Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Kristian Petersen
|
|
Hold
|
2024v Ng/2 (3g Ng/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Må man fodre en strand?
Vi startede forløbet med at se på vindsystemerne og vindforhold i Danmark. Herefter beskæftigede vi os med kystprocesser, langs transporten, sommer og vinter profil, vindretning og bølgepåvirkning, samt set på forskellige former for kystsikring. Tidligt i forløbet var vi på en kort ekskursion til Amagerstrandpark hvor vi foretog en simpel opmåling af kystprofilet samt indsamlede to sediment prøver. Dette var en øvelse inden vi senere havde en hel dag på Hornbæk strand til feltarbejde, hvor vi: lavede en kystprofilopmåling, samt tog en række sedimentprøver, som blev bearbejdet hjemme på skolen. Sediment og profilopmålingerne indgik herefter i en rapport med sammenligning, mellem Hornbæk og Amagerstrandpark. Endelig har vi set på sand som en ressource og diskuteret forskellige former for strandfodring/kystforbedring i forhold til rekreativ kapital.
Kernestofområdet:
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Har Arktis en fremtid?
Vi startede dette forløb med at arbejde med Grønlandspumpen og betydningen for de Globale havstrømme, hvor vi også har lavet Grønlandspumpe forsøget, samt andre forsøg med fokus på ændringer i salinitet og temperatur, herefter udarbejde eleverne en længere rapport.
Herefter ændrede vi fokus til Grønlands geologiske udvikling, hvor vi især havde fokus på dannelsen af geologiske råstoffer samt muligheden for olie-udvinding i Arktis, som eleverne også har arbejdet med i en aflevering. Vi så i den forbindelse filmen, magisk mudder, med Minik Rosing.
Til sidst i forløbet har vi behandlet data fra klimastationen i Zackenberg. Især temperatur, permafrostlaget og CO2 udvekslingen, herunder har eleverne arbejdet meget med Excel til databehandlingen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvordan afskaffer vi sult?
Vi har i dette forløb arbejdet med problemstillingen: Hvordan afskaffer i sult?
Vi startede dette forløb med at se på Klima-systemet i det tropiske klimabælte ITK-zonen, herunder på ændringer i normaltilstanden i form og El Nino og La Nina.
Efterfølgende har vi haft fokus på landbrugsudviklingen, med særligt fokus på den grønne revolution. Her har vi behandlet brugen af sprøjtegifte, frøforædling og særligt fokus på Selskabet Monsanto og ukrudtsmidlet Round-up.
Efterfølgende har vi beskæftiget os med regnskoven og naturgrundlaget i troperne. Her har vi især haft fokus kredsløb i regnskoven, vandet, næringsstof og kulstof-kredsløb.
Herefter havde vi fokus på befolkningsudviklingen i den forbindelse har eleverne arbejdet med empirisk materiale i form af selv, at have lavet demografiske transitionsanalyser og befolkningspyramider, i den forbindelse så vi desuden filmen: Ingen panik befolkningseksplosionen er aflyst.
Vi afsluttede forløbet med et projekt/gruppe arbejde hvor eleverne udarbejde posters, der satte fokus på et af de mange temaer vi havde bearbejdet i et forsøg på at svare hvordan vi afskaffer sult.
Kernestof:
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Det globale kulstofkredsløb
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvorfor skal klippe-øen Bornholm være en Energi-Ø
Vi har i dette forløb arbejdet med problemstillingen Hvorfor skal klippeøen Bornholm være Energi-Ø? forud for vores feltarbejde på Bornholm.
Vi startede Dette forløb med en ekskursionsdag til Bornholm. Vi startede med en rundvisning på Det Gamle Elværk i Rønne, ved Baltic Sea Island, med fokus på Bornholm som en Energi-Ø og den grønne omstilling i Danmark. Herefter var vi på Naturbornholm i Aakirkeby med rundvisning i den Bornholmske geologi og Bornholms geologiske udvikling.
Efterfølgende har vi bearbejdet ekskursion og startede med at besvare spørgsmålet. Bornholm er en Horst? samt det geologiske kredsløb. I den forbindelse så vi filmen: Da liv skabte land. Derefter har vi set på istidens betydning og spor på Bornholm, som efterbehandling af besøget på Naturbornholm.
Derefter skiftede vi spor og har set på Bornholm i forbindelse med den grønne omstilling og udviklingen i Danmarks energiforbrug.
Kernestof:
Jordens geologiske processe
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588042325",
"T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588042325",
"H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64588042325"
}