Holdet 2024v psC/6 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Gitte Krogsgaard Andersen
Hold 2024v psC/6 (23g psC/6)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Introforløb - fokus på metode i psykologi
Titel 3 Barndommens betydning
Titel 4 Mennesket i flokken
Titel 5 Motivation og læring i en digital verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Klassenotesbogen i office365
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Introforløb - fokus på metode i psykologi

Formålet med dette miniforløb er at introducere til psykologi som videnskabeligt fag. Vi arbejder med forskellige psykologiske perspektiver på køn, så eleverne får en forståelse af fagets teoripluralisme. Forløbet giver desuden en introduktion til, hvordan vi arbejder i fagter herunder et grundlag for at kunne forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser.

Forskningsmetoder:
Kvantitativ og kvalitativ
Observation, spørgeskema, interview og eksperiment
Forsøgseffekter og fejlkilder:
Undersøgelseseffekten, selvrapportering, Pygmalioneffekten, repræsentativitet, validitet og reliabilitet.
Etiske overvejelser.

Faglige mål:
• Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
• Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
• Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden

Materiale:
Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning (2018) (1. udg.): Undersøgelser i psykologi, Systime, s. 7-15 (metode)

Ole Schultz Larsen (2018): Psykologiens veje (3. udg.),
s. 61-69 (Køn som biologi og kultur)

DR2 Uden køn, 2013
https://www.dr.dk/drtv/episode/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230  

The Gender Equality Paradox, 2011, NRK
https://www.youtube.com/watch?v=_XsEsTvfT-M
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Barndommens betydning

I dette forløb arbejder vi med individets udvikling i et livslangt perspektiv, men med særligt fokus på barndommens betydning, herunder samspil mellem arv og miljø.
I første del af forløbet har vi fokus på omsorgspersoners betydning for barnets udvikling, herunder evnen til at kommunikere og danne relationer til andre mennesker. I anden del af forløbet undersøger vi, hvad omsorgssvigt er, og hvilke konsekvenser det kan have. Her lærer vi også om mønsterbrud og resiliens.

Vi starter med at undersøge, hvordan vi bliver til dem vi er - og hvorfor vi er forskellige. Vi  ser uddrag af dokumentaren "Kan videnskaben spå om fremtiden", hvor resultater fra The Dunedin Study præsenteres (forskellige personlighedstyper) og vi dykker ned i femfaktormodellen (OCEAN). Eleverne introduceres til Dion Sommers dynamiske systemteori, herunder epigenetik, som er med til at nuancere forholdet mellem arv og miljø. Vi ser i den forbindelse uddrag af DR dokumentaren "En farlig arv".
Tilknytningsteorien belyser hvordan de tidlige relationer påvirker individet (Bowlby og Ainsworth) og Daniels Sterns teori giver en forståelse af god omsorg (bl.a. ansigtsduetter og affektiv afstemning).
Vi ser "Er du mors lille dreng" og diskuterer dokumentarens fremstilling af Jørns udvikling og sammenholder den med psykologisk teori. Vi forholder os kritisk til dokumentarens fremstilling og diskuterer andre mulige forklaringer (arv versus miljø).
Vi læser om Else Christensens forståelse af omsorgssvigt) og trækker en historisk linje til Harry Harlows abeforsøg. I forlængelse af vores fokus på omsorgssvigt introduceres eleverne til begreberne sårbarhed og resiliens. Vi ser dokumentaren Min barndom i helvede og læser om Kauai-undersøgelsen. Desuden arbejder vi i slutningen af forløbet med Albert Banduras bobo-doll eksperiment (rollemodeller).
Vi arbejder løbende med metode, idet eleverne forholder sig kritisk til de undersøgelser, der inddrages. Vi træner psykologifaglig analyse og anvendelse af psykologisk viden.

Vi arbejder under følgende overskrifter:

Hvordan bliver vi til dem vi er?
Dion Sommers dynamiske systemteori, herunder epigenetik
Dunedin undersøgelsen (personlighedstyper)
Femfaktormodellen (OCEAN) - personlighed

Hvilken betydning har de tidlige relationer
Tilkntyningsteori (John Bowlby & Mary Ainsworth)

Hvad er god omsorg?
Daniel Stern

Hvad er omsorgssvigt?
Else Christensen + Harry Harlows abeforsøg

Hvilke konsekvenser har omsorgssvigt?
Børns reaktioner

Hvorfor bliver nogle mennesker mønsterbrydere?
Dion Sommers dynamiske systemteori
Resiliens og sårbarhed
Kauai-undersøgelsen
Albert Bandura social indlæring (bobo-doll eksperiment)

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens
- identitet og personlighed
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Materiale
Ole Schultz Larsen (2008-2018): Psykologiens veje (3. udg)
s. 100-106 (tilknytningsteori)  
s. 119-120 (Harry Harlow)
s. 126-129 (børns reaktioner på omsorgssvigt)
s.130-135 (risiko og resiliens)

Magnus Riisager (2021): PsykC
s. 51-54 øverst (Femfaktormodellen - OCEAN)
s. 60-66 (Daniel Stern)
s. 43-46 (Dion Sommers dynamiske systemteori)

Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi, Systime,  s. 7-15 (metode)

Inger Thormann: "Omsorgssvigt" i Den nye psykologihåndbog, 2000, Gyldeldal, s. 61-70

Supplerende stof:
Ulla Søgaard: Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning, Gyldendal s. 97-100 (Martin Seligman / indlært hjælpeløshed)

"Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne" (2017), videnskab.dk
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tidligt-skadede-adoptivboern-har-alvorlige-psykiske-problemer-som-voksne/

Marcus Aggersbjerg: "Drengen der spillede barn" (2004) uddrag fra artikel i Ud og Se, DSB

TV2: Kan videnskaben spå om fremtiden #1 (uddrag om personlighed og selvdisciplin undersøgt i The Dunedin Study)

TV2 dok. Er du mors lille dreng (1998)

Dokumentar: Min barndom i helvede (2012)

Uddrag af "En farlig arv" (https://www.dr.dk/drtv/serie/en-farlig-arv_150703)

Diverse youtube klip (still faced mother, strange situation, social refereren)
Barndommens betydning for det gode liv: Hvilken betydning har tilknytning, omsorgssvigt og resiliens i barndommen for individet og dets videre udvikling i livet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mennesket i flokken

I dette forløb arbejder vi under overskriften "Mennesket i flokken" og undersøger især, hvordan mennesker bliver påvirket af de sociale grupper og sammenhænge de indgår i. Vi har især fokus på bandekriminalitet. Eleverne bliver introduceret til forskellige typer af grupper (bl.a. primær/ sekundær, referencegruppe m.fl.) samt klassiske forsøg som Solomon Aschs konformitetsforsøg, Stanley Milgrams lydighedsforsøg og Muzafer Sherifs Robbers Cave.  Vi perpsektiverer til Zimbardos Stanford Fængselseksperiment og diskuterer metode og etik.
Vi taler desuden om gruppetænkning og gruppepolarisering (Sunstein).
Vi lærer om Tajfel og Turners minimalgruppeeksperiment og arbejder med den sociale identitetsteori som betydning for den enkeltes identitet og selvværd.

I slutningen af forløbet undersøger vi veje ud af bandekriminalitet. Vi trækker her på Dion Sommers systemiske model og Albert Banduras bobo doll eksperiment (som eleverne blev introduceret til i forløbet "Barndommens betydning"). Eleverne introduceres til behaviorisme og kommer med bud på, hvordan man kan hjælpe bandemedlemmer ud af en kriminel løbebane. Vi kommer også rundt om fordomme og hvilken betydning fordomme kan have, når de internaliseres (stereotypi boost og stereotypi trussel). Desuden gennemgår vi Gordon Allports kontaktteori som bud på, hvordan fordomme kan reduceres.
Vi arbejder med psykologifaglig analyse af dokumentaren "Exit Bandeliv" (episode 1 og 3) og arbejder løbende med metodekritiske refleksioner.

Oversigt:
Hvordan påvirker grupper os?
Solomon Aschs konformitetsforsøg + bystander effekt

Hvorfor kommer grupper i konflikt?
Vi lærer om forskellige gruppetyper
Muzafer Sherifs konfliktteori (Robbers Cave)
Tajfel & Turners minimalgruppeforsøg og social identitetsteori

Kan alle mennesker skade andre?
Stanley Milgrams lydighedsforsøg

Hvordan retfærdiggør man vold mod andre?
Banduras teori om moralsk frakobling

Hvordan kommer man ud af bandekriminalitet?
Albert Bandura (bobo-doll eksperiment)
Behaviorisme
Dion Sommers dynamiske systemteori

Fordomme og bandekriminalitet
Teori om fordomme og undersøgelse om stereotypi boost og trussel samt Allports kontaktteori

Faglige mål
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– sårbarhed og resiliens
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Materiale:
Ole Schultz Larsen (2008-2018): "Psykologiens veje" (3. udg.)
s. 375 + 378-381 (forskellige grupper)
s. 381-386 (Solomon Asch + gruppepolarisering og gruppetænkning)
s. 391-392 (Muzafer Sherifs Robbers Cave forsøg)
s. 470-474 (Stanley Milgrams lydighedsforsøg)
s. 477-481 (Moralsk frakobling)
s. 141-144 (Behaviorisme)

Magnus Riisager (2021): "PsykC"
s. 43-46 (Dion Sommers dynamiske systemteori)
s. 74-77 (Social identitetsteori)
s. 193-196 (Fordomme)
s. 202-203 (Allports kontaktteori)

Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi
Ville du reagere på røg i lokalet, hvis ingen andre gjorde? s. 30-32
(bystandereffekt)
Er din egen klasse bedre end parallelklassen? s. 21-24
(minimalgruppeforsøg)
Er blondiner dummere end brunetter?, s. 34-36
(stereotypi boost og trussel)
Imiterer du andres voldelige handlinger? s. 126-129
(Banduras bobo doll)
Metode, s. 7-15

Supplerende stof:
Mette Klingsey: ”Vi er ligesom søstre, ik”, Information 2005

Asbjørn Mølgaard Sørensen et al.: "Fængsling af unge øger markant risikoen for senere kriminalitet" (2015), videnskab.dk
https://videnskab.dk/kultur-samfund/faengsling-af-unge-oeger-markant-risikoen-for-senere-kriminalitet/

Forenet med fjenden, Kanal 5, 2018 (uddrag af første afsnit)

DR Hjernevask – Flokdyr eller egotripper, 2013

DR Hjernevask – Hvornår vil du skade et andet menneske?

Exit bandeliv - Livsfarligt fællesskab (episode 1), 2025, DR
Exit bandeliv - Kampen for et nyt liv (episode 3), 2025, DR

Phillip Zimbardo: The Psychology of Evil (2008), TED Talk
https://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_the_psychology_of_evil?language=en
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Motivation og læring i en digital verden

Vi arbejder med menneskets kognitive processer under overskriften "Læring og motivation i en digital verden".
Vi lægger ud med at undersøge, hvad motivation er og arbejder her med  Ryand & Decis selvbestemmelsesteori og Banduras begreb self-efficacy (PsykC)
Med afsæt i kognitiv psykologi undersøger vi, hvordan mennesket oplever verdenen og sig selv i verdenen (kognitive skemaer). Vi arbejder med selektiv og delt opmærksomhed, multitasking og switch tasking og automatiske og kontrollerede processer. Her har vi særligt fokus på, hvordan digitale medier kan forstyrre og påvirke læring.
Eleverne lærer om hukommelsen (korttids- og langtidshukommelse) og dens betydning for læring. Som led i forløbet deltager eleverne i et forskningsprojekt med forskere fra Københavns Universitet, der undersøger hvordan man kan benytte GAI (eller ChatGPT) som læringsværktøj. Vi samler op på deltagelsen med et oplæg fra en af psykologerne fra KU, der fortæller om den videnskabelige tilgang og metode. I forlængelse af besøget lærer vi om forskellen på overflade og dybdelæring.

Endelig arbejder vi med Carol Dwecks forskning i Fixed og Growth Mindset og taler om, hvordan perception påvirker oplevelse og adfærd og som konsekvens heraf hvad og hvor meget vi lærer. Vi kobler til viden om selvdisciplin (Marshmallow study) og læser artiklen "Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligens". Som et led i forløbet arbejder vi med læring og køn (Ane Qvortrups forskning i gymnasiet) og undersøger forklaringer på, hvorfor piger får højere karakterer end drenge i gymnasiet. Vi perspektiverer til vores viden fra introforløbet i begyndelsen af skoleåret, hvor vi var inde på køn.

I slutningen af forløbet kigger vi mere specifikt på, hvordan det er at være gymnasieelev i det senmoderne samfund (Anthony Giddens). Vi undersøge bl.a. på hvordan pres i skolen og valg af uddannelse kan opleves som et pres og være medvirkende årsag til stress. Vi arbejder med akut og kronisk stress,  forskellige copingstrategier samt faktorer der gør, at nogle er mere sårbare for at udvikle stress end andre. Vi inddrager desuden viden om social sammenligning og flertalsmisforståelser og perspektiverer til unges brug af SoMe.


Oversigt:
Fokus på motivation
Ryan & Decis selvbestemmelsesteori
Albert Banduras sociale indlæringsteori og self-efficay

Hvordan perciperer vi?
Top-down og bottom-up processer
Social perception (Halo-effekt og Rosenthal-effekt)

Hvilke indre og ydre faktorer påvirker vores opmærksomhed?
Selektiv, frivillig og ufrivillige opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer,  multitasking og switch tasking
Simon & Chabris gorillaforsøg

Hvordan fungerer hukommelsen?
Fokus på hukommelsesmodeller

Selvdisciplin og tankemønstre
Martin Seligman og Angela Duckworths forskning i selvdisciplin
Carol Dwecks forskning (fixed og growth mindset)

Læring og køn
Ane Qvortrups undersøgelse
Social indlæringsteori og perspektiver fra intro-forløb om køn

Stressede ungdom
Giddens (det senmoderne samfund og identitetsteori)
Teori om stress og copingstrategier
Individuelle faktorer (herunder femfaktormodellen fra tidligere forløb)

Ung på sociale medier
Social sammenligning og flertalsmisforståelse


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde  

Kernestof:
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
- kommunikation på digitale medier


Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.)
s. 176-182 øverst (opmærksomhed og perception)
s. 185-186 øverst (Rosenthal effekt og Halo-effekt)
s. 167-172 øverst (hukommelse)
s. 189-199 (hukommelse)
s. 405-410 (social sammenligning
s. 323-326 øverst (Giddens og Ziehe)

Magnus Riisager (2021): PsykC (1. udg.)
s. 124-127 (motivation)
s. 157-158 (flertalsmisforståelse)
s. 164-173 (uddrag om stress)
s. 51-54 øverst (Femfaktormodellen - OCEAN)

Charlotte Tieka Jensen og Katrie Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi, Systime,  s. 7-15 (metode)

Marie Bille: "Gymnasielærere kan modvirke karaktergabet mellem drenge og piger" i Gymnasieforskning nr. 26, 2022

Antonia Scholkmann: "Sådan bruger du ChatGPT uden at bliver dummere" (2025), videnskab.dk
https://videnskab.dk/teknologi/saadan-bruger-du-chatgpt-uden-at-blive-dummere/

"Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligens", Psykolog Nyt (15, 2006)
(Martin Seligman og Angela Duckworths forskning)

The Marshmallow Study Revisited, Rochester University, https://video.byui.edu/media/t/1_v8ckgnr7

Carol Dweck / Fixed og growth mindset:
https://www.youtube.com/watch?v=TTXrV0_3UjY&t=2s
https://www.youtube.com/watch?v=QGvR_0mNpWM&t=752s (fra 9:50-12:40)

Lærere glemmer at arbejde med elevers arbejdshukommelse, uddrag fra artikel fra Kristeligt Dagblad (23.11.2011)

Stine Hansen: "Gymnasieelev var presset helt ud over kanten - fandt hjælpen et uventet sted" (uddrag) 16.08.2023, TV2

Fra intro-forløb:
The Gender Equality Paradox (2011): https://www.youtube.com/watch?v=_XsEsTvfT-M&t=5s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer