med særlig fokus på den racistiske valgret og de racistiske love om ejendomsret til jorden. Modstandskampens fokus på ikke-voldelig civil ulydighed i 1950erne, indførelsen af politistat i 1960 og de unge ANC-folks beslutning om at indlede væbnet kamp i 1961 bruges som baggrund for at forstå og fornemme den afmagt, som havde den sorte befolkning i sit greb frem til 1970’ernes slutning. Vi ser på tekster af Steve Biko for at se på, hvorledes den sorte bevidsthedsbevægelse forsøgte at genrejse vilje til modstand ved at insistere på en selvbevidst adfærd og tænkning. Den folkelige modstands fremvækst efter Soweto-oprøret den 16/6 1976 forklarer den demokratiske revolution i 1994, hvis tilblivelse i et langvarigt og opbrudt forhandlingsforløb gennemgås med Mandela som hovedperson. Vi slutter forløbet med at se på, hvorledes Amapondoer ved Wild Coast organiserer modstand mod planer om oliudvinding og motorvejsbyggeri på bekostning af vild natur og har haft held til at udnytte naturbeskyttelsesparagraffen i den demokratiske forfatning.
Indhold
Kernestof:
erobrere og erobrede sa .docx
description
Sydafrikas historie; sider: 5-48, 54-63, 94-101, 104, 106-111, 113-116, 120, 128-129
Sydafrikas historie 1.ppt
description
Gruppearbejde 1
Gruppearbejde 2
gruppearbejde om hjemlandes kvinder anc og pac.docx
description
apartheid i Sydafrika.pptx
description
The New Republic: Nelson Mandela's First TV Interview (1961) | ITN Roving Report
Afsnit
Mandela - vejen til frihed
Historiker: Mandelas død er ligesom Jesus'
Mandelas kvaliteter (engelsk)
Sydafrikanskdemokrati.ppt
description
Sydafrikas historie oversigt.docx
description
2-0 til de små
Mpondoland at the precipice: Listening, before we lose the language of the land
Nonhle Mbuthuma portrait.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Ungdom i Danmark 1957-1994
Forløbet tager afsæt i unge menneskers stærkt forøgede købekraft og forbrug i 1957, hvor ungdomsgenerationen født i årene efter 2. verdenskrig både oplever meget målrettet markedsføring mod dem som gruppe og også udtrykker sig kulturelt og hævder deres ret til indflydelse på samfundet. Vi går i dybden med ungdomskulturernes forskellighed med et projekt om syv af afsnittene fra DR-serien "Opråb fra 1980erne". Vi overvejer særligt, hvordan udsigt til tidens store arbejdsløshed leder unge ind i meget forskelligartede retninger og overvejer statsministrene Schlüter og Nyrups forskellige tilgang til ungdommens vilkår. Vi afslutter forløbet med at se elevernes interesseorganisationer, der skabte meget brede mobiliseringer på skolerne i perioden mellem 1975 og 1985.
Indhold
Kernestof:
"Ungdom med Penge", Januar (1) 1957 | Samvirke
Statistik: Forbrug 1947-2007 – Danmarkshistorien | Lex
Ungdom i Danmark eller Danmarks krige.docx
description
ESC 1961 13 - Denmark - Dario Campeotto - Angelique
Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962 – Danmarkshistorien | Lex
Interview med Dario Campeotto i Billed-Bladet, 30. juni 1961 – Danmarkshistorien | Lex
Maj (1) 1961 | Samvirke
Maj (2) 1967 | Samvirke
Opråb fra 1980erne - lektie til time.docx
description
AH2000 3 K HoltNielsen.pdf
7.KnudHolt-e.pdf
description
Spørgsmål til gruppearbejde i timerne:
Gymnasiet - en skoleform
Opgave - Demokratiets kilder - DGS og Haarder 1980erne.pdf
description
Afsnit
LOE 1977 CG 1978 & 1980 DGS 1981.pdf
description
Gymnasieelever ændrer kurs 1981.docx
description
DGS medlemsbladet marts 1981.pdf
description
Statsminister Poul Schlüters (C) nytårstale, 1. januar 1983 – Danmarkshistorien | Lex
Arbejdsløshed i procent 1979 til 2024.pdf
description
Poul Nyrup Rasmussens nytårstale 1/1 1994
Til diskussion
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Danmark i NATO og FN siden 1991
Forløbet ser på Danmarks rolle i magtudøvelse uden for Danmarks grænser i tiden efter Murens Fald og Sovjetunionens Sammenbrud. Deltagelsen i den af FN godkendte Kuwait-krig i 1991 skitseres. De centrale motiver bag dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ses i et spændingsfelt mellem loyalitet over for NATO-alliancens ledende land USA og de principper, hvorpå en regelbaseret verdensorden kan og må hvile.
Konsekvenserne af dansk indgriben eller ikke-indgriben overvejes i lyset af, hvad der siden skete, herunder både hvad situationen er i de berørte lande og hvordan danske politikere ser tilbage på forløbet. Især det manglende opgør med den danske deltagelse i angrebskrigen mod Irak i 2003 overvejes og forsøges forklaret. Gaza-folkemordet, truslerne mod Grønlands suverænitet og angrebskrigen mod Iran diskuteres som afsæt for overvejelser om, hvorfor USA-loyalitet i det kommende årti næppe vil være et lige så centralt udenrigspolitisk motiv, som det har været gennem de seneste syv-otte årtier.
Indhold
Kernestof:
DRTV - Velkommen til frontlinjen: Vi kommer med fred
Et krigsskib til Golfen Et krigsskib til Golfen
Folketingstidende 1989-90 Forhandlingerne spalte 1-11952
Danmark i Jugoslavien under FN.docx
description
Folketingets forhandlinger
Folketingstidende 2001-02 Forhandlingerne side 1-976
Danmarks krige omkring 2000.docx
description
DRTV - Velkommen til frontlinjen: Verden bliver aldrig den samme igen
Danmark i Irakkrigen 2003-2007 – Lex
Eksamensopgave - Globale brændpunkter .docx
description
220602 historie a stx august 2022.pdf
Folketingets forhandlinger om oprustning efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Verdenshistorisk oversigtsforløb
Forløbet opridser undervisningsbeskrivelsens tidligere forløb og sætter dem ind i en samlet forståelsesramme, der efterstræber blik for store linjer i verdenshistorien og enkeltstående begivenheders sammenkædning med disse store linjer.
Indhold
Kernestof:
Forløb 1 - Modstandsbevægelsen
Politiken11. april 2025 kina s 8.pdf
description
Lectio - Kinas historie undervisningsbeskrivelse
Ægyptens dyremumier
Livet langs Nilen
Morten Sodemann: Sproget kan smittes af virus og forme vores opfattelse af virkeligheden – men politikerne bruger det til en farlig krisehåndtering
Sygdom og lægegerning beskrivelse
Statsministeren og Formanden for Naalakkersuisut siger undskyld i spiralsagen
Kvinder i spiralsagen sikres nu erstatning fra Danmark
Grønland
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62380050125", "T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62380050125", "H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62380050125" }