|
Titel
2
|
Det gode liv
I dette forløb arbejder vi under overskriften "Det gode liv". Vi summer over, hvad et godt liv er, og hvordan man kan forske i noget så abstrakt som "lykke". Vi tager afsæt i Martin Seligman og den positive psykologi (herunder det behagelige, det engagerede og det meningsfulde liv) samt interventioner, som er undersøgt empirisk.
Undervejs i forløbet laver eleverne deres eget feltarbejde, hvor de undersøger om de kan påvise en effekt ved at få forsøgspersoner til at lave nogle af de interventioner, som bl.a. Seligman anbefaler. De udarbejder en rapport og fremlægger deres resultater for resten af holdet.
Daniel Gilberts begreber om ægte og syntetisk lykke er med til at nuancere den umiddelbare forståelse af frihedens betydning for lykke. Vi inddrager teori om lykkens set point (David Lykken) og arbejder med empiri, der nuancerer forestillingen om, at lykken altid vender tilbage til det samme niveau uafhængig af livsbegivenheder.
Vi arbejder med psykologifagig analyse af "Jeg vil være Ole Henriksen", der dels viser, at hjernen er plastisk (jf. Richard Davidsons forskning) og undersøger, hvordan interventioner (som meditation, søvn, taknemmelig og styrketræning) kan være med til at ændres humør/ sindstilstand. Vi kobler til viden om motivation og social sammenligning fra c-niveau.
Vi kigger på lykken som medfødt (set point, personlighed og genetik) og sårbarhed overfor stress. Her kommer vi ind på individuelle forskelle i håndtering af stress (attributionsteori og OAS). Vi diskuterer konsekvenser ved at jage lykken. Her inddrager vi Axel Honneths anerkendelsesteori samt Irvin Yaloms fire eksistentielle grundvilkår.
Vi runder forløbet af med et fokus på, hvad der gør, at mange mennesker ikke er lykkelige - men derimod oplever psykisk sygdom. Her har vi fokus på klinisk psykologi, herunder diagnosticering samt udviklingen i psykiske lidelser i Danmark og forskellige forklaringer herpå (patologisering og epidemisering). Vi ser DR - De raske syge (2016), hvor eleverne bliver præsenteret for Svend Brinkmanns kritik af diagnosesamfundet. Vi perspektiverer til Hartmus Rosas teori om højhastighedssamfundet. Endelig lærer vi om, hvordan man kan behandle psykiske lidelser gennem forskellige terapiformer (kognitiv og narrativ terapi). Vi har særligt fokus på angst.
Faglige mål
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt
Kernestof:
– kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv og miljø
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
– psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og motivation
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.
- klinisk psykologi (supplerende stof)
Materiale
Magnus Riisager (red.): PsykB, Frydenlund
s. 21-42 (uddrag fra kapitlet Psykologiens videnskabelige metoder)
s. 49-56 (om feltarbejde)
s. 215-222 (positiv psykologi), s. 222-223 (Axel Honneth), 225-226 (Yalom/eksistenspsykologi), 232-234 (hindringer for det gode liv/ personlighed - femfaktormodellen)
s. 422-426 (ICD-10), 428-432, 434-438 (samspil mellem arv og miljø, Øyvind Kvello), s. 438-444 (angst), 449-450 (Hanne Hostrups kritik), 458-465 (patologisering), s. 468-470 (epidemisering), s. 470-478 (Hartmut Rosa), 480-481 (narrativ psykologi), 483-484 (Anthony Giddens), 487-488 (narrativ terapi)
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.), s. 199-204 (kognitiv terapi)
Bent Greve:"Hvordan måler man lykke? Og hvorfor er danskerne et af verdens lykkeligste folk?, 25. marts 2024, videnskab.dk
Dan Gilbert: "The Surprising Science of Happiness" , TED Talk, 2004
https://www.ted.com/talks/dan_gilbert_the_surprising_science_of_happiness
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-maaler-forskerne-egentlig-at-danskerne-er-et-af-verdens-lykkeligste-folk/
Lone Frank: "Din egen lykkes smed" (uddrag af artiklen), 14.07.2006, Weekendavisen
Vender lykkefølelsen altid tilbage til det sædvandlige?", PsykologNyt 13, 2008
Ingrid Spilde: "Derfor bliver enæggede tvillinger forskellige", 12.07.2013, videnskab.dk
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-bliver-enaeggede-tvillinger-forskellige/
Mette Korsgaard: "Jagten på lykke gør os ulykkelige", 08.03.2011, Jyllands-Posten
Robert Waldinger: "What makes a good life? Lessons from the longest study on happiness", november 2015, TED Talk, https://www.ted.com/talks/robert_waldinger_what_makes_a_good_life_lessons_from_the_longest_study_on_happiness?subtitle=en
Jeg vil være Ole Henriksen, 2014, TV2
De raske syge, DR, 2016
Desuden fra c-niveau
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.), s. 447-449 (indre faktorer/ stress + Antonovsky OAS) + 405-410 (social sammenligning).
Magnus Riisager: "PsykC", s. 165-172 (akut og kronisk stress, krav/kontrol model m.m.) + 124-127 (motivation), Frydenlund
Supplerende stof
Lotte Blicher Mørk: "Mit arbejde med patienter på kanten af livet har lært mig, at lykken har bedre vilkår, når vi ikke jagter den", 04.08.2019, Berlingske
Poul Videbech: "DR svigter mennesker med depression" 31.08.2016, Altinget, https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/overlaege-dr-svigter-mennesker-med-depression
Ditte Juul m.fl.: "Tiden er kommet til at forstå og behandle angst hos børn og unge på en ny måde", 03.10.2024, Psykologernes Fagmagasin
https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/tiden-er-kommet-til-at-forstaa-og-behandle-angst-hos-boern-og-unge-paa-en-ny-maade/
Cecilie Skovbjerg:"Jeg blev misbrugt som barn, men mit traume gør mig ikke psykisk syg", 22.01.2022, Information
Brock Bastian: "Mange i den vestlige verden er deprimerede, fordi det forventes, at vi ikke er det" (uddrag), 2017, videnskab.dk
Mette Juhl: Et liv på piller er langt fra lykken" (uddrag), 2014, Søndagsavisen
Neela Maria Siris: "Alle taler om kost, rygning og motion - men vi overser ofte den vigtigste faktor", 10.03.2024, Berlingske
|