Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Marie Fibæk
|
|
Hold
|
2024v ng/C (23g ng/C)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Fra kerne til skorpe - del 1
Kerneemner
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Beskrivelse af indhold
Eleverne har modtaget undervisning om Jordens historie og udvikling, Jordens opbygning og den geologiske cyklus. De har lært om drivkræfterne bag de pladetektoniske bevægelser, om hvor og hvordan jordskælv opstår, samt vulkanisme og hvor det forekommer.
Udover en række mindre øvelser, har eleverne i forbindelse med temaet lavet et større projekt hvor de har hentet jordskælvsdata fra USGS, behandlet data i forskellige diagrammer og analyseret denne iht. pensum.
Pensum
Naturgeografi – vores verden s. 188-190, 193, 194, 197-199 (ikke alt på hver side)
Naturgeografi – vores verden s. 200 -204
Naturgeografi – vores verden s. 204 – 209 og afsnittet ”Hotspots” på side 202
OBS: Andet pensum findes under oversigten i temaets første time.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fra Kerne til Skorpe del 2
Del 2: Exogene landskabsdannende processer
Kerneemner
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Beskrivelse af indhold
Eleverne har modtaget undervisning om geomorfologi generelt, men med størst fokus på kystmorfologi. De har lært om de forskellige kysttyper, hvordan energien i de forskellige kystmiljøer påvirker om der forekommer erosion eller akkumulation af sediment. Vi har kigget på forskellige typer af kystsikring og hvordan menneskeskabte landskaber ændrer naturens udseende.
Eleverne har gennem hele del 2 arbejdet på et større projekt om Amager Strandpark. De har lavet feltarbejde og indsamlet sedimentprøver forskellige steder. Senere har de lavet en kornstørrelsesanalyse af de forskellige prøver, præsenteret og analyseret data. På baggrund af dette har de skrevet en rapport om kystmorfologi og især barrierekyster, samt forskellen på kystmiljøer med hhv. højere og lave energi.
Pensum
Naturgeografi – vores verden s. 212 – 215 (ned til afsnittet ”Glacialmorfologi – læren om landskabets former dannet af is”) og s. 224-230 og figur 12.35 på s. 231
OBS: Andet pensum findes under oversigten i temaets første time.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Energiressourcer - før, nu og i fremtiden
Kerneemner
Jordens og landskabernes processer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Beskrivelse af indhold
Eleverne har modtaget undervisning om det globale kulstofkredsløb og de udvekslinger der sker mellem de forskellige sfærer. De har lært om olie- og gasdannelse, hvordan man udvinder olie og hvilken betydning øget forbrug af fossile brændstoffer har på CO2 i atmosfæren. De har lært om vedvarende energi, samt forskellen på vedvarende energi og grøn energi. Eleverne har også modtaget undervisning hos HOFORs Showroom ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab omkring globale tendenser inden for befolkningstilvækst, byudvikling og globale emissioner som introduktion til emnet omkring energi og CO2-neutralitet.
Udover en række mindre øvelser har eleverne i grupper præsenteret hver deres form for vedvarende energitype; solenergi, vindenergi, vand energi, bølgeenergi, biomasse, geotermisk energi. Præsentationen har fokuseret på hvad den pågældende energitype er, nuværende forhold og et fremtidigt perspektiv.
Et forsøg med oliemigration i sediment blev afbrudt pga. lærerfejl.
Pensum
Naturgeografi – vores verden s. 61 – 66 (ned til afsnittet Hvordan findes olie), s. 68 (fra afsnittet Olie og pladetektonik) – 72 (ned til afsnittet Reserve-ressource-begrebet)
Naturgeografi – vores verden s. 66 fra "Hvordan findes olie?" - 68 ned til "Olie og pladetektonik"
Naturgeografi – vores verden s. 76 fra "Kan oliefelter udnyttes mere optimalt?" – 77
https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet/
OBS: Yderligere pensum findes på Lectio i studieplanen i oversigten på temaets første undervisningstime.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vandet omkring os
Kerneemner
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Beskrivelse af indhold
Eleverne har modtaget undervisning om vandets kredsløb og de forskellige processer i dette. De har lært om hvordan istiderne i Danmark formede landet og resulterede i forskelle i jordarter i hhv. Øst og Vestdanmark. De har lært om grundvandsdannelse og hvordan nedsivning af vand afhænger af jordartsforhold.
De har lavet en mindre øvelse om drikkevand og forurening af dette i Danmark. Derover har de lavet forsøg med nedsivning og permeabilitet i hhv. sandet jord og lerjord. De har præsenteret og analyseret data fra forsøget, og diskuteret denne iht. pensum.
Pensum
Naturgeografi – vores verden side 213 (fra ”Det danske landskab”) – side 224 (til ”Kystmorfologi …”) og side 265 til side 273 (til ”Vandressourcer – trusler og muligheder”)
OBS: Yderligere pensum findes på Lectio i studieplanen i oversigten på temaets første undervisningstime.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Globalt klima - lokale konsekvenser
Kerneemner
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Beskrivelse af indhold
Eleverne har modtaget undervisning om hvad der forstås ved begrebet klima, samt klimatologiske teori om; solindstråling, vind systemer og havstrømme og hvordan disse påvirker det globale klima. Eleverne har lært om de globale klimatiske variationer, klimazoner og plantebælter.
De har i forbindelse med temaet lavet et forsøg med konvektion og lagdeling i væske, og på baggrund af dette skrevet en mindre rapport om teorien bag konvektion og de globale havstrømme.
Eleverne har ydermere i grupper arbejdet med data fra IPCCs interaktive klimaatlas, hvor hver grupper har præsenteret relevante klimavariablers tidserier baseret på forskellige fremtidsscenarier. De har præsenteret det nuværende klima og klimatiske udfordringer i regionen, samt hvilke fremtidige udfordringer klimaforandringer kan drive.
Pensum
Naturgeografi – vores verden s. 240 – 250 (ned til afsnittet Havstrømme)
Naturgeografi – vores verden s. 254 (fra Danmarks vejr) - s. 256 (ned til Vejret omkring ækvator)
OBS: Yderligere pensum findes på Lectio i studieplanen i oversigten på temaets første undervisningstime.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Eksamensforberedelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588041474",
"T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588041474",
"H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588041474"
}