Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Ann-Louise Ljungcrantz
|
|
Hold
|
2024v psC/7 (23g psC/7)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Introduktion til psykologi
Formålet med forløbet er at introducere til psykologi som videnskabeligt fag. Eleverne skal forstå psykologien som en teoripluralistisk videnskab, der bygger på hhv. store teorier samt på moderne forskning, eksperimenter og undersøgelser. Forløbet giver desuden en introduktion til en metodeforståelse af faget samt et grundlag for at kunne forholde sig kritisk til psykologiske teoriers empiriske grundlag.
Faglige mål:
• Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
• Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
• Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Pensum: 10 sider
Oversigt:
Introduktion til psykologi. Hvad er psykologi?
Timen vil introducere til faget psykologi og have fokus på forskellen på common sense og videnskabelig psykologi
Hvordan arbejder vi metodisk i psykologi?
Fokus på metodeforståelse i psykologi og på formulering af psykologifaglige problemstillinger
Forsøgseffekter og fejlkilder. Hvorfor er kritisk tænkning centralt i psykologifaget?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Tema: Barndommens betydning for det gode liv
Barndommens betydning for det gode liv: Hvilken betydning har tilknytning, omsorgssvigt og resiliens i barndommen for individet og dets videre udvikling i livet?
Forløbets formål er at introducere, hvilken betydning barndommen har for individet og dets udvikling. Vi vil beskæftige os med betydningen af barndommen, herunder tilknytning og resiliens og forsøge at besvare spørgsmålet: Hvilken betydning har tilknytning, omsorgssvigt og resiliens i barndommen for det senere liv? Fokus er derfor på den tidlige udvikling, men vi vil forholde os perspektiverende til det senere liv. Omdrejningspunktet er forældre-barn relationens betydning for barnets udvikling, herunder evnen til at kommunikere og det at kunne indgå i et fællesskab. Forløbets første del lægger vægt på begrebet omsorg, mens forløbets anden del lægger vægt på omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud.
Kernestof og fagligt indhold
Sterns teori
Bowlby tilknytningsteori
Eksperimentet Fremmedsituationen (Bowlby/Ainsworth)
Baumrinds fire opdragelsesstile.
Resiliensbegrebet – risiko- og beskyttelsesfaktorer
Werners Kauaiundersøgelse (2007)
Pensum 75 sider
Faglige mål
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Oversigt:
Øjenåbner: Arv eller miljø?
Fokus på diskussionen omkring arv og miljø, herunder hvad den epigenetiske forskning kan bidrage med i forhold til diskussionen
Personlighed og temperament: Hvordan bliver vi til dem, vi er?
Fokus på hvad personlighed er og personlighedens betydning i livet. vi skal desuden se på medfødte forskelle som temperament.
Barnets tidlige udvikling: Hvad karakteriserer de første år i et barns udvikling?
Fokus på barnets emotionelle udvikling, herunder hvilken betydning forældre-barn-interaktioner har for barnets sociale udvikling.
Tilknytning: Hvilken betydning har de nære relationer i barndommen?
Fokus på udvikling af tilknytning og forskellige tilknytningstyper hos børn. Vi skal undersøge betydningen af omsorgspersoner og hvordan manglen på omsorg kan danne grobund for manglende evne til at danne gode relationer i voksenlivet.
Forældre - hvor stor betydning har forældres opdragelsesform?
Fokus på hvordan opdragelse former individet og at lære at skelne mellem fire klassiske opdragelsesstile.
Omsorgssvigt: Hvilken betydning har omsorgssvigt for barnets videre udvikling?
Fokus på hvordan omsorgssvigt påvirker barnets udvikling
Individuelle faktorer: Sårbarhed og resiliens: Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer spiller ind på barnets udvikling?
Fokus på resiliensbegrebet, herunder de risiko- og beskyttelsesfaktorer som påvirker barnets udvikling.
Social arv og mønsterbrud: Hvorfor er nogle børn i stand til at bryde den sociale arv?
Fokus på hvad der kendetegner mønsterbrydere og hvordan mønsterbrudsprocessen foregår
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tema: Læring og erkendelse i en digital verden
Læring og erkendelse i en digital verden: I hvor høj grad påvirker digitaliseringen vores tænkning og læringsprocesser?
Forløbet har fokus på, hvordan vi mennesker lærer ting og forstår den verden, der omgiver os. Vi vil desuden undersøge, om digitaliseringen påvirker vores tænkning og læreprocesser. Vi arbejder med de kognitive processer, som vi bruger til at erkende og forstå verden med (herunder perception, opmærksomhed, hukommelse, tænkning). Vi arbejder med opmærksomhed, kognitive skemaer, indre, ydre faktorer, automatiske over for kontrollerede processer, perception herunder bottom up, top down processer. Vi vil også berøre teorier inden for pædagogisk psykologi, herunder motivation (selvdeterminismeteorien), social indlæringsteori (Bandura) og indlært hjælpeløshed (Seligman).
Kernestof og fagligt indhold i forløbet:
Ryan & Deci: Selvdeterminismeteorien
Flerlagermodellen, standartmodellen
Fagligt begrebsapparat, især begreberne kognitive skemaer, rationalisering, automatiske over for kontrollerede processer, perception herunder bottom up, top down processer
Bandura Self Efficacy
Kahneman dual process-teori
Carol Dweck: Fixed and Growth mindset
Pensum 85 sider
Faglige mål:
I skal kunne
– demonstrere et bredt kendskab til kognitiv psykologi i forhold til det normalt fungerende menneske.
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
Oversigt:
Øjenåbner. Er du motiveret?
Fokus på motivation ud fra Ryan & Decis selvbestemmelsesteori. Vi skal desuden undersøge, hvad Online-undervisning kan gøre ved motivationen med udgangspunkt i Baileson begreb om Zoom-fatique.
Sansning og perception: Hvordan fortolker vi sanse-stimuli?
Fokus på hvordan vi behandler de informationer og stimuli (sanseindtryk) vi får fra os selv og omverden. Vi skal desuden se på gestaltlovene.
Opmærksomhed: Hvilke indre og ydre faktorer påvirker vores opmærksomhed?
Fokus på opmærksomhed, herunder selektiv og delt opmærksomhed og multitasking
Hukommelse: Hvorfor er hukommelse vigtig for os som menneske?
Fokus på hukommelsesmodeller (Richard Atkinsons og Richard Shiffrins flerlagermodel og
standartmodellen)
Tænkning og forståelse – hvordan tager vi beslutninger?
Fokus på Kahnemans dual process-teori. Vi vil desuden undersøge de sociale mediers betydning især mht. beslutningstagen.
Læringsteorier: Hvordan lærer vi?
Fokus på forskellige læringsteorier
Læring og tankemønstre. Har måden vi tænker om læring betydning for indlæring?
Fokus på Carol Dwecks mindset-teori (fixed and growth-mindset)
Individuelle faktorer: Selvdisciplin, stress og copingstrategier. Hvor meget betyder selvdisciplin for indlæring?
Fokus på stress og copingstrategier
Læring og køn: Hvordan lærer vi, og er der forskel på drenge og piger i skolen?
Læring og digitalisering
Fokus på digitaliseringens fordele og ulemper i forhold til læring
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mennesket i flokken
Hvilke psykologiske processer fører til mobning og social eksklusion?
Formål:
Forløbet har fokus på at give indsigt i gruppepsykologiske mekanismer og processer, der fører til, både at sociale fællesskaber opstår og mobning og social eksklusion finder sted. Forløbet vil afdække, hvilken betydning gruppen har for individet ved at undersøge interpersonelle dynamikker, som de fungerer i almindelige situationer, vi kender fra hverdagen. Eleverne har bl.a. arbejdet med begreber som konformitet, gruppepolarisering, egen- og fremmedgrupper samt stereotyper og fordomme, bystandereffekt, flertalsmisforståelser og desuden kognitiv dissonans. Vi afslutter forløbet ved at se på social eksklusion og mobning. Vi skal diskutere, hvordan mobning kan håndteres og forebygges og udforme en ”code of conduct” til det gode fællesskab.
Kernestof og fagligt indhold i forløbet:
Social identitetsteori, Muzafer Sherifs Robbers Cave, Tajfel og Turners minimalgruppeeksperiment
Relationelt/socialt perspektiv på mobning (Rabøl m.fl),
Moralsk frakobling (Bandura)
Aggression som indlært gennem Bobo Doll eksperimentet (social indlæringsteori)
Konformitet (Asch) og Stanley Milgrams lydighedsforsøg
Faglige mål i forløbet:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger - demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Pensum. 80 sider
Oversigt:
Øjenåbner. Er du fordomsfuld?
Fokus på stereotyper og fordomme og hvorfor det måske kan betale sig at tænke i stereotyper. Vi har desuden fokus på førstehåndsindtrykkets betydning
Gruppefællesskab. Hvorfor har vi brug for at tilhøre en gruppe?
Fokus på hvad en gruppe er, og hvorfor vi har brug for at tilhøre en gruppe med udgangspunkt i Social Identitetsteori.
Intergruppekonflikter: Hvorfor kommer grupper i konflikt?
Fokus på hvorfor grupper kommer i konflikt. med inddragelse af Robbers Cave og Tajfel og Turners minimalgruppeeksperiment.
Gruppedynamikker, gruppepres og socialkontrol: Hvorfor er det vigtigt at passe ind og retfærdiggøre egne handlinger?
Fokus på konformitet og kognitiv dissonans.
Individuelle tilbøjeligheder: Hvilke tilbøjeligheder har mennesket for prosocial adfærd?
Fokus på medfødt hjælpsomhed og medfødt prosocial adfærd ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv
Den autoritære personlighed og lydighedens dilemma. Hvornår er man parat til at skade et andet menneske?
Socialpsykologisk indblik i, hvad der kan få almindelige mennesker til at skade andre mennesker med udgangspunkt i Milgrams forsøg.
Moralsk frakobling og dehumanisering: Hvordan retfærdiggøres onde handlinger?
Fokus på, hvordan mennesker retfærdiggør onde handlinger gennem moralsk frakobling (Bandura)
Socialdynamisk perspektiv på mobning: Hvorfor opstår mobning i et fællesskab?
Fokus på social eksklusionsangst, inklusion og eksklusion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588039716",
"T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588039716",
"H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588039716"
}