Holdet 2024v Ng/4 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024v Ng/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Elisabeth Ganderup
Hold	2024v Ng/4 (3g Ng/4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#0
Titel 2	Kan vi beskytte de danske kyster?
Titel 3	Hvordan kan man overleve på Stillehavsatoller?
Titel 4	Klima, sult og fattigdom på Afrikas Horn
Titel 5	Når der er ubalance i kulstofkredsløbet
Titel 6	Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#0
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kan vi beskytte de danske kyster? Vi har beskæftiget os med kystprocesser, langsgående sedimenttransport, sommer og vinter profil, vindretning, frie stræk og bølgepåvirkning, samt set på forskellige former for kystsikring, høfder, bølgebrydere og strandfodring. Vi var på feltarbejde på Hornbæk strand og lavede en opmåling af kystprofilet, samt tog sedimentprøver, som blev bearbejdet hjemme på skolen. Fokus på kystbeskyttelse ved Liseleje og Hornbæk. Derudover har vi sammenlignet Liseleje og Hornbæk for at undersøge, hvad der kan ske, hvis man bygger en havn i Liseleje og diskuteret om en havn vil være social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig. Kernestofområdet: Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Klimaændringer i forskellig tidsskala Kernestof: - Geodetektiven kap. 3.Er det en god ide at bygge en havn i Liseleje, s.41-59. - Jorden og mennesket. Kystlandskabet s. 128-136. - Hvordan formes kysten? Naturen i Danmark https://naturenidanmark.lex.dk/Hvordan_formes_kysten%3F Emperi/undersøgelser/feltarbejde Afleveringer - feltarbejde i Hornbæk - Quiz om kyst Kernestof: Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Indhold	Kernestof: Naturgeografi B-niveau.pptx Velkommen til NG B:) I dag i timen skal vi :) Hvordan vil en havn påvirke kysten i Liseleje? (s. 48-51) I dag skal vi: I skal læse om Kystlandskabet i Jorden og mennesket (den tunge bog) s. 128-130 fra kystlandskabet til og med kystprofilet. Vi skal I dag forberede vores feltarbejde i Hornbæk :) Jorden og mennesket s. 130-132 Til Kysttyper image.png Feltarbejde Hornbæk strand 27.8.24.docx Afsnit dag skal vi: 1) Arbejde i grupper med afleveringen. I skal lave jeres profil. Feltarbejde ved Hornbæk strand_Aflevering.docx 2) Vi undersøger kysten ved Hornbaek_Havn (6).docx Side 52-55 i Geodetektiven :) 1) Afleveringen Geodetektiven 56-59
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvordan kan man overleve på Stillehavsatoller? I begyndelsen af forløbet kiggede vi på dannelsen af atoller og hotspots, her under vulkansk aktivitet, erosion og forvitring. Vi har snakket om vandstanden over de seneste 130.000 år har været med til at nogle øer var landfaste og kunne bosættes, og om pasatvinden der svækkes ved El Niño, så man kunne sejle fra Asien ud i Stillehavet. Vi har snakket om udfordringer ved vandstand stigninger i dag og om stigende udfordringer med orkaner som følge af klimaforandringer. Vi kiggede på sedimenttransport på øerne i Tuvalu i Google Earth og diskuterede forskellen på en sandbanke og en atol-ø. Vi snakkede om muligheden for kystsikring af Funafuti. Vi har undersøgt klimazone og plantebælter på forskellige øer i Stillehavet. Herunder ITK-zonens betydning for nedbør og orkaner. Vi har kigget på orkaners dannelse. Vi har haft fokus på El Nino og La Ninas betydning for nedbør og tørke på forskellige øer. VI har kigget på vandets kredsløb og muligheder og udfordringer for grundvandsdannelse i ferskvandslinser på en atoll, herunder aktuel og potentiel fordampning. Til sidst i forløbet havde vi om udfordringer og fordele ved globaliseringen for ørene i Stillehavet og om øernes resilliens, eller mangel på samme i forbindelse med klimaforandringer.
Indhold	Kernestof: Grupper Geodetektiven s. 13-17 GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet 1) Vi gennemgår lektien og genopfrisker c-niveau-stof om vulkaner og pladetektonik og få lidt flere detaljer og fagord på end I havde sidste år. Til timerne i dag skal I læse 4 sider og 4 figurer. I SKAL HAVE JORDEN OG MENNESKET MED :) ITK-Zone Lektie: Jorden og mennesket s. 151-157, fra "Energiregmskabet for jord-atmosfæresystemet" til, men ikke med "Klimazoner". Øvrigt indhold I dag skal vi: det globale vindsystem - Google-søgning I skal se denne om Det Globale Vindsystem (9 min) Og læse denne om el Nino 1) Vi laver en øvelse Tonga_Pladetektonik.docx Udforskningen af de største havdybder 1) ORKANEN MILTON: Jorden og mennesket s. 164-166 Tropiske storme og orkaner 1) Dagens fagord: 2.4 og 2.5 Side 21-27 GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet 2.12 Vi skal kigge på orkaner Demoforsøg med El nino (Vi prøver igen....) Analyse af muligheden for drikkevand på en Stillehavsatol 2.6 Hvordan får man drikkevand på Stillehavsatollerne? image.png Nu har vi styr på ITK-zonen der giver regntid og tørtid i løbet af et år. 1) Vi gennemgår øvelsen fra sidst Hvordan_skaffer_beboerne_paa_stillehavsatollerne_drikkevand.docx I dag skal vi :) I skal læse Geodetektiven kapitel 2.9 s. 35-39 Vi kigger på evalueringen af undervisningen og snakker om, hvordan undervisningen kan blive bedre og fungere bedre for jer. Varmerekord på 1,5 grader får professor til at spørge: 'Hvorfor falder temperaturen ikke?' Afsnit 1) Lige nu er der orkaner i det vestlige Stillehav GRUPPER NG B STILLEHAVET.docx Forberedelse af minioplæg I arbejder på mini-oplæg i 5. modul og fremlægger i 6. modul. Til sidst reflektere vi over gruppearbejdet. Refleksionsspørgsmål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Klima, sult og fattigdom på Afrikas Horn Vi har undersøgt hvad der kendetegner landene på Afrikas Horn (især Etiopien og Somalia) og hvordan de er forskellige. Vi har kigget på Malthus befolkningsteori og set på kritik af ham. Vi har undersøgt sult i verden i dag og kort været inde på ester Boserups teori. Her efter har vi kigget på ITK-zonens indvirken på tørtid og regntid i løbet af et år, og undersøgt topografien, for at forstå stigningsnedbørens betydning for nedbørsforskellene i Etiopien og Somalia, samt havets betydning for tørke i Somalia herunder upwelling. VI har undersøgt hvordan La Nina kan være årsagen til ekstrem tørke med nogle års mellemrum, og gennemgået, hvordan det påvirker befolkningen i området. Og til sidst har vi fundet forskellige satellitbilleder fra højlandet, langs floden i lavlandet og i ørkenområder og holdt det op mod hvad vi ved om levevilkår og landbrug/pastoralisme de forskellige steder.
Indhold	Kernestof: 1) Vi opstarter nyt emne om Afrikas Horn og jeg indleder med at give en status på sult i verden. (20 min) Sult i afrika 2023.pptx Jorden og Mennesket Befolkningen i en globaliseret verden s.294-296 fokus på fig 11.1 + 298 "Malthus, befolkningsteoriens fader" I skal læse denne artikel til i dag (det tager 5-10 min) og Jorden og Mennesket Demografi - fra beskrivelse til forklaring s. 296-298 (5-10 min). 1) Vi ser filmen færdig og diskuterer den ud fra artiklen I ha læst. 1) I sætter jer sammen med A, B, C-grupperne. Taler om hvad I har fundet ud af. (10 min) Sidste gang blev I delt op i grupper, hvor I selv skulle vælge om I lavede opgave A,B eller C. Lektien til i dag er at i laver det færdigt I gik i gang med, så I kan fremlægge det for jeres gruppe. (Var du der ikke sidst vælger du selv om du vil lave 1) Gennemgang af lektie Geodetektiven s.186-189 GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet etiopiske-h%C3%B8jland-p%C3%A5-verdenskortet.jpg 1) Shebelle: I lavlandet mod øst er der generelt for tør til permanent landbrug undtagen langs floderne eks ved Shebelle. Find Shebelle Valley, Beledweyne, Somalia i Goggle Earth. Lav nogle gode udklip fra satellitbilleder og beskriv leveforholdene e i skal læse kapitel 9.4 Hvad lever befolkningen af? 190-193 Afrikas Horn.docx 1) Bornholm Afsnit Geodetektiven s. 194-199 GRUPPE OPLÆG 13.15 Gruppe 1: Emilio, Milas, Thomas, William
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Når der er ubalance i kulstofkredsløbet Golfstrømmen, den termohaline cirkulation og Grønlandspumpen. Istider og mellemistider. Feedbackmekanismer. Kulstofkredsløbet med fokus på havet. Kulstofkredsløbet med fokus på oliedannelse. Oliedannelse i Nordsøen. Lagring af CO2 i undergrunden. Strålingsbalance og drivhuseffekt. Ressource - reserve begrebet, optimister og pesimister. Omstilling af energisektoren til power to X og batterier. Smeltning af havis i Arktis og geopolitik. Istidslandskabet i Dyrehaven.
Indhold	Kernestof: 1) Jeg fortæller lidt om Golfstrømmen og Den Termohaline cirkulation Fig10_1.jpg En del er på skitur: Afsnit 1) Vi kigger på spørgsmålene som I skrev på tavlen sidst efter podcast. Det globale kulstofkredsløb er i ubalance 1) Det naturlige kulstofkredsløb Kulstof kredsløbet 1) Hvordan kan et eksamensspørgsmål se ud? 240613 naturgeografi b – stx august 2024.pdf Olie og gas i Danmark \| Geoviden Læs teksten med henblik på at kunne forklare disse to figurer. 1) Gennemgang af artiklerne ved tavlen GEOVIDEN JANUAR 2024 Vi mangler gruppen Geoviden s. 22-25 Jorden og Mennesket s. 150-152 fra "Stråling og albedo" til men ikke med "Lufttryk og vinde". 1 Energistrømme.docx I skal læse OLIE.pdf s.62-71. 1) Vi snakker om energiproduktion og energiforbrug med fokus på Danmark Energiforbrug og produktion.pptx 1) Vi gennemgår det I lavede sidst ved tavlen. Gennemgå 4 lag Perm, Jura, kridt, Tertiær. Beskriv hvornår der dannet, hvordan de er dannet og hvilken betydning de har for at vi i dag kan finde olie i Nordsøen. OLIE.pdf I skal læse fra side 71 (nederst) - 79 (der er mange figurer). OLIE.pdf A_afsmeltning af havis.docx I skal læse 63-67 i geodetektiven :) Hvorfor smelter isen i Arktis? Syd om Afrika er det nye, midlertidige normal \| DSV Geodetektiven s. 68-70 "Hvorfor sejle gennem Polarhavet til Asien?" 1) Film (30 min) Geodetektiven 71-75 Ice Frontiers Side 10-17 :) (Det meste er figurer og kort) 1) Gennemgang af lektien Vi skal i dag prøve spørgsmål til eksamen fra sidste år. HUSK: Der vil i år være 3 bilag, hvis I skal til eksamen, men i dag prøver vi med kun to - husk at inddrag noget fra undervinsingen en øvelse eller aflevering. I kan hente huer og blåbog efter timen :) Vi afholder Åbent Hus for bacheloruddannelserne i geografi og geologi onsdag d. 7. maj, kl. 14-17 på vores hjemmebane, som er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Øster Voldgade 10, 1350 København K. Det er i gåafstand fra både Nørrep I skal til i dag læse en ekskursionsguide til en tur vi skal på mandag. Ekskursionsguide til Dyrehaven.pdf Ekskursionsguide til Dyrehaven.pdf Vi mødes i Ringen kl. 13.15 og tager til Dyrehaven. Hvis i selv tager der til, skal I være på Klampenborg st. kl. 13.51 :) Men image.jpeg I skal forklare landskabet i Dyrehaven (bundmoræne, randmoræne, smeltevandsslette og dødishuller) ved hjælp af: I får lov til at arbejde selv med opgaven, så I kan nå at blive færdige :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Eksamen
Indhold	Kernestof: Beskytter eller ødelægger vi kysterne i Danmark? Overskrift: opgaven skal indeholde en aktuel og fagligt relevant naturgeografisk problemstilling image.png Afsnit Vi mødes i Ringen og tager til Holmen for at spille rundbold :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb