Holdet 2024v psC/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lise Grosbøll-Touborg
Hold 2024v psC/2 (23g psC/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion - den mangfoldige psykologi
Titel 2 Køn - og kønsforskelle? (eksamen)
Titel 3 Menneske i udvikling - tilknyt og relation (eks)
Titel 4 At lære at lære (eksamen)
Titel 5 Ondskab og aggression (eksamen)
Titel 6 Ung i det senmoderne (eksamen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion - den mangfoldige psykologi

I dette forløb arbejder vi at få overblik over de største psykologiske retninger. Eleverne skal forstå psykologien som en teoripluralistisk videnskab, der bygger på hhv store teorier samt på moderne forskning og eksperimenter og undersøgelser.
Der bliver introduceret til :
- psykoanalysen, adfærd styret af ubevidste processer
- behaviorisme, klassisk og operant betingning, social indlæringsteori og imitation
- evolutionspsykologi, Darwin, naturlig selektion, etologi
- eksistentiel psykologi, valg, frihed, ansvar og angst
- kognitiv psykologi, mennesket som et tolkende væsen, perception, kognitive skemaer
- socialpsykologi, menneskets adfærd under indflydelse fra gruppen, den eksperimentelle socialpsykologi
- neuropsykologi, hjernens belønningssystem, den plastiske hjerne

Der bliver introduceret til arv/miljø-diskussionen. Der bliver også introduceret til psykologiske metoder og metodekritik samt -vurdering.

Forsøg:
Watson: Lille Albert
Bandura: The Bobo Doll Experiment
Thronick: The Still-face Experiment

Introduktion til "Sådan arbejder man i psykologi": at lave psykologiske problemstillinger samt analysere ved hjælp af begreber og teori

37 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Køn - og kønsforskelle? (eksamen)

I dette forløb arbejder vi videre med at få overblik over de største psykologiske retninger med udgangspunkt i arv/miljø debatten og ser på, hvorledes forskellige teorier og undersøgelser kan belyse køn og kønsforskelle.

Eleverne skal forstå psykologien som en teoripluralistisk videnskab, der bygger på hhv. store teorier samt på moderne forskning og eksperimenter og undersøgelser.

På denne måde fungerer dette forløb også som en videreførelse af introduktion til en metodeforståelse af faget samt et grundlag for at kunne forholde sig til psykologiske teoriers empiriske grundlag.
Vi arbejder også med kønnenes (eventuelle) forskellige handlingsmønstre både i barndommen og i ungdomsårene. Og ser desuden på det senmoderne samfunds indflydelse på unges identitetsskabelse og herunder også kønsidentitet.

Kernestof:
- identitet og personlighed
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- stereotyper, fordomme og diskrimination
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse

Områder og begreber:

- evolutionspsykologi: kønnet som tilpasset den naturlige selektion
- neuropsykologi: hormonelle og fysiologiske forskelle, hjernemodning
- behaviorisme og social indlæringsteori: stimuli og respons, belønning, imitation
- kognitiv psykologi, kognitive skemaer, kønsskema
- eksistentiel psykologi: eksistens forud for essens, man fødes ikke som kvinde, man bliver det
- postmoderne psykologi: køn er en social konstruktion, en skabt identitet, en performance
- Socialpsykologi: gruppen som identitetsskabende, os/dem, udgruppe/ind gruppe, polarisering

Udsendelse og case: Det norske ligestillingsparadoks (fokus på de forskellige psykologiske teorier og undersøgelsesmetoder, der præsenteres)

Alle elever laver i grupper deres egen pilotundersøgelse vedr. kønsspecifik adfærd, som de fremlægger

27 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Menneske i udvikling - tilknyt og relation (eks)

Vi ser på menneskets udvikling, ser på betydningen af de tidlige år, og forbinder denne periode med adfærd senere i livet f.eks. med hensyn til udvikling af resiliens. Forløbet starter med fortsætte arv/miljø diskussionen fra forrige forløb ved at vi ser dokumentaren Kan videnskaben spå om fremtiden - de tidlige år, baseret på Dunedin-undersøgelsen. Dermed er metodiske overvejelser i spil fra begyndelsen af forløbet. Selve Dunedin-undersøgelsens design gennemgås og undersøges.

Kernestof:
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

- Dynamisk systemteori
- Hjernens modning, genetik og det evolutionspsykologiske perspektiv
- Personlighed, OCEAN, femfaktormodellen
- Epi-genetik

Derudover:
- Donald Hebb: Neurons that fire together, wire together

Relationers betydning
- omsorg
- tilknytning
- tilknytningsmønstre - de tre former - case: Anne, et år
Daniel Stern:
- Sterns lagdelte model over selvet
- øjenkontakt
- ansigtsduetter
- kommunikation, turtagning, også som afgørende hos voksne
- case: Jenny, 3 måneder
- intersubjektivitet, følelsesmæssig afstemning - de forskellige typer
- det verbale selv, at kunne kommunikere følelser
- det narrative selv, at kunne skabe en (selv)fortælling


Sårbarhed og resiliens
- resiliens på individplan, impulskontrol, empati, intelligens, optimistisk attributionsstil, høj OAS
- resiliens på socialt plan: socialt netværk, infrastruktur, tidligere viden, uddannelse

Cases: Lisbeth Zorning Andersen og Er du mors lille dreng? samt Mors lille dreng på egne ben, Tidligere Black-Army medlem,
Udsendelser: Kan videnskaben spå om fremtiden: de tidlige år (BBC, 2012), Flokdyr eller Egotripper - Hjernevask, Lone Frank: Min indre kode

Andre begreber:
- Winnicots "The Good Enough Parent"
- Eriksons "tillid vs. mistillid"
- selvregulering
- mentalisering

Gruppe - og socialpsykologiske aspekter af udvikling:
- Erikson: identitet som social og personlig
- social identitetsteori, Tajfel og Turner
- gruppepolarisering (fra Psykologiens Veje, 3. udgave)
- gruppetænkning (fra Psykologiens Veje, 3. udgave)
- Primær og sekundærgrupper
Medlems- og referencegrupper
- Roller: rolleforventninger og rolleudførelse (Allport 1961)
- Goffman: rolleaccept, rolledistance

Undersøgelser og metoder:
Harlows Dependency in monkeys
Tvillingestudier - genetik vs. miljø
Undersøgelse af det genetiske fundament for de fem personlighedsdimensioner
Eksperiment om instinktive duftpræferencer og partnervalg
Still-face eksperimentet
Skumfidusforsøg
Kauai-undersøgelsen
Brixton-undersøgelsen
Sunsteins eksperiment  - Boulder og Colorado Springs (fra Psykologiens Veje, 3. udgave)

48 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 At lære at lære (eksamen)

Vi arbejder med menneskets kognitive udvikling, perception, hukommelse, tænkning. Omdrejningspunktet den kognitive psykologi, udviling af kognitive skemaer, rationalisering, med udgangspunkt i menneskets adfærd som et resultat af menneskets tolkning af dens omverden. Vi kommer ind på gestaltpsykologien; at tænke i helheder og altid søge mening, er centralt. Vi arbejder med opmærksomhed, indre, ydre faktorer, automatiske overfor kontrollerede processer, perception herunder bottom up, top down processer,

Social perception, herunder rosenthal effekten, stereotyper samt fordomme er også et fokus. Vi arbejder også med læring, hukommelse - herunder sansningens betydning for  læring (neurons that fire together wire together). Læring som et resultat af skabelse af neurale netværk diskuteres. I forlængelser heraf diskuteres intelligensbegrebet (g- faktor samt de 7 intelligenser, hvor vi ser Er du dum ellers hvad?) overfor selvdisciplin. Vi diskuterer, hvordan man lærer bedst.

Hukommelse er også et centralt element i forløbet, hvor Atkinsons og Shiffrins flerlagermodel samt oversigten over langtidshukommelsen bruges til at illustrere de kognitive processer. Klumpning samt gentagelse og eksplicit og implicit hukommelse er centrale.

Vi ser bl.a. Kan du stole på din hukommelse fra DRs Hjernevask og diskuterer resultater samt undersøgelsernes udformning, Eaglemans Hvad er virkelighed fra BBC

Kernestof:
- stereotyper, fordomme og diskrimination
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

35 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ondskab og aggression (eksamen)

Vi arbejder med temaet ondskab - primært ud fra Psykologiens Vejes afsnit: vi undersøger hvorvidt menneskets ageren i grupper kan forklare onde handlinger - eller hvorvidt årsagen skal findes i det enkelte individ. Gruppebegrebet og rollebegrebet anvendes, og eleverne skal forholde sig selv til disse kategorier.

I forlængelse heraf diskuterer vi gruppetænkning og gruppepolarisering, konformitet, autoritet og lydighed (Solomon Asch, Stanley Milgram, Muzafer Sherif ) - vi diskuterer også undersøgelsernes reliabilitet og validitet.

Vi ser ydermere også på vold i et neuropsykologisk lys og ser Vold på hjernen og undersøger også ondskab i et hhv. udviklingspsykologisk samt et eksistenspsykolgisk lys, arbejder med Goldberg, Arndt samt Lars Svendsen.

Dokumentar: Vold på hjernen; DR
Eksamenscase: forråelsen ramte også mig

Vi inddrager også stress- og copingbegreberne som en evt. udløsende faktor for voldelig/aggressiv adfærd. Her ser vi på Holmes og Rahes social belastningsskala samt krav-kontrol begrebet.

Kernestof:
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
-social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- stereotyper, fordomme og diskrimination
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

25 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ung i det senmoderne (eksamen)

Hvad vil det sige at være ung i det senmoderne samfund. Hvordan skabes identitet? Er det et personligt eller socialt anliggende?

Kernestof:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination
- identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

- Erik Eriksons identitetsteori med begreberne identitetsforvirring, identitetssøgen, identitet som proces, jeg-identiteten: identitetens inderside (at være i overensstemmelse med sig selv og sin krop), social identitet: identitetens yderside (at være i overensstemmelse med (nogen) andre).

- Gergen (identitet som relationelt fænomen, identitet som sam-handling sam-flydelse

- Giddens (det senmoderne, adskillelse af tid og ru, udløftning af social relationer, øget refleksivitet, identitet som refleksivt projekt, arena, narrativ identitetsskabelse, aftraditionalisering

- Bourdieus kapital- og habitus-begreb som introduceres og er med til at sætte spørgsmålstegn ved forestillingen om det frie valg.

- Vi diskuterer, hvordan mennesket i det senmoderne samfund fremstiller sig selv, og om mennesker i dag har en eller flere identiteter. Herunder diskuterer vi unge menneskers selvfremstilling på sociale medier, fokus på flertalsmisforståelser.

Vi arbejder også med biologisk modning som faktor i unges liv og identitetsskabelse - ser på den risikovillige hjerne, myelinisering, den modningsmæssige ubalance, socio-emotionelle netværk, det kognitive kontrol netværk, i en diskussion af forekomsten af  stress og ungdomskriminalitet.

I forlængelse heraf arbejder vi med stress
- akut
-kronisk
- konsekvenser
- Wiborgs rotteforsøg
- krav-kontrol modellen
- Antonovskys OAS
- anstrengelse-belønning-ubalancemodellen
-individuelle forskelle, idealer, neuroticisme, forklaringsstile, social kapital
- Coping, aktiv, passiv, problemfokuseret og følelsesorienteret


Undersøgelser:
Færdselsuheld blandt unge bilister
Sammenhæng mellem stressniveau og OAS

Case: Jakob i Vold på hjernen (DR, 2017) - i forbindelse med Ondskab også - arv/miljø fokus samt identitet, personlighed og holdning
Case: Vinted-læserbrev, Politiken, 25. marts 2025, Unges trivsel, DR Nyheder, 6. februar 2025
Dokumentar: Sådan! - løsningsorienterede samtaler, unges trivsel og mistrivsel med Noemi Katznelson - kernebegreber: det accelererede samfund - livsgeografisk og fysisk, andres blikke samt psykologisering

22 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer