Holdet 2024 ol/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Michael Vernersen
Hold 2024 ol/d (3d ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesker, guder og skæbne
Titel 2 Iliaden, Epos
Titel 3 drama, Medea
Titel 4 Skulptur
Titel 5 filosofi. Visdom og metafysik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesker, guder og skæbne

Dette forløb handler om menneskets forhold til guderne og menneskets plads i verden. Det er samtidig et introducerende forløb til old, som behandler mange af de kendte myter. Vi læser værker af Hesiod og Ovid, som hører til inden for EPOS-genren.

Temaerne i forløbet er: skyld og hybris, menneskets forhold til ARBEJDET. Romantikkens forhold til geniet, eneren, det store menneske, som nærmer sig og trodser guderne, kort sagt menneskets OVERSKRIDELSE af grænser.

Forløbet er struktureret efter Hannah Arendts opdeling af det aktive liv som: 1) arbejde (animal laborans); 2) Handling (det politiske); 3) værk (Homo faber, Frankenstein)

PENSUM:
Hesiod, Arbejder og dage,  vers 1-201 (ved Lene Andersen, Gyldendal 1973)
Ovid, Forvandlinger,  (ved Otto Steen Due, Centrum Forlag), Apollo og Daphne, sang 1.


PERSPEKTIVERENDE:
Goethe, Prometheus (ved Jens Christian Thorstensen: »Prometheus« - Ny Digtsamling,1867)
Shelley, Frankenstein  (ved Jannick Storm, 2011), side 46-63
Nietzsche og antikken, s. 66-77. (ved Lars Christiansen, 2012)
Arendt, Menneskets vilkår (ved Christian Dahl, 2008), s.54-56.
Mathilde Anhøj, Ude godt, hjemme bedst, Matador og filosofien, 2024, s. 66-91.

SEKUNDÆRLITTERATUR:
Lene Andersen, Introduktion til Hesiod (dokumenter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Iliaden, Epos


Formålet med dette forløb har været at stifte bekendtskab med eposgenren med fokus på redegørelse, analyse og fortolkning af uddrag af Iliaden. Der er i undervisningen blevet lagt vægt på selvstændigt at identificere genretræk (musepåkaldelse, epiteter, patronymika, homeriske lignelser og formelvers) samt på de helteværdier, der kan spores i det/de samfund, digtene udspringer af (herunder primært arete, time, kleos, oikos).

Indledningsvis har der været fokus på det homeriske spørgsmål og de myter, der knytter sig til Den trojanske krig. I læsningen af uddragene af Iliaden er der tematisk blevet fokuseret på: 1) (helte-)identitet, 2) Grækernes religion (Skæbnereligion) samt 3) De homeriske guders rolle/gudsopfattelsen. I denne forbindelse er der bl.a. inddraget begreber som xenia, antropomorfe guder og teofani.

PENSUM:
Iliaden (på dansk ved: Otto Steen Due): sang 1, sang 3, vers 1-180 og 259-461, sang 6 vers 1-115 og 236-529 samt sang 22
Æneiden (på dansk ved: Otto Steen Due), sang 1, vers 1-197 og sang 4 vers 1-299.

PERSPEKTIVTEKST:
Nietzsche, Herre- og slavemoral (1886)
Morrisey, The First of the Gang to Die
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 drama, Medea

I dramaforløbet læses Medea (på dansk ved Marcel Lysgaard Lech). Vi prøver at forstå det græske drama generelt, dvs. som en del af en religiøs fest. Vi prøver at forstå udviklingen fra Sofokles til Euripides. Vi følger hævnmotivet sammen med landsforvisningsmotivet, det sidste gør vi ved at læse en tekst af Giorgio Agamben om det nøgne liv i bogen Homo Sacer.

Forskellige anvendte teorier: Agamben: Det nøgne menneske,  Arendt: ondskabens banalitet; Girard: Det mimetiske begær, Aristoteles: dramateori, Nietzsche: Det dionysiske, det apollinske og det rationelle/psykologiske.

PENSUM:
Euripides, Medea (på dansk ved Marcel Lysgaard Lech)

Perspektivtekster:
Giorgio Agamben, Homo Sacer (KLIM) s. 19-23.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skulptur

Forløbet handler om formsproget i europæisk kunst fra arkaisk tid til romersk kejsertid. Eleverne skal kunne datere og fortolke på baggrund af stilistiske kriterier.

Dertil kommer et materiale om efterantikke værker, hvor eleverne skal perspektivere sådanne værker til udvalgte antikke skulpturer.

PENSUM: New York Kouros, Kleobis og Biton, Anavyssos kouros, Kritios kouros, Peploskore, Vognstyreren, Tyrandræbergruppen, Gavlskulpturer på Zeus-templet i Olympia, Zeus Artemision, Spydbæreren, Parthenon-frisen, Hermes og Dionysos, Apollo Belvedere, Eirene og Pluto, Hermes og Dionysos-barnet, Antikythera-bronzen, Den knidiske Afrodite, Den sovende satyr, Belvedere-torsoen, Farnese Hercules, Bokseren, Den dansende faun, Afrodite + Satyr + Eros, Laokoon, Demosthenes, Augustus fra Prima porta, Ara Pacis, Marcia Furnilla, Marcus Aurelius rytterstatue, Septimius Severus guldbuste.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 filosofi. Visdom og metafysik

Forløbet undersøger, hvad de græske filosoffer forstår ved visdom (sophia), som jo er en del af ordet filosofi. Med udgangspunkt i Aristoteles' Metafysik undersøger vi, hvordan den særlige videnskab om alt det værende, som han forsøger at grundlægge, er knyttet til visdom forstået som viden om de primære årsager til det værende eller begyndelsesgrundene (archai). Det handler bog A om, som vi læser de første fire afsnit af.

Begreber: visdom, indsigt, viden, fagkundskaber og erfaring. Teori, praksis og frembringelse. Begyndelsesgrunde og årsager.

I Platons Faidon har Sokrates de samme overvejelser angående de primære årsager, og der spekuleres her i, hvilke slags årsager, der bedst forklarer verden. Og det lader til, at Sokrates ligesom Aristoteles er kritisk over for Anaxagoras og den måde han bruger tanken eller fornuften på til at forklare kosmos. I Faidon indfører Platon i stedet idéerne eller formerne som årsager til verdens fornuftige indretning, og vores måde at nå formerne på skyldes, at formerne allerede ligger i vores sjæl.

Formerne handler om sand erkendelse, men også sand livsførelse, og således handler formerne også om den retfærdige sjæl. Det er det spørgsmål, Platon tager op i Staten, hvor den retfærdige sjæl diskuteres inden det i bog 2 bliver til et spørgsmål om den retfærdige by. Sokrates og de andre må således i gang med at konstruere en by fra bunden for at se, hvor retfærdigheden skal findes. Denne konstruktion og diskussion finder sted i bog 2-4. Platon formulerer sin teori om filosofkongen, som skal styre Staten, og det mest kendte billede på denne person, udtrykker Platon i sin Hulelignelse i bog 7.

PENSUM:
Aristoteles, Metafysik (Klim 2021), A.1-4.
Platon, Faidon ( Platons sml. værker, Gyldendal 2010-15), 96a-102a (eller side 209-216)
Platon, Staten (Platon i udvalg, Gyldendal) , bog I (side 53-54 eller 327a-328e); bog II (side 109-115 eller 368c-373a); bog III (side 170-172 eller 414c-415e); bog IV (side 185-194 eller 427d-433e) og bog VII.

PERSPEKTIVTEKST:

Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender, side 160-63.
Richard Rorty, Trotskij og de vilde orkidéer, Filosofi og socialt håb (Klim 2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer