Holdet 2024v psC/5 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Søren Engberg Jensen
Hold 2024v psC/5 (23g psC/5)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 F1 Unges udfordringer
Titel 3 F2 Udvikling og livsforløb
Titel 4 F3 Læring i den moderne digitaliserede verden
Titel 5 F4 Fordomme, diskrimination og ekstremisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Til at åbne forløb 0, må eleverne bruge Lectio.

Derudover:
Klassenotesbogen i office365
Ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 F1 Unges udfordringer

I dette forløb introduceres eleverne til psykologifaget, herunder den videnskabelige psykologi. Vi starter med at se på, hvordan man kritisk vurderer videnskabelige studier (metode). Derefter arbejder vi med menneskets udvikling i et dynamisk systemteoretisk perspektiv. Vi ser på hvilke systemer (unge) mennesker kan indgå, hvad der kan udfordrer og hvilke beskyttelsesfaktorer man kan udvikle og/eller være født med. I den forbindelse ser vi også kort på biologi, genetik og evolutionspsykologi.
Vi arbejder med unges identitetsdannelse. Til dette arbejder med Giddens og Gergens teorier om identitet, vi ser på identitetsdannelse på sociale medier og vi undersøger udviklingen af kønsidentitet og kønsroller.
I anden halvdel af forløbet arbejder vi med ungdomsperioden, som en periode hvor mange er mere risikovillige. Vi arbejder med hjernens belønningssystem, med stress og coping samt med afhængighed. Vi ser både på biologiske, sociale, kulturelle og individuelle faktorers betydning for ’det unge menneske’.

Teori og undersøgelser gennemgået:
- Dynamisk systemteori v. Dion Sommer
- Evolutionspsykologi overordnet
- Identitetsdannelse som refleksivt projekt (Anthony Giddens)
- Identitet som relationelt fænomen (Kenneth Gergen)
- Kønsidentitet og kønsroller
- Teorien om den modningsmæssige ubalance
- Stress (akut og kronisk)
- Krav-kontrol-modellen
- Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen
- Realjeg og idealjeg
- Oplevelse af sammenhæng (OAS) – Antonovsky
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 F2 Udvikling og livsforløb

I forløbet arbejder vi med menneskets udvikling. Vi stater med at vende tilbage til den dynamiske systemteori, som vi også besøgte i forløb 1, for at fokusere på menneskets mange systemer og sociale arenaer. I dette forløb er fokus på det enkelte individs personlige udvikling, hvor vi arbejder med trækteori (OCEN), med tilknytningsteori og med udviklingen af selvet (Stern). Fokus er på selvet, men vi har også fokus på omsorgen og det sociale og relationelle samspil.
Herefter ser vi mere på det social- og kulturpsykologiske. Vi arbejder med livet i daginstitutioner betydningen af normeringer, socialisering ude og hjemme og ind- og udgrupper. Tajfel og Turneres sociale identitetsteori bruges til at koble det sociale og det individuelle med fokus på identitetsudvikling.
Sidst i forløbet ser vi på kulturen og på samfundet, herunder på sårbarhed, tidens selvudvikling og resiliens. Banduras social-kognitive læringsteori anvendes her til at fokusere på betydningen af rollemodeller.



Riisager, Magnus: PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund 2021 (s. 42-77, 83-87, 91-100)

Teori og undersøgelser gennemgået:
- Dynamisk systemteori (v. D. Sommer)
- Evolution (H. Spencer)
- OCEAN – personlighedspsykologi
- Tvillingestudier
- Tilknytningsteori (adfærd og mønstre)
- Still-Face-Experiment (Tronick)
- Sterns teori om udviklingen af selvet
- Cederblado g Höök (undersøgelse om sammenhæng imellem normering og adrenalin og noradrenalin i urinen)
- Erik H. Erikson (personlig og social identitet)
- Primær, sekundær og dobbelt socialisering
- Tajfel og Turners sociale identitetsteori
- Ind- og udgrupper
- Gert Hofstedes teori om kulturelle dimensioner
- Svend Brinkmann: en samfundstendens til selvudvikling
- Banduras social-kognitive læringsteori
- Sårbarhed og resiliens (individuelt, socialt og kulturelt plan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 F3 Læring i den moderne digitaliserede verden

I dette forløb har vi haft fokus på, hvad der skal til for at vi lærer – hele tiden med paralleller til problemstillingen om, hvordan digitale devices kan hjælpe eller udfordre vores kognition i en læringssammenhæng.

Vi har arbejdet med, hvordan digitale forstyrrelser kan forringe vores opmærksomhed og hukommelse i en undervisningssituation, hvordan motivation og læring hænger sammen, og vi har på baggrund af begrebet ’digital demens’ diskuteret undersøgelser om, hvorvidt digitale devices kan styrke vores hukommelse. Derudover har vi gennem Kahnemanns dobbeltprocesteori undersøgt, hvordan tænkning foregår i onlinefællesskaber, specifikt med fokus på digital mobning.
Undertemaet om digital mobning har bygget bro videre til det næste forløb 4 om fordomme, diskrimination og ekstremisme. Dermed rummer dette forløb også socialpsykologisk teori om gruppetænkning online, som forløb 4 uddyber og bygger videre på.

Kernestof
Riisager, Magnus: PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund 2021 (101-122; 124-130; 133-137) + kap. 2 om psykologiens videnskabelige metoder.

Ole Schultz-Larsen (2018): Psykologiens veje, 3. udgave.
• Afsnittet om ”Rosenthal-effekten”
• Afsnittet om ”Indre og ydre faktorer, der styrer opmærksomheden”
• Afsnittet om Brewer & Treyens’ kontorforsøg fra 1981

Teori og undersøgelser gennemgået:
- Perception: Top-down/bottom up-processer, kognitive skemaer,
- Opmærksomhed: Indre/ydre faktorer, delt og selektiv opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer, multitasking, switchtasking
- Hukommelse: Multilagermodellen, arbejdshukommelsen, langtidshukommelsen (inkl. lagre og afdelinger), digital demens, undersøgelse om switchtaskings betydning for læring, to undersøgelser om digital demens (Dupont 2022 + Sparrow 2011), forsøg om genkaldelse af ord vs. Billeder, forsøg om genkaldelse af meningsløse stavelser (Ebbinghaus), Brewer og Treyens’ kontorforsøg
- Motivation: Indre vs. Ydre motivationsfaktorer, self-efficacy (Bandura), selvbestemmelsesteorien (Ryan & Deci), indlært hjælpeløshed (Seligman), Rosenthal-effekten (Rosenthal)
- Tænkning: Kahnemans dobbeltprocesteori + bias
- Tænkning og adfærd på nettet: konformitet, ekkokamre, gruppepolarisering, social legitimering

Supplerende stof:
• Dokumentar: Battle in your mind. BBC Earth 2017, tilgået via mitCFU
• Artikel: Thomas Helsborg (2017): "Læg telefonen væk i undervisningen og få en højere karakter", link: https://www.dr.dk/levnu/psykologi/laeg-telefonen-vaek-i-undervisningen-og-faa-en-hoejere-karakter
• Dokumentar: DR2 Dokumentar (2017): ”Hængt ud på nettet”, tilgået via MitCFU
• Artikel: Mette Mølgaard (2022): ”Digitale hjælpemidler kan måske styrke din hukommelse”, Videnskab.dk, link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/digitale-hjaelpemidler-kan-maaske-styrke-din-hukommelse/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 F4 Fordomme, diskrimination og ekstremisme

I dette forløb arbejder vi med menneskets skyggesider, når vi fra et psykologisk perspektiv belyser, hvorfor mennesker har fordomme om hinanden, forskelsbehandler andre og udvikler radikale og ekstreme holdninger af social, politisk eller religiøs art.

I dette forløb arbejder vi med menneskets skyggesider, når vi fra et psykologisk perspektiv belyser, hvorfor mennesker har fordomme om hinanden, forskelsbehandler andre og udvikler radikale og ekstreme holdninger af social, politisk eller religiøs art.
Vi har især fokus på det socialpsykologiske felt og dette kernestofområde. Vores undertemaer har været fordomme om grønlændere, konflikter mellem hooligan-grupperinger, religiøs ekstremisme og radikalisering samt mobning, både fysisk og digital - alt sammen temaer, vi har arbejdet med gennem det supplerende materiale/aktuelt stof.

Undertemaet om digital mobning arbejdede vi også med i forløbet om læring i en moderne digitaliseret verden, hvor vi stillede skarpt på, hvilken tænkning der kendetegner folks adfærd på nettet. I forløb 4 gik vi altså mere i dybden med socialpsykologisk teori som fx gruppepolariseringsteorien til at uddybe elevernes forståelse af digital mobning. Undertemaet om digital mobning har vi altså arbejdet med i både forløb 3 og 4, men fra to forskellige vinkler.


Kernestof:
Riisager, Magnus: PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund 2021 (s. 192-210; s. 213-214 (moralsk frakobling); s. 40-41 (Zimbardo)

Kapitel om Milgram: ”Situationens magt” i Temaer til psykologi – grundbog til C-niveau, Systime 2024.

Teori og undersøgelser gennemgået:
- Fordomme, herunder kilder til fordomme (biologisk, social og kulturel forklaring inkl. neuropsykologisk, social-kognitiv og mediemæssig undersøgelse)
- Stereotyper og top-down-processer
- Diskrimination (strukturel/institutionel)
- Ind- og udgrupper (repetition)
- Kontaktteori (Allport)
- Social identitetsteori (Tajfel/Turner), herunder kategorisering, identifikation, sammenligning, selvværd (repetition)
- Gruppepolarisering, herunder teoretiske forklaringer herpå + Sunsteins eksperiment
- Ekkokamre
- Zimbardos fængselseksperiment
- Milgrams lydighedseksperiment (kun kort gennemgået)
- Konformitet og gruppepres (repetition)
- Dehumanisering
- Moralsk frakobling (Bandura)
- To perspektiver på mobning: individual- og gruppepsykologisk perspektiv

Supplerende stof:
- Video: "Lad os bryde fordommene", video fra Foreningen for Grønlandske børn (årstal ukendt), link: https://www.fgb.dk/film
- Artikel: Nauja Lynge (2015): "Det er opslidende at være grønlænder i Danmark", debatindlæg i Politiken, link: https://www.information.dk/debat/2015/10/opslidende-vaere-groenlaender-danmark
- Case om hooligans i PsykC
- Artikel: ”Eksperter efter Herlufsholm-sagen: Derfor opstår mobning blandt børn”, Morten Vestergaard, 15-05-2022 i: Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/indland/ECE14005360/eksperter-efter-herlufsholmsagen-derfor-opstaar-mobning-blandt-boern/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer