Titel
5
|
filosofi. Visdom og metafysik
Forløbet undersøger, hvad de græske filosoffer forstår ved visdom (sophia), som jo er en del af ordet filosofi. Med udgangspunkt i Aristoteles' Metafysik undersøger vi, hvordan den særlige videnskab om alt det værende, som han forsøger at grundlægge, er knyttet til visdom forstået som viden om de primære årsager til det værende eller begyndelsesgrundene (archai). Det handler bog A om, som vi læser de første fire afsnit af.
Begreber: visdom, indsigt, viden, fagkundskaber og erfaring. Teori, praksis og frembringelse. Begyndelsesgrunde og årsager.
I Platons Faidon har Sokrates de samme overvejelser angående de primære årsager, og der spekuleres her i, hvilke slags årsager, der bedst forklarer verden. Og det lader til, at Sokrates ligesom Aristoteles er kritisk over for Anaxagoras og den måde han bruger tanken eller fornuften på til at forklare kosmos. I Faidon indfører Platon i stedet idéerne eller formerne som årsager til verdens fornuftige indretning, og vores måde at nå formerne på skyldes, at formerne allerede ligger i vores sjæl.
Formerne handler om sand erkendelse, men også sand livsførelse, og således handler formerne også om den retfærdige sjæl. Det er det spørgsmål, Platon tager op i Staten, hvor den retfærdige sjæl diskuteres inden det i bog 2 bliver til et spørgsmål om den retfærdige by. Sokrates og de andre må således i gang med at konstruere en by fra bunden for at se, hvor retfærdigheden skal findes. Denne konstruktion og diskussion finder sted i bog 2-4. Platon formulerer sin teori om filosofkongen, som skal styre Staten, og det mest kendte billede på denne person, udtrykker Platon i sin Hulelignelse i bog 7.
Begreber: sandhed/usandhed, overtalelse, opdragelse, uddannelse, totalitet/totalitær: Den gode stat: visdom, tapperhed, besindighed og retfærdighed. Retfærdighed = Det godes idé.
PENSUM:
Aristoteles, Metafysik (Klim 2021), A.1-4. (side 19-25).
Platon, Faidon ( Platons sml. værker, Gyldendal 2010-15), 96a-102a (eller side 209-216)
Platon, Staten (Platon i udvalg, Gyldendal) , bog I (side 53-54 eller 327a-328e); bog II (side 109-115 eller 368c-373a); bog III (side 170-172 eller 414c-415e); bog IV (side 185-194 eller 427d-433e samt side 192-194 eller 432b-433e) og bog VII (side 295-299 eller 514a-518b).
PERSPEKTIVTEKSTER:
Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender, side 160-63.
|